Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9849Visninger
AA

16. Hello brother-sister talk


Jeg har næsten ikke sovet de sidste par dage. Derfor er mine rande under øjnene også utrolig tydelige, og jeg har tænkt på at dække dem til med noget make-up, men jeg har ladet være. Om det er, fordi det virker ligegyldigt, da de alligevel ved, at jeg har det elendigt og sover uroligt, eller om det er, fordi jeg er for træt til det, ved jeg ikke. Måske en blanding af begge dele. Jeg orker ingenting, og det kan vi kun beskylde en person for. Zayn.

Den eneste, der sådan set har spildt sine kræfter på at komme ind til mig, er Liam. Men jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, for hans trøstende ord virker endnu engang ikke. Den eneste, jeg som sådan har lyst til at tale med, er Niall. Jeg har brug for at vide, om han er sur på mig eller ej, og om han har det godt. Jeg kender min bror. Han har skyldfølelse, og det er på grund af mig, men det var jo trodsalt også mig, der fik ham til at starte det her i første omgang. Derfor mener jeg heller ikke, at han bør have skyldfølelse. Jeg fik ham til at gå ind på den scene, og jeg har fortrudt det et par gange – men ikke mere.

Et bank hørtes på døren, og jeg sætter mig hurtigt op i sengen. Det er sikkert Liam igen. Tro det eller ej, men jeg magter ham ikke lige nu. Jeg vil bare være herinde og begrave mig selv i de selvkritiske tanker, der her fyldt min hjerne de sidste par nætter.

”Liam, jeg magter seriøst ikke… -” Længere når jeg ikke, da jeg ser personen, der titter sit hoved frem fra døren. Mine øjne møder hans, og jeg får en pludselig trang til at græde. Han smiler kun svagt, da han går ind og lukker døren efter sig. ”Niall,” siger jeg og får endnu engang øjenkontakt med ham. Han er såret. Det kan enhver se. Han kigger på mig med et ømt blik, som er han bange for, at jeg går i stykker, hvis han kigger anderledes på mig. Men selvfølgelig – han har lige fundet ud af, at han ikke har været der for mig, da jeg havde mest brug for ham, og det gør ham selvfølgelig meget opmærksom på, hvordan jeg har det.

”Så er det godt, jeg ikke er ham,” smiler han kun kort, inden han sætter sig ned i sengen. Jeg ligner sikkert lort. Men det burde han efterhånden være vant til. Det er lang tid siden, jeg har gjort noget ud af mig selv, da jeg slet ikke har følt for det de sidste par dage. Jeg har bare siddet inde på mit værelse og set tudefilm på Netflix, hvilket bestemt ikke har gjort noget positivt ved mit humør. ”Er du okay?” Han kigger pludselig på mig, og jeg kigger dermed også over på ham. En varme breder sig indeni – han ligger endelig mærke til mig. Han spørger endelig ind til mig. En skam, at det skulle tage så lang tid.

Jeg sukker. ”Nej, Niall. Jeg ville med glæde sige ja, men jeg vil ikke lyve for dig mere.” Jeg kører en hånd gennem mit hår, inden jeg fortsætter. ”Jeg troede, at dette ville være godt for mig – at det ville lede mine tanker væk fra den episode, men det har bare gjort det hele værre. Jeg tænker ikke på andet, Niall, og jeg græder hele tiden. Det, at du stort set har ignoreret mig, når du er sammen med dine venner, gør det bestemt ikke bedre… Jeg vil ikke have, at du får skyldfølelse eller noget, men jeg ved, at du har det. Og det gør lige så ondt på mig, som det gør på dig. Jeg hader at se dig sådan,” mumler jeg og leger med dynebetrækket. I øjeblikket gør jeg alt, hvad jeg kan for at undgå hans blik. Jeg vil ikke kunne se ham i øjnene og tilmed vide, at jeg har fået ham til at føle det, øjnene viser. Jeg har altid haft let ved at se, hvad Niall føler ved at kigge ham i øjnene, og det er bestemt ikke en fordel nu.

Han overrasker mig, da han tager fat i min hage og forsigtigt løfter den op. Mine øjne møder hans, og jeg har straks lyst til at græde. Sorgen er malet ud over hele hans ansigt, og han ser i hvert fald ikke glad ud. En smerte i mit bryst melder sin ankomst, et hulk falder ud af min mund. Fortrydelsen, medlidenheden, sorgen og kærligheden står klart i hans krystalblå øjne, og jeg kan ikke klare det. Jeg prøver at se væk, men jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Jeg føler mig svag, og jeg føler mig ynkelig. Niall fortjener virkelig ikke det her.

”Mel… jeg vidste, at du havde haft det svært, men jeg vidste ikke, at de udstødte dig og endte med at… ja… Men hvis jeg havde vidst det, ville jeg have sluppet alt, jeg havde i hænderne og tage det første fly til Irland, for du burde vide, at jeg altid vil være her for dig. Men du sagde ikke noget. Jeg hørte overhovedet ikke fra dig i så lang tid, hvilket kan være, fordi du var skide sur på mig, hvilket jeg godt kan forstå. Du troede ikke, jeg ville komme hjem, lige meget hvad du sagde. Men, Melody… det ville jeg. Og nu ved du, at du kan komme til mig med alt. Hvis jeg bare havde vidst det… Jeg sværger, hvis jeg nogensinde ser enten Emily eller ham der Tyler igen, så skal jeg nok… -” Jeg afbryder ham med et grin, inden jeg svinger armene om ham. Og endnu engang flyder tårerne ustoppeligt ned ad mine kinder, men jeg ved ikke, om det er glædestårer, eller hvad fanden det er. Jeg er glad for hans ord – men det sårer mig også, at jeg ikke havde sagt det til ham noget før, lige da det skete. Men dengang ville der jo ikke ske noget ved det. I dag er Tyler myndig, og det samme er Emily, og nu kan de komme i fængsel for det, de gjorde. De bør frygte mig lige nu, men på den anden side heller ikke. Jeg er med garanti for bange for dem til at kunne melde dem.

Jeg knuger min bror tæt ind til mig, og han knuger mig mindst lige så tæt ind til sig. Et lille smil finder sted på mine læber, men det bliver kun til et halvhjertet et af slagsen. Jeg nyder varmen, der kommer fra hans bryst, og jeg har savnet sådan et kram fra ham i meget lang tid. Jeg har haft brug for hans opmærksomhed, hans broderlige kærlighed, men sådan skal det selvfølgelig ikke være. Nejnej, lad bare min bedste ven bryde min søster psykisk ned. Længere ned, end hun allerede er. Hvad er det for en logik?? Jeg trækker mig hårdt fra ham, inden jeg sætter mig på kanten af sengen ved siden af ham. Mit smil er for længst væk, og nu er det kun tårerne, der finder sted på mit ansigt. Hvorfor skal jeg havde det sådan her?

”Jeg er så ked af det, Niall. Jeg har vendt Liam og Zayn mod hinanden, og jeg kan jo ikke gøre for, at Zayn valgte at kysse mig den dag. Hvis det aldrig var sket, ville jeg ikke sidde her og græde. Jeg ville sidde inde i stuen sammen med jer, hvor jeg griner af jeres jokes. Men det skete, og det var et uheld, at Zayn så mig kysse Liam bagefter, men ugh. Jeg forstår godt, at han er blevet vred over det, men han sagde, at han forstod, hvorfor de voldtog mig… Han kunne ikke have såret mig mere. Jeg fortalte ham det, men han gjorde bare det der…” Min stemme knækker over, og jeg begraver mit hoved i mine hænder. Min stemme er grødet, og jeg snøfter sindssyg meget. ”Jeg har ødelagt alt, Niall. Undskyld,” græder jeg, og jeg har et kort øjeblik lyst til at slå mig i hovedet med en stol. For helvede, jeg er simpelthen så sentimental, at det bør være løg, men det er det så beklageligvis ikke.

”Mels, du skal ikke undskylde. Forstår du det? Du har ingen idé om, hvor mange skideballer, jeg har givet den dreng for at have talt sådan der til dig, men hans hjerne følger ikke rigtig med i hans handlinger.” Han puffer blidt til mig for at vise mig, at han joker. Jeg fnyser kort, men begynder dog at smile – ja, hjerne har Zayn nok ikke særlig meget tilbage af. Han tog den med sig, da han smed sine følelser på jorden. ”Og hvad er det, der sker? Min lillesøs er lige pludselig begyndt at blive en drengemagnet!” siger han overrasket, hvilket får mig til at kigge irriteret på ham. Det er overhovedet ikke sjovt, og det gør jeg ham også hurtigt opmærksom på. Dog er jeg glad for, at han prøver at bryde isen, selvom der kan være delte meninger om, hvor godt det går.

”Jeg har gjort ham vred, Niall. Og jeg kan godt forstå det. Men for helvede, hvad havde han regnet med?” Frustreret kører jeg en hånd gennem mit hår, inden jeg endelig slår blikket hen på ham igen. Han kigger på mig med det der bekymrede blik, jeg har fået alt for meget her på det seneste. ”Og for at være ærlig – han havde en chance hos mig. Men han fucking ødelagde den, da han sagde, og jeg citerer: ”Jeg forstår dem. Jeg kan se grunden”.” Alt, hvad jeg siger, er sandt. Hvis han havde givet mig tid til at tænke over tingene og ikke havde været en kæmpe idiot, ville der måske blive noget mellem os. Men det er der jo så ikke noget af, når han handler, som han gør. Det kan kun være i hans drømme nu.

Niall sukker. ”Hvis jeg havde vidst det, Mel… Jeg sværger, jeg havde smidt ham ud. Desuden er jeg glad for, at dig og Liam er sammen. I var begge to blevet så irriterende, at det kun ville være lidt sex, der kunne ordne det,” griner han, idet han smiler smørret og perverst til mig, hvilket får mig til at slå ham på armen.

”Heey,” griner jeg med ham, og så ender det ellers med, at vi sidder og puffer lidt til hinanden. Det føles ikke mærkelig eller noget. Det føles tværtimod behageligt endelig at sidde her med min bror i stilhed, hvor vi ikke laver andet end at tage pis på hinanden. Jeg har savnet det. Det har jeg virkelig. Jeg har også haft brug for det. ”Jeg har savnet det her… du ved, være sammen med dig sådan her,” mumler jeg pludselig, inden jeg stopper med at puffe til ham og i stedet lægger mit hoved på hans skulder. Jeg kan mærke på ham, at han smiler, for ellers vil han ikke tage armen om mig, som han gør lige nu.

”Det har jeg også, søs. Tro mig.” Man kan høre smilet i hans stemme, da han snakker til mig, og det får mig til at smile. At vide, at han ikke er sur på mig eller noget, gør mig gladere, end jeg har været de sidste par dage – hvilket faktisk ikke siger særlig meget, for de dage er sgu alligevel lidt lette at slå, men det er lige meget. Det gør mig i hvert fald sygt glad, og jeg ligner sikkert en lalleglad idiot, der er ved at dø, fordi jeg ligner lort på samme tid.

Jeg griner svagt, inden jeg vender mig om mod Niall og slår armene om ham, og pludselig kommer jeg i tanke om noget. Vi har siddet og snakket om mine problemer i al den tid, han har været herinde, og vi har slet ikke snakket om, at han har fået en potentiel kæreste. Med måden han har smilet ned i sin telefon, hver gang han har kigget på den, kan det ikke være noget andet. Jeg har godt nok ikke lagt særlig meget mærke til det her på det seneste, men det har drengene – og Liam har snakket lidt med mig om det. Så ja, jeg ved det. Men han har hverken fortalt drengene eller mig det, så det skal vel nok blive spændende.

Han har godt af en kæreste. Ikke, at jeg mener, at han er en skide idiot lige nu, men han har sommetider brug for en til at holde ham i kort snor. Han bliver sommetider for overgearet, og nu hvor vi lige taler om det, så tror jeg, at det altid er, når han har snakket med hende pigen. Uha hva’?

”Du ved, Niall… Du bliver nødt til at fortælle os om hende.” Smilende kigger jeg på ham, efter jeg har trukket mig væk. Han kigger dog kun forvirret på mig, men det får mig bare til at sukke højlydt og kigge på ham med et eller andet random blik, der siger ’det er da indlysende’. Men nej, han fatter det stadig ikke. Han er dummere, end jeg troede.

Jeg kommer fra den kloge side af familien, by the way.

”Tror du ikke, at jeg, for ikke at tale om drengene, har lagt mærke til det? Når du sidder med den skide mobil, kan du ikke lade være med at smile overgearet ned i den. For ikke at tale om, at du bagefter altid bliver overgearet og irriterende, men det er du vel egentlig bare altid,” fniser jeg, men det resulterer kun i, at han begynder at prikke mig i siden. Man kan også kalde det, at han kilder mig i siderne, men han ved udmærket godt, at jeg er virkelig kilden lige dér. Derfor skriger jeg af grin.

”Niiaall!” skriger jeg og slår forgæves ud efter ham. Jeg kan ikke fokusere, når jeg bliver kildet, hvilket han faktisk også godt ved… idiot. ”Stooop,” griner jeg og holder næsten alt for godt fast i hans overarme.

”Du… er… en… fucking…” starter jeg ud mellem grinene, men jeg kan ikke rigtig få ordet ud. Dette ligger han mærke til, og selvfølgelig skal han være en flabet lille skid, der tror, han er sejere end mig. Sandheden er, at han er en taber i forhold til mig, og der er intet, han kan gøre ved det. Han er bare jaloux, du ved.

Måske ikke, men ja. I’d like to believe.

”Jeg synes ikke rigtig, jeg kan høre dig? Overgearet og irriterende? Pf, overhovedet ikke,” mumler han, men før han eller jeg ved af det, får han en pude i hovedet. Døm mig nu ikke, det er det eneste, jeg lige kan få fat på, men han giver i hvert fald slip på mine hofter, og jeg jubler kort i sejr, inden jeg løber ud af værelset, væk fra Niall. Men hey, ud fra hans reaktion, så må der jo være en pige – han undgår spørgsmålet, rødmer and what not. Det kan kun være en pige! Ih, jeg glæder mig SÅ meget til brylluppet!!

Jeg løber ud i stuen, hvor ansigter straks vendes mod mig. Deres udtryk viser mere forvirring end, at de er glade for at se mig. Hvor rørende. Jeg trækker kort på skulderne, inden jeg kan høre Niall løbe efter mig, og jeg løber i stedet hen for at gemme mig bag Harry, der sidder i en af stolene fra spiseborden. Hvorfor det lige bliver Harry, ved jeg ikke. Han er trodsalt The Chosen One.

Og giv mig lige sygt meget credit for den der Harry Potter reference. Den er sgu lige lidt nice alligevel.

”Harry, min helt! Red lige mig, den smukke skønjomfru fra den afskyelige snemand, DER FUCKING SKIFTER EMNE FOR AT UNDGÅ AT SNAKKE OM SIN KÆRESTE,” hviner jeg til sidst, da Niall endelig viser sig i døren. Hans øjne spærer op ved lyden af mine ord, og hans hoved bliver rødt som en tomat. Jeg griner højlydt og peger på ham. ”Se! Det jo det, jeg siger. Min mate, bro eller hvad faen I kalder det, er forelskeeeet.”

”Okay, for det første. Smukke skønjomfru? Den afskyelige snemand? Virkelig?” Harrys hæse stemme lyder over mig, og siden jeg er gået i dækning bag stolen, smiler jeg bare uskyldigt op til ham. Lige indtil det går op for mig, hvad han lige sagde. Heeey! Ret stor idiot, egentlig. Derfor ændrer mit blik sig til et dræberblik, inden jeg vælger at joke med det.

”Jah, du ved… irere er blege.”

Og så begynder de alle at grine. Jeg får øjenkontakt med Liam, hvis øjne skinner lysere, end jeg har set dem i lang tid. Det frembringer en glæden og en kilden i hele min krop. Jeg er så glad for, at han er glad. Jeg er så glad for, at min lykke påvirker hans så meget – dog vil jeg helst ikke have det, når jeg er en deprimeret lille fuck.  Men nok om det. End ikke da vi var sammen i hans hus, skinnede hans øjne sådan, som de gør nu, og det siger en del. Jeg smiler stort til ham, inden jeg deltager i latteren.

Endnu engang; Jeg har lyst til at fryse dette øjeblik og blive i det for evigt. Her er ingen bekymringer, Zayn eller noget til at stoppe mig fra at være glad. Deres sprudlende energi giver mig positiv energi, og man kan ikke være andet end glad i deres selskab. Medmindre der selvfølgelig er en hvis person ved navn Zayn, der ødelægger mit humør og sender mig helt ned på bunden af det hul, jeg langsomt er ved at grave mig op af, hver gang jeg er sammen med dem. De gør mig glade, og de vil aldrig gøre mig fortræd. Jeg stoler på dem.

Men på den anden side, jeg stolede jo også på Zayn engang…

Nej, Melody! Don’t you dare event hink about it!

Jeg stoler på dem. Jeg stoler på dem så meget, at jeg næsten kan sige, at med deres kærlighed, kan ingen rakke ned på mig. Jeg vil altid stå med hovedet oprejst, uanset hvad der bliver sagt. For de her drenge har min ryg, og de vil gøre alt for at få mig til at smile igen. Ja, selv Louis og Harry, I guess. De har bare en sær måde at vise det på, som jeg faktisk har ret svært ved at forstå. Men de er også lidt sære, så det er helt okay.

With your love, nobody can drag me down.

 

One Direction - Drag Me Down

 

JEG SKAL STARTE PÅ EFTERSKOLE I MORGEN (SOM SÅ ER I DAG, MEN JAAA), OG JEG ER SÅ GLAD OG SPÆNDT, OG UGH, HVOR BLIVER DET BARE DEJLIG IHH

skriver det her tirsdag d. 4. august klokken 23:51, og jeg udgiver dette i morgen (som så også er i dag lol) for at fejre, at jeg skal på efterskole hihihi. Men der er kun et kapitel tilbage + epilog, tudtud. :(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...