Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9852Visninger
AA

13. Hello party pooper

skriger over Korsikas hotellers internet, men her er der endnu et kapitel (som er blevet publiceret ved hjælp af blod, sved og tårer omg).


Okay, hvis vi lige skal få det her på det rene: jeg har ikke lyst til det her. Jeg har ikke lyst til at være en del af dette drukspil, som drengene insisterer på at lave. De mener åbenbart, at jeg har været meget trist her for tiden og mangler derfor noget til at distrahere mig og slå mig en smule løs.

Derfor sidder jeg lige nu i færd med at forklare Liam, Niall eller hvem der end kunne have interesse for, hvad jeg mener omkring det her, at jeg ikke gider. Men selv Liam mener, at det kunne være godt for mig, og jeg tramper derfor barnligt i gulvet og vender om for at gå ind på mit værelse.

Idioter.

Du tænker sikkert på, hvad der skete med Zayn - selvfølgelig. Han blev skide sur, hvilket du nok har regnet ud, taget hans reaktion i betragtning. Jeg har ikke prøvet at rede tingene ud mellem os, for som sagt har jeg mistet alt, jeg havde til overs for ham, da han gjorde det der med Liam. Det kan godt være, at Liam selv var ude om det, hvilket han sikkert var, men det gør det ikke okay. Sådan er min logik. De bør ikke vende sig mod hinanden, bare fordi jeg valser ind i huset og tror, jeg ejer alt. Jeg har så dårlig samvittighed over det, og det tror jeg også godt, at Liam ved.

Med et suk trækker jeg endelig min trøje over hovedet, så jeg kan få en anden på. Det ender med bare at blive til en simpel undertrøje med en skovmandsskjorte ud over. Derudover har jeg et par joggingbukser (af Nike hihi) på, og til sidst et par dejlige hyggesokker. Tilfreds studerer jeg mig i spejlet og ignorer det, at jeg straks prøver at pege alle mine fejl og mangler ud, idet jeg vender mig om, smutter ud af døren og ender til sidst i stuen, hvor de vist kun venter på mig.

Here goes nothing.

Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at ignorere Zayn, hvis blik er på mig konstant. Dog går det ikke så godt, for da jeg kigger over på ham ved et uheld, får vi øjenkontakt. Hans øjne viser vrede, sorg, fortrydelse og kærlighed på en og samme tid, hvilket jeg egentlig slet ikke vidste, var muligt. Jeg får en pludselig lyst til at undskylde over for ham, jeg ved bare ikke over hvad. Men det ikke at snakke med ham har taget hårdere på mig, end jeg egentlig lige først havde forventet. Det er sikkert også det, der har gjort, at jeg ikke længere savler over Zac Efrons eller Tyler Hoechlins mave. Det er sikkert det, der har gjort, at jeg har været så trist og følt mig så ensom her den seneste tid. Jeg har ikke grinet af drengenes jokes, jeg har end ikke en gang smilet, hvor det ikke var et falsk et af slagsen.

Måske har de ret - jeg har brug for det her. Jeg har brug for at drikke, glemme alt og bare slå mig løs.

Derfor slår jeg et smil op og vælger at se så positivt på det som muligt. Denne handling overrasker dog dem alle, da jeg løsriver mig fra Zayns blik og sætter mig ved siden af Liam, der hurtigt tager armen om mig og kysser mig på kinden. Sikkert grundet Zayns og min øjenkontakt, men det kan være ligemeget. Mine kinder blusser i hvert fald op uanset hvad.

"Okay. Vi spiller spillet 'Never have I ever'. Man siger en ting, og hvis man har gjort det, skal man ikke drikke og omvendt, hvis man ikke har gjort det," forklarer Harry kort for hovedet, og jeg nikker hurtigt, da det især er mig, han kigger på. Jeg har spillet det før, og jeg blev hurtigt ret fuld, da jeg overhovedet ikke havde prøvet noget som helst af det, de sagde. Det var virkelig ikke særlig sjovt.

"Never have I ever..." starter Niall ud, hvilket får mig til at slå blikket over på ham. Jeg forventer ikke noget perverst eller seksuelt fra ham, da jeg jo er med. Han vil ikke gøre det akavet, men jeg ville faktisk være fuldstændig ligeglad med det. De perverse og seksuelle kommer sikkert senere, når vi alle har fået lidt alkohol indenbords. "Taget to forskellige sokker på." Jeg griner lavt, inden jeg tænker over det. Har jeg nogensinde været så doven, at jeg ikke har gidet finde to, der passede sammen? Nej, det har jeg ikke. Jeg har OCD med sokker, og jeg har ingen anelse om, hvorfor.

Derfor tager jeg shotglasset i hånden og bunder det med det samme. Smagen er egentlig kun af alkohol, og jeg må lige hoste en smule for at genvinde pusten. Jeg er slet ikke fuld nok til de her shots, men jeg bliver nødt til at overleve det.

"Seriøst?" Louis, der ingenting fatter, kigger overrasket på mig, og det går langsomt op for mig, at jeg er den eneste, der har drukket. Jeg nikker.

"Jeg har af en eller anden grund OCD med mine sokker," griner jeg, og jeg kan allerede mærke alkoholen påvirke mit humør positivt. Bliver jeg virkelig så hurtigt fuld? Well, det er også nogle ret stærke sager, vi har her. Der er ret stille, og da ingen siger noget, beslutter jeg mig for at sige en Challenge. Eller hvad man nu kan kalde dem. Det skal nok blive sjovt.

***

Vi var alle forholdsvist fulde. Okay, jeg er så ret fuld. Men jeg er også en svagdrikker. Jeg har i hvert fald glemt, hvad det var, jeg var så ked af det over, og jeg sidder i fuld gang med at google billeder med Tyler Hoechlin og Zac Efron i bar mave og savle til dem. Jeg er kureret! Lykkeligt scroller jeg ned gennem siden på den lånte Macbook, og jeg udstøder et støn af og til, hvilket hver gang får dem alle til at kigge mærkeligt på mig, men jeg er ligeglad! Jeg har brug for den manglende dosis, du veeed.

"Mel..?" Irriteret kigger jeg op fra skærmen og leder efter stemmen, der til mit uheld er Liam, der sidder ved siden af mig og er jaloux. Årh, pus da. Jeg kysser ham kort på kinden og kigger videre. Jeg er lykkeliiig, og ikke engang Zayn, der sidder og surmuler ovre i hjørnet, kan ændre på det. "Hører du overhovedet på, hvad vi siger?" griner Liam, der faktisk slet ikke har deltaget i legen grundet hans nyrer. Synd for ham, egentlig. Jeg har ondt af ham, for jeg har det fantastisk! Jeg har ikke drukket for meget, men jeg har i hvert fald heller ikke drukket for lidt. Men det er nok til at jeg har det skide sjovt og er ret fuld imens.

"Huh?" Modvilligt fjerner jeg mine øjne, der ellers har været klistret til skærmen lige siden, jeg havde fået den stukket i hånden. "Hvad er der sket? Undskyld, men jeg har lidt travlt," fniser jeg og fjerner mit blik fra forsamlingen for at komme ned på skærmen igen. Colton Haynes kommer lige pludselig op, da jeg ellers havde søgt på Tyler. Hvad? Væk med ham. Han er træls i Teen Wolf. Glædeligt scroller jeg videre, men jeg bliver afbrudt, da computeren pludselig bliver taget fra mig. Niall kigger på mig med et uforstående blik, og jeg gengælder det med et, der overgår hans. Tag den!

"Farvel Zac og Tyler," ender jeg dog med at fake-græde, inden jeg endelig vender min opmærksomhed mod spillet endnu engang. Denne gang er det Zayn, der siger sætningen, der får min glæde til at vende 180 grader.

"Never have I ever haft sex."

Instinktivt og nervøst griber jeg ud efter shotglasset og bunder det. Jeg undgår øjenkontakt med visse personer, og jeg kan mærke min indvolde opføre sig mærkeligt. Som jeg kommer til at tænke på episoden, får jeg det næsten med det samme dårligt. En følelse af, at jeg snart skal kaste op, melder sin ankomst.

Mit smil fra før er nu helt væk, og vi kan kun takke vores kære Zayn for det. Så kunne han alligevel ødelægge mit humør.

"Hvorfor lyver du?" spørger Zayn, og mit blik flyver fra mine knapper i skjorten over på ham. Jeg ved ikke, hvordan jeg formår at have mit blik så koldt, når jeg oven i købet er fuld. Han virker også selv til at være overrasket over min reaktion på hans spørgsmål, for han kigger i hvert fald overrasket på mig. Dog kigger jeg væk fra ham og kan mærke tårerne presse sig på. Jeg tvinger dem dog ind i tårekanalerne igen. Ikke på vilkår, at den idiot skal have mine tårer at se. Han er ikke det værd.

"Jeg lyver ikke," fastslår jeg og vender blikket over mod ham igen. "Jeg ved ikke, hvad du snakker om?" Løgn på løgn på løgn. Jeg har mest lyst til bare at google lækre drenges maver og stene Teen Wolf, fordi der er så mange lækre fyre i den. Jaja, jeg har noget med Liam og sådan noget, og han er også bare skide lækker og sød og dejlig. Men jeg kan jo ikke bare sige til ham, at han skal smide sin trøje og stå model for mig, vel? Nej, det tror jeg nok heller ikke. Jeg har trodsalt ikke drukket hele min hjerne ud.

Det med at google lækre drenge inde på  værelset bliver højest sandsynligt og beklageligvis ikke til noget. Zayn åbner munden, og jeg bliver straks bange. Jeg er slet ikke klar til det her. Jeg er slet ikke klar til, at jeg, i fuld tilstand, skal fortælle dem, hvad der er sket.

"Du har jo selv fortalt mig det," minder han mig om, og jeg har lyst til at slå ham i hovedet med bordet foran os. Det gør jeg så også. Nej, ikke med bordet, vel, men jeg giver ham en syngende lussing, som får Liam, der faktisk lige skulle til at blande sig, til at lukke munden igen. Godt træk, Liam.

Zayn stirrer endnu engang overrasket på mig, og jeg er 100 på, at det er alkoholen, der styrer mine handlinger i øjeblikket.

"Det tætteste, jeg er kommet på at have sex er, at en fyr trak mig hjem efter en fest, hvor jeg var så fuld, at jeg ikke kunne huske mit eget navn. Jeg stoppede ham inden jeg gjorde noget, jeg ville fortryde. Du skal ikke komme her og fortælle mig, hvad fanden, der er sket i mit liv!" vrisser jeg og vender mig om, men stopper mig selv. Jeg vender mig om og undskylder til de andre, inden jeg endnu engang bevæger mig ind på mit værelse. Denne gang ved jeg dog ikke, om jeg græder på grund af min fuldskab eller jeg rent faktisk græder, fordi jeg er trist. Dog har jeg på fornemmelsen, at det er den sidste mulighed.

Tre bank høres på døren, og uden at spørge om tilladelse træder Liam ind i rummet og styrter hen til mig, da han ser, at jeg græder. Problemet er bare, at det ikke hjælper denne gang. Hans trøstende ord hjælper ikke. I alt den tid, jeg har været her, har jeg ikke ønsket at forsvinde højere end jeg ønsker det lige nu. Jeg vil væk fra Zayn. Jeg vil ikke se ham mere. Det eneste, han gør, er at såre mig og misbruge min tillid igen og igen. Jeg ved ikke, hvor meget længere, jeg kan klare det.

"Hør, Mel. Du er fuld. Du overreagerer," hvisker Liam beroligende, men ordnede har fuldstændig den modsatte virkning af, hvad han ville have dem til at være. For jeg overreagerer ikke. Jeg reagerer som enhver anden ville gøre, fuld eller ej.

"Jeg vil ikke være her mere." Ordene ryger ud af min mund med lethed, og det er egentlig ikke meningen, men jeg vil ikke andet end bare at tage hjem til Irland, hvor jeg så muligvis vil leve et helt okay liv uden Zayn til at ødelægge mit humør konstant. Derfor begynder jeg at kaste alt mit tøj ned i kufferten, finde toilettaske og alle mine ejendele, mens jeg mumler ord, jeg ikke rigtig ved, hvad skal betyde. Liam står bare og kigger. Han ved tydeligvis ikke, hvad han skal være, hvilket er fuldt ud forståeligt. Han kan ikke gøre andet end at se på mig ødelægge alt den glæde, jeg har fået opbygget i løbet af mit ophold her.

Og det hele er på grund af Zayn, der fik min tillid på det tidspunkt, hvor jeg havde mest brug for en at stole på. Han smadrede den på det tidspunkt, hvor jeg havde mest brug for en, der forstod mig.


Forvirret kigger jeg på Melody, der render rundt og mumler uforståelige ting, mens hun samler alle sine ting sammen. Tanken om, at hun vil væk fra mig, gør ondt, og jeg må lige sluge det hele. Hvad sker der med hende? Hun har virket forvirret over alt og bange for alt her på det seneste. Hendes pludselige personlighedsændring har selvfølgelig chokeret mig, og hvad, der foregår mellem hende og Zayn, har jeg ladet være med at følge med i. Zayn her tydeligvis stor betydning for hende, og da han sagde de to sætninger den anden dag, begyndte det at gå ned ad bakke. Og jeg kan ikke lade være med at føle, at det er min skyld. Det var trodsalt mig, der kyssede hende – jeg fortryder det for den sags skyld ikke. Overhovedet ikke. Jeg er kun ked af, at Zayn så det og fik alt muligt til at gå ud over Melody, hvilket førte til scenariet, der spiller sig for mine øjne.

Med tårerne trillende ned ad kinderne standser hun pludselig op i en bevægelse og kigger over mod mig. Jeg fortæller mig selv, at hun kun siger og gør alt det her, fordi hun er fuld og ikke er herre over, hvad der sker. Dog ved jeg, inderst inde, at det ikke helt er på denne måde, og jeg har lyst til at gå ud og give Zayn den største sviner, han nogensinde kommer til at opleve, men dropper det hurtigt. Han er selv fuld, og her den anden dag gik det ikke særlig godt med den snak, vi fik os. Desuden er han stærkere end mig, så hvis det ender helt derud, vil det ikke blive kønt for mig.

Jeg kigger Melody i øjnene, og jeg kan straks se, hvad hun har brug for. Hendes øjne er bedende, og hun gør det klart ved at løbe over i mine arme og lade tårerne få frit løb. Jeg smiler, og en kilden i min mave finder sted ved hendes nærvær. Den har ikke været der i meget lang tid, da den til sidst var forsvundet, da jeg var sammen med Sophia, hvilket efterhånden er ved at være et godt stykke tid siden nu.

Mit smil falmer stille som mine tanker bevæger sig over på situationen. Hun vil væk. Hun har brug for at komme væk, hvis hun vil blive sig selv igen. Hende, der tog det meste som en joke og smilede. Lige nu minder hun en smule om den person, hun var ved vores første møde. Sårbar, følsom og havde bare brug for at kram og at folk ikke spurgte ind til skolen og venner. Denne gang er det bare meget værre. Måske er det, fordi jeg kender hende bedre nu. Eller måske er det på grund af, at jeg ikke kendte til et, hun lavede, da hun var inde på værelset. Græd hun? Var hun ligeså trist som nu? Eller har hun rendt rundt med en facade konstant, som nu langsomt er begyndte at smuldre på grund af Zayn? Uanset hvad, må det være Zayn, der har gjort, at hun ikke kan klare at være her længere. Instinktivt begynder jeg at holde hende tættere ind mod mig og kysser hende i håret. Hun må ikke gå. Hun kan ikke gå. Ikke fra Niall. Ikke fra Harry eller Louis. Og især ikke fra mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne leve med mig selv, hvis jeg lader pigen, jeg holder af, gå sønderknust hjem til Irland, hvor intet andet end flere tårer sikkert venter hende. Jeg vil ikke tillade det.

Men en ting er sikkert: hun har brug for at komme væk fra det her sted, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det er helt hjem til Irland, vel?

Pludselig får jeg en idé, og jeg står op i et stort smil, inden jeg trækker mig fra hende. Det her kan hun ikke sige nej til, og hvis hun gør, vil jeg ikke acceptere et nej. 

Nicki Minaj - Save Me

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...