My life saver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber (den berømte sanger) bliver pludseligt syg, men resten af hans Crew og venner har ikke tid til at blive og være sammen med ham hele tiden, så derfor ringer Scooter til Justins gamle barndoms veninde Alexa. Alexa er overhovedet ikke med på ideen da hun er sur på Justin, over at han bare forlod hende for at tage til L.A. og bare glemme hende. Men da hun hører at Justin er syg, kan hun ikke sige nej. Vil Justin blive glad for at se hende? Elsker de stadig hinanden? Og bliver Justin rask? Find ud af det i "my life saver"

35Likes
45Kommentarer
6502Visninger
AA

4. tilgiv mig

Alexas synsvinkel

Jeg havde nok virket meget kold overfor Justin, men jeg havde jo ærlig talt savnet ham som en sindsyg, men jeg lod alt sorgen og skuffelsen blive til vrede over at han ikke svarede på mine opkald og beskeder. Jeg havde ikke engang sagt et ord til ham, siden jeg ankom, og det var altså to dage siden nu. Jeg gik bare og tømte hans brækspand om og om igen.

Jeg må ærligt indrømme at jeg var bekymret for ham, og jeg håbede virkelig at han snart ville blive rask, dels fordi at jeg gerne ville hjem igen, og dels fordi at jeg virkelig ikke syntes det var rart at se ham lide på den måde.

Den ene side af mig havde lyst til bare at springe i favnen på ham, og sige at jeg havde savnet ham så ufatteligt meget, mens den anden del stadig var mega pissed over at han bare forlod mig.

"Justin du kan da ikke bare forlade mig?! Du er den eneste ven jeg har. Vil du så bare lade mig gå rundt og være helt ensom?"

Jeg stod igen og råbte af Justin, han kunne da ikke bare forlade mig, og glemme alt om mig?!

"Du ved godt at jeg ringer og skriver her eneste dag, jeg vil aldrig glemme dig Alexa"

Han smilte kærligt til mig og kiggede mig dybt i øjnene, så jeg straks faldt ned igen.

"Skal vi ikke bare nyde den sidste dag vi har sammen, og gå ned og se en af vores ynglings film?"

Jeg nikkede til Justin, og så tog han min hånd og gik neden under, for at vælge vores ynglings film - Harry Potter.

Resten af aften sad vi bare og spiste en masse slik og krammende imens han trøstede mig, og sagde at han ville ringe hver evig eneste dag.

"Alexa, please hold op med at græde, jeg tror jeg har sagt 1000 gange til dig, at jeg vil ringe og skrive hver eneste dag" han kiggede mig dybt i øjnene og smilede sit charmerende skæve smil, så jeg blev helt varm inden i. Han rykkede sit hoved tættere på mig, men jeg trak mig væk. Jeg havde virkelig lyst til bare at kysse ham, men et gik ikke nu når han skulle rejse.

"Justin, det her kan vi ikke, du rejser jo i morgen!"

"Jeg ved det godt, men du er bare så smuk"

Det var så dengang, jeg og Justin var så pokkers forelskede i hinanden, men han rejste bare fra mig, og selvom at han lovede at skrive og ringe hver eneste dag, fik jeg ikke en eneste besked. Jeg kan huske at jeg blev ved med at tjekke min mobil, i hele to uger, men til sidst indså jeg at han havde glemt mig.

Jeg lå i min seng og græd mig selv i søvn hver nat, og tænkte på alle de ting han havde sagt til mig. Selvom vi begge kun var 13 år den gang, så var jeg stadig så forelskede at jeg ikke var et eneste sekund i tvivl.

Jeg sad inde på det værelse som jeg havde imens at jeg boede her hos Justin. De seneste to timer havde han ikke sagt noget, han var sikkert faldet i søvn eller noget, så jeg lå bare og stenede lidt tv.

Jeg hørte nogle lyde ude i køkkenet, men jeg tænkte at det nok bare enten var opvaskemaskinen eller Justin som var nede for at hente et glas vand?

Jeg koncentrede mig igen om fjernsynet og faldt lidt i staver, indtil jeg hørte to bank på døren og råbte et hurtigt "kom ind" og ind af døren kom Justin? Han plejede da at kalde hvis han havde brug for noget, og for første gang i 6 år talte jeg til ham. "Hvad mangler du?" Jeg lød helt kold og kiggede bare helt følelsesløst på ham. "Jeg mangler ikke noget, kan vi i det mindste ikke bare tale?" Jeg sukkede irriteret og kiggede på Justin som om at han var komplet idiot.

"Hvad fanden er der at tale om?!"

"Os" Justin sendte mig et lille smil.

"Hvad mener du med "os"?!" Spurgte jeg irriteret og sukkede endnu en gang.

"Jeg har en god grund til at jeg ikke ringede tilbage"svarede Justin og kiggede uskyldigt på mig.

"Fint, hvis du insistere, så får du 2 minutter!" Jeg kiggede igen helt koldt over på Justin.

"Jeg glemte dig aldrig, grunden til at jeg ikke skrev tilbage var at jeg mistede min mobil ude i lufthavnen, og jeg ledte og ledte efter dit mobil nr, men jeg kunne ikke finde det? Men så for nogle dage siden fandt Scooter det endelig, og ringede til dig. Tro mig, jeg ville ha ringet tilbage, hvis jeg kunne"

Justin blev færdig med sin lange tilståelser, men ha! Som om jeg troede på det lort han lige lukkede ud.

"Så siger vi det, de 2 minutter er gået, så smut lige, medmindre du mangler et eller andet" jeg klaskede et falsk smil på læberne og kiggede helt koldt på ham.

"Nej det var det, men tænkt i det mindste over det" jaja Justin, så siger vi det.

Justin smuttede ud af døren igen, i håb om at jeg nu havde tilgivet mig, men nej! Jeg hoppede ikke på hans løgne, hvorfor ville han ikke bare indrømme at han havde glemt mig, og var kommet videre?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...