Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9845Visninger
AA

1. Hello prologue


"Niall!" Det var med et smil, jeg skreg hans navn ind i telefonen, og han skreg ligeså lystigt mit navn tilbage. Jeg glædede mig utrolig meget til at se ham senere i dag, for jeg havde efterhånden ikke set ham i meget lang tid, hvilket gjorde, at jeg savnede ham ret så meget. Men han var jo begyndt at udleve sin drøm sammen med sine fire bedste venner, og det accepterede jeg selvfølgelig - jeg ønskede ikke andet end, at han var glad. Og det var han ved at være sammen med dem.

"Hvad så?" spurgte jeg, og jeg nåede lige at høre ham sukke dybt ind i telefonen, hvilket fik mig til at åbne munden igen. "Niall, hvad sker der?" Min stemme var nu panisk, for jeg forventede med det samme det værste fra ham. Det tegnede nemlig aldrig godt, når han sukkede så dybt, som han gjorde lige der. Det var faktisk dybere end de normale suk, der kom fra ham, hvilket måtte betyde, at det var noget værre end normalt.

Endnu engang sukkede han. "Mel, jeg kommer ikke hjem i dag," mumlede han med en undertone af tristhed, som fik mit hjerte til at synke helt ned i maven på mig og blive der. Det var som en tung sten, der bare tyngede mig ned mod jorden, og til sidst gav jeg også efter og gled ned ad væggen for at lande på gulvet.

Det mente han ikke, vel?

Han laver sjov.

Jeg har ikke set ham i tre måneder!

Frustreret kørte jeg en hånd igennem mit hår, ude af stand til at sige noget. Det vidste han sikkert godt, for han sagde straks noget til mig derefter.

"Hør, det er slet ikke, fordi jeg ikke vil. Der er ikke andet, jeg hellere vil end at være sammen med dig, Mel. Jeg kan bare ikke - det er hektisk med den nye plade, og jeg bliver altså nødt til at være i London i yderligere tre måneder. Det forstår du godt, ikke?" sagde han med blid stemme, som var jeg en femårig, der skulle have forklaret noget. Jeg rystede på hovedet.

Jeg forstår det ikke. Overhovedet ikke.

Hvordan kan han lade sin familie bag sig, lige når han får en chance for at blive det, han ønsker sig?

Familie er alt.

Men det er jo så noget, han ikke forstår.

"Nej, jeg gør ej. Jeg har ikke set dig i tre måneder, og nu skal jeg ikke se dig i tre måneder mere? Er det for meget at bede om, hvis jeg gerne vil være sammen med dig? Farvel, Niall," hvæsede jeg og lagde på, og jeg fortrød ikke engang, at jeg hvæsede af ham. Han var det eneste, jeg havde set frem til de sidste mange uger, og så udskød han det bare? Irritabelt rejste jeg mig op.

Det er deres skyld. De fire drenge.

Hvis han ikke var blevet sat sammen med dem, så ville det hele være anderledes.

Han ville være her. Hos mig.

De tog ham fra mig.

 

Lige siden den dag har jeg hadet fire femtedele af One Direction. Og det gør jeg stadig.

 

Persongalleri: (satte det lige ind her, da jeg er for perfektionistisk til at gøre andet lol)

 

Melody Horan (Chrissy Costanza) seri girlcrush btw.


 

Emily Smith (Chloë Grace Moretz)


 

Tyler Springfield (Cody Christian)


 

I ved, hvordan the boooys ser ud hihihih

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...