Regrets

Amy McCall Argenter, en varulv. Skylar Gilbert Salvator, en vampyr, går begge på Beverly High, en skole for overnaturlige væsner. Der går både vampyrer, varulve, hekse, og flere forskellige væsner. De to piger udvikler fra starten et lille had med hinanden, og det bliver bare værre, da de bliver sendt på mission sammen for at redde to af deres venner. Sammen med Amy og Skyler, skal varulven Adam Cullen, og Jægeren Dylan Winchester med. Men hvad sker der, når der sker uventede ting på missionen? Vil Amy og Skylar lære, at holde af hinanden, eller bliver deres had større? Følg med i 'Regrets' og find ud af det!

24Likes
17Kommentarer
4803Visninger
AA

2. Hende den nye

Jeg står tæt op ad hende den nye, Amy hedder hun. Hendes pandehår falder ned og dækker hendes brune øjne. Pludseligt ser jeg hende rynke lidt på næsen, hvorefter hendes blik glider væk. Fornærmet træder jeg et skridt tilbage, og sender hende et falsk smil. Stolt siger jeg: ''Varulv?'' og hun nikker stille. Jeg sætter et lille grin op, hvorefter jeg siger: ''Beklager, hvis jeg 'lugter af død', men som du nok har gættet, er jeg vampyr.'' Hendes øjne bliver store, idet jeg siger ordet 'vampyr,' og et ægte smil sniger sig ind over mine læber. Pludseligt tager et par arme om mig hals, og jeg ved med det samme, hvem det er, jeg kan lugte det. Hurtigt vender jeg mig rundt og møder Adams fortryllende, blå øjne. Et smil breder sig på mine læber, da jeg stille siger: ''Hej Adam.'' Han smiler stort tilbage til mig, og stille hvisker han tilbage: ''Hej Sky,'' idet vores læber mødes i et blidt kys.

Jeg kan høre nogen rømme sig bag os, og jeg vender mig om og ser Amy stå og kigge på os. Jeg sukker irriteret, og vender mig om mod hende. Med en træt stemme siger jeg: ''Adam, det her er Amy, den nye pige. Amy, det her er Adam.'' Han griner hurtigt, og glad siger han: ''Hej Amy.'' Hun nikker kort og siger genert ''Hej.'' Jeg sukker endnu en gang irriteret og tager mig dramatisk til hovedet, bag mig kan jeg høre Adam grine.

Jeg kan høre klokken ringe, og hurtigt giver jeg Adam et lille kys og siger: ''Ses senere.'' Han nikker og kysser mig tilbage, hvorefter han vender sig og går. Bagfra kan man se hans muskuløse arme og det dejlige, brune hår. Jeg smiler kort for mig selv, hvorefter jeg vender mig om og står endnu engang ansigt til ansigt med Amy. Alle andre på gangen er væk, og jeg vender mig om for at gå, da Mrs. Morrison kommer gående. Stille hvisker jeg: ''Pis!'' og vender hovedet væk. Da hun går forbi os, tror jeg først, at hun ikke har set mig, men alt mit håb forsvinder, da hun vender sig om og smiler stort til Amy. Med hendes skingre stemme siger hun: ''Du må være en af de nye?'' Amy nikker igen, og hun siger lavt: ''Jeg er Amy McCall.'' Mrs. Morrison smiler venligt til hende, og nikker glad, hvorefter hun vender sin opmærksomhed mod mig. Stadigt med det falske smil limet fast til hendes læber siger hun: ''Skyler Gilbert Salvatore, burde du ikke være i din klasse nu?'' Jeg suger kort luft ind mellem mine tænder, der er klemt hårdt sammen, og siger: ''Jo, undskyld Mrs. Morrison.'' Jeg vender mig hurtigt om og skal til at gå, da hendes stemme igen lyder. ''Ved du hvad, jeg har lige fået en ide.'' Irritationen skyder igennem mig, og jeg vender mig langsomt rundt. Gennem lukkede læber siger jeg svagt: ''Hvilken ide, Mrs. Morrison?'' Hun kigger kort over på Amy, før hun fortsætter. ''Du skal lære Amy skolen bedre at kende, følge hende rundt og så videre. Jeg har hørt, du mangler et valgfag, så du kan jo også få det samme som Amy. Desuden vil jeg få rettet hendes skema efter dit. Er det okay med dig, Amy?'' Jeg kigger surt over på Amy og kniber øjnene lidt sammen, men hun svarer bare: ''Det er vel okay.'' Jeg kan mærke irritationen vokse i mig, og mine tænder vokser sig hurtigt længere. Hurtigt vender jeg hovedet væk og kigger ned i gulvet.

Glad siger Mrs. Morrison: ''Fantastisk! Amy, du kan bare følge Skylar her.'' Jeg kan mærke Amys blik lande på mig, og jeg vender mig hurtigt og sender hende et lille smil, hvor jeg blotter mine tænder en smule. Chokket står malet i hendes ansigt, og det får mig til at slappe lidt mere af. Et grin undslipper mig, da Mrs. Morrison, hvis rigtige navn i øvrigt er Karen, vender ryggen til os og begynder at gå. Hurtigt vender jeg mig om mod Amy, og svinger rygsækken over min skulder, jeg kigger kort ned af mig selv, og den røde cheerleaderdragt sidder flot på min slanke krop. Hurtigt vender jeg ryggen til Amy og begynder at gå. Da jeg ikke kan høre hendes fødder mod gulvet, siger jeg højt: ''Følg nu med, Amy,'' og straks efter, kan jeg høre hendes fødder mod gulvet. Et lille smil breder sig på mine læber, og jeg kan mærke mine tænder trække sig tilbage.

Da vi kommer til biologi lokalet, åbner vi hurtigt døren og træder ind. Vores lære, hr. Tilberg, kigger surt på mig, men da han får øje på Amy, smiler han åbent og siger glad: ''Skylar, jeg er glad for, at du besluttede dig for at dukke op. Og hvem har vi så her?'' Jeg smiler hurtigt til ham, hvorefter jeg går ned og sætter mig på min plads, ved siden af en fra holdet, ved navn Hannah, en heks. Hurtigt giver jeg hende et kram, hvorefter jeg retter min opmærksomhed mod hr. Tilberg, som kigger glad på Amy. Langsomt træder hun ind i lokalet og med noget, som lyder som en glad stemme, siger hun: ''Jeg hedder Amy, jeg er ny her.'' Hr. Tilberg siger hurtigt: ''Jamen Amy, tag plads.'' Hendes blik er fastlåst på en anden, en dreng, som jeg ikke har set før. Sikkert en ny. Hans lysebrune hår sidder pjusket, og hans øjne er grønne. Jeg snuser kort indad og ved med det samme, hvad han er, en jæger. Hans blod dufter af, som menneskene vil kalde det, den dejligste chokolade. Faktisk dufter alle, bortset fra de andre vampyrer sådan, men jeg har lært at holde min lyst tilbage. Faktisk er der ikke særligt mange vampyrer tilbage.

For et par år tilbage, begyndte folk at jagte os, og flere hundrede af os er døde. Bare endnu et bevis på, at vi ikke er udødelige. Der er kun, ja, 9 vampyrer tilbage på skolen ud af 500. Jeg har hørt at for bare et par år tilbage var omkring 40% af alle her, vampyrer. Selvfølgeligt kender jeg alle de tilbageværende vampyrer på skolen. Derek, Stina, Tristan, Mads, Tyler, Ariana, Matias, Gina, Steffan og mig. Et par gange om måneden holder vi et 'komsammen' hvor vi 'drikker’, både blod og alkohol. Jeg vil love dig for, at vi har det sjovt. I dag har vi om noget med celler og blod, og midt i timen fortæller hr. Tilberg, at vi skal skære hul, på vores hud, og undersøge det. Jeg kan mærke hr. Tilberg's blik ligge på mig, og jeg møder hans blik. Hurtigt går han ned til mit bord, og stille spørger han: ''Tror du det går?'' Jeg skal til at svare ja, men ved godt, at det kun er halvt sandt. Jeg nåede ikke at få morgenmad her til morges, og selv nu, bliver jeg utroligt tiltrukket af deres blod. Jeg ryster kort på hovedet, og skammen vælter ind over mig. Langsomt rejser jeg mig op og følger efter hr. Tilberg ud af lokalet. På vej ud, kan jeg mærke alles blikke i nakken, og da jeg kommer ud, går jeg hurtigt ud i gården og slår til et af træerne. Okay, som om det ikke er akavet nok i forvejen, er det lige ved at vælte. Men Tristan kommer pludseligt ud af det blå, og holdt det oppe. Han går hurtigt om til mig med et grin på læberne. Glad siger han: ''Ey, det sker for os alle sammen, ikke døm dig selv.'' Jeg smiler hurtigt til ham, og sammen sætter vi os ned og snakker.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...