Regrets

Amy McCall Argenter, en varulv. Skylar Gilbert Salvator, en vampyr, går begge på Beverly High, en skole for overnaturlige væsner. Der går både vampyrer, varulve, hekse, og flere forskellige væsner. De to piger udvikler fra starten et lille had med hinanden, og det bliver bare værre, da de bliver sendt på mission sammen for at redde to af deres venner. Sammen med Amy og Skyler, skal varulven Adam Cullen, og Jægeren Dylan Winchester med. Men hvad sker der, når der sker uventede ting på missionen? Vil Amy og Skylar lære, at holde af hinanden, eller bliver deres had større? Følg med i 'Regrets' og find ud af det!

24Likes
17Kommentarer
4795Visninger
AA

6. Den nye dreng

Da vi er færdige med konkurrencen, hopper jeg hurtigt ned fra Tristans ryg og ser, at vi er de første! Jeg kommer med en glad lyd, og giver Tristan highfive. Lidt efter kommer Adam løbende med Ann på ryggen, og jeg danser den dårligste vinderdans, som Tristan har lavet koreografien til. I starten ser Adam lidt sur ud, men da han ser vores dans, bryder han ud i latter sammen med Ann. Imens vi danser, laver vi de mest fjollede ansigter som muligt, og det får bare latteren til at blive højere.

Lidt efter lidt, kommer de sidste i mål, heksene, clairvoyantrene, ja, alle mulige overnaturlige. Tristan, Adam, Ann og jeg klapper glade de sidste i mål, og de stopper alle op med et smil. Til sidst når Karma i mål, en af de bedste cheerleadere, en ilddæmon. Hun puster forpustet ud, men man kan tydeligt se smilet på hendes læber. Men det er jo cheerleaderenes job, at sørge for, at humøret er højt og stemningen stiger. Jeg kigger hurtigt over på Mike, der er på vej over mod os. Hurtigt siger han:

''Og vi har vores vinder. Eller vindere!'' Menneskerne omkring os buer af os, og nogle stamper i jorden, jeg ved godt det er for sjov, og derfor vender jeg mig hurtigt om, og rækker tunge af dem, jeg kan skimte, at Tristan gør det samme ved min side. De fleste kigger over på mig, og nogle prøver at holde et grin tilbage. Lidt efter afbryder Mike:

''Og så er det tid til lidt seriøs træning.'' Vi sukker alle irriteret, men jeg får hurtigt samling på pigerne, hvorefter jeg følger dem over i udkanten af banen. Jeg skimter svagt over til drengene, der er ved at slæbe redskaber ud af det store skur i den anden side af banen. Football og cheerleading er Beverly High's højdepunkter, det er det, vi er kendte for. Nok mest fordi vi er overnaturlige, og har et par eser gemt i ærmet. Vi har aldrig tabt en cheerleadingkonkurrence eller en footballkamp.

Hurtigt løber jeg op foran pigerne og får samling på dem. Jeg skimter hurtigt rundt, og omkring mig står Hannah, heks, Ann, varulv, Frederikke, formskifter, Iris, jæger, Karma, ilddæmon og så videre. De kigger alle spændte på mig, og jeg siger hviskende, men glad:

''I kender koreografien, lad os prøve!'' De jubler glade, og hurtigt tænder jeg musikken. Da den begynder, stiller jeg mig hurtigt ud foran dem. Jeg tæller højt ned fra 8 og på 0, begynder jeg at danse.

Lige idet, mine fødder begynder at bevæge sig under mig, lukker jeg øjnene i og følger musikken. Det er som om, alt omkring mig forsvinder, og jeg er i min egen lille verden. Mine fødder flytter sig elegante og smidigt under mig, og jeg kan mærke noget flyde igennem mine åre. Det føles som om, jeg er levende igen. Et smil finder vej til mine læber, og jeg danser som gjaldt det livet. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg det slutter alt for hurtigt. Til sidst laver vi lige et par tricks, hvor jeg, Karma og Iris bliver kastet op i luften. Vi laver alt lige fra saltoer til helskruer. Og til allersidst, laver vi en pyramide, hvor jeg stiller mig oppe på toppen. Jeg puster glad ud, og kigger mig omkring. Pigerne står alle og kigger glade på mig. Jeg hopper elegant ned fra pyramiden, og Karma løber hen til mig og siger:

''Sky, altså. Når du danser, er det som om du lyser. Du ser så vild og fri ud! Giv dog os andre en chance!'' Jeg smiler glad til hende, og de andre piger nikker enige bag hende. Jeg siger glad:

''Ej, stop. Det alt for meget!'' Hvor efter jeg trækker dem ind i et kram. Pludseligt kan jeg lugte ham. Jægeren fra tidligere. Hurtigt vender jeg mit blik op mod tilskuer rækkerne, og der sidder ham den nye. Hans blik hviler på mig, og jeg smiler svagt til ham. Han kigger forvirret på mig, og pjusker sit hår med hånden. Jeg holder et lille fnis tilbage, hvorefter jeg signalere til de andre, at jeg kommer om lidt. Hurtigt vender jeg mig om, og Karma siger hurtigt:

''Skal vi ikke bare tage fri for i dag? Jeg er alligevel ret træt, og vi kan koreografien ud og ind?'' Jeg nikker kort, og pigerne jubler glade. Sammen går vi ned i omklædningsrummet. Inden jeg træder ind, får jeg kort øjenkontakt med drengen, hans grønne øjne kigger glade på mig. Da vi kommer ind i omklædningsrummet, snakker jeg livligt med mine veninder og går hurtigt i bad. Da jeg kommer ud, trækker jeg hurtigt i et par sorte bukser, og en tætsiddende, mørkegrøn trøje. Udover tager jeg min grå poncho, og mine lysebrune armyboots. Jeg tørrer hurtigt mit hår, og lægger det sidste strøg på den meget, enkle make-up. Stille lister jeg ud til de andre igen, og siger farvel, hvorefter jeg svinger min taske over ryggen og går ud af omklædningsrummet.

Da jeg kommer ud, snuser jeg hurtigt ind af den friske luft. Inde i omklædningsrummet var luften ved at blive rigtig tyk af parfume og deo. Okay, jeg indrømmer det, jeg bruger også meget parfume selv, og den dufter altid af vanilje, jeg elsker vanilje. Det får mig til at tænke på Amy. Hun så så frastødt ud, da jeg mødte hende. Nok fordi hun kunne lugte døden. Et lille suk forlader mig, imens jeg med hastige skridt går over mod tilskuerpladserne, hvor jeg ser ham sidde.
Et lille smil sniger sig over mine læber, da han hurtigt sætter hans korte, lyse hår. Hurtigt løber jeg over til ham, og han spærrer øjnene op helt op, da jeg kommer derover på under 1 sekund. Chokeret siger han:

''Woah, du er da hurtig.'' Jeg smiler hurtigt til ham, hvorefter jeg klapper den slidte, blå plasticstol ned. Jeg sætter mig hurtigt ned, og kigger over på drengen. Stille siger jeg:

''Du er en af de nye, ikke? Jeg har ikke set dig før.'' Han nikker selvsikkert, og glad siger han:

''Jeg hedder Dylan, og du er?'' Stille smiler jeg til ham og svarer:

''Skylar, men du kan bare kalde mig Sky.'' Han smiler glad tilbage til mig, og lidt efter siger han:

''Skal vi følges til kantinen?'' Jeg nikker glad og rejser mig op.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...