Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9849Visninger
AA

7. Hello sightseeing and chrushes


De næste par dage gik ret hurtigt. Drengene blev hurtigt sure over, at de ikke havde set mig fuld - så vi tog endnu engang en tur på Funky Buddha, hvor jeg så drak mig fuld og opførte mig mærkeligt over for dem. Derudover vågnede jeg så også op dagen efter med menstruationssmerter og tømmermænd, hvilket måske ikke var en særlig god fornøjelse for dem. Jeg kan så heller ikke huske små glimt af, hvad der skete den aften, men jeg gjorde i det mindste ikke noget skørt - hvis jeg gjorde de, ville Liam nævne det, og jeg ville blive prikket til.

Louis og Harry bliver ved med at spørge om, hvordan det er at have menstruation. Oftest kommer jeg med flabede svar, der får dem til at grine, men jeg er ved at blive så træt af det. Der er ingen tvivl om, at jeg snart flipper fuldstændig ud, hvis jeg skal høre det spørgsmål bare en gang igen.

Liam og jeg er begyndt at snakke ret meget sammen. Han er meget forsigtig, og han er som regel bekymret for mig. Jeg ved ikke hvorfor. Men det er rart. Når Niall slet ikke gider snakke med mig, er det rart at have en anden, der bekymrer sig for mig og gider snakke med mig. Derudover er Liam også virkelig overbeskyttende. Jeg er ret sikker på, at han kom hen til mig mindst 20 gange den aften på natklubben, hvor jeg var ved at gøre noget dumt med en fyr. Og jeg har skam takket ham for det! Det behøvede han jo ikke engang.

Hvad der så sker med Zayn, har jeg ingen anelse om. Her de sidste par dage er han blevet med fraværende, og da vi var på klubben, holdt han fuldstændig afstand fra pigerne. Sidste gang fandt vi ham sammen med en brunette, hvor der var godt fyret op under kysseriet og udforskningen af hinandens kroppe. Det skulle da ikke undre mig, at hun havde trukket ham med hjem, hvis vi ikke havde afbrudt dem. If you know what I mean.

Han smiler ikke særlig meget længere. Han tager heller ikke pis på mig længere, hvilket jeg savner ret så meget. Det var altid så hyggeligt, men også virkelig belastende. Men når man så ikke har det længere, går det pludselig op for en, hvor sjovt det egentlig vat. Nu savner jeg det bare.

Og Niall? Tja, Niall er sig selv. Han virker lidt ligeglad med mig til en forandring, og han bruger mere af sin tid på at sidde på telefonen end at snakke med nogen af os. Han smiler tit ned i den, og det skulle ikke undre mig, hvis det er en pige - og jeg kommer helt sikkert til at trække det ud af ham på et eller andet tidspunkt. Det ved jeg. Jeg har altid været god til sådan noget. Hvis man ser bort fra det med sengetøjet, men shh.

Men nok om drengene. I dag har vi nemlig besluttet at tage ned i byen for at vise mig seværdigheder og alt sådan noget. Jeg glæder mig, for jeg har altid beundret London Eye, Tower Bridge, Big Ben og alt det andet. Derfor står jeg netop i færd med at gøre klar til at tage af sted, og denne gang er jeg fast besluttet på at gøre det hurtigt, så vi bare kan komme af sted. Dog tvivler jeg på, at der er andre, der har den samme indstilling, da de jo allerede har set det hele og har masser af tid.

Det er lige meget. I hvert fald står jeg foran spejlet ifør et par jeans, en blomstret top og en cardigan og er i færd med at lægge mascara på mine øjenvipper. Da det er gjort, tager jeg en smule eye-liner på og en diskret læbestift, som ligner farven på mine læber normalt, bare en smule mørkere. Derefter tager jeg min mobil og pung, inden jeg bevæger mig ud i gangen, hvor Louis og Harry står. Louis hvisker et eller andet til Harry, som han griner højlydt over, og da jeg tror, jeg ved, hvad det handler om, lader jeg være med at kommentere på det. Det ville uden tvivl også være det bedste for dem.

”Melody?” Harrys stemme er irriterende tæt på mit øre, da jeg er helt henne ved dem. Min reaktion er bare at træde et skridt væk fra ham og ignorere ham fuldstændig. ”Tror du, hun er sur på os, Louis?” spørger han, hvilket får mig til at vende blikket mod ham for at blive mødt af et uskyldigt smil. Jeg smiler kun ironisk til ham, idet jeg kigger over mod døren, hvor Liam står og smiler overgearet over et eller andet.

”Hvad smiler du af?” Spørgsmålet ryger ud af min mund, og jeg læner mig hurtigt mod væggen for at få det til at virke mere henkastet end det lød – om det virkede? Det må guderne jo vide. Han ryster i hvert fald bare på hovedet og prøver forgæves at få smilet væk. Det går helt op i hans øjne, og jeg skal lige til at komme med endnu en kommentar, da Niall træder i mellem os efterfulgt af Zayn, der kigger fra Liam til mig med en eller anden trist mine, jeg ikke helt kan tyde. I stedet for at prøve at tyde den, går jeg derfor over og lægger en hånd på hans arm og følger med ham et par skridt over mod døren.

Det giver et spjæt i ham, og da mine åbenlyst spørgende øjne kigger ind i hans, smiler han og ryster på hovedet. Han lægger en hånd på min lænd og skubber mig blidt foran ham. Hans hånd forbliver placeret på min ryg, men jeg ignorerer det egentlig bare og vælger at se frem til en sjov dag med drengene i mit selskab.

***

”Melody, hvordan er det at have menstruation?”

Rasende glor jeg på Harry. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, han har stillet mig det spørgsmål, men hvis jeg vil have ham til at stoppe, kan jeg jo lige så godt svare ham. Et smil bliver placeret på mit ansigt. Vi sidder alle i bilen på vej ind til byen, og når han jo så gerne vil vide det, kan de alle jo få det at vide.

”Vil du virkelig gerne vide det? Godt så,” siger jeg, da han nikker bekræftende. Jeg sætter mig lidt længere op i sædet, og det går hurtigt op får mig, at jeg har alles opmærksomhed. Selv Liams, og han kører endda bilen. ”Okay, du får kramper. Og det er ikke sådan fuldstændig normale kramper, nejnej. Det forholder sig sådan, at man får lyst til at skrige, at personen, der er i dit selskab bare skal skyde dig, for det ville bare gøre meget mindre ondt. Derudover får du også lyst til bare at krølle dig sammen til en bold for bare at dø i den stilling. Du får ondt i ryggen, de er dog ikke særlig slemme, men det er bare ikke særlig komfortabelt, og det er heller ikke sjovt at sove med.

Der kommer også blod ud af dit tissehul, og prøv lige at tænk; hvor shitty og klam ville I ikke føle Jer, hvis I lige pludselig out of nowhere bløder ud af Jeres pik? Ikke godt, vel? I ville nok også fatte mistanke, for I vil højst sandsynligt lide af en kønssygdom, hvis det sker, men whatever. Tilbage til emnet. Du bløder, og ikke nok med det, så er det ikke bare en lille smule blod. Det er hele Niagara Falls – når du står op, Niagara Falls kommer ud af at hul i din krop, når du hoster, Niagara Falls, nyser Niagara Falls og selv når du bare trækker vejret – Niagara Falls.

Du bliver sindssyg paranoid. Du bliver bange for, at alle vil opdage, at du har mens, hvis der kommer blodpletter på dine bukser. Hvis du vil undgå dette, bliver du nødt til at have et eller andet stykket ind i dit undertøj, eller så bliver du nødt til at proppe et eller op i din skede for at efterlade det der i mange timer. Det føles ikke særlig godt, og selvom du bruger disse ting, bliver du stadig pisse paranoid, for hvad hvis du bløder igennem? Hvad hvis der er et eller andet i vejen med tamponen? Og for lige at gøre det hele en smule værre bliver du vred, liderlig, deprimeret, sulten og i intens smerte på en og samme tid. Derudover får du også lydt til at stikke en eller anden ned. Liderlig igen. Du her enten lyst til at dø eller at æde alt, der er i din radius.

Og det bliver vi nødt til at gøre en hel uge. Tilfreds?” afslutter jeg og slår ud med armene som en gestus til Harry, der pludselig ser ud til ikke at kunne sige noget som helst, hvilket fryder mig. Det var skam også hele meningen med min prædiken om menstruation. Der er helt stille i bulen, og da jeg kigger over på Zayn, sidder han der og mimer ’You go, girl’, og det gør mig om muligt endnu gladere.

Jeg ved ikke, hvor længe vi sidder i denne stilhed. Det ender med, at jeg bare sidder og nynner tilfreds med på melodien i radioen, hvori der faktisk bliver spillet One Direction, men de virker bare fuldstændig ligeglade. Enten så er de bare virkelig vant til det, ellers er de bare virkelig chokerede over, at jeg rent faktisk ville svare på spørgsmålet.

”Så er vi her,” mumler Liam akavet og stiger ud af bilen. Den eneste, der egentlig reagerer på det, er mig, men Zayn kommer da hurtigt efter mig og springer nærmest ud af bilen for at hjælpe mig ud af den. Jeg ved ikke, hvorfor han er så opsat på at hjælpe mig, men der må jo ligge et eller andet bag det. Og jeg bliver altså bare nødt til at vide hvad. På et andet tidspunkt – ikke nu. Jeg er måske lige alt for glad til at kunne fokusere på sådan noget i øjeblikket.

Mit smil bliver større, da jeg ser, hvad vi står foran. Et hvin flyder med lethed ud af min mund, og jeg begynder straks at studere det såkaldte London Eye, der tårner sig op foran mig. Pludselig har jeg det som om, at hele mit liv er blevet bedre, siden jeg er kommet hertil.

Nej, jeg har det ikke som om.

Jeg ved det.


Det irriterer mig. Det irriterer mig, selvom det ikke burde. Det irriterer mig, at han kigger sådan på hende. Det irriterer mig, at han hele tiden rør hende, hjælper hende. Jeg har aldrig rigtig kunnet måle mig med ham, når det kommer til piger, og derfor bliver det hele bare meget mere kompliceret, når vi begge har det på den måde. Men jeg vil ikke lade det komme imellem os. Aldrig. Det ville bare være dumt, og så ville vi opføre os som om, hun bare er en ting, der skal vindes. Og det er hun ikke. Hun er så meget mere end det.

Da vi stod den eftermiddag med armene om hinanden, og hun græd… jeg vidste ikke engang, hvorfor hun græd. Men siden da har jeg bare haft en trang til at holde øje med hende og passe på hende, hvilket hun vist blev ret klar over ved turen på natklubben. Selvom hun havde drukket, havde hun trods alt ikke drukket så meget, at hun slet ikke lagde mærke til mig.

Jeg smiler, da jeg betragter hendes smil, da hun opdager, hvad vi skal se som det første på dagsordenen. Lige i øjeblikket kan ethvert tegn på, at hun er glad, gøre mig glad, og det irriterer mig også. Der er en del, der går mig på nerverne for tiden, og jeg tager ikke pis på Jer, når jeg siger, at det nok er på grund af hende. Tanken om, at hun muligvis aldrig vil komme til at kunne lide mig på samme måde, som jeg kan lide hende, går mig på. 

Ja, jeg crusher en smule voldsomt på hende, og det er jeg ikke den eneste, der gør.

Om Niall overhovedet har lagt mærke til noget som helst, ved jeg ikke. Men jeg har en fornemmelse af, at han mistænker både Zayn og jeg for det, for han stirrer i hvert fald mærkeligt på os begge to en gang i mellem. Hvilket jeg selvfølgelig godt kan forstå. 

Et sug går igennem min mave, da Melody glad og grinende springer op på Zayns ryg, hvorefter han begynder at gå hen mod fodgængerfeltet. Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg ville blive, hvis det var mig, der fik hende til at grine og fjolle på den måde. Det kan jeg bare ikke. Uanset hvor meget, jeg ville ønske det. Både at gøre det og kunne beskrive det for hende.

Med humøret i bund følger jeg efter drengene og Melody. Jeg må bare få det bedste ud af dagen, selvom den uden tvivl vil blive lang, hvis jeg skal se på dem hele dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...