Love Me | Niall Horan-Danish

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2015
  • Status: Færdig
Sore Mihalache og Niall Horan har været bedstevenner så længe de kan huske. Men da Niall går til audition i x-faktor bliver det svært at holde kontakten. Niall kommer i et bandt (One Direction). Får nye venner og glemmer Sore, men hun glemmer ikke ham. Tvært imod hun kommer bare til at savne og elske ham mere. Vil Niall og Sore nogen sinde mødes igen? Vil de blive lige så tætte som de var engang? Har Niall nogen sinde rigtig glemt hende? Følg med i Love me og find ud af det (Drengene er kendte.) Denne movella er ikke rettet, og jeg gør det først når jeg er færdig <3 God læse lyst <3

41Likes
37Kommentarer
21594Visninger
AA

16. Crying Sore| Kapitel 15

 

Sore's POV

"Hej Turdelduer... Hvor har i været de sidste timer?" Vi kigger begge hen på Denise, som står med Theo i sine arme og kigger på os. Min mor kommer ind af døren ude fra haven. Et smil kan man se spredes på hendes læber, da hun ser Niall og jeg.

Hun kommer hurtig hen til os og trækker os ind i et kram. "Hey Skat... og Niall. Hvad er det jeg høre... At i er blevet et par!..." Udbryder hun glad, da hun efter at have sluppet i greb om os lidt. Jeg smiler bare skævt til hende, hvor Niall selvfølgelig svare hende... "Ja din datter er jo ikke til at modstå på nogen måde!" Jeg mærker straks det røde stige i mine kinder over Niall's kompliment.

"Det er da fordi hun er min skønne datter. Og jeg er da glad for at det er dig og ikke en eller anden hun bare har mødt ved et tilfælde, som vi intet kender til. Så er du da den bedste for hende, som vi kunne forestille os..." Niall smiler stort til hende, inden han vender sig mod mig, og stadig med det stor smil på læberne. Jeg gengælder hurtig hans smil og træder hen i hans arme som han har spredt ud.

 

***Ved aftensmadbordet***

Niall og jeg hjalp min mor og Denise med at blive færdig i køkkenet, mens Harry og Maura dækkede bordet og de resterende, som så består af min far, Julian, Chris og Bobby, lavede det, der skulle laves på grillen. Så nu sidder vi alle her rundt om bordet, som Harry og Maura i øvrigt har dækket pænt, og spiser aftensmad.

"Så hvornår skal jeg have et barnebarn mere..." Både Niall og jeg er nærmest ved at spytte vores mad ud af munden over Maura's kommentar. "Moar... Vi har altså kun været sammen i et halvt døgn eller sådan nog...!" "Slap af Niall det var jo også bare for sjov." Griner Maura af hendes søn, da han nærmest flipper helt ud over hendes kommentar. 

 

Niall's POV

"Undskyld mig, jeg skal lige... ordne noget..." Afbryder Sore alles grin.

Jeg kigger hurtig hen på hende og kan straks mærke, at de andre gør det samme, men Sore rejser sig bare og forlader bordet. Jeg rejser mig også hurtig op og følger efter hende. "Husk bekyttelse..." Kan jeg høre Harry råbe lalleglad efter mig, men jeg lader det ligge og skynder mig lidt hurtigere efter sore.

Hun går ind mod mit værelse, hvor hun straks åbner døren hård op. Jeg løber det sidste stykke op til hende og svinger mine arme om hende. Hun stivner lyn hurtigt, da hun mærker mine arme, så jeg taler stille og roligt til hende, for at berolige hende, hvilket også hjælper. "Hey Sore... Hvad er der galt..." Selvom jeg har en fornemmelse, om hvad det er, vil jeg stadig høre det fra hende.

Hun begynder stille at ryste, så jeg vende hende, i en rolig og forsigtig bevægelse, om mod mig. Men i stedet kigger hun bare ned i gulvet, så jeg kigger lidt forvirret på hende og tager mine hænder under hendes hage og løfter hendes hoved op. 

Og hvad jeg møder, er ikke lige hvad jeg har håbet. Tvært imod. Hendes øjne er helt røde og fulde af tåre, og tårene glide stadig langsomt ned af hendes kinder. Hun ryster stille på hovedet. "Sore vil du ikke nok fortælle mig hvad der er galt..." Jeg kigger, selv med tåre i øjnene, på hende. Hun bider sig i læben, og tårene begynder igen at trille ned af hendes kinder. "Sore..." Nærmest hvisker jeg. Hun kigger med sine tårefyldte øjne ind i mine. 

Vi står sådan lidt, men så svigter Sore's ben, og hun falder mod gulvet. Dog når jeg at gribe hende, inden hun rammer gulvet helt. Hendes tåre falder mere end før, og hun prøver desprat at holde hendes åndedrag i et normalt tempo, men det går ikke så godt. "Sore... Det' okay... Du behøver ikke at sige hvad der er galt.... bare... ik' gi' op..." "Sore træk vejret stille og roligt..." Prøver jeg desparat, men hendes åndedrag bliver bare mere og mere hysterisk. 

Jeg tager hende op i min favn og går ind på mit værelse, hvor jeg ligger hende i min seng. Jeg prøver desparat at fjerne hendes tåre, men der bliver ved med at komme flere og flere...

 

********************************************************************************************************

 

Hi guys.

Sorry det først kommer nu, men har haft meget at lave i de sidste par uger så får ikke skrevet så tit på min Movella som før, men hele begynder at lægge sig som det skal.

Vil gerne høre hvad i synes om bogen indtil nu. Så skriv gerne en kommentar, det ville jeg blive glad for :)

Jeg tager selvfølgelig stadig imod idéer.

P.S. undskyld et så kort kapitel og en så åben slutning. Men ja det går ikke så godt med min skrivning lige nu. 

 

Og som undskyldning får i lige et dejligt billede af Theo


Love from Missclara_Horan 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...