I'll Meet You There - Phan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Dan Howell er en middelmådig gymnasie elev. Det er hans første år og han kender ikke mange. Ny by, ny begyndelse. Men allerede før hans første skoledag, møder han en person der vil forandre hans liv for altid. - Løst inspireret af en rigtig historie.

8Likes
21Kommentarer
836Visninger
AA

3. Kapitel 2

Ej hvor jeg dårlig til at opdatere mine historier huh?...

 

Jeg vågnede ved at sangen “Citizen Erased” af Muse startede med at spille. Det var min yndlingssang, men ikke min yndlingsperson der ringede. Det var Michella, så jeg ignorerede opkaldet. Klokken var allerede 12, så jeg kom hurtigt i tøjet og begyndte at gå ned mod cafeen, men drengen var ingen steder at se - desværre. Så jeg bestilte en varm kakao og satte mig ved et bord tæt ved et vindue så jeg kunne kigge ud til alle dem der kom forbi. Men jeg søgte kun en. Jeg ventede og ventede i flere timer. Min kakao var for længst blevet kold og jeg havde efterhånden mistet alt håb. Jeg rejste mig, men lige idet jeg skulle til at gå, kom en person løbende ind af cafedøren og råbte “Undskyld forsinkelsen, Mona!” Stemmen var dyb og den fik mig til at se op og se drengen, stemmen tilhørte. Høj. Lidt højere end mig. Skægstubbe, og det sorte “emo-hår” der mindede om mit, men hans var rodet og han så ud som en der ikke havde sovet meget. “Er den gal med lektierne igen, Phil?” spurgte damen der åbenbart hed Mona, og drengen nikkede. Jeg havde endelig fået et navn på ansigtet.. Phil. Sikke et smukt navn! Jeg smilede af tanken, men  satte mig ned igen. Jeg kunne godt sidde her i cafeen lidt endnu.. Ikke for at se på Phil.. Nej nej.. Jeg kiggede ned i bordet.

“Kan jeg hjælpe dem hr?” Jeg så op. Phil.

“Eh.. ehm..” Jeg kiggede ind i de der smukke blå øjne igen. De tog pippet fra mig.

“En kakao til hr?”

“Ja tak.” sagde jeg bare. Uden egentlig at tænke over det.

“Kommer straks!”

Jeg sukkede kort. Jeg måtte finde en måde at blive ven med ham på.. Jeg gik op til Mona og gjorde det dummeste nogensinde.. 

“Mona..Eftersom der kun er dig og så Phil i butikken, går jeg ud fra at du er bossen her? Jeg er ny i byen, min familie har problemer med pengene… Kan jeg få arbejde her?”

Mona nikkede kort og gav mig en seddel.

“Udfyld denne” sagde hun og lænede sig ind over disken hun stod ved. Jeg nikkede kort og tog imod sedlen. Jeg gik derefter over til mit bord, hvor min varme kakao stod og ventede på mig. Jeg havde aldrig arbejdet meget, men jeg kunne starte imorgen. Første arbejdsdag, første skoledag. Nu hvor jeg tænker over det, er det mærkeligt sådan lige pludselig at snakke om Phil og bruge hans rigtige navn. Vi har knapt nok snakket sammen før. 

Jeg brugte stortset resten af dagen på at snakke med Mona om hvad jeg skulle lave, regler osv osv. Jeg havde få gange mærket Michella skrive til mig, men jeg ignorerede det bare.

Klokken var efterhånden blevet mange, vi havde fået styr på det hele, da jeg kan mærke nogen ringe til mig. Jeg tog min mobil frem, det er min mor - selvfølgelig. Hvilke andre 2 ville kontakte mig, end Michella eller min mor?

“Hallo?” sagde jeg idet jeg tog min mobil op til øret

“Dan! Din far er syg af bekymring! Hvor er du?” spurgte min mors bekymrede stemme i den anden ende. 

“Jeg har fået et job på en lille café nede i byen” fortalte jeg hende, for det ville forhåbentlig mindste den skideballe jeg højst sandsynligt ville få når jeg kom hjem.

Den korte historie af hjemturen og alt det er at jeg nu har et blåtmærke på min overarm fra et slag og nu ikke måtte få aftensmad, men hey jeg havde forventet det værre. Jeg kunne bare ikke glemme de smukke blå øjne… Hvilket så bare fik mig til at tænke. Var jeg homosexuel? Ligesom min bror? Umuligt… Nej. “Jeg beholder jobbet… Men ikke for Phil!” tænkte jeg til migselv. Jeg er IKKE bøsse. Kunne ikke, skulle ikke, måtte ikke.  Jeg må bare lade være med at fokusere på ham. Fokuser hellere på skolen imorgen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...