What am I?

Ashley er en rimelig normal pige. 18 år. To forældre. Den ene alkoholiker, den anden vil ikke se hende. Hun går i skole. Dog er hun anderledes på et punkt, der har vendt hele hendes liv. Hun er stolt af det, men da hun pludselig møder en af drengene fra One Direction, bliver hele hendes liv anderledes. Hun kan ikke længere finde ud af, hvem hun er. Hvad skal hun gøre? Er hun lige pludselig ikke det, der har vendt hele hendes liv? Er hun noget helt andet. Noget nyt?

7Likes
16Kommentarer
750Visninger
AA

2. The new guy

Ashley Hastings synsvinkel:

Mine øjne begynder at slå op. Jeg kommer til bevidsthed. Jeg er super træt og har knaldede hovedpine, men jeg ved, at det er en af mine mindste problemer. Jeg prøver, at huske mig selv på, hvad der skete i går. Dog ved jeg endnu ikke, hvor jeg er henne.

Lidt efter kommer jeg i tanke om det hele. Drikkeriet, festen og Kate sammen med en anden. Hele min krop gør ondt, men det kan ikke engang sammenlignes med den smerte jeg har omkring Kate. Hun kyssede en anden pige!

De smukkeste og mest fredfyldte grønne øjne møder mig. Det er en dreng. "Hej jeg hedder Harry". Jeg sætter mig straks op. Jeg er i et hus, et kæmpe hus med en masse møbler. "Hvor er jeg henne?", jeg prøver at lyde modig, men det er sådan set lidt svært, når man ikke, hvor man er befinder sig! Jeg.... Jeg, han begynde at fremstamme nogle ord, men stopper da han ser mit ansigtsudtryk. Jeg ligner sikkert en mus med rigtig dårlig ånde. "Er der noget galt?", spørger han sødt. Jeg kan ikke rigtig få mig til at svare sødt igen! Er der noget galt?, hvad er det for er spørgsmål! Selvfølgelig er der noget galt, han kunne være seriemorder!

"Selvfølgelig er der noget galt! Hvem er du, og hvad vil du have?" "Chill out, jeg reddede dig ligesom fra, at du skulle sove på fortovet!" Jeg rejser mig op, og giver ham hånden. "Tak for hjælpen". Jeg gider ikke gøre mere drama ud af det. "Ehm, det var da så lidt". Hans stemme lød som om, han havde forventet noget mere. "Je må hellere gå", sagde jeg stille og roligt. Jeg sad i en forvejen dårlig situation, så jeg gik hen til døren. Men desværre vidste jeg selvfølgelig ikke, hvor døren var, så jeg blev nød til at spørge. "Hvor er din dør". Sætningen lød både rigtig umoden og virkelig akavet og for lige at gøre hele situationen mere akavet, faldt jeg over min egen fødder! "For helvede da". Det var ikke meningen, at sige det højt, men hele den her situation var bare forfærdelig!

"Nede ad gangen til højre". Jeg gik roligt og bestemt ned af gangen til højre. "Argggh". Jeg var skrækslagen. En kat! Min allerstørste frygt! "Det må du altså meget undskylde", sagde Harry. Jeg fik dårlig samvittighed. "Undskyld, jeg sætter stor pris på alt det, du har gjort". Jeg gik ud af døren og hele vejen hjem.

Vil bare sige tak til alle dem, der læser med og følger mig. Taaaaak❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...