Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9844Visninger
AA

19. Hello epilogue


Hej alle, og velkommen igen!

Der er sket så meget i mit liv, og jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Jeg tror bare, at jeg starter med at snakke om Liam og jeg - jeg er nemlig flyttet ind sammen med ham i London, og her er så dejligt! Jeg tog dog først min afgangseksamen, men ja. Vi har aldrig været gladere, og jeg er begyndt at studere jura, hvilket også er noget af det, jeg specielt har været glad for her på det seneste. Jeg var nervøs til at starte med, men jeg klarer mig faktisk ret godt.

Uh, og når vi lige snakker om jura, lov og orden og sådan noget, vil jeg benytte muligheden til at fortælle jer alle, at jeg vandt retssagen mod Tyler. Han havde fået fat i en dårlig advokat, og så kunne han ikke rigtig finde ud af at forsvare sig selv. Så nu sidder han i fængsel, hvilket nok også er noget af grunden til, at jeg er så lykkelig her for tiden. Det, der overrasker mig mest, er dog, at Emily rent faktisk fortalte sandheden. Jeg havde dybt seriøst regnet med, at hun ville lyve på grund af Tyler, men det gjorde hun ikke, selvom det tydeligvis var noget, de havde aftalt. Det kunne man i hvert fald se på det blik, han sendte hende, da hun begyndte at bekræfte anklagerne. 

Dette viste meget om Emily. Det viste, at hun var så ked af alt, der er sket, og ved I hvad? Jeg overraskede mig selv så meget ved at tilgive hende. Grundlaget for dette er nok, at jeg ikke kan blive ved med at leve i fortiden og have så skide ondt i røven over bagateller. Selvom det nok er lidt mere end bare en bagatel, men det er ligemeget. 

Hvis vi så nu fokuserer på drengene - de er alle så glade på mine vejne. Niall er virkelig stolt af mig, og at høre ham sige det, gør mig til jordens lykkeligste person, vil jeg nok gætte på. Louis og Harry er som altid nogle irriterende røvhuller, men jeg elsker dem nu alligevel (men det må I ikke fortælle dem, shh. Så kommer jeg til at  høre for det i alt for lang tid, og det kan vi ikke have).

Og Zayn. Zayn. Han har forladt One Direction. Han er gået sin egen vej, og jeg er faktisk ret stolt af ham, på en måde. Jeg har også tilgivet ham. Jeg tænkte, at når jeg kan tilgive Emily, så kan jeg også tilgive ham, og jeg har måske / måske ikke fortalt ham, at jeg overreageret, hvilket jeg faktisk også gjorde. Jeg bitchede fuldstændig ud over en eller anden mærkelig ting, som faktisk, i sidste ende, ikke betyder noget. Han var såret over mit valg, og jeg har været en bitch for ikke at kunne se ud over min egen næse. Jeg ved udmærket godt, at man kommer til at sige nogle forkerte ting, når man er såret.

Så ja, Zayn er jeg er gode venner igen, og vi snakker faktisk jævnligt sammen. Han holder mig opdateret i forhold til hans musikkarriere, så jeg er den første, der får noget at vide, hver gang, der sker noget nyt. Han bærer heller ikke nag, hvilket jeg er så glad for. Jeg har i bund og grund egentlig fortjent ham blive skide sur på mig, men det er han ikke, overraskende nok.

Niall har mødt en pige! Jeg har haft ret hele tiden, ih. Og jeg har mødt hende! Hun er simpelthen bare så sød, og Niall fortjener hende fuldt ud. Jeg ved, hvor svært han har det ved at blive forelsket, så det er noget af det bedste, der nogensinde er sket.

 

Så, i bund og grund er mit liv fantastisk. Jeg er så taknemmelig for alt, hvad der er sket. Både det gode og dårlige. Jeg har det fantastisk, og jeg håber også, at I får det fantastisk. Det fortjener I.

Love, Melody (soon to be) Payne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...