Misconceptions ☯ Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg er træt af folks medlidenhed, af at alle ser mig som ’stakkels Zayn, der er forelsket i sin bedste vens kæreste’. Jeg ved, at det ikke er okay, og hvis det var nemt at glemme hende, havde jeg gjort det for længst. Men det er det ikke. Det eneste, jeg behøver, er tid, ikke folk der har ondt af mig og tvinger mig til at komme videre. Hvorfor kan de ikke forstå det? Jeg har bare brug for tid og én, der forstår.

8Likes
22Kommentarer
1826Visninger
AA

5. 3 ☯ Zayn

Jeg trak med det samme min mobil op af lommen og kiggede på mit spejlbillede på den sorte skærm. Der var intet galt med mig! Hun havde et problem med det, fordi mit ansigt bare så ud, som det plejede. Jeg lagde min mobil tilbage igen og vendte mig om for at se på hende. Hun var på dansegulvet, i fuld gang med at flirte med en eller anden tilfældig fyr, mens jeg sad alene i baren og kiggede på de andre, der havde det sjovt. Min blik søgte automatisk efter Alex og fandt hende sammen med Niall, de dansede så tæt, grinede og så hinanden i øjnene, som om de var de eneste mennesker på jorden. Det gjorde ondt; det gjorde så ondt, for selvom jeg kendte sandheden, selvom jeg vidste, at hun aldrig ville kigge sådan på mig, ville jeg have hende. Jeg ville have hende.

Jeg sukkede og kiggede væk – jeg var trods alt ikke et masochistisk svin – og mine øjne mødte Milas. Det føltes som at få en knytnæve lige i ansigtet, da jeg kunne se i hendes øjne, at hun kendte til mine følelser for Alex, og at hun havde ondt af mig. Det var det medlidenhedsfyldte blik, som også Alex gav mig nu og da, det samme blik jeg hadede som pesten.

Jeg ville hjem, hjem til min lejlighed og glemme alt for en stund. Jeg ville ikke tænke på Alex, og jeg gad i hvert fald ikke at have Milas blik hvilende på mig. Jeg havde mere end rigeligt i min egen medlidenhed; jeg havde ikke brug for nogen andens. Og jeg var også sur, for hvis det ikke var, fordi at Mila var der på grund af Alex, ville jeg totalt have nydt hendes selskab. Hun havde den her stærke personlighed, det var tydeligt, og hun var ikke den slags, der ville lade andre træde på hende. Det mindede mig om Alex, måden de begge virkede som om de ikke behøvede nogen til at tage sig af dem. Jeg forstod, hvorfor de var venner.

Jeg havde dårlig samvittighed i et stykke tid, jeg vidste, at jeg opførte mig som et fjols, Mila prøvede trods alt bare at være sød… i begyndelsen i hvert fald. Og jeg gjorde tingene svære for os begge to, men jeg var virkelig ikke i humør til sådan  en velgørenhedsopførsel. Hvis Alex ikke havde introduceret os, men vi bare havde mødtes som to normale mennesker, ville tingene sikkert have se helt anderledes ud mellem os.

”Zayn, du er så kedelig!” hørte jeg en stemme sige, hvilket gav mig et chok, for jeg havde ikke regnet med, at nogen ville henvende sig til mig. Jeg vendte rundt og fandt Alex og Niall stå at kigge bebrejdende på mig.

”Og I burde danse, ikke stå her,” svarede jeg og så væk.

”Hey, mate! Drop bitterheden,” sagde Niall, og jeg vidste, at han var sur, på grund af min skarpe bemærkning til hans kæreste.

Yeah, jeg vidste, at jeg opførte mig som et rigtig røvhul, men jeg var virkelig ikke i det rigtige humør. Ikke til en fest og i hvert fald ikke til en blind date, selv hvis pigen tiltrak min opmærksomhed. ”Undskyld,” mumlede jeg, og Alex smilede. Jeg vidste, at hun var ligeglad, og jeg ville vædde med, at hun forstod, hvorfor jeg opførte mig sådan. Hun kunne altid forstå mig, vi var trods alt ret gode venner, men vi ville aldrig blive mere end det.

”Helt ærligt, Zayn. Hun kom kun for din skyld, og se på hende! Hun blev nødt til at finde en anden fyr at more sig med! En anden fyr i stedet for dig, Zayn Malik? Hvordan er det overhovedet muligt!? Jeg er skuffet over dig!” dramatiserede Alex, og i et kort øjeblik kunne jeg ikke skjule mit smil. Når hun opførte sig sådan, mindede hun mig på en måde om Louis og hans barnlige opførsel. ”Gå hen og snak med hende!”

”Nej. Hun kan ikke lide mig, og jeg vil gerne hjem,” nægtede jeg og ja, jeg var klar over, at jeg lød som en femårig dreng, men jeg var ligeglad.

”Hvordan kan du vide det? Du talte knap nok med hende!” hun slog mig hårdt på armen, så jeg stirrede på hende med det bedste dræberblik, jeg kunne præstere. ”Lad være med at være sådan en tøs og mand dig op. Gå hen og tal med hende og hav det sjovt. Det er en ordre, Malik.” Og hun så dybt seriøs ud, mens ordene forlod hendes mund. Jeg lo, som det gik op for mig, at jeg ikke kunne gøre andet end at adlyde, for hvis ikke jeg gjorde, som hun sagde, ville hun dræbe mig, eller værre – få mig bortvist!

”Fint. Du kan være så irriterende nogen gange,” mumlede jeg, og hun smilede stolt.

”Jeg gør mit bedste. Og nu skal du more dig, stjæl din pige fra den fyrs favn!” opmuntrede Alex mig, og jeg kunne næsten se hende vifte sit hvide lommetørklæde, som jeg satte kursen mod slagmarken. ”Jeg tror stadig på dig, Zayn!” Og så brød jeg ud i grin. Den pige var skør. Jeg kiggede på hende over min skulder, og jeg så hende med Niall, de lænede sig op ad hinanden og var begge ved at dø af grin.

Mit gode humør forsvandt, som jeg så dem. De var sådan hele tiden, altid i kontakt med hinanden på den ene eller den anden måde, altid i nærheden af hinanden, de delte altid alt. Det gjorde mig syg. Syg af jalousi.

Jeg vendte hovedet fremad igen og fokuserede på Mila, der havde det sjovt med en tilfældig fyr. Jeg tog en dyb indånding og gik mod hende. Måske kunne vi have det sjovt, vi behøvede ikke nødvendigvis at være der på en date, vi kunne være der som normale mennesker, selv venner.

Da jeg nåede hende, kiggede Mila op på mig og hendes smil forsvandt. Yeah, jeg vidste, at hun ikke kunne lide mig. Jeg bebrejdede hende dog ikke; jeg vidste, at jeg opførte mig som et røvhul. ”Undskyld,” fortalte jeg hende, så hun løftede et øjenbryn af mig. Drengen ved hendes side kiggede forvirret på os. ”Jeg var ikke sød mod dig før,” tilføjede jeg.

”Det siger du ikke,” kommenterede hun, og jeg kunne ikke gøre for det smil, der formede sig på mine læber. Jeg kunne godt lide hendes sarkasme; det var ret forfriskende. ”Og nu er du her af egen fri vilje. Det har ikke noget med Alex og hendes prædiken at gøre, vel?” jeg smilede, men følte den velkendte varme stige i mine kinder, der indikerede at jeg rødmede.

”Hun hjalp mig med at indse, at jeg var en idiot.”

”Igen, det siger du ikke…” ved det svar grinede selv drengen ved hendes sige og mine kinder brændte. Jeg følte mig helt forlegen igen, som om al selvtilliden, jeg havde opnået ved at være i bandet med drengene, bare var forduftet, og jeg var den samme gamle Zayn igen.

”Kan vi starte forfra?” spurgte jeg, virkelig ukomfortabel ved hele situationen. ”Plus, så slem var jeg heller ikke.”

”Nej, du var bare uhøflig og nægtede at give mig en chance. Det er ikke så slemt.” og mine kinder brændte endnu en gang. Når hun stillede det sådan op, lød det forfærdeligt. ”Men jeg tror på en chance til, plus, jeg forstår, hvorfor du opførte dig sådan.” hun tog et smugkig til, hvor Niall og Alex var, men jeg nægtede at kigge. Yep, hun kendte den egentlige grund til, at jeg var der, og hun kendte til Alex’ plan.

Mila kiggede på fyren ved hendes side, og han forstod vist, at der ikke var brug for ham mere, så han nikkede bare og forsvandt med et slapt træk på skuldrene. ”Nå men hej med dig, ukendte person. Jeg er Camila Green, men hvis du nogensinde kalder mig Camila, slagter jeg dig i din søvn. Så bare Mila, hvis du sætter pris på dit liv,” introducerede hun sig selv med en udstrakt hånd. Jeg lo, fordi det hele kom ud i sådan en sød og uskyldig tone.

”Godt at møde dig, jeg er Zayn Malik,” legede jeg med og tog imod hendes hånd.

”Oh, det navn får en klokke til at ringe. Er du fra det der boy band One Direction?” jeg kunne ikke lade være med at smile af hendes påtagede overraskede udtryk.

”Ja, jeg er Zayn fra One Direction. Vil du have en autograf?” svarede jeg kækt, så hun lo.

”Klart, jeg vil vædde med, at jeg kan sælge den senere,” kom det fra hende samtidig med et hurtigt løft på skuldrene.

Jeg blev med hende, og det var ikke så slemt. Hun gjorde en del grin med mig; det var utroligt, hvordan hun kunne finde noget at drille mig med i næsten alt, jeg sagde. Well, det var i virkeligheden nok ikke så svært, når man tilføjer, at jeg var en smule beruset, og ditto var hun. Da aftenen var ved at nå vejs ende, grinede vi af alting. Vi lignede sindssyge mennesker, men vi havde det så sjovt og for en gangs skyld, gjorde det mig ikke noget at se Niall og Alex være totalt forelskede i hinanden.

”Mila, du er så fuld! Og mojitos!? Du kommer så meget til at fortryde det her i morgen tidlig,” fortalte Alex den sorthårede pige, der støttede sig til mig, fordi hun stadig var flad af grin over noget, jeg havde sagt.

”Moni henter mig! Jeg skal bare lige ringe til hende… hvor er min mobil?” hun begyndte at mærke på alle sine lommer i sin søgen efter sin telefon. ”Fuck, hvorfor mister jeg altid den pokkers ting?” hun blev ved med at lede efter den, og jeg grinede af hende. ”Du vover på at grine af mig! Det her er seriøst! Jeg har brug for min mobil, ellers er jeg fanget her!”

”Kan du ikke hendes nummer? Du kan låne min mobil,” tilbød Alex. Hun var det tætteste man kom på ædru i vores lille gruppe den aften. Niall var ikke en skid bedre en Mila og mig.

”Klart, og jeg kan også huske alt, hvad jeg lærte på Uni sidste år.” hun sendte et tomt blik i Alex’ retning, og Alex modtog det med latter. ”Hvad tror du, jeg er? Plus, jeg kan ikke tænke med så meget alkohol i kroppen! Jeg har det, ring til mig, måske kan vi høre eller mærke den.”

Stadig grinende trak Alex sin egen mobil frem og ringede Milas nummer op. Mila bar sådan et seriøst udtryk, hun så så koncentreret ud, at jeg ikke kunne dy mig og klappede i hænderne så højt jeg kunne foran hendes ansigt. Hun sprang i vejret som en kat i en tegnefilm, og jeg brød ud i grin. ”Din idiot! Du kan ikke gøre sådan noget mod mig!” råbte hun, men jeg hørte hende knap nok over min egen latter. ”Åh, min mobil. Yay!” tilføjede hun og glemte alt om mig, og hvad jeg lige havde gjort, fordi hun fandt ud af, at hun sad på sin mobil.

Niall var ved at revne af grin over Mila, og selv Alex så temmelig underholdt ud over situationen. Jeg kunne ikke længere huske, hvorfor jeg var så imod hele idéen i starten. Jeg havde det så sjovt og trods mine følelser for Alex, kunne jeg stadig more mig med Niall og Alex siddende lige foran mig.

”Moniiiiiiii,” sagde Mila med mobilen mod sit øre og trak den sidste vokal ud. ”Ja, jeg ved det, men det er ikke sjovt, hvis man ikke drikker, når man er i byen.” Hun stoppede for at lytte til sin ven. ”Det er derfor, jeg har brug for dig! Kan du ikke, please, bebe, hente mig? Så vil jeg bage cupcakes til dig.” To sekunder gik før Mila udbrød: ”Yay! Jeg elsker dig.” Og så lagde hun på, som hun kiggede på os med et stort smil. Hun havde et meget flot smil, det var varmt og nuttet og venligt og det smittede af på andre. Jeg kunne godt lide hendes smil. ”Hun kommer og henter mig,” fortalte hun os og bed i sin underlæbe på en meget barnlig måde.

Så vi blev der, indtil hendes veninde ankom. Efter mange flere drinks og så meget mere latter, modtog Mila en besked, der tog hende lang tid at læse, eftersom jeg blev ved med at støde min skulder mod hendes for at distrahere hende. ”Stop! Moni siger, at hun er udenfor, og at hun ikke kommer ind. Så, jeg går nu.” Hun rejste sig, og i et øjeblik var det som om, hun var ved at falde, så jeg skyndte mig også at rejse mig og gribe fat i hendes albue. ”Jeg har det fint. Bare rolig. Jeg havde det sjovt, tak alle sammen!”

”Zayn, følg hende ude,” kommanderede Alex, og jeg nikkede. To fordrukne mennesker burde være bedre end et, ikke?

”Vent!” kaldte jeg efter hende, eftersom hun allerede var på vej ud af natklubben. Mila stoppede og kiggede en smule forvirret på mig, men til sidst trak hun bare på skuldrene. ”Jeg havde det virkelig sjovt her til aften. Undskyld igen for hvordan vi startede.”

”Yeah, det må være ret svært at pigen du kan lide, er sammen med din bedste ven,” kommenterede hun, så jeg blev helt anspændt. ”Men seriøst, du burde glemme hende. Det er ikke sundt, og det er så tydeligt.”

”Du aner ikke noget som helst om det!” vrissede jeg. Jeg havde lige mødt hende; hun havde ikke retten til at tale om det her.

”Det behøver jeg ikke. Jeg ser måden, du kigger på hende på, og måden hun kigger på Niall. Den eneste, der bliver såret her, er dig.”

”Og hvem skal jeg bruge til at glemme hende? Dig?” jeg vidste ikke, hvorfor jeg var så meget i forsvarsposition, men jeg kunne ikke gøre for det.

”Nej! Jeg er ikke en, du bare kan bruge til at komme over hende, eller hvad fanden det er, du tænker! Jeg er ikke en satans brik i det her dumme spil. Det er dit problem, ikke mit, så fuck af og lad mig være i fred. Okay?” snerrede hun tilbage, og jeg så virkelig vreden i hendes øjne og det sårede udtryk. Jeg tænkte på, om hun virkelig kendte til Alex’ plan. Måske var hun også bare blevet skubbet ind i hele denne situation. ”Du skulle bare ødelægge den her aften, ikke? Popstjerner… tror altid at alt handler om dem. Ugh!”

Hun sagde ikke andet, hun gik bare sin vej, efterlod mig der stadig forvirret og i færd med at spekulere over så mange ting på samme tid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...