Love Me | Niall Horan-Danish

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2015
  • Status: Færdig
Sore Mihalache og Niall Horan har været bedstevenner så længe de kan huske. Men da Niall går til audition i x-faktor bliver det svært at holde kontakten. Niall kommer i et bandt (One Direction). Får nye venner og glemmer Sore, men hun glemmer ikke ham. Tvært imod hun kommer bare til at savne og elske ham mere. Vil Niall og Sore nogen sinde mødes igen? Vil de blive lige så tætte som de var engang? Har Niall nogen sinde rigtig glemt hende? Følg med i Love me og find ud af det (Drengene er kendte.) Denne movella er ikke rettet, og jeg gør det først når jeg er færdig <3 God læse lyst <3

41Likes
37Kommentarer
21599Visninger
AA

29. First Concert Part 1 | Kapitel 28

 

Niall's POV

Det er i dag. I dag skal vi have den første koncert med Sore som opvarmning.

Det gik godt i går, da vi øvede. Okay, jeg vil godt indrømme at jeg ikke kunne koncentrer mig helt. Men seriøst, Sore var ikke til at tage øjnene fra. Hun var og er helt fantastisk. Jeg ved ik' hvad jeg skulle gøre uden hende.

Sore skal på om 20 min., så lige nu leder jeg efter hende, for at ønske hende held og lykke. Hele morgenen og formiddagen har hun været så nervøs at hun til sammen har kastet op hele 4 gange. I starten var vi ret bekymret for at hun var blevet syg, men det lader det ikke til mere.

Sidste jeg så hende -hvilket var for 15 min. siden- havde hun det godt. 

Som det sidste sted at lede træder jeg ind i omklædning/make-up/hår opsætnings- rummet. Og som forventet sidder hun og snakker med Lou. Sore har været meget fascineret af Lou, siden hun mødte hende første gang. Men det er jo kun godt. Hun synes det er meget godt gået af hende, både at være stylist  for et verdenskendt band -til tider flere på engang- og tage sig af et barn på samme tid. 

Sore's POV 

Lou og jeg havde snakket lidt efter, hun havde sat mit hår og fundet et perfekt sæt tøj. "Så dig og Niall hva'?" Jeg nikker lykkeligt med et stort smil på læberne. "Ja, han er helt igennem fantastisk. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham." Hun nikker forstående. "Han holder også virkelig af dig. Jeg snakkede faktisk med ham i går på flyet, mens du sov. Og han smilede stort, hver gang du blev bragt på banen..." "Hvad sagde han om mig?" Hun smiler stort til mig, og jeg skal heller ikke være bleg for at fortælle, at jeg heller ikke kunne holde et smil tilbage. 

"Han fortalte, hvordan en fantastisk følelse bryder frem i ham, hver gang han bare tænker på dig. Og hvor lidt han ønsker at miste dig... igen" Jeg smiler stort. Tænk at han har sagt det. Om mig! "Hvor kender i enlig hinanden fra?" Min smil bliver ikke ligefrem mindre ved tanken om dengang. "Altså vi har kendt hinanden lige siden børnehaven. Og vi lovede faktisk hinanden at være bedstevenner fra første ord. Men det gik kun op ad bakke siden. Vi begyndte at se hinanden hele tiden...." Mit smil forsvinder lidt igen. "...Og den dag han fortalte mig om x-faktor, hvilket var på vores 12 årsdag, blev jeg så ked af det. Det var lige der jeg havde mest brug for ham, men i stedet forlod han mig... Jeg sørgende i minutter, som blev til timer. Det blev til dage, til måneder.... Til år..." Lou sender mig et medfølende smil. 

"Men nu er i genforenet..." Jeg nikker stille og mit smil kommer tilbage. "Ja, nu er vi genforenet og stærkere end før." Lou nikker igen forstående.

Vi snakker lidt videre, indtil døren går op, og en dejlig halv blond fyr dukker frem i døråbningen. "Nå så der var du!" Jeg nikker bekræftende. "Ja, har du da ledt efter mig?" "Lige siden du forlod mig ja, men nu fandt jeg dig, så det går nok." Jeg nikker smilende til ham.

"Jeg må også hellere til at videre, jeg skal jo gøre klar til drengene!" Bryder Lou ind, så vi begge vender vores opmærksomhed mod hende. "Ja, vi ses vel senere..." "Held og Lykke Sore, hvis vi ikke ses, før du skal på." Jeg smiler taknemmeligt. "Tak, og held og lykke med drengene til dig." Vi griner lidt, inden hun forlader rummet, og Niall og jeg er alene tilbage.

"Hvad vil du så, siden du har ledt efter mig?" Siger jeg flabet efter lidt tid. "Jeg ville bare sige held og lykke... Men nu hvor jeg har dig for mig selv det næste stykke tid, skal jeg da også udnytte det." siger han og presser sine læber mod mine. "Du ved godt at jeg elsker dig virkelig meget ik'?" Jeg smiler stort og nikker, inden jeg kysser med. "Det ved jeg godt" 

Efter lidt tid udvikler han kysset, og jeg er ikke bleg for at fortælle, at det tænder mig lidt. Derfor trækker jeg mig også, så det ikke ender galt. "Undskyld, du tænder mig bare for meget og jeg skal helst ikke være helt tændt, når jeg går på scenen." Han smiler bare stille til mig. "Det gør ikke noget, skat. Jeg bliver måske også selv lidt tændt af det..." Siger han og kigger ned. Jeg kigger hurtig i samme retning som han, og jeg kan straks se hvad han mener, så jeg rødmer hurtig og kigger væk. "Så du skal slet ikke undskylde, vi venter bare til i aften..." fortsætter han og får arbejdet et frækt smil på læberne, da han siger det sidste.

"Skal vi ikke bare droppe denne samtale og glemme den?" siger jeg efter en akavet stilhed. "Jo, men held og lykke Sore skat..."

Han når lige at sige det, inden en af lydmændene kommer hen til os og siger, at jeg skal følge med ham hen og få min mikrofon på. Altså i ved dem, som sidder fast på hovedet, da jeg jo også skal spille guitar til.

"Er du klar?" Jeg nikker hurtig anerkendende til ham manden, som spurgte, og så går det løs.

Jeg træder ud på scenen, og mine øjne spotter hurtig et helt stadium fyldt med en masse piger, -og lidt drenge- som skriger deres lunger ud. 

"God aften New York. Er i klar til at feste?...."  De mange skrig bliver hurtigt højere, og nogle siger endda mit navn. Tænk de allerede kender det. "Ja altså, drenge kommer først lidt senere. Så i må døje med mig end til da..." De begynder igen at skrige højere. "...Så jeg vil begynde med et cover af "You Lost Me" med Christina Aguilera..."

"I am done

Smoking gun

We've lost it all

The love is gone

 

She has won

Now its no fun

We've lost it all

The love is gone

 

And we had magic

And this is tragic

You couldn't keep your hands to yourself...

 

I feel like our world's been infected,

And somehow you left me neglected

We've found our life's been changed

Babe, you lost me

 

And though we tried

Oh how we cried

We lost ourselves

The love has died

 

And though we tried

You can't deny

We're left as shells

We lost the fight"

 

*************************************************************************************

Hi guys. 

Så er bogen skrevet færdig, og i får de sidste kapitler i løbet af de næste dage. 

Ellers er der ikke så meget at sige/skrive... Kom -som altid- gerne med ris så vel som ros. 

Bye..

Love from Missclara_Horan <3 <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...