Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9846Visninger
AA

4. Hello nightclub


Jeg ved ikke, hvordan jeg endte op med at stå foran spejlet og gøre mig klar til at tage til fest med drengene. Men nu står jeg jo her iført et par stramme jeans og en gennemsigtig ærmeløs skjorte, der afslører min neonpinke bh. Et par smykker er tilføjet hist og her, min make up er lagt, og nu mangler jeg bare at krølle mit hår. Og det tager lang tid.

Hvorfor jeg overhovedet vælger at gøre noget ud af mig selv, ved jeg ikke. Jeg har aller mest lyst til at tage derhen i nattøj, men den mulighed er der jo så desværre udelukket. Det ville Niall ikke tillade, for det er jo så pinligt, ikke? 

Efter et sidste blik i spejlet, vender jeg mig om og finder mine højhælede sorte støvler frem og tager dem på. Derefter forsvinder jeg hurtigt ud af døren til værelset og ud til gangen, hvor de andre står og venter utålmodigt. Jeg smiler til dem.

"Wow, hvad er det, du har i ansigtet?” Harrys ansigt viser væmmelse, og det får også mit smil til at blegne fuldstændig. Et øjeblik efter får jeg lyst til at slå ham så hårdt, at han dør, indtil denne følelse hurtigt bliver skubbet til side af den følelse af, at man aldrig er god nok. Den har altid været der, er der stadig og vil altid være der. Derfor kan jeg mærke tårerne prikke i mine øjne, men jeg lader det dog også kun forblive prikken. Ikke på vilkår jeg skal græde foran min storebror og tre andre medlemmer fra one direction.

”Det må være skønhed, lad min lige tørre det af… Det bliver sgu siddende!” siger han overrasket, og det kommer slaget. Lige på hans arm med alle mine kræfter, så selv min hånd gør ondt. Louis begynder at grine over min reaktion, men jeg er fuldstændig lige nu. Han har fortjent den, da det var et virkelig dårligt forsøg på at flirte med mig. Desuden vil jeg også gerne af sted nu, så Zayn må altså godt tage at skynde sig.

Uden at tænke mig om begynder jeg at gå hen mod hans værelse, og da jeg kommer hen til døren, råber en eller anden på mig ud fra gangen. Men jeg er ligeglad, han må faktisk godt tage at skynde sig en smule, ellers går jeg bare uden dem.

Selvom jeg ikke vil kunne komme ind på Funky Buddha uden dem.

Suk.

Og det skulle vist være ret godt.

”Zaaayn,” synger jeg og åbner døren til værelset, og synet der møder mig får mig til at stivne i døren. Langsomt vender han sig om og kigger på mig med store øjne, men det bliver hurtigt til et charmerende smil, da han ser, at det er mig. I bar mave hilser han på mig, og jeg når kun lige at skrige et undskyld, inden jeg stormer ud af døren og panikker fuldstændig.

Det gjorde jeg ikke, vel?

Shit da også.

Men hans mave er hot hotti hot.

Så det er worth it.

Awkward egentlig omgg.

Okay, slap af, Melody. Det er ligesom at gå på stranden.

Ja, men drengen havde freaking kun boxers på.

Billedet sidder nu inde i min nethinde, og jeg vil nu kunne trille ærter til det hver aften.

Nej? Okay.

Irriteret slår jeg mig selv i hovedet, så jeg lige kan koncentrere mig igen. Derefter går jeg ud i gangen igen, hvor de endnu står og venter, mens de er begyndt at se ret irriteret ud. Louis nedstirrer sit ur, og Harry skifter mellem at kigge irriteret over mod Zayns værelse og smile undskyldende til mig. Niall står og tripper helt vildt, og Liam står bare og stirrer på mig. Hvorfor har jeg ingen anelse om, og da de spørger, hvor langt Zayn er nået, bliver det for alvor akavet.

"Eh. Da jeg brasede ind på værelset stod han midt i værelset og prøvede at tage nogle bukser på..." siger jeg tøvende og skærer en grimasse. Et ikke særlig mandigt fnis kan høres ovre fra Louis, indtil han bryder ud i grin. Billedet af Zayns mave og den retarderede måde, han iførte sig sine bukser står endnu engang klart for min nethinde, og det får mig til at rødme ret så meget. Øv.

Det er først, da Zayn kommer, de holder op med at prikke til mig. Eller, Niall gjorde intet, han stod bare der med et smil på læben, som fik selv mig til at smile i sådan en situation. Nå, men de stopper og begynder at drille Zayn i stedet for mig. Ret barnligt, egentlig. Jeg siger det lige igen; man skulle næsten tro, at de var ældre.

Et større smil bliver placeret på mine læber, idet vi forlader huset. Jeg glæder mig så meget.

***

Okay, det er ret fedt. Jeg sidder her i baren og snakker løs med en eller anden dude, der sikkert ikke vil andet end i bukserne på mig. 

Men fuck det, han er ret sød, og han har købt ret mange drinks til mig, men jeg har ikke drukket nogen af dem. Jeg føler ikke for at drikke i aften, men drengen, som forresten hedder Nick, bliver ved med at bestille drinks til mig, som om det slet ikke er gået op for ham, at jeg ikke gider havde dem. Han er helt væk, men det er vel hyggeligt nok - jeg vil nok ikke kunne finde en, der er bedre på denne klub.

"Så du bor sammen med nogle, du hader?" spørger han med løftet øjenbryn og kigger uforstående på mig. Jeg nikker kort som svar, da jeg lige har forklaret ham min situation. Jeg har dog ikke sagt noget om, hvem disse personer er, hvilket nemt kan gå til min fordel. 

"Jeg bliver nødt til at gå." Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men han nikker bare som svar. Noget i min underbevidsthed fortæller mig på en måde, at jeg ikke har lyst til at være sammen med ham længere. Derfor rejser jeg mig op og begiver mig ud for at finde drengene. De må jo være her et sted.

Der går ikke lang tid, før jeg hører en velkendt stemme. "Melody, kom og join!" Niall råber på mig gennem hele klubben, og nogle af dem tæt på ham vender sig og stirrer irriteret på ham. Lige indtil det går op for dem, hvem det er. Så begynder de ellers at fangirle på høj plan, men han ignorerer dem bare. Jeg har en meget sød storebror.

Jeg griner kort af ham, inden jeg går over mod ham i et raskt tempo. Jeg smiler kort til ham, da jeg når derhen, og så sætter vi os over til de andre, som allerede er godt fulde - undtagen Liam. Han sidder og holder styr på dem allesammen og holder dem fra at gøre sig selv til grin. Stakkels ham da.

"Melody scorer! Hvem var ham der oppe i baren? Han så da ud til at være ret interesseret," råber Zayn, så de alle kan høre det, idet han blinker flirtende til mig. 

Okay, han er fuld.

Et grin flyder uden problemer ud af min mund, da jeg skynder mig at svare ham.

"Han var så dum. Han blev ved med at bestille drinks til mig, som jeg ikke gad at have - det var som om, at det aldrig gik op for ham, at jeg slet ikke drak dem," griner jeg op sætter mig ned ved bordet. "Hvad spiller vi?" Det går først op for mig nu, at der er et kortspil på bordet, og Harry er ved at dele kort ud. 

"Drukspil. Vil du være med?" Hans grønne øjne skriger, at jeg skal sige ja til hans forslag, hvilket får mig til at ryste på hovedet. Altså, ikke kun på grund af hans øjne. Jeg har virkelig ikke lyst til alkohol i aften, da jeg faktisk ikke har det så godt. Derudover skal Liam vist også have lidt hjælp, så det er fint nok, at jeg holder mit hoved koldt her til aften. Nogle skal jo får dem sikkert hjem.

Et smil spiller på Liams læber, da han spørger, om jeg har lyst til at tage op til baren sammen med ham. Hvorfor ikke? Altså, jeg skal jo blive venner med dem for at kunne overleve i deres selskab i et ubestemt antal måneder. Dette er en fantastisk mulighed, da vi er de eneste, der ikke er fulde, og vi kan derfor lære hinanden bedre at kende. Fedt.

Jeg nikker kort, og han række mig hurtigt sin hånd, da han vil hjælpe mig op at stå. Det er faktisk ret sødt. Derfor tager jeg imod hans hånd og hiver mig selv op at stå.

"Vi går op i baren," siger Liam kort og modtager nogle korte og slørede svar fra dem alle. Zayn og Harry fyrer nogle platte scorereplikker af, mens Louis bare er helt væk og slet ikke svarer. Niall smiler til mig og kigger over mod Liam, inden han kigger over på mig igen og løfter sine øjenbryn et par gange, hvilket resulterer i et grin fra min side af og en finger, der bliver stukket over mod ham. 

Et øjeblik føles alt, som det plejede at være. Vi tog til fester sammen, og han drillede mig på denne måde hver gang, jeg var sammen med en fyr. Jeg savner det. 

"Har du egentlig en kæreste?" ryger det ud af min mund, og det kan hurtigt forstås som en slags flirten med ham - men jeg flirter ikke med ham! Det er af ren og skær interesse i hans liv, jeg spørger ham. Ikke af nogen anden grund, okay?

Han ryster på hovedet. "Vi slog op for halvanden måned siden," siger han og lyder overraskende okay med det. En klump samler sig i min hals, og jeg skynder mig at svare ham.

"Det er jeg ked af.." mumler jeg og når kun lige netop at overdøve musikken i rummet. Han griner.

"Det er jeg ikke. Vi besluttede os for at gå fra hinanden, da vi ikke elskede hinanden længere på samme måde. Kun som ven." Han smiler til mig og skifter emne. "Såå, hvorfor slår du dig ikke løs og drikker dig i hegnet?" smiler Liam, da vi når til baren, og jeg kan ikke lade være med at smile af hans spørgsmål. Det må jo være af den samme grund som ham, for han virker jo tydeligvis slet ikke påvirket af alkohol.

"Af samme grund som dig, tror jeg." Jeg kører en hånd igennem mit hår, og jeg kan mærke, at han studerer mig. Derfor tager jeg hurtigt min hånd ned og rødmer. Du må ikke spørge hvorfor. Jeg er bare ikke vant til, at drenge studerer mig og komplimenterer mig, så det her er helt nyt for mig.

"Ej," hviner han og klapper sig på lårene. "Mangler du også en nyre?" 

Ohhhh shit, Melody.

Shit du er dum man.

Graver bare i det.

"Øh," mumler jeg og klør mig akavet i nakken - forståeligt nok, for denne situation er virkelig akavet. Men hvor skulle jeg vide det fra? Jeg troede jo bare, at han ikke ville ende op med de sygeste tømmermænd i morgen, at han bare ikke havde lyst til at drikke, eller at han ikke kunne lide alkohol. Min er en mix af alle tre. "Nej, jeg troede bare... shit jeg er dum," prøver jeg mig frem. Min stemme er forholdsvist høj, men jeg bliver alligevel i tvivl, om han overhovedet kan høre mig. Jeg kigger ned i mit skød.

"Du er ikke dum, du vidste det bare ikke." Hans smil sidder på hans læber, hvilket må betyde, at han er okay med min fejltagelse. Gudskelov. "Må jeg så høre den rigtige grund?" smiler han charmerende, og jeg kan heller ikke lade være med at smile.

"For det første bryder jeg mig ikke særlig meget om alkohol. For det andet føler jeg ikke for at vågne op med syge tømmermænd i morgen. For det tredje vil jeg så hjertens gerne grine af de idioter, når de er irritable. Og for det fjerde har jeg virkelig ikke lyst til at drikke lige nu," forklarer jeg, og han griner ved den tredje grund. Mit smil er ikke til at få væk i øjeblikket, og at det er Liam, der er skyld i det, føles mærkeligt. Han er jo egentlig sød nok, når nu jeg tænker over det - det er de alle, og jeg er pludselig i tvivl om, hvorfor jeg overhovedet dømte dem for at tage Niall fra mig. Det er jo klart, at han hellere vil være sammen med disse drenge end sin deprimerede søster.

"Jeg gætter på, at du håbede, at jeg ville være en af dem, du kunne grine af." Han blinker kort med det ene øje, hvilket burde være kikset, men nu er det bare sødt.

"I sure did," smiler jeg og nikker. 

***

Hvad har jeg gang i?

Hvorfor gør jeg det her?

Hvorfor er jeg ædru og gør det her?

For helvede.

Så her står jeg. På dansegulvet. Og tér mig som... jeg ved ikke hvad. Overfor Liam. Der griner. Idiot. Nej, det mente jeg ikke.

Jeg kan virkelig ikke danse. Og Liam vil gerne lære mig det. Det sagde han da i hvert fald, men han ser ikke ud til at have intensioner om at gøre det. Han har det for sjovt med at kigge på mig lave retarderede bevægelser ude af takt til musikken. Jamen fedt da.

"Okaaay, Melody. Slap aaaf," griner han og holder mine arme, der før svingede ukontrolleret rundt i luften, ned mod mine sider. Han kigger mig i øjnene med et insisterende blik, inden han træder væk fra mig og fortsætter. "Hvordan tror du, en normal pige danser til en fest?" Hans blik er nu spørgende, og jeg begynder hurtigt at forklare, hvordan de svinger deres hofter fra side til side og danser op af alle mulige drenge, der får stådreng på. Han griner.

"Prøv det." Det mener han ikke. Vil han have mig, Melody Horan, til at gøre en så normal ting? Bedste joke nogensinde! Som om jeg kan finde ud af det, det ender jo bare retarderet igen. Men på trods af det prøver jeg, og jeg kan se på ham, at det sådan nogenlunde er rigtigt. Han smiler og nikker, mens han studerer min krop i bevægelserne.

Sangen skifter til Ugly Heart med G.R.L, hvilket får mig til at hvine og stoppe mine bevægelser. Det er sådan set den eneste sang, jeg sådan kan danse... okay til. Derfor begynder jeg at danse mine egne moves i talt til musikken. Liam føler hurtigt med, da han begynder at danse sammen med mig. Smilet er klistret fast til mine læber, da han tager fat i mine hænder og svinger mig rundt i en let bevægelse, der får mig til at ramle ind i hans bryst. Gennem hans trøje kan jeg mærke hans muskler spændes, og det tiltrækker mig alt for meget uden alkohol i blodet.

For damn, han har muskler.

Okay, fokuser.

I stedet for at skubbe ham væk, som jeg burde gøre, indånder jeg hans duft, og jeg kan hurtigt dufte, at han bruger en Calvin Klein deodorant. Han dufter godt, og jeg lægger en hånd på hans bryst, der om muligt spændes endnu mere. Er det min skyld? Er det min påvirkning på ham? Jeg griner og beslutter mig for at læne mig lidt tættere på ham for at drille ham. 

Tanken om, at de andre drenge muligvis kigger herhen i dette øjeblik, og det går op for dem, hvor forkert det ser ud, kommer hurtigt forbi mit hoved. Dog forsvinder den hurtigt igen, da det ligesom går op for mig, hvor langt væk de var, da vi forlod dem. Eller, langt væk og langt væk. Louis var langt væk, Harry var fuld, Zayn var beruset, og det samme var min kære bror. Derfor tør jeg slet ikke tænke på, hvordan de har det nu.

Liam lægger nu sine arme om mig, hvilket får mig til at kigge op på ham. Et charmerende smil er placeret på hans læber, og i et kort øjeblik er jeg bange for, at jeg bliver blød i knæene, men jeg kommer hurtigt til mig selv. Blidt bliver han skubbet væk af min hånd, der før lå foldet ud på hans venstre bryst, og jeg kører nu en hånd gennem håret med den, idet en dyb indånding bliver foretaget. Jeg kigger på ham, og han kigger på mig. 

Hurtigt kommer jeg i tanke om det, jeg tænkte på, før han lagde armen om mig.

Vi må nok hellere til at hjem.

"Vi skal nok finde de andre og tage hjem," siger jeg efter jeg har rømmet mig. Han nikker kort og går direkte forbi mig for at forlade mig alene på dansegulvet. Og så begynder jagten ellers på de fire lalleglade og skide fulde idioter. Fedt nok.

Rita Ora - How We Do (Party and Bullshit)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...