What am I?

Ashley er en rimelig normal pige. 18 år. To forældre. Den ene alkoholiker, den anden vil ikke se hende. Hun går i skole. Dog er hun anderledes på et punkt, der har vendt hele hendes liv. Hun er stolt af det, men da hun pludselig møder en af drengene fra One Direction, bliver hele hendes liv anderledes. Hun kan ikke længere finde ud af, hvem hun er. Hvad skal hun gøre? Er hun lige pludselig ikke det, der har vendt hele hendes liv? Er hun noget helt andet. Noget nyt?

7Likes
16Kommentarer
745Visninger
AA

7. What's wrong with me?

Ashley's synsvinkel:

Jeg vågner op, igen. Stadigvæk helt smadret. Dog denne gang alene. Drengene fra 1D har skrevet en lille note, der står, Harry er stadigvæk i koma. Det var sødt af dem, de virker som nogle flinke fyre.

Hvad skete der? Besvimede Harry ikke kun? Hvad er der galt med mig? Alle dem jeg er sammen med bliver skadet eller sindssyge. Jeg råber: "Sygeplejerske er der noget nyt omkring Harry?" "Jeg er desværre ked af det, men ingenting. Det tager sin tid". Jeg nikker. og smiler det bedste, jeg kan. Jeg er bare træt af drama af alting.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal lave. Jeg drikker lidt vand, der er intet fjernsyn, og jeg ligger halvt ned. Jeg ligger og tænker, mine tanker rummer hele mit hoved.

"Ærhhhh", jeg siger det med en klar stemme, da min mor træder ind ad døren. Hun er den sidste, jeg ville ønske at se. "Du kan ikke passe på dig selv! Jeg er træt af dig og dine handlinger" Ikke et eneste sødt ord i den sætning. "Gå ud", jeg siger det med tårer i øjnene, jeg er træt af det. Hun står mundlam, hun havde vist regnet med, at jeg ville sige undskyld, og at jeg elsker hende, men de ord fortjener hun ikke.

Hun går.

Jeg kan ikke holde tårerne tilbage. Jeg har ingen. Lige fra da jeg blev født, er jeg blevet kaldt misfoster. Mine forælde ville gerne have en dreng, og da jeg kom ud, kunne min mor ikke en gang se mig i øjnene. Jeg har altid været uønsket. Jeg har aldrig nogensinde fået af vide for nogen, at jeg betød noget. Kate... Jeg er ikke engang sikker på, at hun nogensinde har elsket mig. Jeg har altid været den usynlige pige.

Jeg skal tisse, så jeg går ud på toilettet som ligger meget tæt på der, hvor jeg ligger.

Jeg får tisset, tørt mig og vasket hænder. Jeg har overvejet, at spørge en af lægerne om, hvad der er galt med mig, men jeg er ikke sikker på, at jeg tør høre svaret.

Jeg bliver træt, lægger mig til at sove.

..................................

Ashley's synsvinkel:

Det var nu en halv time siden, at jeg havde fået at vide, hvad der var galt med mig. Jeg kan stadigvæk ikke forstå det. Der er mange ting, der er svære at indrømme, men denne må være den værste. Er der nogen har der læst "En flænge i himlen"?. Den er fantastisk, men sørgelig. Jeg står i hendes situation!

Jeg har kræft.

Harry var begyndt, at få det bedre, han havde vågnet op, men skulle stadigvæk blive på hospitalet.

Jeg havde efterhånden tilgivet ham for, at have løjet overfor mig. Han havde ikke sagt det, fordi det var svært, og det havde måske ændret mit syn på ham, sådan havde jeg det fuldkommen ligesom ham, omkring det med at jeg var til piger. Livet er kompliceret!

...............................................

"Jeg elsker ham!" Det var ikke meningen at sige det højt, men jeg havde virkelig brug for at sige det. Jeg har haft kræft i et stykke tid, jeg må indrømme, at jeg har haft ondt, men har ikke tænkt ydeligere over det.

Harry skal ikke være sammen med mig, det fortjener, han ikke, han fortjener alt godt. Midt i alt det her kaos, tager jeg min hånd op foran munden, "jeg er biseksuel". Jeg smager lidt på ordet.

Jeg læner mig over til det lille bord, der ligger lige ved siden af min seng. Bordet er hvidt, deprimeret og har et par skræmmer, gad vide, hvordan det er sket?

En sygeplejerske ved navn Nanna, (det står der på hendes navneskilt) siger: "Harry Styles spørger efter dig". Jeg nikker. Jeg vil ikke derind, jeg kan ikke gå derhen. 10 min. efter træder en ny sygeplejerske ind, "Harry Styles spørger efter dig", hendes navn er Marie. Efter den tredje sygeplejerske kom ind, kan jeg ikke klare det, jeg må væk. Jeg hiver alle mine ledninger af, og løber alt det, jeg kan væk til det ukendte.

Harry's synsvinkel:

Jeg har det skidt, men har før haft det værre. Jeg er tung i hovedet, og har spurgt mange gange efter Ashley, hvor bliver hun af? Jeg spørger endnu en gang: "Hvor er Ashley Hastings?" En sygeplejerske dukker op. Hun er rød i hovedet. "Hun sover", hendes stemme skælver, og jeg ved, at der er noget galt. Jeg bliver irriteret! "Hvad er der sket, hvor er hun henne?", jeg bliver bekymret, og får presset et svar ud af henne. " Harry, Ashley Hastings er løbet væk" Jeg forstår det ikke! "Hun er rask ikke sandt?" Hun tøver, "Ashley har kræft, og hun kan være ude for livsfare nu". Jeg kigger ned på mine ben som er dækket af et Hvidt lagn. Jeg forstå det bare ikke! Jeg troede, at vi havde noget, at vi havde noget sammen, vi var noget. Hun betyder så meget for mig!

Kan Ashley overleve derude, alene?

Hvad skal Harry gøre?

Finder de nogensinde sammen?

Tak, fordi i følger med! Jeg har haft en lille pause, men er begyndt at skrive igen!

Kram.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...