Forladt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2014
  • Status: Færdig
Det er en stil jeg skal aflevere i skolen. Den handler om en pige som finder en dukke på en strand og får et flashback, hvor hun kommer i tanke om hvor det er hun har set den dukkke henne.

0Likes
0Kommentarer
170Visninger

1. Forladt

Solen står højt på himlen, og fuglene synger. Det er en dejlig sommerdag, jeg har stadig sommerferie men mine forældre er startet på deres arbejde igen efter at have holdt sommerferie. I dag er vejret så godt, så den skal nydes på stranden. Jeg pakker en picnickurv, og tager min bikini med. Jeg kalder på min hund Simba, for han skal da også med til vandet. På vej ned til vandet skal jeg igennem en skov, den er rigtig hyggelig og super flot.
Nede på stranden ligger der mange andre, så jeg sætter mine ting og løber ud i vandet med Simba. Efter at have badet lidt går jeg op, ligger mig i solen og læser i en god bog.
Simba kommer hen til mig med en pind i munden, og jeg bestemmer mig for at gå lidt hen af stranden. Jeg pakker tingene og begynder at gå. Jeg ser en sten, og oven på den ligger et eller andet. Jeg går hen for at kigge hvad det er, og på stenen ligger en lille dukke.
Den har en meget slidt lyserød kjole på, og en sløjfe i håret.
Dukken minder mig om et eller andet, og lige pludselig kommer jeg i tanke om det…

 

Det var min 5års fødselsdag, og jeg fik en dukke som jeg kaldte Ida.
Hun havde en lyserød kjole på, og en sløjfe i håret.
En dag var mor, far og jeg på stranden. Jeg gik nede i vandkanten og legede med Ida.
Dengang var jeg meget genert, så jeg havde ikke så mange veninder. Nu havde jeg jo Ida,
og hende havde jeg med alle steder. Jeg gik i mine egne tanker, da en pige pludselig prikkede mig på ryggen. Jeg blev forskrækket og vendte mig om. Hun spurgte om vi skulle lege, og fortalte at hun hed Anna. Jeg svarede at det vil jeg meget gerne, og at jeg hed Fie.
Anna og jeg legede i flere timer, og først da mine forældre råbte at det var tid til at gå hjem og få lidt frokost, stoppede vi med at lege og gik hver til sit. Da jeg var kommet hjem opdagede jeg at Ida ikke var der. Jeg havde glemt alt om hende fordi at jeg havde fundet en at lege med, så jeg havde sikkert glemt hende på stranden. Jeg tænkte ikke så meget over det, for nu havde jeg jo fundet en at lege med. Jeg havde fået en rigtig veninde.
Hun var helt alene, nede på stranden, for jeg havde bare forladt hende.


Jeg samler den lille dukke op, hun ligner stadig den dukke som jeg havde fået for mange år siden, og som jeg havde forladt engang. Jeg beslutter mig for at tage hende med hjem, så jeg kan sætte hende på en hylde i mit værelse. Simba og jeg går tilbage mod skoven med Ida i picnickurven. Mens jeg går igennem skoven, kan jeg hører fuglene synge, og larmen fra havets bølger. Jeg går bare i mine egne tanker, tænker på hvordan det mon ville være at flyve. Tænk at kunne kigge ned og se verden oppe fra, det ville jeg gerne prøve.
Jeg tror virkelig at man ville føle sig fri.  Jeg går bare og lytter til naturens lyde, slapper af og nyder den sidste del af min ferie.

Efter ferien skal jeg starte i 10. klasse, jeg glæder mig men jeg er også nervøs.
Mine to bedste veninder skal starte på samme skole, og i samme klasse, det er jeg meget glad for.

Der er solskinsvejr og fuglene synger, og jeg har det skønt.
Det første jeg skal når jeg kommer hjem, er at sætte Ida på en hylde inde på mit værelse.
Fuglenes sang, skridtene på vejen det hele, det hele er helt fantastisk.
Jeg har fundet min dukke som har været væk i næsten 10 år.
Tænk at jeg havde forladt hende dengang, og tænk at jeg havde fundet hende igen.
Tænk hvis jeg en dag selv blev forladt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...