My life saver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Justin Bieber (den berømte sanger) bliver pludseligt syg, men resten af hans Crew og venner har ikke tid til at blive og være sammen med ham hele tiden, så derfor ringer Scooter til Justins gamle barndoms veninde Alexa. Alexa er overhovedet ikke med på ideen da hun er sur på Justin, over at han bare forlod hende for at tage til L.A. og bare glemme hende. Men da hun hører at Justin er syg, kan hun ikke sige nej. Vil Justin blive glad for at se hende? Elsker de stadig hinanden? Og bliver Justin rask? Find ud af det i "my life saver"

35Likes
45Kommentarer
6497Visninger
AA

9. Bliv hos mig

Den nat hvor jeg og Justin havde hygget os og set film, havde været en af de hyggeligste dage i min og Justins historie, og jeg var virkelig glad for at jeg og Justin var ved at være gode venner igen. Nu skulle han bare blive rask, og så ville alt være perfekt. Men den dag jeg troede ville være helt perfekt, blev hurtigt ødelagt...

Jeg vågnede om natten ved at Justin kom med nogle høje prust og støn, og han råbte af smerte. Jeg havde lagt mig ind til ham, da vi skulle iseng, og nu var jeg så vågnet.

Jeg rejste mig panisk op, og spurgte ham hvad der var galt. Han svarede ikke, men holdt sig bare på sit højre bryst, i mens han prustede og stønnede efter vejret. Jeg fandt hurtigt min mobil frem og ringede efter en ambulance. Jeg kiggede bekymret og panisk på Justin, som langsomt faldt mere og mere hen, da han ikke kunne trække vejret. Jeg nussede ham på ryggen, imens jeg hviskede sætninger til ham som: "det skal nok gå" og "ambulancen er her om lidt" men han var efterhånden helt væk, så det var nok mere for at berolige mig selv

Ambulancen kom endelig, det der kun var få 10 minutter føltes som flere timer. Jeg havde prøvet at vække Justin, imens jeg græd ned i hans skulder og hviskede at jeg elskede ham. Jeg troede endelig at jeg kunne være sammen med min elskede bedsteven igen, men så skete dette?! Jeg græd og græd, og da lægerne kom og bar ham ind i ambulancen blev den strøm af tårer som var på vej ned ad mine kinder, endnu værre. Jeg gik med ind i ambulancen, hvor jeg tog Justins hånd og nussede hans håndryg. Jeg kyssede ham på kinden imens jeg blev ved med at sige at jeg elskede ham, men han reagerede ikke, og det fik en ny strøm af tårer til at komme frem igen. Jeg kunne bare ikke miste ham, ikke nu. Han var min bedsteven igennem alt! Han var den der trøstede mig når jeg ved ked af det, han var den som jeg spiste mine ynglings is sammen med, han var den jeg delte alle mine hemmeligheder med, og han var den som jeg var så håbløst forelsket i, han kunne bare ikke forsvinde fra mig.

Jeg græd og græd som aldrig før, da de kørte Justin fra mig. De førte ham ind i et rum, hvor de nu skulle til at operere på ham, og jeg kunne ikke klare tanken om, at de ville skære ham op, eller stikke diverse slanger og maskiner ned i ham, han var min Justin, og det skulle han blive ved med at være.

Jeg vågnede fra min lette og dårlige søvn, på den hårde hospitals stol. Jeg åbnede mine øjne, og så min mor stå ved siden af mig. Hun smilte et lille smil til mig. Jeg rejste mig hurtigt op og knugede hende hårdt ind til mig, imens jeg græd alle mine tårer ud, ned i hendes skulder.

"Skat, de har fundet ud af hvad der var glat med Justin" jeg kiggede hurtigt op på min mor, hun kiggede sørgmodigt på mig, og prøvede på at komme med et smil, men jeg kunne se at det var falsk.

"Hans ene lunge er sprunget, og de gør alt hvad de kan for at reparere den igen" jeg nikkede og prøvede at holde mine tårer inde denne gang, men det vat alt for svært, så jeg krammende igen min mor, imens jeg bare græd og græd.

Jeg kendte Justin som den dreng der altid var frisk og livsglad. Justin var en dreng som nød livet, og var sød mod alle han kendte. Han var en gentleman overfor piger, han var en god ven overfor Ryan og Chaz, og han var min bedsteven, som altid kunne få et smil frem på mine læber, og det ødelagde mig så meget indeni, at se min livsglade og taknemlige bedsteven, ligge og være helt bevidstløs, på en skadestue, sådan skulle det bare ikke være! Det var ikke meningen det skulle være sådan, han var taknemlig, og han var sød overfor alle. Han var også kristen, så jeg forstod ikke hvorfor at Gud gjorde det her mod ham.

Men det vigtigste af alt, så skulle han bare overleve!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...