Kantede cirkler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2014
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Da Eric første gang møder den smukke pige Jul, er det dagen efter han får sin dødsdag at vide. Han ved, at han bliver lam. Han ved, at han vil dø. Men Eric ved ikke, hvor længe han har sammen med Jul. "Hvornår skal du dø?" spurgte hun nysgerrigt, som et lille barn. "Hvorfor hedder du Jul?" svarede jeg igen. Hun trak på skuldrene og svarede: "Det ved jeg ikke." Og der havde hun sit svar. Jeg vidste det ikke.

20Likes
14Kommentarer
959Visninger
AA

4. 16 dage før

"Hvorfor var du ikke i skole i går?" hun spurgte med store øjne. "Er det sygdommen?" jeg skrev videre på arket, som vi havde fået udleveret og mumlede: "Ja...jeg kunne ikke gå!" Hun så ikke ud til at have meget medlidenhed, for hun arbejdede bare videre. Vi havde om terrororganisationer.
 Efter lidt tid bliv stilheden i mellem os akavet - efter min mening - så jeg rejste mig fra stolen for at finde et sted for mig selv. 
 "Du kan jo godt gå!" sagde hun sarkastisk, og borede sine brune øjne ind i mine. Jeg blev rød i hovedet og satte mig ned. Hun blev ved med at stirre på mig, og til sidst sagde jeg: "Ja, jeg kan godt gå. Men jeg ved ikke hvor længe. Nogle gange kan jeg, og andre gange kan jeg ikke." Fru Johnson kom hen til os og tog vores ark og bad os om, at finde vores engelsk hæfter frem.
 "Du lyder ikke til at have meget medlidenhed med mig," hviskede jeg stift til Jul. Hun rev en side ud fra sit hæfte og skrev: Nogle mennesker skal være syge. Nogle skal dø. Det er naturens balance. Du kan tale til mig, som om du var rask, eller du kan være syg og lade mig være. Sæt kryds ved ja, hvis du vil være min ven. Sæt kryds ved nej, hvis du vil have sygdommen som ven. Nederst på siden tegnede hun to firkanter. Over den ene skrev hun ja, og over den anden skrev hun nej. Hun skubbede papiret overforbrug mig og hviskede: "Du har resten af lektionen til at bestemme dig i.
 Jeg valgte at sætte kryds ved ja, og da Jul fik sedlen skete følgende: først) hun kastede sig om min hals og skreg af glæde, derefter) begyndte hun at græde og sagde tak, til sidst) sagde hun, at hun ville gå en tur med mig, for at lære mig at kende. Jeg aftalte med hende, at vi skulle mødes ved mit hus om aftenen, for jeg skulle hjem og hvile mig. Hun syntes, at det var en fin plan, og derefter skiltes vores veje. For denne gang.

Hun stod parat ved ude ved min vej på det aftalte tidspunkt. Smuk og nydelig i hendes frakke og hendes højhælede. Vinden legede med hendes bølgede hår, og hendes mund var rød af alt for meget læbestift. Da hun hørte mig, kiggede hun op og vinkede et Hej.
 "Du er lækker," sagde hun smigrende, men jeg gryntede bare og sagde: "I lige måde." Hun tog min arm og begyndte at gå. Jeg havde ingen anelse om, hvor vi skulle hen, men jeg lod hende føre an. Vi drejede ned af adskillige veje, så jeg til sidst ikke havde en ide om, hvor vi var. I horisonten kom nogle træer til syne, og hun satte farten op.
 "Vi skal her hen," sagde hun ivrigt og strammede sit greb. Mine ben, som ikke var blevet slappede af sygdommen, havde svært ved at følge med. 
 Da vi nåede ind i skoven, hvis mørke omsluttede alt, stoppede hun op. 
 "Eric, har du nogensinde kysset en pige?" spurgte hun forsigtigt. Jeg overvejede, om jeg skulle lyve, men det ville bare være unfair overfor hende.
 "Nej," sagde jeg pinligt berørt. Hun tog min hånd i sin og hviskede:"Du fortjener et kys, inden du skal dø." Hun stillede sig foran mig og trak mit ansigt ned til sit. Jeg stoppede lige foran hendes ansigt og sagde:"Hvem er du, Jul?" Og så kyssede vi.
 Jeg vidste ikke, hvem vi var på det tidspunkt. Jeg vidste ikke, hvem jeg var. Jeg vidste ikke, hvad vi lavede i den mørke skov. Jeg vidste, at livet lige nu var bedre end døden.
 Hun gav slip på mig og trak sig lidt væk. Hun kiggede forlegen på mig, men jeg var dybt forelsket i hende. 
 "Du kysser ret godt af en død dreng at være," sagde hun for sjovt.

 

forsættes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...