Love Me | Niall Horan-Danish

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2015
  • Status: Færdig
Sore Mihalache og Niall Horan har været bedstevenner så længe de kan huske. Men da Niall går til audition i x-faktor bliver det svært at holde kontakten. Niall kommer i et bandt (One Direction). Får nye venner og glemmer Sore, men hun glemmer ikke ham. Tvært imod hun kommer bare til at savne og elske ham mere. Vil Niall og Sore nogen sinde mødes igen? Vil de blive lige så tætte som de var engang? Har Niall nogen sinde rigtig glemt hende? Følg med i Love me og find ud af det (Drengene er kendte.) Denne movella er ikke rettet, og jeg gør det først når jeg er færdig <3 God læse lyst <3

41Likes
37Kommentarer
21594Visninger
AA

21. Landing In London| Kapitel 20

 

Niall´s POV

Jeg vågner stille op fra den lur. Den lur som jeg lige fik mig på flyet. Sore ligger og sover op af mig og det er faktisk dejligt. Åh ja Sore... Tænk at jeg endelig kan kalde hende min. Efter så mange år og jeg kan endelig kalde hende min. Min mave knorer lidt og jeg kommer i tanke om hvorfor jeg enlig stod op til at starte med. Jeg er sulten.

Jeg kigger til den anden side, og ud af vinduet. I ved det lille vindue, som er i et fly... Og et smil breder sig hurtigt, da jeg ser ud. Vi er på vej til at lande, hvilket betyder at vi er i er i lufthavnen om få minutter og det føre så videre til mad. For ja der er mad i lufthavnen. Og hvis vi ikke Sore og Harry vil lade mig få noget af det... Ja så ligger jeg mig på gulvet og skriger som et lille barn. Jeg skal bare have noget at spise og sådan er det. Ja vi er selvfølgelig på 1. klasse, men eftersom vi snart lander har de jo pakket det væk.

Efter lidt tid, hvor mine tanker har kørt på mad, beslutter jeg mig dog for at vække de andre. Jeg prikker stille til Sore´s kind, men hun reagere ikke rigtig, så jeg prøver i stedet Harry. Han giver et lille grynt fra sig første gang, så jeg prøver igen. Denne gang vågner han også. "Hva´sku....!?" Mere når han ikke at sige før jeg tysser på ham og peger på Sore... "Ohhh...men alligevel. Hvad skulle det til for?" Han kigger lidt surt på mig. Men er ved at være vant til det. Han er sådan hver gang han lige har sovet... Han skal bare lige vågne lidt.

Da Harry endelig er vågnet, og jeg har fortalt ham, at vi er på vej til at lande,vælger jeg at forsøge med Sore igen. Jeg nusser stille hendes kind, og et sødt lille smil dugger op på hendes læber, men hun vågner stadig ikke helt. Så i stedet kysser jeg blidt hendes kind og hvisker roligt i hendes øre. "Sore... Sore skat. Vi er i lufthavnen nu..." Hun blinker stille med hendes bedårende øjne, inden hun vender sig mod mig med et smil. Hendes fantastiske smil. "Hvor er vi...?" Hendes spørgsmål lyder som sød musik i mine øre, og jeg falder enlig lidt i staver over hvor fantastisk hendes stemme lyder. Jeg vågner dog hurtigt igen, da jeg høre en anden svare, og nogle grin. Jeg blinker hurtigt med øjnene og kigger spørgende på Sore og Harry, som begge er ved at dø af grin over noget, som jeg enlig ikke ved hvad er. "Niall du er helt væk. Sore spurgte dig om noget..." Jeg smiler bare undskyldende til hende, og hun forstår hurtig min hentydning. "Jeg spurgte bare hvor vi er... Men det er lige meget, Harry har svaret..." Jeg kigger bare flovt på hende, men flytter hurtigt mit blik ned, da jeg mærker en varme i mine kinder. Hun griner hurtigt over mig, inden hun sætter to fingre under min hage og hiver den op. "Du skal ikke blive flov over det... Det er bare sødt at du stener over mig..." Hvor viste hun fra det var det?... Hun forstår dog mit undrende blik, for hun fortsætter hurtigt med en forklaring " Niall jeg kender dig. Glem ikke at vi har kendt hinanden altid." Hun kysser mig hurtig på kinden og rejser sig hurtigt op og finder sine ting, da vi er landet, og har fået besked om at vi må rejse os.

 

Sore's POV

Niall sidder stadig på sit sæde og kigger bare på mig. hans kinder er stadig lidt røde, så jeg smiler hurtigt til ham, inden jeg sender ham nogle forførende øjne. Og straks, som jeg forventede, rødmer han endnu mere igen. "Kan i ikke vente med at flirte med hinanden, til vi i det mindste er kommet ud af flyet og lufthavnen?" Jeg vender mig hurtigt og sender Harry, som lige spurgte, nogle irriteret øjne. Men alligevel kan jeg godt se hvad han mener. Der er ikke kun os, og der er ikke den helt store plads. Men vi flirter da ikke!... eller gør vi? Når anyway. Harry har nok ret.

Vi valgte at vente til at alle folk var kommet ud med at selv komme ud.Så ja nu er vi på vej ud af flyet. Harry går først ud, efterfulgt af Niall, som har taget min hånd, så ja jeg følger jo efter ham. Da Harry er gået ud stopper Niall op og vender sig mod mig. Jeg ved udmærket hvorfor, for jeg kan uden tvivl høre paparazzierne udenfor, som stiller Harry en masse spørgsmål, som: ´hvor har du været?´ ´Er det en pige du har været hos?´ ´Hvordan går det med koncerterne?´ Og så videre, men ingen svar fra Harry. En vagt fulgt også med ham ud, eller der var faktisk 3 vagter. Niall kigger lidt alvorligt på mig, inden han åbner munden. "Sore... Husk jeg er lige her. Og lige meget hvad de siger så lad vær med at lade dig påvirke og bare ignorer dem..." Jeg nikker stille. Det her er nok det jeg har frygtet mest af alt. Jeg har set hvor vilde fans kan være, men papparazzier her jeg desværre hørt skulle være værre. "Bare du husker det, og så skal det hele nok gå."

Vi træder stille ud af døren. Først Niall og så mig bagefter. Jeg holder stadig i hans hånd. Selvfølgelig er vi ikke alene. Der er nogle vagter til at holde folk væk, men det er stadig skræmmende. Niall har givet mig hans Cap på, så kan den dække mit ansigt, da han helst ikke vil have at jeg skal være helt så synlig for folk endnu. Det er jeg enlig også taknemlig for. Da vi er kommet ned af trappen, trækker han mig hurtigt ind til sig, så mit hoved er helt dækket til.

Jeg er glad for at der er vagter for ellers er jeg på ingen måde sikker på at jeg var sluppet helskindet ud derfra. De maste hinanden bare for at få billeder af os. Og hvis det ikke skal være løgn tror jeg faktisk at de fik et par billeder af mig, for jeg kom til at kigge op og et par blitze havde hurtigt ramt mine øjne, så jeg havde hurtigt fået mit ansigt tilbage ind i Niall´s arm. Så overskriften i alle blade og aviser i morgen er nok ting som: ´Niall´s mystiske pige´ eller ´Hvem er den nye Horan-lover´.

Ej ved det ikke. Men det vigtigste er at vi slap hel skindet forbi dem. Nu mangler vi bare alle fansne i velkomsthallen...

***

Vi fik hurtigt fundet vores bagage, og er nu på vej ud til velkomsthallen, hvor de andre drenge far One Direction gerne skulle stå. Jeg er faktisk lidt nervøs. Hvad nu hvis de ikke kan lide mig? Måske synes de at jeg er mega grim. Ej jeg skal lade vær med at tænke sådan.

En hånd kører ind foran mine øjne og en latter fra to bekende drenge lyder. Jeg blinker hurtigt med øjnene og sender hurtigt Niall, som har kørt en hånd foran mit ansigt, et lille undskyldende smil."Du da vist også helt væk. Har i ikke sovet i nat?" Harry´s latter bliver ikke bedre efter hans, som han selv synes, så sjove joke. Niall kigger bare irriteret på ham, mens jeg faktisk, sjovt nok, ikke rigtig kan holde et lille fnis inde. Ikke fordi Harry har ret, men seriøst. Han skal også bare altid tænke så ´underlige´ tanker.

Vi træder samlet ind i velkomsthallen. Og som regnet ud er der en del fans. Niall havde også selv regnet med det, så han bad mig beholde cappen på. Fansne bliver dog holdt væk af nogle vagter, så de ikke overfalder drengene. Harry løber hurtig hen til tre andre drenge, som jo selvfølgelig er Liam, Louis og Zayn. "Hey guys..." nærmest råber han på vej derhen. Jeg smiler bare lidt af ham og mærker hurtigt et klem i min hånd, som jo ikke kan komme fra andre end ham. Niall.

*************************************************************************************************************************************

Hey guys.

Ja sorry for at i skulle vente 3 uger og at det så er et så kort kapitel. Jeg har bare haft meget at se til og ja så har jeg ladet Movellas vente. Som lovet ville der komme et kapitel ud i går eller i dag... sååå selv om den er 23.15 er det stadig i dag...

Hvis i ikke allerede har læst det ja så har jeg jo været i Berlin ugen før ferien. Og i min ferie har jeg passet mine fætre og kusiner så har ingen mulighed haft for at skrive... i ugen før Berlin har jeg så heller ikke skrevet. og ja det kan jeg ikke rigtig give en undskyldning for. Men vil bare gøre jer opmærksom på at der nok ikke kommer noget igen før weekenden eller næste uge. for har en tyskstil og engelskfremlæggelse for til torsdag og fredag. og jeg kan sagtens bekendtgøre at jeg på ingen måde er begyndt...

Og til alder sidst vil jeg gerne bede jer om at lige smide en kommentar om hvad i synes om den ind til videre. Er der for mange fejl? Er handlingen for forudsigelig? Vil i overhovedet have at jeg fortsætter?

 

   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...