Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9844Visninger
AA

10. Hello talks


De efterfølgende dage lukkede jeg mig sådan set inde på mit værelse og nægtede at komme ud. Jeg sidder stadig herinde og bliver serviceret af Liam, hvilket faktisk er ret sødt, at han gider det. Dog ved jeg ikke, om han gør det af egen fri vilje, eller om det er Niall, der tvinger ham. Men det er nu ret hyggeligt, når han kommer ind, for han hjælper mig med at få snakket ud om mit had til Emily, og han er forstående. Overraskende nok har han ikke spurgt ind til, hvad hun har gjort mig, hvilket jeg er taknemmelig for.

Udover ham er de to eneste, der får lov til at komme ind på mit værelse Zayn og Niall. Zayn kommer tit ind, og sammen med ham kan jeg tale mere frit end med alle de andre. Han kender til det, der er sket, og derfor kan han også forstå, hvorfor jeg ikke kan tilgive Emily, og hvorfor hendes besøg har kørt mig så meget psykisk ned.

Jeg er ret forvirret med hensyn til mine følelser til både Zayn og Liam. Jeg er næsten 100 procent sikker på, at jeg føler et eller andet for dem hver især. Men hvad, har jeg ingen anelse om, og jeg har ærligt ikke brug for mere forvirring lige i øjeblikket.

Apropos forvirring…

Niall er ikke kommet ind endnu. Jeg ved ikke, om han vil have mig til at styrke mine bånd til hans venner, eller om han rent faktisk er pisse ligeglad med, hvordan jeg har det. Hvis han bankede på døren, ville jeg lukke ham ind. Selvom han er så tæt på mig, savner jeg ham stadig. Det forvirrer mig, at han har virket så ligeglad med mig siden jeg er kommet hertil. Alle de ting, Liam og Zayn har gjort, burde han have gjort. Måske er det et eller andet ynkeligt forsøg på at få mig en kæreste eller sådan noget. Det kunne godt ligne ham.

En banken på døren river mig væk fra mit lille gensyn med de sidste par dage og Nialls opførsel. Uden at forvente svar fra mig, stikker Liam sit hoved ind med et smil på læben, som jeg usikkert gengælder. Han bærer på en bakke med morgenmad, går hen til mig og sætter sig på kanten af sengen, som jeg ligger i. Her stiller han bakken på mit skød, hvilket jeg smiler taknemmeligt af, idet går op for mig, hvor klam jeg egentlig er lige nu. Fire dage. I fire dage har jeg ikke været i bad. Ret klamt, egentlig.

”Hvordan har du det så i dag?” spørger han, men jeg ved, han kun spørger for høflighedens skyld. Han ved godt, hvor slemt jeg har haft det. Lidt efter han havde efterladt værelset dagen derpå, kom han igen for at tjekke op på mig. Jeg græd. Jeg ville have ham til at gå, men han blev med kommentaren om, at det jo ikke var første gang, han havde set mig græde, hvilket jo var og er sandt.

Så siden den episode har jeg stort set kun grædt og grædt og grædt i Liams selskab. Og han trøster mig. Jeg har aldrig haft sådan en person til at græde ud ved før, og det er så dejligt endelig at have en. Han lytter på mine prædiker om, hvor meget jeg hader Emily, og de kan komme til at vare op til flere timer. Jeg kan lige forstille mig, hvor kedsommeligt det egentlig må være for ham, men jeg er glad for, at han i det mindste ikke siger det.

”Bedre,” mumler jeg, da jeg tydeligt husker i går. Jeg var ved at gå fuldstændig ned. Jeg begyndte at spørge alt for meget ind til hans liv og begyndte at rode i nogle private sager, som jeg sket ikke burde rode i. Det endte så med, at jeg begyndte på alt muligt shit med cutteri og selvmord, og så begyndte Liam på en af sine prædikener om, hvor betydningsfuld jeg er and what not. Det var forfærdeligt. Især fordi jeg ikke forstår, hvorfor han skal lyve overfor mig. Men jeg stoppede. Han gik. Zayn overtog. De kommer konstant på skift, og det er faktisk ved at blive ret irriterende, selvom jeg ikke siger det til nogen af dem.

”Godt.” Jeg tager en bid af mit toastbrød, som han siger det, men jeg har straks lyst til at spytte det ud igen. Siden Emilys besøg har jeg ikke haft lyst til at spise noget, og i dag er ikke anderledes. Derfor sluger jeg bare biden, jeg har taget, drikker glasset med juice og skubber bakken fra mig. Liam sukker.

”Mel, du kan ikke bare sulte dig selv,” siger han bestemt, men han ved udmærket godt, at jeg mener noget andet. Jeg har ikke lyst til at spise, og derfor kigger jeg blot ned i dynen og mærker tårerne presse sig på igen. Forsigtigt kigger jeg op og møder hans øjne, der kigger bekymrende ind i mine. Jeg smiler stille og mærket den første tåre finde din vej ned ad min kind. Forsigtigt tager han sin hånd op og tørrer tåren væk.

Jeg har brug for et kram. Det har jeg virkelig. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg skal være i denne cyklus af depression, men jeg håber virkelig, at det snart sluttet. Langsomt flytter jeg bakken væk, så den er ved siden af mig. Derefter kaster jeg mig på en måde over til ham og krammer ham. En kilden i min mave melder straks sin ankomst, og en lille lykke spirer op i mig. Midt i elendigheden. Og så går det op for mig, at jeg lugter.

”Undskyld, jeg lugter vist ret meget,” griner jeg og skal til at rejse mig op, da Liam lægger en hånd på min arm. Han begynder hurtigt at insistere på, at han nok skal finde tøj og alt sådan noget frem til mig. Jeg ved ikke, om han prøver at være venlig eller om han bare vil se mit undertøj. Hvis jeg skulle satse på en af dem, ville jeg helt klart satse på den sidste. Selvom han ikke virker som sådan en type. ”Nej, jeg tror bare jeg går i bad og så skifter herinde, det var ellers sødt af dig.” Han nikker forstående, hvilket får mig til at smile til ham en ekstra gang, inden jeg tager min toilettaske og begiver mig ud på toilettet.

Lidt efter bruser vandet ned ad min krop. Det er koldt, da jeg ikke rigtig føler for et varmt bad i dag. Jeg tager mig derimod god tid under det kolde vand, og jeg har netop lige fået sæben ud af mit hår, da noget glinsende i min toilettaske fanger mine øjne. Barberbladet.

Skal jeg? Nej, det ville være dumt. Men på den anden side er jeg bare mester i at gøre dumme ting, så hvad går bare et lille cut gøre til forskel? Desuden har jeg brug for det. Måske er det dét, der skal til for at få størstedelen af den mistede Melody tilbage.

Uden at tænke yderligere over det, griber jeg ud after bladet og lader det bore et hul i min hud. Jeg kan straks mærke, at jeg har ret.

***

”Hej igen,” smiler jeg som jeg går ind på værelset kun iført et håndklæde. Liam står der stadig, og i øjeblikket studerer han et billede, jeg har på kommoden ved siden af min seng. Det er Niall og jeg til hans x-factor audition, hvor vi begge to har armene om hinanden og smiler som et par lalleglade idioter. Måske var vi også det. Hvem ved? Jeg var i hvert fald højest 15 på det tidspunkt. Langsomt går jeg hen ved siden af Liam, fuldstændig ligeglad med, hvad jeg har iført mig og smiler ved gensynet af billedet. ”Jeg var så glad dengang.” Min stemme er lav, men der er intet spor af tårer i min stemme, hvilket til en forandring er rart.

Det er som om, det først går op for ham nu, at jeg står ved siden af ham, for han ser helt himmelfalden ud, da han kigger på mig. Et charmerende smil spiller straks på hans læber, og jeg ved på en måde, at den side ville komme op i ham på et eller andet tidspunkt. ”Du ser smuk ud. Og det gør du stadig,” siger han og ignorerer det fact, at jeg i princippet står halvnøgen foran ham. Det overrasker mig faktisk, hvor ligeglad jeg er. En rødmen stiger op i mine kinder ved hans kommentar, og jeg kan da heller ikke lade være med at fyre en af.

”Vidste du, hvor meget bedre du er til scorereplikker end Harry?” griner jeg. "desuden vidste jeg ikke, at du tændte på unge piger," tilføjer jeg med et grin. Han smiler. Jeg smiler. Og så kan jeg ikke lade være. Jeg læner mig frem og kysser ham blidt på kinden uden nogen form for bagtanke. Da jeg trækker mig tilbage, smiler han om muligt endnu mere end før.

”Melody, jeg kan rigtig godt lide dig.” Han kigger på mig og fanger hurtigt mit blik. Jeg kigger forvirret på ham, da jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal sige til den kommentar – for jeg ved jo ikke, hvilken tanke, der ligger bag hans ord. Om han mener som kæreste eller ven, ved jeg ikke. Jeg ryster på hovedet og prøver mig frem.

”Jeg kan også rigtig godt lide dig,” hvisker jeg og kigger op på ham. Pludselig begynder jeg at føle mig ubekvem bare at stå her med et håndklæde omkring mig, og jeg tager derfor fat omkring det for at være sikker på, det ikke falder ned. Han virker pludselig irritabel, og han vender straks ryggen til mig og tager fat i vindueskarmen. Han sukker dybt og langt, og jeg bliver straks bange. Er det dét, jeg sagde? Var det forkert af mig at sige, jeg også kan lide ham? Nej, det kan umuligt være derfor. Det burde da kun gøre ham glad. Desuden kan det da på ingen måde misforstås – hvis han kun mener som ven, ville det ikke blive akavet. Hvis det er som kæreste... så må jeg jo tage den derfra.

”Nej, du forstår ikke...” starter han ud, men han tøver, vender sig rundt og tager et skridt hen mod mig, så det ikke skulle undre mig, at vi indånder hinandens luft. ”Jeg er faldet alt for hårdt for dig.” Mit hjerte går i stå et kort øjeblik, og så begynder det ellers at hamre derudaf.

Hvad?

”Jeg er forelsket i dig. Tro det eller lad være,” hvisker han intenst og følelsesladet, hvis jeg ikke tager fejl, hører jeg også hans stemme knække over på et tidspunkt, men det er ikke det, der betyder noget. Jeg fatter ikke helt, hvad han står at siger. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle sige, hvis jeg var helt sikker på det. For hvordan kan en dreng forelske sig i mig? Det eneste, jeg stort set har lavet i hans selskab, er at græde. Hvilket siger en del. Så på det grundlag: Hvordan? Hvorfor? Jeg er da ikke andet end en tudeprinsesse i hans nærvær. ”Jeg synes bare lige, du skulle vide det.” Han vender ryggen til mig og er klart på vej ud af døren.

”Liam! Vent!” Panisk råber jeg hans navn, og det er nok også det, der får ham til at vende sig om og kigge på mig igen. Hans øjne fortæller mig alt. Han er oprigtigt ked af det – over hvad, har jeg så ingen anelse om, men tanken om ham og mig sammen gør mig på en måde glad. ”Jeg synes også lige, at du skal vide, at jeg...” Min stemme fucker op et kort øjeblik, men jeg tvinger den til at fortsætte. ”At jeg aldrig har været forelsket før. Jeg ved ikke, hvordan det er, men jeg ved i hvert fald, at der er et eller andet ved dig, der gør mig tryg og glad. Men jeg har brug for tid, Liam,” siger jeg nu roligt, og som jeg forventer, at han bliver ked af det, smiler han bare stort og åbner derefter døren, så han kan gå ud af den. Jeg stirrer længe på den. Episoden spiller for mine øjne.

Liam er forelsket i mig. Mig. Den pige, som ingen regner for noget. Den pige, der har været udsat for så meget lort. Den pige, som ingen oprigtigt har kunnet lide. Indtil nu i hvert fald. Og det gør mig glad.

Smilende ryster jeg på hovedet, tager håndklædet af min krop og begynder at tage tøj på. Jeg er lige i gang med at tage bukser på, da der er en person, der braser ind af døren.

Zayn.

”Har du ikke lært at banke på?” drikker jeg, men han stirrer bare på mig, og det går sådan set hurtigt op for mig, at han står og stirrer på mine bryster i min bh. Boys will be boys. Jeg trækker derfor mine bukser helt op og griber ud efter den første og bedste trøje. Så vågner han op. ”Har du?”

”Der er noget, jeg bliver nødt til at gøre,” mumler han næsten så utydeligt, at jeg næsten ikke kan høre ham. Jeg mærker mit øjenbryn flyve i vejret. Hvorfor gør han det så ikke bare? Han er ved at kende mig pretty much ud og ind, så jeg vil da klart ikke tænke noget anderledes om ham.

Men jeg tager fejl, da han tager de sidste skridt hen mod mig og presser sine læber mod mine i et passioneret kys.

Charli CXC ft. Rita Ora - Doing It

hader mig selv for næste kapitel, men jeg elsker også mig selv for det ahaha.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...