I'll Meet You There - Phan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Dan Howell er en middelmådig gymnasie elev. Det er hans første år og han kender ikke mange. Ny by, ny begyndelse. Men allerede før hans første skoledag, møder han en person der vil forandre hans liv for altid. - Løst inspireret af en rigtig historie.

8Likes
21Kommentarer
836Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg vågnede mandag morgen og gabte. Jeg kiggede over på mit natbord. Der lå en lille seddel omkring skolen. Jeg lagde mærke til noget jeg ikke havde set før. Nedenunder skolens navn stod der: Kristen privatskole for drenge og piger.

Jeg havde nu aldrig tænkt på mine forældre som kristne… Man lærer vel noget nyt hver dag…

 

“Hav det nu godt i skolen, ikke?” smilede min mor da jeg steg ud af bilen. “Prøv nu at få nogle venner, jeg elsker dig!” Jeg vinkede kort til min mor og slentrede mod skolen med et tungt suk.

 

Første time ringede ind. Video-redigering og photoshop. Også bare kaldet VRP. Jeg satte mig ned i det bagerste hjørne i klassen…

“Godmorgen elever!” En irriterende stemme skærer igennem klassen. Alt for morgenfrisk. “Idag skal vi…” Hun blev afbrudt af et forsigtigt “undskyld jeg kommer forsent…” En lille pige på omkring 1.59 m med lilla hår, kommer ind i klassen med hovedet bøjet og sætter sig på den eneste ledige plads - ved siden af mig. Hun kigger over på mig og smiler kort, før hun kigger ned på sit bord igen. “Ja.. Godmorgen Emma. For sent igen. Det er vel hvad man kan forvente af dig” siger læreren oppe fra tavlen.

“For at alle i klassen kan lære hinanden at kende, skal I alle lave en video hvor I forklarer hvem I er. Dog projektet kan godt virke skræmmende. Derfor skal I lave dem to og to.” Forklarer læreren imens hun hænger en seddel op med navne på. “I kan komme op og se hvem I er i gruppe med her” Jeg gik op og ledte efter mit eget navn

Hmm..

 

Emma & Jenna

James & Carolina

Dan & Phil

Sophia & Cal

Archer & Brendon

 

Vent lige lidt.. Dan og Phil? Jeg kiggede rundt. Det er ham.. Phil fra cafeen. Shi…

Han smilede til mig. Jeg smilede tilbage af ren høflighed. Han kom hen til mig. Okay. Træk vejret. Hvad er der galt med mig? “Skal vi mødes efter skole?” spurgte han “Hvblrblr…” stammede jeg. Han grinede, men jeg rødmede. “Altså så vi kan lave skoleprojektet? Vi kan følges hjem til mig, jeg bor ikke så langt væk” Smilede han. Hvorfor skulle han også se så sød ud?! Jeg nikkede kort til ham.

 

Endelig! Sidste time! Idræt godt nok, men til alt held havde jeg “glemt” mit idræts tøj. Jeg ville hellerikke skifte foran de andre med de blå mærker jeg har. Jeg satte med på bænken og så de andre rende rundt og sparke til bolden. 5 minutter inde i timen kom Emma og satte sig ved siden af mig. “Jeg har aldrig forstået idræt…” mumlede hun. Lavt nok til, at jeg kunne lade som om jeg ikke hørte det, men højt nok til at jeg vidste det var mig hun snakkede til. “Hellerikke jeg..” svarede jeg. Hun kiggede på mig som om jeg var den første der snakkede til hende i evigheder. “Jeg hedder Emma” sagde hun. Jeg villle ikke sige “det ved jeg godt” så istedet sagde jeg “Jeg hedder Dan” og smilede. Jeg lagde mærke til, at hun hørte musik, så jeg spurgte “hvad hører du?” “Muse, kender du dem?” spurgte hun. “Det er løgn! Jeg ELSKER Muse!” Smilede jeg. “Så burde du alliere dig med Phil der. Han elsker Muse højere end han elsker jul, løver og drenge. Og det siger ikke så lidt” griner hun, men stopper så brat og kigger på mig. “Åh gud det sagde jeg ikke lige… Det må jeg ikke, han vil holde det en hemmelighed.. Hvis nogen finder ud af det…” siger hun, desperat, men lavt så ingen hører det. “Altså jeg hørte ikke noget. Han elsker jul, løver og Muse.. Der var da ikke mere vel?” Siger jeg med et smil og blinker. Hun ånder lettet op og smiler “Tak.”

 

Vi snakkede igennem hele timen, jeg endte faktisk også med at få hendes nummer. Efter idræt var skolen endelig ovre og jeg havde overlevet min første skoledag! Så skulle jeg bare koncentrere mig om, at skulle være sammen med Phil.

 

Vi skulle gå hjem til Phil. For hans cykel var i stykker og hans mor arbejder sent, fortalte han mig og jeg sagde, at det var helt okay. Jeg havde skrevet til min mor, at jeg ikke kommer hjem lige foreløbig fordi jeg laver lektier. Det var heldigvis okay.

Phil’s hus var faktisk stort. Ikke kæmpe stort, det var mindre end vores, men ja.. Stort. Phil’s værelse var dækket i Muse plakater hvilket fik mig til, at komme med et lille “Wow…” Jeg så over på Phil “Det… det er lidt rodet, det ved jeg godt…” Han snakkede lavt, jeg tror han var nervøs. Men over hvad? “Det ser awesome ud! Jeg fatter ikke du også kan lide Muse” sagde jeg og Phil lyste med det samme op. “Kender du Muse?” Spurgte han. “Kender? Jeg elsker dem!” svarede jeg og smilede. Jeg satte mig ned på hans seng og så rundt. “Så.. Det er kun dig og din mor her?” spurgte jeg. “Nej, jeg har også en storebror, men han er ikke hjemme lige for tiden.” Svarede han og jeg nikkede kort. “Undskyld jeg er nysgerrig” sagde jeg kort og smilede svagt. “Det er okay” svarede Phil og satte sig hen på sin seng ved siden af mig. “Må jeg spørge dig om noget?” Spurgte jeg og kiggede på ham. “Det har du jo lige gjort” svarede han og grinede. Det var så åndssvagt, at jeg ikke selv kunne lade være med at grine. “Hvorfor står der et kamera derovre?” Spurgte jeg da vi endelig havde grint færdig. “Øhm… Jo ser du.. Jeg laver sådan lidt videoer på youtube…” Sagde han og kiggede ned. 

“Wow virkelig? Hvad er dit brugernavn?”

“Amazingphil…”

“Bare ud i et?”

Han nikkede. 

“Gæt hvad jeg skal hjem og se senere..”

“Nej! Dan, det gør du ikke!”

Jeg grinede og nikkede kort.

 

Vi snakkede længe og om stortset alting, vi fik hinandens Skype, numre, Twitter og Tumblr også. Phil var faktisk en ret cool fyr. Midt i vores dybe samtale om High School Musical, bankede det på døren. En forholdsvis ung og meget lav kvinde kom ind. Altså hun så ung ud, men jeg gættede på, at det var Phil’s mor. “Så er jeg hjemme Phil… Uh, du har ikk skrevet til mig noget om, at du havde en ven på besøg.” Hun smilede. “Moar!!” udbrød Phil og tog sine hænder op for at skjule sit ansigt. Jeg kunne ikke skjule et lille grin. “Hej Mrs. Lester. Jeg er Dan. Phil og jeg skulle egentlig lave lektier, det må vi vidst hellere komme igang med” smilede jeg og kiggede på Phil. Phil kiggede på mig og nikkede. “Det lyder dejligt Dan. Spiser du med?” Spurgte Phil’s mor. Jeg nikkede kort “hvis jeg må, vil jeg meget gerne” svarede jeg.

 

Så ja, jeg spiste med og bagefter fulgte Phil mig hjem. Jeg følte ærlig talt, at jeg havde kendt ham i længere tid end bare en dag. Da jeg kom hjem, gik jeg direkte op på mit værelse for, at tjekke Phil’s youtube-kanal ud. Jeg sov ikke så meget den nat…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...