Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9852Visninger
AA

14. Hello love

jeg har ændret titlen på det her kapitel så mange gange, at jeg har opgivet at tælle det lol. Men her er der endnu et kapitel.x


Da Liam indrømmede over for mig, at han også synes, jeg havde brug for at komme væk herfra, blev jeg chokeret. Dog gav det lidt mere mening for mig, da han foreslog, at vi havde en weekend hjemme hos ham  - alene. 

Selvfølgelig sagde jeg ja - jeg kan jo lige så godt prøve, og hvis det ikke virker, og jeg ikke bliver glad igen, må jeg jo tage livlinen og rejse tilbage til Irland, selvom jeg inderst inde slet ikke har lyst til det. Jeg føler lidt, at alt det, jeg gør i øjeblikket, er på grund af Zayn, og det vil jeg helst undgå. 

Nå, men jeg står i hvert fald og er i færd med at tage min sportstaske ud af Liams bil. Han bor åbenbart i hus - hvilket slet ikke burde undre mig, for han har jo trodsalt råd til det. Kort står jeg og betragter det, indtil Liam bevæger sig om på siden af mig. Han smiler stort til mig, inden han tager fat i min hånd, hvilket forresten får min hånd til at brænde noget så forfærdeligt, og kysser mig blidt, men kort, på munden. Sommerfuglene i min mave kommer staks igang, og jeg har sådan en forfærdelig lyst til at trække ham ind i et kys igen og aldrig give slip igen. Dog gør jeg det ikke, men mærker i stedet varmen fra hans hånd sive igennem min krop. Jeg forstår ikke, hvordan han kan få mig til at føle sådan - hvordan det er muligt. Jeg føler mig helt ør i hovedet, bare ved at han holder mig i hånden.

"Er du klar?" spørger han stille og afbryder derfor min tankegang, der tilfældigvis har omhandlet ham. Hans stemme lyder godt i mit hoved, og jeg nikker ved lyden af den. Selvfølgelig er jeg det. En weekend med Liam kan kun gøre underværker på det humør, jeg har kørende i øjeblikket. Desuden er der ingen Zayn, så jeg kan være glad uden at være bange for, at det bliver ødelagt når som helst, det kan være. "Godt, så lad os gå ind." Smilet på hans læber er ikke til at tage fejl af - han er mindst lige så glad for at være her sammen med mig, som jeg er for at være her sammen med ham. Det gør ikke andet end at løfte mit humør endnu mere. En weekend tæt på ham - årh... Min mave kilder helt ved tanken om det.

Sammen går vi op til hoveddøren, og der går ikke særlig lang tid, før han har låst den op, og vi er på vej ind i huset - og, Gud, hvor er det flot. Jeg er vant til et mindre luksuriøst og mindre stilet irsk hjem, og så kommer jeg til det her. Og jeg forstår ikke, hvordan jeg har gjort mig fortjent til alt det her - og hvordan Liam overhovedet kan gide at være sammen med mig. Han kan få så meget andet, og alligevel vælger han mig, Niall Horans søster, der åbenbart er så opmærksomhedskrævende, at hun burde dø.

Ja, jeg får også hate. Ikke fordi det hjælper på situationen - tværtimod gør det den bare værre. 

Roligt bevæger jeg mig ind i huset efter at have studeret omgivelserne. Lige, når man kommer ind er der en forholdsvis stor gang, som fører ud til et badeværelse og stuen. I stuen er der en dør, der fører ud til en terrasse og derefter haven. Haven er smuk, stuen er smuk, alt er smuk. Et smukt hus til en smuk mand. Med et smil over min sidste tanke, kaster jeg et blik på vores sammenflettede hænder, der stadig forårsager en varme i min krop, der ikke er til at få væk. Efter at have smidt min sportstaske på gulvet, kan jeg ikke lade være med at stille mig på tæer og kysse ham på læberne. Handlingen ser ud til at overraske ham, for det er som om, at han først nu kommer i tanke om, at jeg også er her. Dog kan han ikke lade være med at kysse med, hvilket får min indvolde til at vende og dreje sig - et kort øjeblik er jeg bange for, at jeg kommer til at kaste det hele op, men nej. Min krop reagerer bare mærkeligt i hans nærvær, hvilket forstærker min teori. Jeg har følelser for Liam Payne - ham, jeg beskyldte for alt muligt og behandlede som lort til at starte med. Den havde jeg slet ikke set komme, men den kom. Og jeg kan ikke være lykkeligere.

Klart modvilligt trækker han sig fra mig, og et charmerende smil er placeret på hans læber. "Kan du lide det?" smiler han og tager fat om mine hofter. Berøringen får min krop til at skælve, da han får fat i noget bar hud. Hans hånd brænder mod min hud, og jeg kan stå her for evigt. Jeg svinger armene om hans nakke og smiler til ham. Han smiler igen. Og lige nu, i dette øjeblik, føler jeg, at alt er perfekt. Jeg føler, at det her hus er afskåret fra alt det, der er sket i Nialls store lejlighed, og nu, hvor jeg er her, glemmer jeg alt om det. Hvilket jeg har brug for. Dette er min pause, min ferie. Det, at Liam er en del af den, der bare en bonus.

"Her er perfekt," mumler jeg, inden jeg lader vores læber møde hinanden endnu engang. Et sus går gennem min krop, og da han tager et skridt bagud og er ved at snuble, kan jeg ikke lade være med at grine. Et hæst grin lyder også fra hans side, og jeg kan ikke lade være med at finde det helt utroligt tiltrækkende. Derfor lader jeg endnu engang vores læber mødes - og Gud ved, hvor mange gange det gentager sig.

***

"Vi skal have kylling, kartofler og hjemmelavet pesto," fastslår jeg bestemt, mens Liam og jeg går rundt i supermarkedet hånd i hånd. Følelsen fra før brænder stadig i mig, og jeg kan mærke mig selv læne mig tættere op ad ham - bare han ikke finder mig for omklamrende. 

Hvis vi lige smider den ubehagelige tanke i skraldespanden og istedet fokuserer på, at jeg er ude og købe ind. Vi besluttede os nemlig for ikke at have take-away for fjerde dag i træk. For ja, vi har været lidt dovne de sidste par dage hjemme hos Niall, og det endte med noget Domino's, McD, Nando's eller noget helt fjerde. Derfor føler vi ikke rigtig for, at have noget i den stil igen, og vi bestemte os for at lave noget hjemmelavet - i Liams køkken. Sammen. 

Ordet 'sammen' gør mig utrolig glad, og jeg lægger kort mit hoved på hans skulder, men jeg fjerner det dog hurtigt igen, da der kommer to teenagepiger løbende imod os. 

"Selvfølgelig, babe," når han kun lige at svare, før han bliver overfaldet. Han giver slip på min hånd, men det gør faktisk ikke særlig meget. Det, at han kalder mig for babe, er det eneste, der fylder i min hjerne lige nu. Det forvirrer mig ret meget, at han, bare ved at kalde mig det, kan gøre mig lykkeligere end nogen anden nogensinde har gjort mig før.

Smilende betragter jeg Liam, der glædeligt tager billeder og giver autografer til dem. Tænk, at jeg engang dømte dem så meget for at gøre det, de elsker. Tænk, at jeg beskyldte dem for at tage Niall fra mig. Hvordan har jeg overhovedet kunne det? Nu giver det bare ingen mening for mig. Det var trodsalt mig, der opfordrede Niall til at gennemføre den audition - for, Gud, hvor var han nervøs, da han skulle til at komme ind, og jeg gav ham lige en fantastisk peptalk, der i bund og grund førte ham til det sted, han er i dag. Det var min skyld, han havde mødt drengene, der har gjort ham hel. Smilet på hans læber er jeg skyld i - og det samme med Liam. Et One Direction uden en Niall Horan er helt utænkeligt for mig, hvilket faktisk er det modsatte af det, jeg sagde derhjemme. Men hverken Liam eller Niall ville være i stand til at føre sine drømme ud til livet, hvis jeg ikke havde støttet op om Nialls dengang.

Det bringer os tilbage til vores kære fans, der smilende betragter Liam. Tænk, at han kan gøre en persons dag bedre ved bare at kigge på personen eller skrive på et stykke papir. Ja okay, jeg skulle nødig snakke. Han kan gøre min bedre ved bare at kigge på mig, men det er af helt andre grunde end hans musik eller udseende. Selvom begge dele bare er nogle helt perfekte plusser ved ham. Smilet på mine læber vokser sig om muligt endnu større, idet en kilden i min mave endnu engang kommer. Hvad gør den dreng dog ved mig?

Efter at have taget selfies, modtaget autografer og så videre, betragter de Liam og jeg, der endnu engang holder hinanden i hånden. Dog går det hurtigt op for mig, og jeg fjerner meget modvilligt min hånd fra hans. Han kigger forvirret på mig, men jeg undviger hans blik. Jeg ved ikke, om jeg er klar til dette - et offentligt forhold med Liam, hvor vi højest sandsynligt ikke får nogen form for privatliv, og alle ved alt om mig. En stemme river mig ud af min tankegang.

"Er I to kærester?" spørger en af pigerne, som vist hed Melanie, og jeg kommer til at tænke på det i ret lang tid. Er vi? Jeg mener, vi render rundt, kysser og opfører os som et kærestepar, så det ville jeg sige. Dog ved jeg ikke, om offentligheden er klar - om jeg er klar til at springe ud i det. Derudover ved jeg jo ikke engang, hvad Liam vil, for vi har overhovedet ikke snakket om det i enrum, hvilket jeg i bund og grund godt kan bruge lige nu. Jeg mener, at vi skal være enige om denne beslutning - han har trodsalt ikke engang spurgt mig om at være hans kæreste, ligesom jeg ikke har spurgt ham. Jeg bør jo vide det, før offentligheden gør. Desuden har jeg ikke brug for mere hate, end jeg allerede får, så nej tak til det.

Nej. Altså... jeg mener ikke nej tak på den måde, vel. Årgh, det her er forvirrende. Jeg vil rene være hans kæreste, og jeg vil også hjertens gerne fortælle verden, at han er min, men jeg ved ikke engang, om hans fans vil synes om mig. Og så falder der brænde. I form af hate.

Jeg kigger forvirret på Liam for at finde et eller andet tegn på liv, men jeg fejler. Han er langt væk i sine tanker, hvilket jeg også er. Jeg er så splittet over denne situation, og jeg ved ikke, hvad fanden, jeg skal gøre. Dog tager jeg en drastisk beslutning og beslutter mig for at sige nej, da vi lige skal snakke om det, men da jeg lige skal til at svare, er der en stemme, som tager mig med storm, der kommer mig i forkøbet.

"Ja, det er vi," fastslår Liam og griber endnu engang fat i min hånd. Han giver mig et sigende blik, hvilket gør mig helt blød i knæene. Jeg er forsvundet ind i hans øjne, og jeg kan mærke endnu engang, at min mave reagerer helt voldsomt. Denne gang er det dog anderledes, da jeg tænker situationen igennem. Han har ikke lyst til at snakke om det - han ved, at jeg har lige så meget lyst til at vise ham frem for verden, som han har med mig. 

Jeg var usikker på, om jeg var klar. Det var jeg. Men med Liams blik og hans hånd i min, skifter jeg hurtigt mening. Vi klarer dette sammen. Og jeg er ikke engang sur over, at han ikke spurgte om min mening først. Liam Payne er min kæreste, og jeg kan ikke være lykkeligere for hans beslutning. 

***

Det med at lave mad og sådan noget gik godt - overraskende nok. Dog endte det på et tidspunkt ud i en heftig make-out session, som vi ikke skal tale om nu. Nu sidder vi nemlig og ser Mulan, hvilket er min yndlings Disney-film, mens vi (jeg) synger med på 'I'll make a man out of you'. Det er seriøst den bedste Disney-sang nogensinde, og ingen sang vil nogensinde kunne erstatte den sang i mit hjerte. Liam griner bare af mine sangevner, hvilket faktisk slet ikke er fair, da han synger guddommeligt og skal selvfølgelig vise sin stemme frem ved lavmælt at synge med.

Idiot.

Som er min kæreste.

10hi, f9z ;)

"Let's get down to business to defeat The Huns. Did they send me daughters when I asked for sons? You're the saddest bunch I've ever met. But you can bet before we're through. Liam, I'll make a man out of yooou," synger jeg, og da jeg siger hans navn i stedet for 'mister', kan jeg ikke lade vare med at grine af min egen joke. Det er faktisk lidt (meget) trist. Snøft og alt det der. Men Liam ser endelig ud til at grine med på min joke - dog ved jeg ikke, om det er af mit latterlige forever alone-projekt, hvor jeg griner af min egen joke, eller om det rent faktisk er joken. I will never know.

"Den joke var dårlig," griner han, hvilket får mig til at kigge på ham. Jeg fnyser.

"Du er dårlig." Dårligt comeback, men jeg magter ikke at finde på et andet lige nu - og så kan man snakke om dovenskab. Men for at være ærlig, løj jeg ham direkte op i ansigtet. Jeg er lige ved at tro, at den dreng er god til alt, og med alt, mener jeg alt. Hans hånd bevæger sig ind under min trøje, hvilket er let for ham, da jeg sidder imellem hans ben med ryggen mod hans bryst. Hans handling gør mig varm indeni, og berøringen sender elektriske signaler rundt i min krop. Mit hjerte sætter instinktivt farten op, og jeg beder til, at han ikke finder ud af, hvad han gør ved mig. Så går det for alvor galt. 

"Virkelig?" hvisker han intenst i mit øre, hvilket får hårene på mine arme til at rejse sig. Jeg synker en klump i min hals. "Sådan burde man ikke snakke til sin kæreste," fortsætter han, inden han begynder at tegne cirkler på min mave. Da han siger ordet kæreste, eksploderer boblen med følelser i mig, hvilket han sikkert godt kan mærke, for han kysser mig i hvert fald intenst og insisterende på munden, hvilket giver min krop et adrenalinssus. Det er anderledes end de andre kys... som om, han vil noget andet med det denne gang. Jeg har en anelse om, hvad det er, men jeg stopper det ikke - jeg vender mig blot om for at kunne kysse ordentligt med, hvilket får ham til at gøre kysset endnu mere passioneret og følelsesladet. Vores læber bevæger sig i en rytme mod hinanden, og det er næsten som om, at de er skabt for at blive smedet sammen.

Hans hænder bevæger sig ned omkring min krop, hvor han hurtigt begynder at udforske den med hænderne. Kilden i min mave bliver om muligt endnu større ved denne handling, og jeg adskiller hurtigt derefter mine læber for at lade hans tunge glide ind i min mund, hvor tungerne leger rytmisk med hinanden. Han vælter mig dig hurtigt bagefter og lægger sig blidt ovenpå mig i sofaen, dog med sin vægt støttende på sine albuer.

Hans hænder har lagt sig på min mave, da han lader sine læber løsrive sig mine og bevæger dem i stedet ned ad min hals. Et støn glider let ud af min mund, og jeg ved straks, hvilken effekt, det har på ham. Hans muskler spændes, og da han kun har en tanktop på, ser det virkelig lækkert ud. Derfor lader jeg mine hænder glide hen over musklerne, mens hans læber bevæger sig længere og længere væk fra mit ansigt.

Hele situationen tænder mig sindssygt meget. En underlig kilden i mit underliv, jeg aldrig har oplevet før, melder sin ankomst, og det eneste, jeg kan tænke på, er at få mere, mere, mere. Af ham. Af mig. Af os. Det, at Mulan stadig kører i baggrunden til lyden af mine støn, lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er ligeglad, og det er Liam vist også. Det ser det i hvert fald ud til, da han trækker min trøje over mit hoved og bevæger herefter sine læber ned mellem mine bryster og yderligere ned til mine løse shorts. Stønnene flyder ud af min mund, og jeg fanger mig selv i at presse mit underliv længere op mod ham.

Pludselig stopper han, og jeg kan ikke lade være med at være en smule skuffet over det - det var så dejligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg har lyst til at skrige, at han skal fortsætte, men jeg gør det dog ikke. I stedet får han os på en eller anden med op og stå, hvorefter han hurtigt placerer sine læber på mine igen. Han spilder heller ikke tiden, for han udvikler det hurtigt, men det forbliver i en langsom rytme, som tænder mig endnu mere, end jeg egentlig vil indrømme. En længsel efter ham har tændt sig, og det skræmmer mig, men stopper mig dog ikke. Både han og jeg bliver ved med at køre scenariet længere ud, især da han presser mig op ad væggen og kysser mig insisterende op ad den. Min mave er fyldt med sommerfugle og lyst, og jeg har på ingen måde lyst til at få det til at forsvinde. Følelserne er i dette øjeblik dejlige og beroligende.

Jeg beslutter mig for at tage en beslutning. Meget drastisk, men jeg kan ikke lade være. Min læber begynder at bevæge sig ned ad hans hals denne gang, og selvfølgelig overrasker det ham. Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg prøver egentlig bare at efterligne hans handlinger så godt, jeg kan. Han stønner lavt i mit øre, og kilden i mit underliv bliver kun større af det. Jeg vil have ham, og jeg vil have ham nu.

"Hop," mumler han i mit øre, og jeg stiller ikke engang spørgsmål til det, men adlyder i stedet for lydigt. Et lille hop efter sidder jeg med benene omkring Liams hofte, mens vi stadig kysser hinden følelsesladet men stadig intenst. Der går ikke længe, før jeg kan mærke en madras mod min ryg, og straks ved jeg, hvad dette fører til. Jeg tror godt, jeg har vidst det i forholdsvist lang tid, men det er vist først for alvor gået op for mig endnu. 

Jeg skal til at have sex med Liam Payne. Min kæreste.

Et underligt tøset fnis ryger ud af min mund, som tanken melder sin ankomst. Dog bliver det ikke et særligt langt et af slagsen, for jeg stopper det straks og trækker Liams tanktop over hans hoved. Roligt lader jeg mine fingerspidser glide hen over hans mave, hvilket får ham til at spænde i kroppen, og lysten i hans øjne vokser kun af det. Er det mig, der får ham til at føle det? Jeg kan ikke lade være med at være lidt fascineret af det, men derefter bliver fascinationen erstattet med en mærkelig form for skam. Han har sikkert haft kærester, der er meget bedre til det her, end jeg er.

Jeg tvinger mig selv til at skubbe tanken væk, mens jeg griner lidt af mig selv. Dog lader jeg hurtigt mine læber møde Liams igen, og herfra går. Det ellers hurtigt. Pludselig sidder jeg i undertøj, mens Liam, akavet nok, sidder og prøver på at få et skide kondom på. Forpustet sidder jeg bare og kigger på, og det er ikke engang akavet. Det er bare, når man ser på det udefra, kan det godt virke skide akavet, men overraskende nok, er det ikke det.

"Er du sikker på, du vil det her?" spørger han om, da han endelig har fået det på og ligger oven på mig. Jeg nikker bestemt. Jeg kan ikke løbe fra det for evigt. Desuden har jeg de sygeste følelser for Liam, som jeg har brug for at få sat til livs, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke vil det her.

Men her tager jeg fejl. Da han langsomt begynder at tage mine underbukser af, går jeg i baglås. Små glimt af en mørk gyde og Tyler liggende oven på mig, for mig til at skubbe ham væk. Forfærdet kigger jeg rundt i værelset, som desværre ikke er et værelse længere. Jeg sidder i gyden med Tyler siddende over for mig med det klammeste smil på læben, jeg længe har set. Jeg kan høre hans stemme for mig; jeg skal nok få dig til at nyde det, og det får mig til at skrige. Jeg vil ikke. Jeg vil ikke det her. Jeg kan ikke. Mine vejrtrækningen er hurtige, og jeg kan mærke, at jeg hyperventilerer, da han langsomt kommer tættere på mig. Ynkelig, som jeg er, gør jeg ikke andet end at smide armene om mig selv og venter på, at han kommer. Han er stærkere end mig. Smerten på min arm genoptager sig, og det går hurtigt op for mig, at jeg, men mine arme omkring mig selv, graver mine fingre dybt ind i brændsårene. Tårerne triller ned ad mine kinder, og jeg kan høre mig selv mumle lavt til mig selv.

"Stop. Jeg vil ikke. Vil du ikke nok lade være? Det her er ikke virkeligt. Jo, det er. Det er en drøm. Nej, det er ej." Diskussionen med mig selv, finder Tyler åbenbart mærkværdig, for han kigger af en eller anden grund på mig med et blik fyldt med medlidenhed. Men så går det op for mig, at det ikke er Tyler, at det ikke er gyden, at det bare er et scenario, der spiller sig for mine øjne. Åh Gud. Min krop ryster, da jeg kigger ind i hans forvirrede og medlidenhedsfyldte øjne, og jeg tager mig selv i at undskylde over for ham. Han tror sikkert, at jeg er en freak. Han vil ikke være sammen med mig længere. Jeg er et nul. Han kan finde piger, der er så meget bedre end mig. Men han ignorerer bare undskyldningen og kigger insisterende ind i mine øjne.

"Mel, rolig nu," siger han roligt og lader hans ene arm glide op og ned ad den. Berøringen gør mig automatisk mere rolig, og i stedet for at råbe, skrige og mumle uforståelige ting, begynder jeg at græde. Han fortjener ikke det her. Han ved ingenting. Han bør vide det. Jeg har fortalt det til Zayn, og jeg stoler ærligt talt mere på Liam end ham, og det har jeg et eller andet sted altid gjort. Derfor begynder jeg langsomt at forklare det hele, skridt for skridt.

"Du bør vide det. Det er slet ikke fair, det her, og jeg har villet fortælle dig det så mange gange, men efter jeg fortalte Zayn det, og han så viste sig at være den største idiot, verden længe har kendt til, turde jeg ikke. Jeg var bange for at blive såret igen." Ordene flyder hurtigt ud af min mund, og jeg kan mærke, at Liam er skide forvirret. Men det ville jeg da også være, hvis jeg var ham. Uden tvivl. Jeg tager en dyb indånding og kører en hånd gennem mit hår. "Jeg er ikke jomfru, Zayn havde ret, jeg løj. Hovedgrunden til dette er egentlig, at jeg ikke har lyst til at se Nialls selvbebrejdende blik, når han finder ud af, hvad hans berømmelse har gjort ved mig," mumler jeg og kigger ned på dynebetrækket, mens jeg leger lidt med det. Jeg kan mærke, at tårerne presser sig på, og snøftene flyder med lethed ud af min mund. Jeg føler mig ynkelig og hjælpeløs, som jeg sidder her med Liam overfor mig. Sikke dog jeg har dræbt stemningen.

"Det var ikke villigt, jeg skulle miste min mødom. Jeg gik bare hjem en aften, og så stod den her dreng fra min klasse bare overfor mig. Jeg troede... jeg troede, han ville hjælpe. Det var først, da han begyndte at køre sin cigaret ned ad min arm, det gik op for mig. Han ville have mig til at stoppe med at skrige... men jeg kunne ikke lade være, hvilket kun gjorde det hele værre." Tårerne strømmer nu ned ad mine kinder, som jeg sidder her og kigger Liam dybt i øjnene. Hans øjne er fyldt med vrede. "Han var stærkere end mig... og da Emily kom, troede jeg, at hun ville hjælpe mig, men det gjorde hun ikke. Jeg kan tydeligt huske hendes kolde stemme, der sagde, at jeg måske kunne lære, at jeg ikke er mere værd end alle andre... Han voldtog mig, Liam. Og hun stod bare og kiggede på," hvisker jeg, og da jeg endelig siger det lige ud, kan jeg mærke hans stærke arme omkring mig, holdt i et fast greb. Det er værre, end da jeg sagde det til Zayn. Det er måske også, fordi jeg aldrig har set ham som kærestemateriale - muligvis som sex-buddy materiale, men aldrig som kæreste.

Vi sidder her i stilhed, og jeg kan mærke en byrde blive løftet af mine skuldre. Det at fortælle det til Liam er noget af det bedste, der nogensinde er sket for mig. Jeg slapper langsomt mere af. Dog kommer jeg hurtigt i tanke om, hvad vi havde gang i før alt det her - jeg vil gerne. Jeg havde nok bare på fornemmelsen, at jeg burde fortælle ham det inden da. Derfor trækker jeg mig fra ham og kigger ham dybt i øjnene, inden jeg placerer mine læber på hans. Roligt tager jeg initiativet til at udvikle kysset og vælte ham ned på sengen, så jeg ligger ind over ham. Forvirret kysser han med, hvilket jeg i grunden godt kan forstå. Jeg har lige netop siddet og tudet og fortalt ham om min fortid. Nu ligger jeg så op til sex som om intet er sket.

"Mel, vent lige," mumler han i kysset og skubber mig blidt væk. Jeg kan ikke lade være med at føle mig en smule skuffet, men skjuler det bag et forsigtigt smil. "Er du sikker? Jeg mener, du behøver ikke." Hans brune øjne kigger ind i mine, og jeg kan mærke hans forsigtighed omkring hele situationen. Han er så sød, årh. 

"Jeg er 110% sikker, Liam. Jeg stoler på dig, og jeg kan ikke blive ved med at flygte fra det, der er sket," smiler jeg, og jeg mener hvert ord. Jeg stoler mere på Liam, end jeg har gjort med nogen før. Ved lyden af mine ord, smiler han det største smil, jeg nogensinde har set ham smile, hvilket får mig til at grine lavt og ham til at trække mit hoved tættere på hans. Vores læber møder hinanden i et af de bedste kys, jeg nogensinde har kysset. Smilet på mine læber er ikke til at få væk, overhovedet. 

"Jeg elsker dig," hvisker Liam, hvilket får en kilden i mine fingerspidser til at melde sin ankomst. Den fortsætter rundt i hele min krop, og den summer af følelsen af at blive elsket. Jeg smiler om muligt endnu større end før, inden jeg åbner munden.

"Og jeg elsker dig," smiler jeg, hvilket endnu engang får ham til at smile fjoget for derefter at kysse mig.

Jeg har fået monstrene lukket ud - og jeg har lukket sommerfuglene ind.

Eminem ft. Rihanna - Monster

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...