My life saver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber (den berømte sanger) bliver pludseligt syg, men resten af hans Crew og venner har ikke tid til at blive og være sammen med ham hele tiden, så derfor ringer Scooter til Justins gamle barndoms veninde Alexa. Alexa er overhovedet ikke med på ideen da hun er sur på Justin, over at han bare forlod hende for at tage til L.A. og bare glemme hende. Men da hun hører at Justin er syg, kan hun ikke sige nej. Vil Justin blive glad for at se hende? Elsker de stadig hinanden? Og bliver Justin rask? Find ud af det i "my life saver"

35Likes
45Kommentarer
6497Visninger
AA

14. Glemt

Alexas synsvinkel

"Vi er rigtig kede af det, men Justin har fået et svært hukommelsestab, det må ha været fordi at han var så tæt på ikke at klare den, og så har hans hjerne slået fuldstændig fra" sagde en læge til mig. Det var hende som havde hjulpet Justin i den tid han havde været vågen.

"Kommer han til at kunne huske mig igen?" Spurgte jeg med bedene øjne og kiggede på damen. Hun fik et trist blik i ansigtet og kiggede hen på mig. "Det kommer an på meget, hvis han har lyst til at huske dig så kan han, og du skal prøve at lave en masse ting med ham, som kunne minde ham om dig" jeg nikkede og kiggede ned i jorden.

Hun gav mig et sidste smil og gik så videre ned af gangen. Jeg gik hen mod Justins værelse. Han sad på sengen og kiggede. Jeg satte mig hen ved siden af ham, og man kunne tyde et lille smil på hans læber.

"Kan du huske noget overhovedet?" Spurgte jeg ham, i mens jeg sad og kiggede håbefuldt ned i mine hænder.

"Nej ikke rigtig, det eneste jeg ved er det lægerne har fortalt mig, altså hvem jeg er, og så hvem mine forældre er" jeg nikkede stille.

"Så du kan intet huske om os?" Jeg pegede på os begge. Han rystede på hovedet og kiggede ned på sine fødder. En tårer trillede langsomt ned af min kind, og jeg snøftede lidt. Justin lagde hans arm om mig, og trak mig ind til sig. Hvor ville jeg dog ønske at han gjorde det fordi at han elskede mig, og ikke bare for at trøste mig.

"Vi har været venner siden jeg kan huske. Vi plejede at spise is nede ved den lille sø, hvor dit gamle hus var. Du valgte altid jordbær og jeg valgte chokolade, men du fortrød altid dit valg, så du tog min istedet" græd jeg stille imens et smil kom frem på mine læber.

"Du lærte mig at stå på rulleskøjtet, selvom du ikke selv kunne, og du trøstede mig altid når jeg faldt" jeg kiggede op på Justins ansigt og så at han også græd.

"Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne huske det, men ligemeget for meget jeg prøver, er der bare ingenting i min hukommelse" jeg nikkede stille, og rejste mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...