Regrets

Amy McCall Argenter, en varulv. Skylar Gilbert Salvator, en vampyr, går begge på Beverly High, en skole for overnaturlige væsner. Der går både vampyrer, varulve, hekse, og flere forskellige væsner. De to piger udvikler fra starten et lille had med hinanden, og det bliver bare værre, da de bliver sendt på mission sammen for at redde to af deres venner. Sammen med Amy og Skyler, skal varulven Adam Cullen, og Jægeren Dylan Winchester med. Men hvad sker der, når der sker uventede ting på missionen? Vil Amy og Skylar lære, at holde af hinanden, eller bliver deres had større? Følg med i 'Regrets' og find ud af det!

24Likes
17Kommentarer
4820Visninger
AA

3. Biologitimen


"Er det noget, som sker tit det der?" Jeg kan ikke lade være, jeg mener, hvad skal man ellers gøre? Løbe ud til hende og spørgere, om hun er okay? Ellers tak! Alles blikke går fra døren og over på mig, og først der går op for mig at det ikke er helt normalt. Amy sætter sig ved siden af mig med et smil, "Du havde ret i: at vi ville ses senere." Hun kigger på mig og fortsætter med at smile. Gad vide om hun nogensinde laver andet end at vise sine hvide tænder. Hr. Tilberg kom tilbage til lokalet og delte en nål ud til os alle sammen. "Som sagt, skal I have om celler og blod i dag, og derfor vil jeg gerne have, at i sammen med jeres makker undersøgere hinandens blod." Han går tilbage til sit kateter og sætter os i gang med opgaven. Jeg tager nålen og stikker den ned i min lillefinger, jeg har ikke problemer med nåle som sådan, jeg har oplevet meget værre ting i mit liv. Som dengang min far og jeg var på jagt, og en ulv kradsede mig på min venstre arm!

Jeg får to dråber af blodet fra min lille finger hen på en glasplade og giver det til Amy, det er underligt at give ens blod til en man næsten lige har mødt. Amy tager imod det og begynder at undersøge det. "Undskyld mig, men har du ikke glemt noget?" Jeg sukker. " Nej, det tror jeg ikke." Hun fjerner smilet og ser underligt på mig. "Jeg kan ikke se noget af dit blod." Jeg kigger stramt på hende, men hun ser bare væk og sukker. "Hmm, det er, fordi du ikke kan få noget af mit blod." Hun kigger ned i jorden og ser ud, som om hun skammer sig en smule. "Er du vampyr?" Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige, og hvis jeg skal være ærlig, ved jeg ikke noget om vampyrer. Hun ryster på hoved. "Ulv." Hun skulle ikke sige mere, jeg vidste nok, hun kan lugte folk, som stod over 1000 km væk vis hun ville, tænder så skarpe, at hun kan dræbe folk eller forvandle dem, klør som kan krasse folk til døde eller se ind i folks fortid vis hun er dygtig nok! Øjne som ser alt! Hun kan tage imod en del smerte og formindske den hos andre. Jeg har styr på ulve, jeg har dræbt op mod 18 af dem. Det eneste, jeg ikke kan vide, er hvilken øjnefarve hun har i ulveform, for den kan være forskellig, efter hvilken ulv man er.  

Den mørk håret pige kommer tilbage til klassen sammen med en eller anden dreng, som er den eneste som fulgte efter hende ud, de sætter sig begge på deres pladser, som om intet var sket. "Men hvad er du så?"  Amy ser på mig, jeg kan sige sandheden og sige, at jeg er en jæger som dræber ulve, hvilket jeg ikke lige tror, at hun vil blive glad for, eller jeg kan lyve "Ømm jeg er en Banshee." Jeg ved det er forkert, men jeg vælger at lyve. Amy ser forvirret ud  "En Banshee?" "Ja, jeg kan hører stemmer og mærke når folk skal dø." Jeg er heldig med at min ven Harry er en, for ellers var jeg lost.

Hr. Tilberg kommer ned til os og ser ikke for glad ud. "Sig mig, skal I ikke igang med jeres arbejde?" Han ser surt på os. For første gang i mit skoleliv ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, og det ser ikke ud som om, Amy tør sige noget som helst. Jeg kan mærke, at alle stirrer på os, og der slår det mig: "Øm undskyld, hr Tilberg, men Amy og jeg var bare ved at snakke om hvilken blodtype, vi er, var det ikke det, vi skulle?" Hr Tilberg ser utilfreds ud, men han er langt fra færdig med at udspørge os. "Frøken McCall, kan du så sige mig hvilken blodtype Dylan er?" Jeg kigger over på Amy, som ser nervøs ud. "Altså hans blod klumper en smule, så han er A+ Herr’." Hendes stemme ryster, men jeg er overasket over, at hun svarede. Hr. Tilberg nikker og går tilbage til kateteret. "Hvordan vidste du lige det?" Jeg ved, at hun ikke kun lugte blodtyper, så der måtte være en anden forklaring. "Tja, jeg er ikke dårlig til biologi, jeg har haft en god lærer." Hun smiler skævt og ser ned i jorden, selvom det måske er underligt at spørge om, gør jeg det alligevel. "Hvem underviste dig?"  Hun ser stille op. " Min mor"

Klokken ringer og Amy forsvinder i flokken af elever, jeg sukker og begynder at pakke mine ting. "Så du er altså en Banshee." Den mørkhårede pige står foran mig med et velkendt smil, jeg kigger ned på hendes biologibog, hvor hendes navn står på. Skylar. Jeg valgte igen at lyve, for man kunne aldrig vide, om Amy og Skylar var venner "Ømm, ja." Hun begynder at le, hvilket jeg ikke ser nogen grund til. "Hvorfor lyver du?” Hendes stemme er hård, og ikke nok med det, viser hun sine to, spidse tænder. "Hvordan vidste du, at jeg løj?" Jeg prøver at virke selvsikker. "Tja, jeg kan lugte folk!" Jeg stivner. "Så du kan altså, med din næse, lugte, hvad folk er og ikke er?" Hun nikker og begynder at gå sin vej, da hun er nået hen til døren, vender hun sig om. "Ses ulvejæger." 

Jeg står nu i et tomt lokale. Jeg tager min taske over skulderen og begyndte at gå. Da jeg når døren støder jeg ind i en. "Se dig dog for, din klovn!" Jeg bevæger mit blik op ad den høje dreng, som åbenbart har besluttet sig for at stå i døråbningen. "Hvem kalder du en klovn, din ost!" Hvor ost kom fra, ved jeg ikke, men jeg sagde det, og det lød godt efter min mening. Den sorthårede, høje dreng med blå øjne, der skifter til gule, han kigger surt på mig og begynder at knurre, hans skrabe tænder kommer til syne, og uden at tænke mig om, tager jeg fat i mit minispyd, som jeg altid har på mig. Spyddet er lavet af sølv og kan skade en ulv og en varulv, forskellen på de to ting er øjnefarven, og denne dreng er en varulv, de gule øjne afslørede ham. 

Skylar er igen tilbage og stopper mig i at kaste spyddet, jeg opfanger drengen, som har forvandlet sig tilbage til menneskeform.  "Hvad i alverden laver du! Prøver du at slå Adam ihjel?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...