Misconceptions ☯ Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg er træt af folks medlidenhed, af at alle ser mig som ’stakkels Zayn, der er forelsket i sin bedste vens kæreste’. Jeg ved, at det ikke er okay, og hvis det var nemt at glemme hende, havde jeg gjort det for længst. Men det er det ikke. Det eneste, jeg behøver, er tid, ikke folk der har ondt af mig og tvinger mig til at komme videre. Hvorfor kan de ikke forstå det? Jeg har bare brug for tid og én, der forstår.

8Likes
22Kommentarer
1815Visninger
AA

6. 4 ☯ Mila

Så snart jeg slog øjnene op, fortrød jeg gårsdagens drikkeri. Mit hoved dunkede, og alt virkede så lyst, at det gjorde ondt. Jeg stønnede og rullede en gang rundt i sengen,  prøvede at forsvinde endnu mere under dynen, men snart følte jeg én sætte sig ved min side. ”Tag de her, så får du det bedre.”

Det var min bedste venindes stemme, og jeg smilede mentalt –for udvendig kunne jeg kun jamre– som jeg stak mit hoved frem fra sit skjul under dynen for at se hende. Moni smilede og havde i hånden et krus med hvad, jeg håbede, var varm sort te. ”Der er hovedpinepiller og vand på dit natbord. Drik al vandet og så teen bagefter. Du skal have noget at drikke, hvis du vil af med nogle af dine tømmermænd,” mindede hun mig om, og jeg nikkede meget langsomt og forsigtigt. Hver bevægelse var så fandens smertefuld.

”Tak,” mumlede jeg med et forsøg på at sætte mig op i sengen. Hun hjalp mig, velvidende at jeg totalt fejlede i mit forsøg på at være et normalt fungerende menneske efter at være vågnet efter en sådan nat i byen. Af den og så mange andre grunde elskede jeg hende så højt. Hun kendte mig bedre end nogen anden, og hun var altid så omsorgsfuld overfor mig. Vi havde hinanden, og det havde jeg det helt perfekt med. ”Hvad er klokken?” Spurgte jeg og lod de to hvide piller glide ned sammen med al vandet fra det fyldte glas.

”Over tolv. Jeg laver noget frokost, du kan komme ud i køkkenet og fortælle mig alt imens. Da jeg samlede dig op foran den klub, var du ret muggen. Var der noget der gik galt?” forhørte brunetten sig og rakte mig kruset med English Breakfast Tea. Den bedste måde at vågne på.

Jeg så aftenen inden for mig, og huskede hvorfor jeg var muggen, som Moni så fint havde sagt det. Det var alt sammen Zayns og hans egoistiske opførsels skyld. Jeg var ikke en brik i hans spil, hvis han ønskede en, der kunne hjælpe ham med at glemme Alex, kunne han finde den person så langt væk fra mig som muligt. Yeah, han kunne være sjov, og jeg hyggede mig med ham, men han havde brug for at lære, at hele universet ikke drejede sig om ham. Jeg hadede helt og aldeles de folk, hvis ego var større end hele Solsystemet.

”Zayn er et røvhul. Det er, hvad der skete. Jeg prøvede at være sød og give ham et råd, og han opfattede mig bare, som om jeg var noget, han kunne bruge. Nej! Det er jeg ikke!” brokkede jeg mig for højt, så mit hoved næsten tog livet af mig som hævn.

Moni rynkede sine øjenbryn og kiggede på mig i et par sekunder. ”Og hvorfor det?”

”Han er hovedkulds forelsket i Alex, og jeg fortalte ham bare, at han blev nødt til at komme over hende, og så antog han, at jeg var der for at hjælpe ham. Mig? Som om jeg skulle være hans rebound eller whatever. Jeg er ligeglad med, at han er kendt eller den mest begærede mand på Jorden, jeg er ikke et stykke legetøj,” forklarede jeg og holdt kruset tæt indtil kroppen, før jeg tog en tår efter min tale.

”Kendt? Vent, har jeg misset noget vigtigt her?” Moni så virkelig forvirret ud, og i et sekund tillod jeg mig selv at le af hende. Det fortrød jeg dog bagefter.

”Yeah, han er fra det der band, du også kan lide, One Direction,” forklarede jeg afslappet.

”Jeg kan godt være hans rebound. Jeg er ligeglad. Han er lækker!” Jeg grinede og hadede virkelig min veninde for at få mig til at le, når jeg havde så forfærdelige tømmermænd.

”Det er jeg enig i. Han er lækker, men han er ikke det værd. Han er en idiot.”

Hun smilede smørret og løftede hurtigt sine øjenbryn et par gange. ”Jeg er meget tolerant, jeg kan klare det.”

”Stop det! Du får mig til at grine, og det kan jeg ikke! Jeg har tømmermænd!” Beskyldte jeg hende, efter jeg endnu en gang lo. Hun smilede bare, og jeg rystede langsomt på hovedet, prøvede at undgå mere smerte. Der var derfor, jeg burde holde mig fra at drikke rom, det gav mig altid de værste tømmermænd nogensinde. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg besluttede mig for at drikke rom aftenen inden. Igen, det var Zayns skyld. 

 

***

 

”Alex ringer til dig. Skal jeg sige til hende, at du har ekstremt travlt med at bage mine cupcakes?” Spurgte Moni mig fra sin plads midt i køkkenet. Jeg var koncentreret, meget koncentreret om at lave de her cupcakes. De pokkers ting krævede altid så meget arbejde, men de var det værd.

”Sig til hende, at jeg ringer tilbage,” svarede jeg i fuld gange med at røre i dejen.

Hun besvarede opkaldet, og snart kunne jeg høre hendes stemme, klar og høflig. ”Milas mobil, hendes dejlige og utrolig fantastiske bedste veninder taler. Kan jeg hjælpe dig?” Jeg lo af hendes fjollede leg og prøvede at lade være med at fokusere for meget på at lytte. ”Hun er optaget i dette øjeblik. Hun har travlt med en meget seriøs opgave, men hun kan ringe tilbage, eller jeg kan overlevere din besked, frøken Alex.” Hvis Alex bare vidste, at jeg var i gang med at lave cupcakes. Moni fik det til at lyde, som om jeg var på en hemmelig mission for Dronningen.

Dejen var klar, jeg manglede kun at fylde den i formene, mens Moni stadig lyttede til, hvad end Alex havde at fortælle hende. ”Åh, hun ville elske at komme! Hun er ikke stoppet med at tale om ham.” Og så frøs jeg. Hvad havde Moni gang i!? Jeg vendte rundt til hendes ondskabsfulde, smørrede smil, som hun rejste sig og meget roligt forlod køkkenet.

”Móniren Davis. Hvad er det, du laver?” Spurgte jeg med sammenbidte tænder og et alt for stramt greb om skeen i min hånd.

”Jeg ved det, det bliver irriterende efter noget tid. Det er tydeligt, at han gjorde stort indtryk på hende.” Den lille lort! Hun løj skamløst bare for at få mig til at lide. ”Klart, hun er der om en time eller noget i den dur. Som jeg fortalte dig, har hun travlt lige nu.” Jeg ville dræbe hende. Jeg vidste ikke, hvor jeg angiveligt skulle hen, men jeg ville på ingen måde være i samme rum som Zayn igen. Jeg ville hellere hoppe ud ad vinduet lige nu. ”Det kan du bande på!” tilføjede hun med et grin og en elendig amerikansk accent. ”I lige måde, kære. Og bare rolig, hun kommer.”

Jeg ville gætte på, at hun lagde på, for kort efter var hun igen i køkkenet, med min fucking telefon i hånden og det fandens fornøjede smil klistret til hendes fjæs, det samme fjæs jeg så meget havde tænkt mig at smadre. ”Hvad har du gjort, Moni?” Spurgte jeg, stadig med skeen i hånden, klar til at angribe. Jeg glemte alt om dejen og cupcakesne. Hvis de blev uspiselige, ville det være Monis skyld.

”Åh, skam ingenting, jeg sagde bare ja til, at du ville tage hjem til Alex for at nyde denne herlige eftermiddag. Jeg tror, de har tænkt sig at grille. De skal se en kamp, så jeg gik bare ud fra, at du ville elske at komme,” svarede hun afslappet og viftede lidt med sin hånd foran sig.

”Zayn kommer til at være der, Moni. Vil du gerne have mig til at begå et mord?” Forlangte jeg at vide, jeg var virkelig rasende, og at se hende opføre sig som om det ikke rigtig betød noget, fik bare mit pis endnu mere i kog.

”Flere grunde til at tage derhen. Du kan ikke hade ham! Plus, det er sandt, at du har talt om ham hele dagen. Jeg tænkte bare, at det ville være godt for jer to at blive enige om en våbenhvile, synes du ikke?” Hun kiggede opmærksomt på mig, og jeg bed mig i læben. Yeah, måske var det rigtigt, at jeg blev ved med at tale om Zayn hele dagen, men det var ikke positive ting, jeg sagde. Well, ikke mange i hver fald. Så slem var drengen heller ikke, han var bare for selvcentreret. ”Koncentrer dig nu om de cupcakes, for når du er færdig, kører jeg dig hjem til Alex, så du kan drikke, men undgå venligst rom.”

Jeg rullede med øjnene og tog en dyb indånding. Jeg kunne klare det. Så svært kunne det ikke være. Jeg kunne være i det samme rum som Zayn uden at slå ham ihjel eller tale med ham. Det var et temmelig stort hus, der ville være andre mennesker, og jeg kunne tale med dem i stedet, og glemme at den sorthårede dreng også var der. Ja, jeg kunne gøre det, og måske havde Moni ret, vi kunne blive enige om en våbenhvile.

Jeg fokuserede på min opgave og færdiggjorde cupcakesne. Af en eller anden grund, blev jeg nervøs og urolig. Fjollede mig, jeg havde ikke nogen grund til at være nervøs, det var bare en mini grillfest med en dreng, der virkelig vidste hvordan han kunne gøre mig rasende, og nogle andre venner. Well, Alex var min eneste ven der, og man kunne vel godt sige, at Niall også var ved at passe ind i den kategori – jeg kunne virkelig godt lide ham, han gjorde Alex så glad, og han var så sød og rar.

Da cupcakesne var færdigbagte, valgte jeg et par stykker – jeg havde lavet rigtig mange, eftersom Moni virkelig elskede mine cupcakes – og pakkede ned for at tage med mig. Min veninde greb min bilnøgle og kørte mig hjem til Alex. Vi blev nødt til at ringe for at bede om hjælp til at finde vej, fordi det var første gang, jeg skulle besøge hende. På turen blev jeg endnu mere urolig, hvilket Moni bemærkede.

”Helt ærlig, Mila, slap af. Det skal nok gå, du ender ikke op i fængsel,” beroligede hun mig og kiggede i min retning i et kort øjeblik.

”Det er jeg ikke så sikker på. Men jeg gætter på, at så længe du ikke er der, er alle ude for livsfare,” lød det fra mig med et lille smil.

”Tak skal du have,” svarede hun ærligt. Yeah, vi kunne begge være ret voldsomme sommetider, men jeg var kun verbalt aggressiv, mens Moni var musklerne i vores forhold. Jeg vidste, at hvis jeg fortalte hende, at Zayn ikke behandlede mig ordentligt, ville hun starte et slagsmål med ham for min skyld. ”Men seriøst, prøv at få styr på tingene med ham. Så slem kan han ikke være.”

”Du kan give din mening, når du møder ham. Indtil da, tror du på mig. Han er frygtelig.”

”Men du overreagere altid. Det er vores ting!” Det grinede vi begge af, for det var sandt, vi levede af overdrivelser.

”Nej, men denne gang er det sandt. Han er forfærdelig! Det får du at se!” For det mindste, jeg kunne gøre, var et introducere min bedste veninde.

Vi nåede endelig Alex’ hus, og efter vi bankede på hendes dør, blev den åbnet af en sorthåret, virkelig køn pige. Hun havde et smukt smil og forbavsende blå øjne. ”Hej med jer, du må være Mila, Alex’ ven. Jeg er Belle,” introducerede hun sig selv, og Moni og jeg smilede.

”Ja, jeg er Mila og det her er min ven Moni. Godt at møde dig,” sagde jeg i min pænere tone.

”Bliver du også?” Spurgte hun, og det virkede til, at hun ville elske Monis tilstedeværelse.

”Oh, det kan jeg desværre ikke. Jeg skal skrive en stil, men tak for tilbuddet,” svarede Moni med et smil. ”Men jeg ville dog elske at møde den berømte Alex. Mila taler en del om hende.”

”Det gør Alex også! Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke har mødtes noget før.” Jeg kunne godt lide Belle, hun var flink og havde denne ærlige udstråling, der gjorde dig komfortabel i hendes selskab. ”Kom I bare ind.”

Belle viste os indenfor. Det var ikke stort, men det var heller ikke småt. Trygt og hyggeligt med en tilpas mængde møbler og en meget feminin dekoration, men alligevel var det tydeligt, at Alex også havde lagt en hånd på værket, som den vintage plakat af Captain America ved siden af trappen. Vi gik ind i stuen, hvor seks fyre slappede af. Der var også tre piger, den eneste af dem jeg kendte, var Alex. Da hun så mig, rejste hun sig for at give mig et kram. Jeg bemærkede, at siden hende og Niall var blevet et par, var hun mere følelsesmæssig med folk. ”Tak fordi du kom, Mila!” fortalte hun mig, og drengen med det mørke hår vendte sig om, og hans øjne mødte mine.

”Jeg havde ikke et valg. Det her er Moni, der planlagde det for mig,” fortalte jeg hende, og Alex grinede bare, som hun rystede Monis hånd.

”Jeg har hørt en masse om dig. Lad mig introducere jer for resten.” Vi gik de andre nærmere, og Alex begyndte at introducere en efter en. ”Well, den dejlige dreng her er Niall, min kæreste. Mila, du kender allerede Zayn her.” Begge drenge nikkede og smilede, men Zayns øjne var på mig hele tiden, og jeg begyndte at blive nervøs og meget bevidst om mig selv. ”Lige her har vi Dan, Belles kæreste. Ham her er Louis, og hun er Eleanor, hans kæreste, men han er også i et forhold med Harry, den krølhårede der. Polygami er lovligt nu om dage, forstår I?” Moni grinede, og ditto gjorde jeg. ”Og her har vi Liam og Danielle. Phebs er ikke hjemme, men hende vil I snart møde.”

Vi hilste på dem alle sammen, og jeg fangede Moni smile stort som en idiot. Yeah, hun kunne godt lide One Direction, og det føltes sikkert mærkeligt at møde dem. Jeg havde det selv mærkeligt, jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Alex behandlede dem så normalt, som om de var som alle andre drenge på Jorden og ikke de super mega ultra kendte popstjerne, de rent faktisk var. De virkede flinke, og de var alle sammen ufatteligt lækre. Det var ikke fair.

”Dumme stil,” hviskede Moni, og jeg grinede, klar over at hun meget hellere ville blive med os og de her drenge. Jeg bebrejdede hende ikke, hvis det ikke var for Zayn, ville jeg være noget så begejstret over at være her.

”Hvordan har du det?” Spurgte Zayn mig, så jeg blev helt anspændt. Jeg ville ignorere ham, lade som om han ikke var der, men jeg ville ikke virke uhøflig foran alle de her mennesker.

”Jeg har stadig en smule tømmermænd, men jeg er okay. Tak,” svarede jeg køligt og kunne mærke min venindes stirrende blik på mig.

Zayn forsøgte ikke at stille flere spørgsmål, han forstod, at jeg stadig var sur på ham, og at jeg ikke ville hyggesnakke med ham. Moni blev med os lidt, talte med de andre og fangirlede en lille smule, men kort efter blev hun nødt til at gå, og selvfølgelig skulle hun lige gøre noget for at ydmyge mig før hun gik.

”Så slem er han ikke. Du er altid så overdrevet, men jeg elsker dig stadig,” hun krammede, som jeg stod der med vidt åbne øjne. ”Hej hej, alle sammen! Det var hyggeligt at møde jer. Nu vil jeg tage hjem og fangirle over det faktum, at jeg har mødt jer, og så vil jeg skrive min pokkers stil. Jeg har bare at få topkarakter,” plaprede hun, som hun gik sin vej. De fleste grinede af hende, men jeg var dødseriøs, og det samme var Zayn.

”Hvem er ikke så slem?” spurgte han, og pludselig lå alle øjne på mig. Pokker tage dig, Moni.

 

Hvad synes I? :-)

Er der nogen, der ser Den store bagedyst? Ham den ene - Tobias, tror jeg, han hedder - minder mig sygt meget om Ashton Irwin! Haha, jeg er sikkert den eneste... 

Jeg regner med, der kommer et kapitel på lørdag :D

Godnat ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...