Love Me | Niall Horan-Danish

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2015
  • Status: Færdig
Sore Mihalache og Niall Horan har været bedstevenner så længe de kan huske. Men da Niall går til audition i x-faktor bliver det svært at holde kontakten. Niall kommer i et bandt (One Direction). Får nye venner og glemmer Sore, men hun glemmer ikke ham. Tvært imod hun kommer bare til at savne og elske ham mere. Vil Niall og Sore nogen sinde mødes igen? Vil de blive lige så tætte som de var engang? Har Niall nogen sinde rigtig glemt hende? Følg med i Love me og find ud af det (Drengene er kendte.) Denne movella er ikke rettet, og jeg gør det først når jeg er færdig <3 God læse lyst <3

41Likes
37Kommentarer
21587Visninger
AA

7. Alone | Kapitel 6

 

Sore's POV.

Vi har gået i godt og vel 10 min. nu og er kommet til en park. Vi sætter os på en bænk, med en god udsigt over parken. Der er ikke rigtig nogle af os der har sagt noget siden vi forlod huset. Niall holder stadig fast i min hånd. Vi sidder lidt i tavshed. Meget akavet tavshed. Jeg har overvejet flere gange på vej her over at sige et eller andet, men hver gang jeg åbner munden kommer der ikke noget ud. Alkoholen har ikke hjulpet ret meget tænker jeg, da jeg stadig er ret nervøs. "Sååå..... Hvordan går det?" lægger han ud og det er jeg enlig taknemlig for. "Fint!" Får jeg lige frem mellem mine læber så stille at jeg ikke engang er sikker på at han hørte det. "Jeg hører at du læser til advokat..." Fortsætter han. "Ja det gør jeg..." svare jeg igen. "Og du er blevet verdens kendt sanger!!" siger jeg lidt nervøst. "Ja takket være dig..." smiler han igen. Jeg vender mit hoved om mod ham og siger lidt undret: "Hvad mener du med det?" "Jo alså det var jo lisom dig der fik mig til at stille op i x-faktor hvis du ikke har glemt det..." Svare mens at han kigger direkte ind i mine øjne.

 

Niall´s POV.

Jeg kan se på Sore hvor nervøs hun er. Hun spænder i hele kroppen og taler ret så lavt. Jeg vil prøve at få hende til at slappe lidt mere af, men det er som om hun ikke rigtig kan slappe af. Som om hun er nervøs for at være sammen med mig. "Sore er du okay?" spøger jeg lidt efter. "Ja.....det bare.. nej glem det!" "Nej kom nu sig det!!" Smiler jeg opmuntrende.  Hun tøver lidt, men siger så: "Det er bare så uvirkeligt alt sammen. Jeg har ikke set dig i over 4 år og nu er du her.... Det er bare ikke til at fatte..." "Det okay Sore. Jeg forlod dig ikke fordi jeg ikke gad dig mere, for tro mig du er stadig min bedste veninde... Men jeg gjorde bare som du sagde og fulgte min drøm....... Og jeg tænkte faktisk på dig hverdag..." Hun havde flyttet sit blik ned i til sine hænder da hun sagde det før, men nu kigger hun endelig på mig med de smukke, brune øjne hun har. Jeg får selv tåre i øjnene da jeg ser en tåre løbe ned af hendes kind. "Jeg har savnet dig Sore!!" "Og jeg har savnet dig Niall!" nærmest hvisker hun som svar. Jeg strækker mine arme ud som tegn til at hun skal komme over til mig og hun forstår det med det samme, for hun ligger hurtig sin pande mod mit bryst og sine arme om mig. Jeg ligger også mine arme om hende og hvisker igen og igen at det nok skal gå. Der sidder vi lidt i tavshed, ikke en akavet tavshed, bare tavshed. Jeg tror vi har siddet der i ca. 5 min. bare helt stille uden at sige noget før hun siger noget. "Jeg tror snart at vi skal til at tilbage af. tror du ikk´?" "Joe.. du er også ved at være kold" det griner vi lidt af mens vi rejser os op.

 

*Tilbage ved huset*

Hele vejen tilbage har vi bare snakket og grint helt vild som om vi har set hinanden hverdag de sidste mange år, hvilket vi jo ikke har. "Hvor bor du så?" spøger jeg lige da vi står ude foran huset. "hvis du går lidt længere hen af gaden, tager første vej til venstre, så anden vej til højre og så er det hus nr. 3 på højre hånd. Jeg leje det enlig bare af en venindes far. Der er lidt mere ro  end der er her." smiler hun igen. "Så skal jeg da over og se det en dag!!" "Hvis du vil!" Vi står og smiler lidt til hinanden inden jeg syndes det bliver lidt for akavet så jeg afbryder tavsheden der er opstået imellem os ved at sige: "Skal vi ikke gå ind det begynder at blive ret koldt her ude?" "Jo.. det er nok en god ide!" siger hun inden hun åbner døren og går ind. Jeg går ind efter hende og lukker døren. Man kan hører at de andre stadig sidder inde i stuen og snakker. De har vist bare fået en del mere alkohol en da vi forlod huset. "Hey... Jeg troede at du tog til en fest!!!" siger Mira da vi træder ind Sore træder ind i stuen. "Nej. jeg droppede det, men kom i tanke om at jeg glemte min taske her...." Svarer Sore. Jeg træder ind i stuen bagved Sore og kan se alle de andre undtagen Harry og siger så: "Hvor er Harry?" "Han tog hjem. Han var vist lidt træt!!" svarer min far. Sore er lige løbet op for at hente hedes taske og jeg sætter mig ned i sofaen ved siden af Julian og beholder mit smil på læberne, det som jeg har haft det siden at Sore og jeg stod ude foran og talte. Det har bare været en fantastisk dag og jeg har fået talt alt igennem med Sore. Alt vi ikke har talt om de sidste mange år har vi talt om den sidste halve time eller sådan noget. Jeg har fået min bedste veninde igen. Alt imens jeg tænker det igennem spøger min far pludselig: "Og hvor har du så været henne Niall?"  "Øhhhhhhmmmm... bare ud og få noget frisk luft!" svarer jeg ham. "Sammen med Sore formoder jeg?" "Vi fik vel nok bare den samme ide..." Svarer jeg igen med et lille overbevisende smil. Det ser vist bare ikke så overbevisende ud kan jeg godt se på ham, men han lader  det heldigvis ligge. Jeg læner mig træt tilbage i sofaen og de andre begynder at tale igen. Min far kigger over på mig ind i mellem og spøger tilsidst: "Er du ved at være træt? Det har jo også været en hård dag for jer drenge!" "Ja det er jeg vel....(gab)... Er det ok at jeg tager hjem og sover nu da?" "Jaja vi ses jo nok en anden dag ikk´?" svarer Mira lige inde min far når og sige det. Jeg går ud i gangen tager mine sko og min jakke på. Derefter går jeg ind og siger farvel til de andre og går ud af døren og venter. Jeg venter på Sore vi kan jo lige så godt følges ad.

 

Sore´s POV

Jeg får fundet min taske på gæsteværelset og går ud til trappen. Men lige da jeg skal til at ned af den hører jeg Bobby sige: "Og hvor har du så været henne Niall?" "Øhhhhhhmmmm... bare ud og få noget frisk luft!" svarer Niall lidt tøvende. "Sammen med Sore formoder jeg?" fortsætter Bobby. Niall tænker sig længe om det kan man sagtens regne ud da der er stilhed for en stund nede i stuen. "Vi fik vel nok bare den samme ide..." svarer han så endelig. Derefter begynder de ´voksne´at snakke igen, men jeg hører ikke rigtig om hvad da en veninde ringer. Jeg lister mig lidt væk fra trappen, tager telefonen og sætter den op til øret. "Hej Criss, det er Sore!" "Hey. Jeg ville bare lige spørge hvad du skal i morgen aften?" Siger hun forventningsfuld.  "Øhhh... Jeg har en aftale med min mor. En eller anden hemmelig ting hun ikke gider sige hvad er!" svarer jeg undskyldende. "Når okay så var det ikke noget!" Jeg ligger på og går hen til trapperne. Jeg kan hører at der er nogle der er ved at sige farvel. Og da jeg kommer ned kan jeg godt se hvem der mangler og jeg bliver helt skuffet over at han ikke sagde farvel. Det er Niall. Men hey vi har da i det mindste snakket sammen idag. og så er jeg også selv på vej hjem så måske kan jeg indhente ham. Der tikker en SMS ind på min telefon da min fod rammer sidste skridt. Hvem er det nu?

 

**********************************************************************************************************

 

Undskyld den lange vente tid, men har haft en skrive blokering og har heller ikke rigtig haft alverdens tid. Jeg håber at i er tilfreds med kapitlet. Hvad tror i at det er Sore´s mor holder hemmeligt for hende? Hvem har skrevet til Sore? Tror i at Harry er sur på Niall og hvis han er hvad vil Niall så gøre? Find ud af det og meget mere i næste afsnit af Love me.

 K.H. Missclara_Horan 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...