Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9857Visninger
AA

5. Hello hangover


Det er med et smil, jeg står op næste morgen. Der er lidt larm ude i stuen, så jeg gætter på, at de er stået op. Alt andet ville også være mærkeligt, da klokken er ved at være et. Derfor ifører jeg mig et par løse shorts og en stor t-shirt, som jeg har nakket fra Nialls værelse hjemme hos os. Derefter træder jeg ud på gangen og går ind i stuen.

Synet, der møder mig, giver mig en lyst til at grine. De sidder i sofaerne og stirrer tomt ud i luften, mens de til tider vrisser af hinanden. Det er faktisk ret dejligt at se, for de bliver jo hele tiden beskrevet som perfekte og sådan noget - derfor er det næsten en fryd at se dem have det af lort med en masse tømmermænd. Jeg griner.

"Så friske og positive I er i dag," smiler jeg og slår mig ned i sofaen oven på Zayn, der hurtigt begynder at beklage sig. Det her bliver godt nok sjovt. Det med ikke at være bagstiv og så være sammen med nogle, der er det big time. Derfor griner jeg og kigger tilbage på Zayn, der straks opdager mit blik på ham. Han sender mig en sær grimmasse og lægger sine arme om mig.

Forresten sidder han i bar mave.

Og uff det er hot.

"Godmorgen babe," hvisker han og fjerner en tot hår fra min hals, så jeg kan mærke hans ånde på den. Let skælver jeg af hans berøring, men jeg kommer hurtigt til mig selv, griner og skubber let til hans hoved, hvilket får ham til at udstøde en anstrengt lyd, idet jeg rejser mig. De andre drenge sidder og stirrer på os, som om de ikke helt fatter, hvad der sker omkring dem. Niall kigger vredt over på Zayn, inden han kigger med løftet øjenbryn på mig.

Hvad har jeg nu gjort? Altså, det er ham, der flirter med mig, og måske ligger jeg op til det, men det er ham, der tager det første skridt ud af friendzonen.

Jaja, bare spil uskyldig, Melody.

Dybt seriøst! Jeg fatter ikke, hvorfor dette er endnu en ting, jeg skal have skylden for.

"Godeftermiddag beauties!" Liam kommer ind af døren og kigger over på mig. Et smil popper op på mine læber, da vores øjne mødes. Straks kommer jeg i tanke om vores dansen i går, og jeg kan på en eller anden måde mærke hans muskler under min hånd endnu engang. En svag rødmen stiger i mine kinder, da jeg kigger væk og tørrer mine hænder af i natshortsene for ligesom at få følelsen af musklerne væk. Jeg siger hurtigt et godeftermiddag retur, inden jeg går ud for at tage en banan fra frugtskålen.

"Hvor er I da bare irriterende i dag," mumler Harry, idet jeg endnu engang træder ind i stuen og sætter mig i den tomme stol skråt overfor fjernsynet. Mine ben samler sig i skrædderstilling, og jeg fokuserer nu på fjernsynet, hvor filmen Inception kører. Jeg har altid synes, at den film er indviklet og forvirrende, da jeg aldrig rigtig magter at bruge for meget energi på at regne noget ud fra en film. Jeg fatter nada af den, og derfor griber jeg fat om min mobil, der har lagt til opladning på bordet ved siden af.

Ja, jeg ved det. Hvorfor har jeg ikke lagt den inde på mit værelse? Jo, ser du. Når man bare er mega smadret efter at have ledt efter fire lalleglade og plørefulde idioter og derefter har fået dem hjem, tænker man nok ikke lige over, hvor man ligger sin mobil til opladning henne.

Måske lidt hård tanke, men alligevel.

Jeg undskylder.

Nå, men jeg åbner den hurtigt op samtidig med, at jeg skræller min banan. I en hurtig bevægelse tager jeg den op til munden, og jeg kan straks høre fnisen og blikke peget over mod mig. Velvidende om, hvad det er, de griner af, ruller jeg med øjnene. De er så latterlige, at det er til at blive sindssyg af. Godt nok kan det, at jeg tager en banan ind i munden misforstås en smule, men altså... er vi tilbage i femte klasse eller hvad? Hvis jeg havde øjenkontakt med en af dem, mens jeg spiste den - se det ville blive akavet og okay at fnise af. Men dette er ikke tilfældet, og derfor vælger jeg bare at ignorere det og gå ind på instagram, hvor jeg stalker de sædvanlige og sådan noget. Liam har lagt et billede op af os.

Det lød som om, jeg stalker ham. Men det gør jeg ikke, bare lige for info.

#Awesome night with the beautiful @MelJHoran. Looking forward to spend a few months with you in the same house.x#

Et smil breder sig automatisk på mine læber, da billedet forstiller mig, der smiler helt vildt, og ham, der holder telefonen ud for sig og smiler mindst ligeså stort. Mit blik glider hen på ham, og ved et uheld kommer jeg til at få øjenkontakt med ham, idet jeg tager bananen op til munden endnu engang. Oh shit.

Et frækt smil spiller på hans læber, og jeg har lyst til at kaste bananen efter ham. De er da også nogle idioter. Hvorfor har de overhovedet bananer i dette hus?

Fuck it.

Irritabelt kaster jeg bananen ned på gulvet, og lyden af den mod gulvet får Niall og de andre til at rette blikket over mod mig, og han sender mig et træt smil, indtil det går op for ham, hvad jeg lige har smidt på gulvet. Et kort øjeblik ser det ud som om, han ikke rigtig orker at blive sur på mig over sådan en ting, men der var jeg måske lidt for hurtig.

"Melody, det gjorde du bare ikke!" råbe-mumler han vredt, hvilket mislykkes totalt på grund af trætheden i hans stemme.

"Det er sgu da ikke min skyld, at dine venner kigger på mig som om jeg er ved at give dem et blowjob, vel," lyder mit svar.

"Derfor skal du ikke smide en fucking banan på mit gulv."

"Det var åbenbart de midler, der skulle til."

"Nej."

"Jo."

"Nej."

"Måske."

"Jo."

"Ha!" Triumferende peger jeg på ham, og han kigger derimod fortabt på mig. Det var egentlig ret nemt. Men det er jo så heller ikke særlig svært at vinde over en bagstiv fyr, der ikke virker til at have hovedet med sig overhovedet.

"Saml den nu bare op og tør gulvet." Ligegyldigt vifter han med hånden, idet han langsomt døser hen igen. Jeg laver en overdramatisk lyd og samler den op, hvorefter jeg kaster den han på Liam, der bare sidder og fatter nada af det, jeg lige gjorde. En latter kæmper for at kommer ud af min mund, og til sidst overgiver jeg mig og lader den komme ud. Derefter forlader jeg stuen.

Shit, jeg er egentlig mærkelig i dag.

Mærkeligere end normalt.

Jeg stiller mig foran vasken, da jeg går ind i køkkenet, og gør en klud fugtig. For at være ærlig har jeg mest lyst til at lade Niall gøre rent, men så ond er jeg alligevel ikke. Han har det dårligt, og min flabethed virker jo ikke rigtig på nogen positiv måde. Derfor bliver jeg nok nødt til at gøre det.

Og ja, jeg har ondt af mig selv, selvom det nok er det, der er mest fair.

Langsomt vender jeg mig om efter at have vredet kluden, men så snart jeg ser det opgivende ansigt, får jeg et chok. Jeg giver et live hop fra mig, idet jeg skriger lavt. Det er nok mest ment til mig selv, men whatever. Jeg lægger en hånd på mit venstre bryst, hvor mit hjerte dunker hårdt imod. Han smiler ironisk.

"Hvorfor gjorde du nu det?" Han lyder irriteret, da han står der med banan ud over det hele. Jeg vidste ikke, hvor klam den banan var, inden jeg så ham nu her. Han har bananrester rundt omkring på sit tøj, og jeg må da i hvert fald med besvær få kvalt et grin, idet jeg maser mig forbi ham. Jeg ved ikke helt, om det lykkes, for jeg kan ikke lade være med at lade er lille og piget fnis slippe ud over mine læber.

"Du er så pervers, Liam," griner jeg og klapper ham på brystet.

"Jeg er en dreng."

"Woow, fandt du selv ud af det?" Mit flabede smil er straks placeret på mine læber, hvilket får ham til at rulle dramatisk med øjnene. 

"Hvor er du flabet," konstaterer han opgivende, og jeg kan heller ikke lade være med at grine.

"Du elsker det. Farveeel." Med et smil på læben forlader jeg Liam i dørkarmen, og jeg kan ikke lade være med at grine. Jeg er så lalleglad i dag, at jeg ikke engang selv forstår mig. Men er det ikke noget med, at man altid er glad før sin menstruation? Eller er det efter? Nå, whatever.

Af en eller anden grund begynder jeg at lavmælt synge Afire Love med Ed Sheeran, da jeg træder ind i stuen. Og selvom de drenge er langt væk på alt muligt i dag, hører de mig, men jeg kan ikke være mere ligeglad lige nu. De er sikkert pisse irriterede over at høre en synge som en retarderet hest, men det kan være fuldstændig ligegyldigt. I stedet for at sænke lydniveauet begynder jeg derimod at synge / skråle højere. Det lyder forfærdeligt, ad. Men jeg er for ligeglad til at lade det røre mig.

"Darling hold me in you arms the way you did last night!" lyder det, idet jeg smider kluden ned på pletten, der er placeret på gulvet. Blikkene er klistret fast til mig, og jeg bøjer mig ned for at gnide lidt rundt i den. Dette resulterer i et kompliment, som kommer fra både Harry og Zayn på samme tid.

"Shit, en god røv." Denne kom dog fra Zayn, hvorefter Harry lavede sin egen version af den samme kompliment. Hvor er de latterlige.

"Shit, nogle dårlige scorereplikker" mumler jeg og synger videre på min sang. "Oh my brother and all of my family..."

Smilende går jeg han til dørkarmen til køkkenet og lader som om jeg spiller basket med kluden. Den lander let i vasken, og jeg kan ikke lade være med at sige et eller andet plat med, at jeg lige scorede en tre-points-scoring. Det kan også være lige meget, for jeg bevæger mig hen til sofaen igen, og energien siver ud af mig som en eller anden ballon.

Typisk. Det sker altid.

Når jeg har det sjovest især.

Nå, whatever!

Træt lader jeg mig falde ned i sofaen ved siden af Louis, der sidder med hovedet plantet ned i mobilen med et dødt ansigtsudtryk. Jeg overvejer hurtigt at spørge, om der er noget i vejen, men jeg kommer hurtigt væk fra tanken, da en stemme bryder ind i mit system og sørger for en gennembankning af min udkørte hjerne. Jeg er bare gået ud som et lys, og jeg kan simpelthen ikke gøre for det.

"Er du gået kold?" siger Zayn, idet han lader sin hånd hvile på mit lår. En brændende fornemmelse breder sig på det sted, den er placeret, hvilket er underligt. Det gør ikke ondt, men det gør bare hele min krop varm på en eller anden måde. På trods af det lader jeg følelsen passere og fokuserer i stedet på hans spørgsmål.

"Åbenbart." Min stemme er fordrukken, og jeg har lyst til at sove. "Jeg magter ikke mere i dag," mumler jeg og ligger mit hoved på Zayns skulder, idet jeg lukker øjnene. Drengene begynder at grine, især Liam. Han er træls. Men også sød. Ej ugh, det ligemeget.

"Hvad har du overhovedet lavet i dag?" lyder det ovre fra Niall af. Han har et træt smil på læberne.

"Mere end du har."

De begynder hurtigt at komme med de lyde, folk altid kommer med, når der bliver disset. Jeg ser det egentlig ikke som et diss, men det gør de jo så. Niall kigger bare træt over på mig med en irriteret grimasse placeret i ansigtet. Jeg griner kun af ham, hvilket får ham til at vrisse, at vi skal holde kæft, da vi giver ham hovedpine. Det får os kun til at grine højere, indtil de andre selv får hovedpine af at grine af ham. Hyggeligt.

Vi beslutter os for at se film, æde os fede i domino's pizza, popcorn, chips, slik og alt muligt andet shit. Og jeg kan ikke være mere lykkelig over den beslutning, for det er bare super hyggeligt jo.

 

Taio Cruz - Hangover

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...