Misconceptions ☯ Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg er træt af folks medlidenhed, af at alle ser mig som ’stakkels Zayn, der er forelsket i sin bedste vens kæreste’. Jeg ved, at det ikke er okay, og hvis det var nemt at glemme hende, havde jeg gjort det for længst. Men det er det ikke. Det eneste, jeg behøver, er tid, ikke folk der har ondt af mig og tvinger mig til at komme videre. Hvorfor kan de ikke forstå det? Jeg har bare brug for tid og én, der forstår.

8Likes
22Kommentarer
1827Visninger
AA

11. 9 ☯ Zayn

Man skulle tro, at Niall bandede meget, når han så en kamp. Jeg troede, at ingen kunne sammenlignes med den irske dreng, men mand, hvor tog jeg fejl! Mila bandede som en sømand på sine værste dage. Men det var sjovt at se hende så fordybet i noget, hun elskede, såsom fodbold. Jeg kunne godt lide sport, men jeg var aldrig så begejstret, som jeg var, da jeg så den kamp med Mila i nærheden. Hun var så energisk, og man kunne ikke lade være med selv at leve sig ind i kampen. Jeg måtte indrømme, at jeg aldrig før havde nydt at se en kamp så meget. Faktisk var det ret underholdende bare at se på hende, selv når hun fangirlede over en fiktiv person sammen med Alex.

Da de råbte om The Avengers, skete der noget mærkeligt. Normalt nød jeg at se på Alex, hendes reaktioner og hvordan hun opførte sig, så ubekymret, så energisk, så fuld af liv. Jeg kunne ikke lade være med bare at observere hende være sig selv. Men den dag, med Mila ved hendes side, var min opmærksomhed henledt på den lavere pige, hende med briller, en stærkere personlighed og imponerende lunger. Jeg kunne stadig ikke forstå, hvordan noget så småt som Mila kunne skrige så højt.

Mila… hvad havde hun, der fik mig til at se på hende, som om der ikke var andre i rummet? Selv Alex var ude af fokus, når jeg kiggede på Mila. Måske var det hendes smil, så stort og varmt, eller måske var det den kraft, du kunne mærke udstråle fra hendes lille krop, eller måske var det det blik, der virkede til at se lige igennem dig og ind i din sjæl. Milas øjne havde noget specielt, en fængslende klarhed, der fik mig til at kigge ind i dem igen og igen.

Jeg nød at se på hende, at lære mere om de små ting, som hvordan hun løb alle sine små fingre over sit ansigt, når hun lod som om hun græd, og hendes små hænder så så søde ud mod hendes kinder. Eller hvordan hun hadede, når nogen rørte hendes hår, noget Louis lærte på den hårde måde, da han bare prøvede at være venlig og ae hende over håret, men hun svarede med et slag i hans mave.

”Hun er sød,” kommenterede Harry og lænede sin vægt mod min skulder. Jeg så op på ham. Han stod med et smil og kiggede på Mila og Niall, der stadig snakkede om et øjeblik i kampen. Alex stod sammen med dem med et stort smil på læberne, mens hun legede lidt med Nialls hår. ”Du burde fortælle hende, at hun er skøn, og at vi alle burde være venner for evigt!” Tilføjede han. Han talte hurtigere, end han plejede, hvilket betød at han allerede var fuld. Well, vi var alle sammen en smule beduggede.

”Nej!” Svarede jeg hurtigt. ”Hvorfor skulle jeg gøre det? Hun kan ikke engang lide mig,” mindede jeg ham om og så ind i hans grønne øjne.

”Sludder! Jeg tør vædde med, at hun også kan lide dig,” kom det fra Harry, og et par sekunder senere rettede han sig lidt mere op. ”Faktisk, vil jeg fortælle hende, hvad du ikke kan, fordi du er en tøs! Ha, tøs!” Han forlod mig, mens han grinede af sig selv. Jeg blev stående og så, hvordan Harry lovede at invitere hende hver gang til alle vores fester. Jeg klagede ikke, tanken om at have hende tæt på mig gjorde mig… glad.

For en stund mødte hendes øjne mine, og jeg holdt hendes blik, så direkte ind i hendes chokoladebrune øjne. Mine tanker gik i sort, der var intet andet, end hvad jeg kunne se, og det var hende, kun hende.

Formentlig kunne vi være blevet i øjeblikket længe, men hun brød øjenkontakten, da hendes mobil ringede, hvorefter hun førte en samtale med én, der må have været Moni, hendes veninde. Efter hun havde lagt på, fortalte hun os, at det var tid til, at hun skulle hjem, at Moni kom og hentede hende, og jeg kunne ikke stoppe mig selv.

”Går du?” spurgte jeg, som om ’Moni. Hun kommer og henter mig’ ikke var nok til at forstå, at hun rigtignok var i færd med at gå. Det var trods alt blevet sent.

Hun mødte overrasket og en smule forvirret mit blik, sikkert på grund af min reaktion, men jeg ville ikke have, at hun allerede tog hjem. Jeg ville gerne snakke med hende, måske få hende til at lide mig, så vi kunne være venner, men jeg havde ikke snakket til hende siden det øjeblik i køkkenet, og jeg ville ikke have at hun gik, uden at jeg havde forsøgt at snakke med hende igen. Jeg ville vide, om hun følte den mærkelige ting, da vi krammede, og om hun ikke kunne få mig ud af sit hoved.

”Yup. Moni ringede for sige, at hun henter mig. Det er sent.” Jeg kunne ikke lade være med at være skuffet, selvom jeg vidste, at hun blev nødt til at gå, og at hun ikke kunne blive for evigt. Det var der ingen af os, der kunne, altså udover Niall og Dan, men det var en anden sag.

”Oh,” var alt, jeg kunne sige. Det tjente mig nogle forvirrede blikke, Milas værre end de andre, men det gjorde mig ikke rigtig noget i det øjeblik, jeg følte bare, at jeg havde noget at sige, noget at fortælle hende, men jeg kunne ikke finde ordene.

”Hvornår får vi dig at se igen?” Spurgte Harry, et af de mange spørgsmål jeg havde indeni, men ikke kunne mæle.

”Øh, det ved jeg ikke, der er så meget at se til med hensyn til Uni, men forhåbentlig snart,” svarede hun med et varmt smil, og jeg smilede stort. Jeg ville gerne se hende igen, og snart.

Da hun gik, indså jeg noget: Mila fascinerede mig, hun fik mig til at føle mange nye og ukendte ting med bare et blik, og jeg ønskede at lære hende bedre at kende.

 

***

 

”Zayn, er du okay, mate?” Hørte jeg, efter en hånd praktisk talt knipsede mig på næsen. Jeg rystede på hoved og blinkede hurtigt, som jeg trak mig selv væk fra stedet jeg var – dybt i mine tanker.

”Yeah, helt okay,” svarede jeg Liam, der havde knipset sine fingre foran mig. Alle drengene så bekymrede ud, så jeg smilede for at berolige dem. Jeg var okay, jeg var bare for fordybet i mine egne tanker, og jeg glemte, hvor jeg var og hvad jeg burde gøre.

Langsomt gik det op for mig, hvor jeg var, og jeg huskede, målet med at vi sad i bilen en mandag morgen. Vi havde en signering i en musikforretning for at promovere vores nye single. ”Du virker ikke okay,” bemærkede Liam, der stadig sad og kiggede på mig. Det smil virkede tydeligvis ikke.

”Undskyld, jeg var lige væk i mine tanker.”

Yeah, jeg tænkte på og sammenlignede en masse ting inde i hovedet, og jeg kunne ikke gøre for at jeg forsvandt, når jeg blev så koncentreret. Jeg havde to kvinder i mine tanker, og selvom jeg vidste, at det ikke var rigtigt at sammenligne dem, kunne jeg ikke lade være. Mila og Alex mindede om hinanden på mange måder, men på samme tid var de også så forskellige, og jeg prøvede at finde alle de forskelle, der gjorde dem så unikke.

Det var ufatteligt, hvordan jeg ikke kunne få Mila ud af hovedet, siden jeg mødte hende den forrige fredag. Nogle gange var det, fordi jeg ønskede at tænkte på hende, og andre gange dukkede et billede af hende bare op i mit hoved med et minde af noget der var sket, eller fordi noget bare mindede mig om hende.

Det, jeg bedst kunne lide ved den lave, sorthårede pige, var, at hun behandlede mig som enhver anden fyr. Hun kunne ikke lide mig! Hun var fuldstændig ligeglad med det faktum, at jeg var i et verdenskendt pop band, eller at der var tusindvis af piger, der gerne ville giftes med mig. Det var det samme med Alex, da vi mødte hende, og det var det, der var så rart. Den eneste forskel var, at Alex syntes om mig siden begyndelsen, og det var virkelig let at blive venner med hende, mens det virkede som en umuligt mission med Mila.

”Hvad tænkte du på?” Spurgte Harry langsomt, langsommere end normalt fordi han stadig var meget søvnig. Jeg vidste ikke, hvordan det var muligt, at jeg var vågen.

”Eller skulle jeg sige hvem tænkte du på?” Tilføjede Louis med et flabet smil og løftede hurtigt sine øjenbryn et par gange. Jeg følte straks en varme i mine kinder og vidste, at jeg rødmede. Fantastisk.

Liam løftede begge øjenbryn, og Louis grinede bare, han vidste, at han havde fanget mig. ”Kommer ikke jer ved,” svarede jeg og fokuserede på vejen og det slørede landskab.

”Zayn har et crush!” Sang Louis, så jeg fik lyst til at kaste noget efter ham, endnu mere da han gentog det igen og igen. Mand, den dreng kunne være irriterende nogle gange.

”Taler du om min ven Mila?” Spurgte Harry, der ikke var fuldstændig med i samtalen. Han skulle lige vågne helt først. ”Hun er min ven! Vi er bedste venner nu. Jeg har endda hendes nummer.” Jeg spærrede overrasket mine øjne op. Jeg vidste ikke, hvornår hun gav ham sit nummer og en del af mig, en meget bitter del, tænkte på, om det var fordi den lave pige havde en speciel interesse i den krølhårede dreng.

”Uuuhh, Zayn er jaloux! Se på ham, se på ham!” Drillede Louis igen, og jeg stønnede. Hvad var der galt med ham den dag? Hvorfor ville han ikke bare lade mig være i fred?

Niall var flad af grin, og Liam smilede, han så fornøjet ud, mens Harry derimod sad med sit sædvanlige kække smil. ”Har Boo Bear ret? Har du et crush på min dejlige ven Mila?” Af en eller anden grund irriterede det mig virkelig, at han blev ved med at kalde hende ’min ven’, som om det var hans ejendom. Det var hun ikke.

”Selvfølgelig ikke! Jeg har ikke et crush på hende,” svarede jeg hårdt. Jeg kunne ikke fjerne mit blik fra Harry, jeg ventede på en slags forklaring, selvom jeg ikke vidste, hvorfor jeg ønskede en.

”Åh, Alex bliver så skuffet. Hun drømmer praktisk talt om, at I to kommer sammen. Hun fortalte mig at hun… øh… lad mig huske, hvad hun sagde,” kom det fra Niall, som tiltrak al vores opmærksomhed. ”Hmm, hun sagde, at hun shippede jer to, selvom jeg ikke helt er sikker på, hvad det betyder, og hun sagde også, at I var hendes nye OTP, og så stak hun af med min mad,” fortalte den lyshårede dreng os, og jeg vidste ikke, om jeg skulle vende øjne af ham eller ringe efter hjælp. Det gav ingen mening for mig.

”Hvad, i Guds navn, er et OTP?” Spurgte Liam, der var lige så forvirret som mig. Niall trak bare på skuldrene. Jeg vidste, at jeg havde set eller hørt det ord før, men jeg kunne ikke huske, hvad det betød. Men det var lige meget, det faktum, at Alex virkede så ivrig efter at se Mila og mig sammen, overraskede mig virkelig. Ja, jeg vidste, at hun havde planlagt vores date, fordi hun regnede med, at vi kunne komme godt ud af det med hinanden, og måske så jeg kunne komme over hende, men jeg vidste ikke, at hun ønskede os sammen. Jeg troede bare, at hun ville have mig til endelig at glemme hende.

”Hun fortalte mig noget, men jeg kan ikke huske det,” sagde den irske dreng og trak igen på skuldrene. ”Jeg kan ringe til hende og spørge.”

”Nej!” Råbte Louis og Harry i kor. ”Hvis du ringer til hende, lægger I ikke på i en evighed, og vi har signeringen,” tilføjede Harry, og Niall skød rent faktisk underløben frem som et lille barn, fordi de ikke lod ham ringe til Alex.

Jeg var bare overrasket over, at jeg næsten ikke tog mig af, at Niall talte om Alex i den tone og det drømmende blik der – utroligt nok – stadig var i ham efter mere end to måneder siden de blev kærester. Normalt bemærkede jeg straks ændringen i Nialls øjne og stemme, når han talte eller sågar bare tænkte på Alex, og det fejlede aldrig med at såre mig, men den dag generede den lille smerte og jalousi mig ikke det store. Ja, selvfølgelig var det der stadig, men jeg var mere bekymret om det faktum, at Alex ønskede Mila og mig sammen. Hvorfor ville hun ønske det? Jeg mener, bortset fra at det ville betyde, at alle de små problemer mellem os endelig ville være ovre?

Drengene glemte fuldstændig deres spørgsmål og forlod mig alene med mine tanker. Jeg begyndte at tænke på, om jeg overtænkte tingene. Jeg havde det som om, at det var det jeg havde gang i, men jeg kunne ikke være rolig, hvis jeg ikke havde alt på plads i mine tanker. Jeg burde sikkert tale med Alex om det, men jeg ville ikke have hende til at tro noget, der ikke var sandt, såsom at jeg havde et crush på Mila, når jeg ikke havde. 

 

Kapitlet er lort, jeg ved det godt. Undskyld! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...