Try | One Direction

Melody Horan har det ikke godt. Hun føler et stort svigt i forbindelse med sin storebror, der har glemt stort set alt om hende og lever i stedet sin drøm ud rundt omkring i verden. Falske venskaber, små depressionsperioder og rygter er hvad, hun har måtte igennem. Hun må leve uden sin storebror, der stort set er kilden til alle disse problemer, i lange perioder. Men da han en dag tager hende med til London for at møde hans bedste venner, kan hun ikke lade være med at dømme dem for at tage hendes storebror fra hende. Et had til dem sættes hurtigt på benene, men det ændres hurtigt, da hun pludselig forstår situationen. Pinlige, akavede og elskværdige scenarier opstår, og hun kan ikke lade være med at undre sig. Kan hun overhovedet overleve bare en måned i deres selskab? Ja, hun kan jo ikke andet end at prøve.

35Likes
41Kommentarer
9871Visninger
AA

18. Hello again, bitches


A couple of weeks later

”Kan vi please ikke vende om?” Bedende kigger jeg på Liam, der i hans solbriller og hættetrøje stadig ligner en gud. For seriøst, jeg har ikke været her i to måneder, og lige pludselig kommer jeg bare tilbage – og endda med Liam, der er verdenskendt? Det giver ingen mening, og lige nu er jeg bare blevet en pussy og stukket halen mellem benene. Jeg havde så meget selvtillid og var så opsat på at tage herhen, da vi sad hjemme på mit værelse.

Måske var det kun, fordi Liam gav mig en noget speciel ’peptalk’. Selvom der godt nok ikke blev snakket så meget eh… Ej okay.

”Mel-skat. Du har selv sagt det – du kan ikke løbe fra det for evigt,” fastslår han og tager hans solbriller af for at kunne kigge ordentligt på mig. Ja, han er taget med mig hjem til Irland, fordi han er sådan en skattebasse og ikke kan undvære mig.

Spørg mig lige, om jeg ikke er skide smigret? For det er jeg – like, for real.

Det ændrer dog ikke på, at jeg virkelig ikke vil det her – det sidste, jeg har brug for lige nu, er Tyler og Emilys ansigter, der stirrer på mig. Det vil de med garanti, når jeg går ind af de der døre – især med Liam ved min side. Men på den anden side, vil jeg ikke kunne være i stand til at gennemføre dette, hvis jeg ikke har ham ved min side.

Ugh, dilemma.

”De kommer til at stirre, Liam, og jeg… -” Mere når jeg ikke at sige, før han har spændt sig selv op, har taget mit ansigt i hans hænder og presset sine læber mod mine. Chokeret kysser jeg med i takt med sommerfuglene langsomt vækkes i min mave. Det gør de hver gang, han så meget som rører mig, og det er så dejligt. Jeg elsker følelsen, og jeg elsker ham, så det passer meget fint sammen, tror jeg. Ej jo, det gør det.

”Du er den stærkeste pige, jeg har mødt, Melody James Horan. Nu går du ind sammen med mig og viser dem, hvor ligeglad du er med dem.” Han ved, hvordan han får mig over på hans side. Han kan bare kysse mig og derefter sige, hvad han vil have ud af mig, og så opfylder jeg hans ønske. Til tider kan det være skide irriterende, for jeg er faldet så hårdt for ham, at jeg næsten ikke tænker selv længere. Dog er det også noget af det bedste, der er sket i mit liv.

Grundet hans irriterende store kontrol over mig, nikker jeg bare adlydende, men ikke kun på grund af, at han kyssede mig. Han har ret – jeg skal vise dem, at jeg er glad, lykkelig, og at jeg ikke giver en fuck om, hvad de siger til mig længere. Jeg har fire stærke mænd ved min side, der er klar til at banke livet ud af dem, hvis de så meget som kigger på mig på en forkert måde. Det er på en eller anden måde betryggende. Jeg tager en dyb indånding og smiler svagt til ham. Derefter læner jeg mig frem mod ham og placerer et kys på hans hals og derefter et under hans øre. Min handling chokerer ham tydeligvis, for han kigger i hvert fald chokeret på mig, hvilket bare får mig til at grine.

”Og du er den stærkeste mand jeg kender, og derfor skal du komme med mig,” hvisker jeg, inden jeg kører en finger hen over hans pile-tatovering, som klæder ham så fandens godt. Han spænder sine muskler og kigger advarende på mig, men det gør ham kun mere tiltrækkende. Jeg må anstrenge mig for ikke at angribe ham nu og her.

Jeg ryster smilende på hovedet, da han bare sidder og kigger forvirret på mig. Med et suk spænder jeg min sikkerhedssele op og lader mine læber ramme hans hårdt. Kysset starter hårdt ud, men det ender til sidst ud i et intenst et af slagsen. Hans hånd ender på min kind, hvilket springer boblen af følelser i mig. Min hånd, derimod, finder instinktivt hans nakke og trækker ham tættere på mig. Sommerfuglene i min mave kommer til live, som de altid gør, når han er så tæt på mig – når han bare så meget som rør mig. Det er faktisk ret skræmmende, hvor meget kontrol han egentlig har over mig. Jeg er virkelig head over heels.

Langsomt og modvilligt trækker jeg mig ud af kysset. Jeg vil ikke lyve og sige, at jeg skal til at ind – hvis det står til mig, bør jeg droppe det her og tilbringe hele dagen med Liam under dynen og sådan noget. Men nej, jeg skal simpelthen være så langt væk i drengen, at han kan få mig til hvad som helst, ugh.

”Please?” Med bedende øjne kigger jeg på ham, og jeg kan mærke hans ånde på mine læber. Forpustet puster han stille mod dem, og jeg må modstå fristelsen til ikke at kysse ham igen. Jeg kan se på ham, at han er meget imod at gå med derind, og jeg forstår ham godt. Selvom han er vant til opmærksomhed, vil det her bestemt være en meget mindre behagelig en af slagsen. Jeg åbner munden igen. ”Jeg kan ikke klare det her uden dig, Liam,” mumler jeg lavt og kærtegner blidt hans kind, inden jeg kysser den og derefter trækker ham ind i et kram. Tårerne presser sig på, men jeg vil ikke græde – ikke nu.

”Vi gør det her sammen – jeg vil ikke give slip på din hånd på noget som helst tidspunkt, okay?” Han trækker sig kort fra mig, kysser mig blidt på munden, hvorefter jeg kommer med et bekræftende nik, hvilket får ham til at smile. Hans smil får mig til at smile. ”Så lad os gå ud og vise dem, at man ikke kan få min Melody ned med nakken,” smiler han, og det, at han kalder mig hans, frembringer straks en rød farve i mine kinder, som han kysser. Først den ene, så den anden.

En ucharmerende lyd flyder ud af min mund, da det går op får mig, at vi skal ud af bilen nu. Liam griner af mig, hvilket får mig til at skule over til ham og forsøge at sende ham et ondt blik, men det får ham kun til at grine endnu mere. Til sidste gider jeg ikke mere, så jeg tager mine solbriller på og åbner derefter bildøren for at bevæge mig over mod skolen. Liam råber et eller andet efter mig, men jeg kigger bare tilbage til ham og rækker, barnligt nok, tunge af ham. Smilet på hans læber er ikke til at overse, da han begynder at løbe over mod mig. Jeg hviner og begynder selv at løbe, men vi ved vist alle, hvordan det går – I kan vel huske sidste gang, jeg løb og grinede på samme tid.

Jep. Det sker igen.

Det hjælper så Liam med at indhente mig og tage fat i mine hofter og presse mig ind til ham. Hans ånde mod min hals er behagelig, og den frembringer en summen i hele min krop. ”Jeg tager en snak med Tyler, okay?” hvisker han lavt, og jeg smiler kort. Dette er dog kun, indtil det går op for mig, hvad han lige har sagt. Tage en snak med Tyler? Oh God. Det vil umuligt komme til at ende godt. ”Og du kan ikke stoppe mig, for ingen skal slippe ustraffet fra at behandle en pige sådan,” mumler han og planter et forsigtigt kys mod mig hals. En brændende fornemmelse melder sin ankomst på stedet, og jeg vælger at lade være med at kommentere på det. Hvis nogen nogensinde skal banke noget fornuft ind i Tylers lille hoved, vil Liam helt klart være den bedste kandidat.

”Tak,” hvisker jeg. ”Lad os gå ind og vise dem, hvem de har lagt sig ud med,” griner jeg og griber fat om Liams hånd. Han griner hæst og lavt, så det næsten giver mig gåsehud, inden han tager sine solbriller på. Der går ikke lang tid, før vi står foran dørene, og folk allerede er begyndt at kaste lange blikke efter os. Jeg kigger forsigtigt på Liam, der tager brillerne halvt af og kigger på mig for at spørge om en lydløs bekræftelse. Jeg nikker bekræftende og tager en dyb indånding. Og så skete det.

Liam skubber dørene åbne, og så er det som om tiden begynder at gå i slow motion. Alle slår deres blikke over mod os, og nogle af dem kigger med det samme chokerede på os, mens andre lige skal bruge et par sekunder på at opfatte, hvad fanden der sker. Jeg kigger over på Liam, der også kigger på mig. Han nikker med et stort smil spillende på sine læber, og det skal ikke undre mig, at han er ved at flække af grin over, hvad vi er ved at gøre.

Vi tager vores solbriller af og kaster dem bagud. Her begynder nogle så at skrige, for hallo – det er Liam Paynes solbriller?

Det her scenarie minder mig for meget om en high school film-kliché, og til sidst kan jeg heller ikke holde masken længere. Jeg flækker af grin, og det samme gør Liam. Vi har snakket om det her derhjemme. Tro det eller ej, vi har rent faktisk planlagt, hvordan vi skal indtage denne skole igen like a boss. Det lyder skide kikset, hvilket det også er, men det lød som en god plan derhjemme. Nu kan jeg så ikke lade være med at grine, hvilket helt klart er på grund af, at vi snakkede om det derhjemme. For der lød det jo skide sejt, men nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal tænke.

Hans hånd ligger i min, og han begynder langsomt at tage det lidt mere seriøst. Hans smil falmer, som han kigger ud for sig, sine øjne låst fast til noget forude. Jeg følger hans blik, og jeg må anstrenge mig for ikke at vende om og løbe tilbage den vej, jeg kom fra. Liams blik er stift, og det er kun vrede, der er til at se i dem. Min hånd ligger sig forsigtigt på hans overarm, der straks spændes. Jeg ved, han har svært ved at se på Tyler, men jeg vidste ikke, at det var så slemt. Jeg er bange for, hvad han vil gøre, hvis han kommer i nærheden af ham.

”Liam,” hvisker jeg lavt og kigger på ham, men han ignorerer mig.

”Han skal ikke slippe ustraffet væk fra det, okay, Mel?” Og med det giver han slip på min hånd og går med faste skridt hen mod Tyler, der står sammen med Emily. Deres blikke er allerede på os, og Emily kigger meget uforstående på Liam, der snart er henne ved dem. Jeg kører frustreret en hånd gennem mit hår. Det her kan umuligt ende godt – Liam er pisse sur på Tyler, og Tyler er en højrøvet idiot, der kun tænker på sig selv. Selvom Emily og han er kærester, ville han helt klart vælge sig selv, hvis valget nu skal komme.

Men Liam er overbeskyttende lige nu. Det er blandt andet en af de ting, der gør ham til den Liam, jeg elsker. En side af mig har lyst til bare at lade ham banke livet ud af Tyler, mens en anden vil overbevise ham om, at det ikke er den rigtige måde at løse tingene på. Jeg ved, at han er sur på ham, for det er jeg virkelig også. Jeg kan ikke tilgive nogen af dem for hvad, de har gjort. Det kan jeg bare ikke.

”Du hedder Tyler, ikke?” Da Liam åbner munden for at snakke med Tyler, skynder jeg mig over på siden af ham. Min hånd finder hans, og jeg fletter vores fingre. Jeg klemmer hans hånd blidt, så han ved, at jeg er her, og han ikke skal gøre noget overilet.  Tyler nikker tøvende, og det ligner faktisk, at han er ved at skide i bukserne. ”Jeg ville passe på, hvis jeg var dig. Vi kan praktisk talt få dig smidt i fængsel for det, du har gjort mod Melody.” Jeg er overrasket over hans rolige adfærd over for ham, men jeg skal da slet ikke klage. Det er kun godt.

”Je-jeg-” stammer Tyler, men han når ikke langt, da Liam afværgende hæver hånden for at få ham til at holde kæft. Det overrasker mig også, da ingen nogensinde har kunnet få ham til at holde kæft. Men det gjorde Liam lige så let som ingenting. Måske fordi han stod og snakkede om fængsel og praktisk talt om at ødelægge hele hans fremtid – for når man først har en plet på straffeattesten kan man næsten ikke gøre noget for at gøre det godt igen.

”Så det her er, hvad vi gør, okay?” Liam træder et skridt tættere på, hvilket får Tyler til at bakke bagud og ramme hårdt ind i skabene bagved, som han skærer en lille grimasse af. ”Du ikke så meget som kigger på hende forkert igen. Du skal aldrig genere hende igen. Du skal aldrig snakke til hende igen. Du skal ikke få Emily til at snakke med hende. I skal begge to bare forblive langt væk fra Melody, for ellers har jeg mine kontakter, og I vil begge to ende et sted, hvor I bestemt ikke har lyst til at være af egen fri vilje;” hvisker Liam lavt, idet han også får Emily skubbet op ad skabene. Og her står jeg. Helt overrasket og paralyseret over scenariet, der spiller sig for mine øjne. Sagde han lige det? En rødmen melder sin ankomst, men mit kolde ansigt kommer dog hurtigt på plads igen.

”Oh, så bare fordi Melody har fået en verdensberømt popdreng som kæreste, har hun lige pludselig nosser nok til at stå frem med det?” Flabet kigger Tyler på mig, og jeg klemmer hårdt om Liams hånd for ikke at slå ham. Jeg tager en dyb indånding. Rolig nu. Men jeg kan ikke være rolig. Der er en grund til, jeg ikke har sagt det endnu. Derfor slår jeg en hård og kold latter op, inden jeg retter mit blik over mod Tyler igen. Blidt skubber jeg Liam væk, så jeg kan komme til. Jeg skal vise ham…

”Tyler, søde…” begynder jeg. ”Det her har intet at gøre med Liam. Dengang du voldtog mig og skadede mig med en fucking cigaret, var du ikke myndig. Ingen ville gøre noget ved det. Ingen ville kunne tage det seriøst. Du ville højest få et par måneder eller måske et år med arbejde for kommunen eller sådan noget shit. Og ved du hvad?” Jeg smiler sødt og uskyldigt, da jeg læner mig frem mod ham og blødt, men stadig med en stor kraft, hvisker ham i øret. ”Jeg ville ikke lade dig slippe så let. Du fortjener at komme i fængsel, så du har bare at høre på, hvad Liam siger, for ellers vil jeg ikke engang tøve et sekund med at melde dig.”

Han kigger chokeret på mig og man kan se, at han synker en klump i sin hals. Han har sikkert ikke tænkt på, at jeg er så gennemtænkt, for det eneste, jeg inderst inde har ønsket siden det, der skete, er, at han skal straffes. Et had til ham og Emily har været indespærret, og jeg er næsten sikker på, at jeg nok alligevel melder ham, selvom han holder vores aftale.

”Du er myndig nu. Jeg kan få dig ned med nakken. Husk det,” smiler jeg ironisk, inden jeg, for lige at være skidde irriterende, klapper ham på kinderne, hvorefter jeg vender mig om og lader Liam svinge sim arm om mig. Det føles så godt at få det hele ud. Det er som om, det først er gået op for mig nu – jeg er herre over ham i øjeblikket, og jeg kan stort set få ham til at få ham til at gøre alt. For, ud fra hans ansigtsudtryk vil han gøre alt for at komme væk fra fængslet. Og det fryder mig.

Liam følger mig ud. Han vil siger farvel ude foran skolen, hvilket jeg ikke har noget i mod. De fleste er allerede inde på skolen, da vi faktisk starter om fem minutter. Men Liam skal lige hjem til mig igen, hvor han højest sandsynligt kommer til at kede sig hele dagen eller noget, men det er ikke mit problem. Så sød, jeg er, ikke?

”Liam,” siger jeg og trækker ham kort i armen, så han stopper med at gå og kigger spørgende på mig. ”Vil du være sød at køre mig over på politistationen?” Lige dér. Lige der kan han ikke lade være med at smile som en sindssyg, og jeg smiler selv ret forsigtigt og skævt. Han ved, hvad jeg vil. Det er også på tide. Jeg har været bange i for lang tid, og nu skal der altså gøres noget ved det.

Et grin flyder let ud af hans mund, inden hen griber fat i mig og kysser mig intenst på munden. At det kan gøre ham så glad, får mig til at smile under kysset og svinge mine arme om hans nakke.

Min indestængte vrede har været gemt for længe. Vreden har altid været udformet i tanker, som stort set aldrig er blevet delt med andre – og nu skal der handles. Jeg vil ikke gemme mig mere. Jeg vil ikke have, at den person, der har påført mig så meget smerte, skal rende rundt og leve livet godt. Ikke mere.

Jeg vil være helt fri af denne oplevelse. Og jeg tror, den eneste måde, det kan ske på, er dette.

I’m not sure if it’s going to work. If he’s even going to get in jail. But one thing is for sure; I will never know unless I fight for what I want and try to make it work. I have to try. 

 

Colbie Caillat - Break Free

 

UNDSKYLD. Dette endte så IKKE med at blive epilogen alligevel, da det blev for langt til at være en epilog, upsi ahahha. Men hey, så får I da lige en lidt hurtigt bikset sammen epilog. #dealwithit

Please, kommenter lidt. I må meget gerne sige Jeres meninger omkring denne her, for den er snart slut, og jeg vil meget gerne have noget konstruktivt kritik, et tegn på, at I kan lide den eller noget. Det ville betyde alverden.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...