Regrets

Amy McCall Argenter, en varulv. Skylar Gilbert Salvator, en vampyr, går begge på Beverly High, en skole for overnaturlige væsner. Der går både vampyrer, varulve, hekse, og flere forskellige væsner. De to piger udvikler fra starten et lille had med hinanden, og det bliver bare værre, da de bliver sendt på mission sammen for at redde to af deres venner. Sammen med Amy og Skyler, skal varulven Adam Cullen, og Jægeren Dylan Winchester med. Men hvad sker der, når der sker uventede ting på missionen? Vil Amy og Skylar lære, at holde af hinanden, eller bliver deres had større? Følg med i 'Regrets' og find ud af det!

24Likes
17Kommentarer
4806Visninger
AA

15. Blodbadet

Det hele skete så hurtigt, at jeg ikke nåede at opfange, at Derek ikke hang ved siden af mig mere, jeg kigger over mod Adam, som ser ned mod jorden og ikke siger en lyd. Manden er igen ovre ved Amy, som kigger på ham med sine blanke, blå øjne. Han gentager sig selv. "Nå, fortæl mig om alle varulve og vampyrer i området, og jeg lader jer og jeres venner gå." Han står med ryggen til, og jeg kan ikke se hans grimme ansigt, men Amy kigger over på mig, og jeg når lige at få øje på den tårer, som triller ned af hendes kind. Jeg ved at hun ikke ville kunne svare, hun er for bange. Man kan lige frem se det på hende, hun ryster over hele kroppen og kan ikke fjernede blikket fra mig! Jeg smiler skævt til hende, for selvom jeg selv er ved at skide i bukserne, prøver jeg at virke afslappet. Skyler kigger over på Amy og ryster på hovedet. Men det er som om at hun ikke lytter, for Amy tager en dyb ånding. "Altså, jeg har ikke så meget forstand på vampyrer," hun holder en lille pause og kigger over mod Adam, som stadig hænger helt stille, han begynder at knurre stille, "men jeg ved dog en helt del om varulve." Hun kigger op på manden, som vender sig rundt og går hen til Skyler. "Se, der er nogen her ,der kan være venlig!" Han klapper hende på kinden. Jeg kan se vreden stige i hendes øjne. Amy lukker øjnene og ser ned i jorden, jeg prøver at få øjenkontakt med Adam, men han er helt væk.

"I bliver bare hængende der!" En latter kommer højlydt fra manden, imens han går ud af døren. Ingen siger noget i et par minutter, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad Amy lige har gjort! Hvordan kan hun afslører sådan en ting? Adam begynder at knurrer endnu mere. Jeg kigger over mod Amy, som har skiftet til sine ulveøjne, jeg kigger op og ned af hendes krop og får øje på hendes klør, som begynder at komme frem på begge hænder, og et sekund efter falder hun ned på gulvet og er ikke længere et menneske, hun løber på alle fire hen til Skyler og får med hjælp fra sin styrke Skyler til at falde. De kigger på hinanden, som om de er bedste veninder. Skyler smiler til hende og går hen og får Adam fri, hans øjne er blevet gule, og hans krop er livløs og svag, han falder ned i Skylers arme, han kigger på hende med ulykkelige øjne, jeg ser ned på hans mave, hvor blodet siver ud af ham, og med det samme ved jeg, hvad der er sket, han er blevet skudt med en Beretta92 (USM9) normalt vil han heale, men jeg ser en lille sølv kugle sidde fast i armen, benet og maven. 

Jeg kan ikke mærke mine arme, Adam ligger ovre i det ene hjørne og prøver at få sølvet ud af sin krop. Skyler er ude at lede efter Derek, selvom jeg synes det er en dårlig ide, at hun går alene, bliver vi nødt til at finde en vej ud herfra. Amy kigger på mig med sine skønne ulveøjne! Hun får mig ned og ligger sig ned. "Er du okay?" Jeg sætter mig ved siden af den store ulv, som ser pænt træt ud. Adam ømmer sig og kæmper stadig. Jeg kigger ned på Amy, som får et nedtrykt ansigtsudtryk, jeg smiler skævt til hende. "Det tager jeg som et nej." Jeg klør hende i panden og læner mig ind til hendes bløde pels. 

Skyler kommer uskadt tilbage. "Vi bliver nødt til at tænke hurtigt!" Hun løber hen til Adam og hjælper ham med at få kuglerne ud. "Jamen, fortæl!" Jeg kigger over på hende og venter på at få svar, hun sukker og får Adam op på benene, de kommer begge over til os. "Altså, jeg ved ikke med dig, men jeg vil ikke der op at hænge igen!" Hun tager den ene hånd i siden og kigger på mig, Amy kommer op at stå på alle fire, kigger over på Adam og knurrer en lille smule, han nikker bare og ser rundt på os andre. Jeg fatter ingenting og jeg er 100 % sikker på, at jeg ikke er den eneste. Amy løber hen til døren og hyler, jeg er stadig forvirret, og jeg ønsker at hun kunne tale.  "De er på vej." Adam kigger på os og stiller sig hen bag reolen og skifter form. "Yay, slåskamp!" Skyler stiller sig klar ovre ved skrivebordet. "Hvad mener du, det her er da skidesjovt!" Jeg griner en smule, selvom jeg godt ved, at det er et dårlig tidspunkt, men Skyler når ikke at svare, før Amy gør og går et par skridt tilbage.

Syv mænd kommer ind af døren og er allerede klar med deres pistoler, som er virkelig gammeldags. Vi står alle mussestille, ingen af os tør bevæge os. Lederen af det hele kommer ind i lokalet og griner med den samme latter, som da han forlod os for en halvtime siden.  "Jamen, ser man det! Man kan da heller ikke lader jer være i alene!" Han griner endnu højere, jeg kigger over på Skyler, som er ved at miste tålmodigheden. "Hvor er de?" Hun går med stille skridt frem mod manden, som ligner et stort spørgsmålstegn. "Hvem?" Hans lyse, bøssestemme får mig til at hisse mig op.

"HØR HER, DIT DYR!!" Jeg råber, så højt jeg kan og trækker min økse frem, manden kommer hen til mig og står nu en centimeter fra mig.

"Du får aldrig af vide, hvor de er, og du kan ikke gøre noget ved det!"  Jeg samler mod, springer frem og ligger øksen på hans skulder.

"Sig det, for ellers…"

Han går et par skridt tilbage og griner endnu en gang. "For ellers hvad?" Jeg ser over på Skyler, som ser ud som om, at hun har lyst til at dræbe ham, men vi ved begge at hun ikke kan. Men det kan jeg, jeg går hen imod ham og sigter efter brystkassen, men Adam kommer mig i forkøbet. Han springer over mig og lander perfekt lige bag ved ham, manden når ikke engang at vende sig om før, at Adam har rykket hans ene ben af, han spytter det ud at munden, og benet lander ved siden af de syv andre mænd, som stadig står mussestille og sigter med deres pistoler på os. Manden begynder at skrige som en 4årig pige, der ikke kan finde sin mor, men Adam er ligeglad og begynder på det andet ben.

De andre mænd, som er iført et sort og hvidt jakkesæt og et par solbriller, trækker sig langsomt tilbage, men de slap ikke så let. Skyler løber hen til dem på et sekund og får dem alle til at lægge sig ned med hjælp fra hendes superseje styrke! Jeg ser mig omkring i lokalet og får øje på Amy ovre i det ene hjørne, hun ser bange ud hendes hoved hænger næsten nede ved gulvet og trækker sig længere og længere tilbage. Adam er godt igang med at gnave i den grimme mand, som bare for en time siden stod og truede os alle på livet, men nu ser det ud som om, at han selv er lige ved at miste sit! Skyler kigger på mig, og jeg kunne se, at hun har brug for hjælp, de syv mænd er begyndt at give modstand og prøver at skyde hende. Jeg løber hen til hende og hopper op på den ene mands ryg, jeg kan tydeligt høre ryggen knække. Han råber højt og får fat i sin pistol og skyder ud i  det blå! Adam kommer hen til os og kradser ham i ansigtet. Skyler råber ud i lokalet: "Er du syg i hovedet!! Du kunne havet ramt en af os!" Hun kaster sig ned på en af de andre, som ømmer sig endnu mere end den første, han prøver at slå hende, men ingen rammer. Han skyder efter hende og rammer. Skyler laver et lille ryk, samler sig en smule sammen og kigger på mig, jeg laver et bekymret udtryk, men hun smiler, og det går op for mig, at det ikke gør ondt .

Det grå gulv bliver langsomt mere rødt, og færre mennesker er i live, jeg ser over på Adam, som er tilbage i menneskeform. Han klapper mig på ryggen og smiler til mig. Jeg ser ned på de døde mænd, som ligger på række. Adam sætter sig ned på hug foran den mand, som han har kradset. "Wow, den sad." Han griner og kigger over på Skyler, som ryster på hoved. Amy kommer frem, igen iført sin blomsternederdel sat sammen med den hvide top, det lignede en kjole, kun går med langsomme skridt hen imod os og holder sig ved venstre arm. Skyler løber hen til hende og krammer hende let. "Er du okay?" Hun lyder bekymret. "Egentlig ikke." Amy fjerner sin hånd fra armen.

"Jamen, Amy, hvad er der dog sket?"  Adam går hen til hende og tager fat i armen, han kigger lidt på den og slipper den igen. "Bare rolig, det healer." Han smiler til hende og går en smule væk fra hende, der er en kort tavshed mellem os, vi går bare rundt i lokalet og ser os omkring, men vi stopper alle op da Skyler kalder på os. "Se! Billeder af Tristan!" Hun tager dem op i hånden, Adam kommer hen til os med en mappe under armen.

"Ifølge denne mappe, er Malia og Tristan ikke her, men i nærheden af byen."

Han viser os papirerne og smider mappen fra sig. "De er på skolen," siger Amy og peger på kortet, som er tegnet i hjørnet af arket. Jeg smiler til hende, men hun vender sig rundt og snakker videre.

"Hør, jeg ved jeg ikke er den største hjælp, men jeg synes, vi skal komme væk herfra, inden der kommer flere!"
Vi nikker alle, og jeg tager vores spor i lommen. Vi bevæger os alle hurtigt ud af lokalet og hen af en lang gang, der er mindst 100 døre. Vi går i et stykke tid, uden at nogen siger en lyd. Ude foran huset går det op for mig. "Hvor er Derek?"  Vi kigger os alle omkring og prøver, at finde frem til et svar. Der går noget tid før, at Skyler begynder at skrige virkelig højt og peger op mod det høje egetræ, som stå i udkanten af haven. Amy går et par skridt frem. "Er...er det, Derek?" Hun ryster og begynder selv at skrige, jeg ser op på træet og får selv et chok. "De har dræbt ham! Sikke nogle svin!" udbryder Adam. Derek hænger oppe i træet med et reb bundet om halsen, man kan se det stivnede blod, som sidder på hans tøj og ansigt. Jeg går hen til pigerne og hvisker stille: "Eller måske var det selvmord."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...