Misconceptions ☯ Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg er træt af folks medlidenhed, af at alle ser mig som ’stakkels Zayn, der er forelsket i sin bedste vens kæreste’. Jeg ved, at det ikke er okay, og hvis det var nemt at glemme hende, havde jeg gjort det for længst. Men det er det ikke. Det eneste, jeg behøver, er tid, ikke folk der har ondt af mig og tvinger mig til at komme videre. Hvorfor kan de ikke forstå det? Jeg har bare brug for tid og én, der forstår.

8Likes
22Kommentarer
1827Visninger
AA

4. 2 ☯ Mila

”Moni!” skreg jeg, mens jeg stadig ledte efter min pokkers mobil. Hvor fanden havde jeg lagt den? ”Har du set min fucking mobil?” spurgte jeg min bedste veninde. Hun var på sit værelse, sikkert i gang med at læse eller sådan noget. Eller også havde hun travlt med at fangirle over en af de mange kendte, hun mente, at hun var gift med.

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var så nervøs, det var bare en date, en date Alex havde fået stablet på benene for mig med en fyr, jeg ikke anede den mindste smule om. Jeg håbede bare, at hun havde fundet en flink dude, hvis ikke, ville jeg slå hende ihjel senere. Jeg forstod stadig ikke, hvorfor jeg havde sagt ja til det, men her var jeg, i gang med at lede efter min pokkers telefon, så jeg kunne tage til den natklub, hvor jeg skulle møde Alex, hendes kæreste og hendes ven. Yep, jeg vidste godt, at hun datede den noget-så-berømte Niall Horan fra One Direction. For at være ærlig kunne jeg godt lide deres musik, men jeg vidste noget nært ingenting om dem. Der var en af dem, jeg godt kunne lide, og min bedste veninde havde fortalt mig, at hans navn var Liam, men han var optaget. Hun er mere fan af dem end mig.

Apropos djævlen, kom Móniren, aka Moni, gående ind på mit værelse med et gigantisk krus te. Hun smilede, hendes lange brune hår faldt over hendes skuldre og bryst i store krøller, og hendes fornøjede smil, der altid nåede hendes mørkebrune øjne, sad på hendes læber. ”Hvad har du nu mistet?” spurgte hun og tog en tår af sin drik.

”Min fucking mobil!” svarede jeg, lagde armene over kors og skød underlæben frem som en lille pige. Hun smilede og satte sit krus på mit natbord. ”Jeg aner ikke, hvor jeg har lagt den pokkers ting.”

”Fortæl mig noget, jeg ikke ved,” lo hun, som hun begyndte at lede efter min mobil. ”Du har sikkert glemt den i køleskabet igen,” mumlede brunetten, så jeg gispede. Det var kun sket én gang, og det var, fordi jeg var fuld, så det talte ikke.

”Du vil aldrig lade mig glemme det, vil du?” hun lo igen og kiggede på mig over sin skulder med et ondskabsfuldt smil.

”Nope. Det er det, man har venner for – til at huske alle de dumme ting, man har gjort.” Moni lagde sig på knæ og kiggede under min seng. Der havde jeg allerede ledt, så jeg vidste, at hun ikke ville finde noget.

”Jeg tror, at det her er et tegn på, at jeg ikke skal tage af sted. Jeg burde ringe til Alex og fortælle hende, at jeg ikke kan komme og-” en af mine tøjbamser blev kastet i hovedet på mig og afbrød mig i min sætning. ”Oi! Hvad skulle det til for?”

”Din dumhed. Du har fortalt både mig og Alex, at du gerne vil have en kæreste, og hun hjælper dig, så drop brokkeriet og de dumme undskyldninger. Det er bare en date; den tager ikke livet af dig. Hvordan regner du med at finde en god fyr, hvis du ikke går på nogen dates?” forhørte mine veninde sig, mens hun stirrede meget intenst på mig. Jeg rullede bare med øjnene.

”Jeg kender ikke ham her! Hvad hvis han er en psykopat, og han vil dræbe mig? Eller værre! Få mig bortvist!”

Moni lo af min Harry Potter reference, før hun svarede, ”Alex vil være i nærheden hele tiden og, for Guds skyld, du kommer til at være på en natklub ikke i en mørk gyde.” hun rejste sig og satte kursen mod mit badeværelse.

Vi delte en lejlighed, den var lille og hyggelig, og vi elskede den. Den havde to værelser, begge to med hver sit badeværelse, et lille køkken, og en stue og spisestue i et. Vi havde ikke mange møbler, men vi havde alt, hvad vi behøvede, og det var nok for os. Vi havde dog en masse bogreoler. Vi var ikke de slags piger, der behøvede tusindvis af ting for at være lykkelige. Giv os mad, internetforbindelse, en seng og bøger, og så ville vi ikke have brug for mere.

”Din idiot! Du efterlod den her!” skreg hun fra mit badeværelse, og jeg kunne mærke mine kinder brænde. Hun kom tilbage med min iPhone i hånden og et flabet smil klistret på læben. ”Nu har du ikke nogen undskyldning.”

”Hvorfor er det kun mig, der er tvunget til at tage på en blind date? Du vil også gerne have en kæreste!” protesterede jeg med en svag rynke i panden.

”Der er en forskel. Jeg venter på at David bliver skilt, så vi kan være sammen. Eller Tom. Hvem end der underskriver papirerne først. Og det er hvis jeg gerne vil blive i landet, jeg kunne også tage til USA og gifte mig med Zac Efron… eller Ryan Reynolds…” plaprede hun løs og gav mig min mobil. Jeg fniste og tænkte på hendes liste med folk, hun kunne gifte sig med. David Tennant, Tom Fletcher, Zac Efron og Ryan Reynolds, de var bare nogle af de mænd på listen. David og Tom var for øjeblikket gift. Hun græd endda de dage bryllupperne blev holdt.

”Jeg har også en liste, men jeg skal alligevel gå på en date.” Jeg krydsede armene. ”Min liste er endda længere end din! Det her er ikke fair.”

”Camila Green, stop med at brokke dig og tag så af sted til den natklub. De er der sikkert allerede. Du skal ikke lade dem vente.”

Jeg rakte tunge af hende, og hun smilede bare stort, som om jeg lige havde sendt hende et luftkys. Hun var en skør kvinde, men jeg elskede hende alligevel.

Jeg tog mine andre ting, mens Moni igen tog sit krus i sine hænder og forlod mit værelse, og så gik jeg ud til min bil på parkeringspladsen. Jeg håbede bare, at han i det mindste var lækker.

 

***

 

Jeg var mundlam. Han var ikke bare lækker – han var ubeskrivelig. Han var høj og muskuløs, hans hud var solbrun og hans hår og øjne mørke, han havde fristende, perfekt formede læber og meget maskuline ansigtstræk. Jeg kunne godt lide hans hår, selvom jeg normalt ikke ville kunne lide en fyr med sådan hår, men det passede ham så pokkers godt.

I starten da vores øjne mødtes, var det som om, det kildede overalt i min krop, og mit hjerte hamrede ved topfart. Hans blik var så intenst, og selv hvis jeg ønskede det, kunne jeg ikke lade som om, han ikke var der, som om han ikke stod og stirrede på mig. Jeg fokuserede på Alex, min veninde, der havde fået mig overtalt til at komme.

På det seneste var vi blevet ret gode venner. I løbet af det her semester var vi begyndt at mødes mindst en gang om ugen, bare for at snakke om forskellige ting. Vi havde mange ting til fælles, og vi var på mange måder ens, men alligevel så forskellige på andre, og fordi hun var så tålmodig og tolerant, kom vi ret godt ud af det med hinanden.

Hun introducerede mig for de to drenge, hun var kommet sammen med; den ene var hendes kæreste, Niall. En sød dreng med lyst hår og blå øjne, der åbenlyst var vild med den sorthårede pige – det var tydeligt på den måde, han kiggede på hende, som om hun var den eneste pige i verden.

Den anden dreng, ham der havde fanget min opmærksom, og som var ejeren af det intense blik, der gjorde mig så anspændt, var Zayn, og det var ikke før jeg hørte hans navn, at det hele sagde klik. Jeg kendte dem ikke, hvis jeg så dem på gaden, ville jeg ikke vide, hvem de var, men jeg hørte hans navn ind imellem, og Alex havde talt om dem en del gange. Niall, Liam, Louis, Harry og Zayn, de fem drenge der tilsammen var One Direction. Og min blind date den aften var en af dem.

Nu forstod jeg, hvorfor Alex ikke ville fortælle mig hans navn. Hun vidste, at hvis jeg havde vidst, at han var en del af det boy band, en kendis, ville jeg ikke have sagt ja. Jeg havde ikke noget imod kendte mennesker; jeg var bare for doven til at interessere mig for dem og alt der fulgte med dem.

Noget spøjst skete, da Alex introducerede mig, al intensiteten, der før fik mit hjerte til at banke, forsvandt og hans blik ændrede sig til et koldt et, som om jeg var alt ved en person, han ikke kunne fordrage. Jeg vidste ikke, hvad der udløste den bratte ændring, men på en måde, jeg ikke var klar til at acceptere, sårede det mig.

Jeg rakte ham min hånd, men han nægtede at tage den, og det irriterede mig. Hvis han ønskede at være uforskammet, så fint med mig. Det kunne jeg også være. Ingen havde fortalt mig, at jeg skulle være sød mod ham, og jeg ville i hvert fald ikke være venlig mod ham, når det var tydeligt, at han absolut ikke kunne lide mig. Så ville jeg give ham nogle grunde til at hade mig.  

”Så, er du også i det der boy band?” spurgte jeg ham med et løftet øjenbryn og hvilede mine albuer mod baren. Alex og Niall havde forladt os og stod nu på dansegulvet for at give os noget tid alene, men Zayn opførte sig stadig koldt og ligeglad, næsten hemmelighedsfuldt.

”Ja,” var hans svar, og jeg rullede med øjnene. Jeg ønskede bare at føre en samtale, fordi jeg ikke gad at kede mig til døde, men han hjalp ikke ligefrem. Jeg burde sikkert finde en anden at snakke med, for jeg kunne ikke drikke. Hvorfor skulle jeg også køre herhen? Måske kunne jeg ringe til Moni, og så kunne hun hente mig, og jeg kunne drikke, for ellers ville jeg dø af kedsomhed med en uvenlig fyr som Zayn.

”Har nogen nogensinde fortalt dig, at du er let at snakke med?” spurgte jeg ironisk og kunne mærke hans øjne på mig i et par sekunder. ”For hvis de har, løj de for dig.”

”Jeg har bare ikke lyst til at snakke. Det er det hele,” svarede han med sin kølige stemme. Ugh, hvor havde jeg bare lyst til at slå ham. Heldigvis havde jeg ikke Moni med; hun ville sikkert allerede have slået ham. Hun hadede når folk -ifølge hende- ikke behandlede mig rigtigt, og jeg ville vædde mit liv på, at hun ville finde Zayns måde at behandle mig på som et dårligt eksempel.

”Og jeg gider ikke kede mig. Hør, jeg gad heller ikke det her, men hvis jeg havde vidst at du var, well… dig, ville jeg ikke være kommet. Ikke for noget.”

Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn og en antydning af et smil, men han skjulte det hurtigt og kiggede væk. ”Det er i orden. Jeg sagde kun ja til det her, fordi Alex tryglede mig om det.”

Og der bemærkede jeg en anden ting ved Zayn, en så tydelig ting at jeg ikke forstod, hvordan jeg kunne have overset det siden begyndelsen. Han kunne lide Alex, ret meget. Måden hans øjne mildnede, da han sagde hendes navn, måden hele hans holdning ændrede sig, og hans smil blev varmere. Det var tydeligt, at han havde stærke følelser for hende, følelser Alex sikkert ikke kendte omfanget af.

Åh, det gav totalt mening! Ja, Alex holdt forfærdelig meget af Zayn, og hun vidste sikkert at Zayn havde følelser for hende, følelser hun ikke kunne gengælde, fordi hun elskede Niall –alle kendte til den sidste del–, så hun ønskede at gøre noget ved det, og måske ville det løse det hele, hvis han var sammen med en anden pige. Og i hendes øjne var jeg den pige.

Jeg vidste ikke, om jeg burde være rasende på hende eller bare glad og overrasket over, at hun kunne tro, at Zayn ville kigge og tænke på mig på den måde. Det var tydeligt, at han praktisk talt hadede mig, og at han bare ønskede mig så langt væk som muligt, og som om det ikke var nok, så var han hovedkulds forelsket i hende.

Alex’ plan var nyttesløs lige fra starten, og jeg burde sikkert have ondt af både hende og Zayn. Mest af ham fordi han ikke kunne få pigen, han ville have, og den samme pige ville have ham til at være sammen med en anden, én han ikke kunne være mere ligeglad med.

Well… jeg følte mig afvist. Jeg kunne ikke gøre for det, selvom jeg også var ligeglad med ham, gjorde det ondt på min stolthed, at han ikke engang overvejede mig, og at jeg fra starten bare var en del af planen om, at Zayn skulle komme over Alex. Jeg var ikke et stykke legetøj; jeg var ikke noget, de bare kunne behandle, som de havde lyst til. Jeg skulle tale med Alex om det og gøre det klart for hende, at jeg ikke ville være en del af det her spil.

Fuck det her lort. Jeg skulle have noget at drikke. Min blind date var vild med min veninde, og han virkede til at hade mig. Min veninde brugte mig bare. Moni havde bare at komme og hente mig senere, for jeg ville ikke sidde her og føle mig elendig, og hvis jeg forblev ædru, ville jeg ende sådan.

”Jeg skal have noget rom! Mojito, tak,” bad jeg bartenderen og besluttede mig for at ignorere Zayns blik, som jeg kunne mærke lå på mig. ”Du skal ikke kigge på mig, for jeg har ikke tænkt mig at dele, så du må selv bestille dine egne drinks,” din idiot, tilføjede jeg for mig selv.

”Det gjorde jeg ikke, og jeg er ligeglad med, hvad du gør.”

”Fint. Så lad mig være i fred, for dit ansigt irriterer mig lige nu,” snerrede jeg, ligeglad med at jeg selv var en idiot lige nu.

”Mit ansigt? Der er intet galt med mit ansigt,” brokkede han sig, og jeg vidste, at jeg havde ramt et svagt punkt, hvilket fik mig til at smile ondskabsfuldt.

”Åh, du skulle bare vide. Men jeg gider ikke at være led og fortælle dig, hvad der er galt med dit ansigt. Åh, se, min mojito!” jublede jeg, da bartenderen kom med min drink, mens Zayns kæbe næsten ramte jorden. Åh, hvor havde jeg lyst til at bryde ud i grin, men jeg blev nødt til at styre mig. ”Og nu må du have mig undskyldt, du er røvsyg at være sammen med, og jeg vil have det sjovt. Hej hej!”

Jeg ventede ikke på et svar, før jeg drejede om på hælen og lod mine fødder føre mig ud på dansegulvet, hvor jeg regnede med at finde bedre selskab end Zayn. 

 

Det skal lige nævnes, at Misconceptions blev skrevet i 2012/13, hvilket sommetider nok bliver ret tydeligt - forhåbentlig kan I bare ignorere det eller grine lidt af det, hæhæ ;-)

Det skal også siges, at jeg hverken ser eller læser Harry Potter, så jeg aner ikke om den joke gav nogen som helst mening. Sorry hvis den ikke gjorde!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...