A different world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
* The Walking Dead - fanfiction * Mit navn er Holly. Jeg lever i en verden, hvor ingen ved hvad dagen bringer. Hvem overlever, hvem dør? Hvem forsvinder, hvem kommer til? Hvem slår ihjel, hvem bliver slået ihjel? Jeg kan kun huske ganske lidt om verden, som den engang så ud. Jeg var 6 da virussen brød ud og begyndte at slå folk ihjel. Jeg tror jeg har fået mig selv til at glemme det meste om mit tidlige, trygge liv. Jeg husker kun et gult hus, en mor der levede, en bror der var ved min side og en rød cykel. Det er det. Men jeg tror det er sundt nok. Hvorfor huske en verden, som ikke længere er?

1Likes
1Kommentarer
183Visninger
AA

1. Prolog

Holly. Holly er sådan en positivt, optimistisk navn.
Det passer slet ikke til mig. Til den verden jeg lever i.
Holly er en pige der går på gymnasiet, har masser af veninder og dater en der hedder Matt, som er anfører for skolens footballhold. Sådan en Holly er jeg ikke. Det kan slet ikke lade sig gøre. Ikke her i hvert fald. 
Jeg tror måske det var derfor mine forældre kaldte mig Holly, dengang jeg blev født. For at jeg havde så gode odds som muligt. Min mor troede på at vores navn har en reel betydning for, hvem vi vokser op og bliver. Jeg ved ikke om hun havde ret. Jeg kan godt lide at sige til mig selv at mit navn definerer mig, hvem jeg er og hvad jeg tror på.
Men det er jo ikke sandt. Jeg, som person, bliver defineret af hvad jeg gør og hvordan jeg overlever i den her verden.
Nogle mennesker låser sig inde bag mure og prøver at glemme hvad der sker udenfor, planter afgrøder, laver skoler og har en hverdag, så tæt som muligt på den der var engang. 
Andre, som min far og mig, overlever med en kniv i bæltet, en pistol i hånden og en stor rygsæk på ryggen, fra dag til dag. 
Jeg tror ikke der er én rigtig måde at leve på i det her helvede. Jeg tror der er mange forskellige måder at leve på, men der er ikke nogen rigtig måde. Det er i øvrigt slet ikke at leve, det vi gør. Vi overlever.
Der er en stor forskel.
At leve er, at bo et trygt sted, have folk omkring sig, som man elsker, at gå efter sine mål, at være glad og ubekymret, at sove med begge øjne lukket, at gøre hvad man elsker. 
Det er ikke det samme, som det jeg gør. Mit mål i livet har aldrig været at være god til at skyde, at have modet til at bruge min kniv, at lære at tænde et bål, at vandre kilometer efter kilometer uden nogen egentlig destination, at sove med et øje åbent og en kniv i hånden, tre meter over jorden, i et træ. 
Men jeg er nødt til at lære disse ting, for at overleve. Og jeg ønsker at overleve. 
Min mor ofrede sit liv for mig, og jeg har ikke tænkt mig at hendes offer skal være spildt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...