Misconceptions ☯ Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg er træt af folks medlidenhed, af at alle ser mig som ’stakkels Zayn, der er forelsket i sin bedste vens kæreste’. Jeg ved, at det ikke er okay, og hvis det var nemt at glemme hende, havde jeg gjort det for længst. Men det er det ikke. Det eneste, jeg behøver, er tid, ikke folk der har ondt af mig og tvinger mig til at komme videre. Hvorfor kan de ikke forstå det? Jeg har bare brug for tid og én, der forstår.

8Likes
22Kommentarer
1827Visninger
AA

17. 15 ☯ Zayn

Vi var igen hjemme i England, og dagen efter skulle vi af sted til Harrys bungalow, hvor vi skulle tilbringe ferien sammen. Hvor Mila ville være i nærheden hele tiden. Jeg var ikke sikker på, hvorfor det gjorde mig så begejstret og nervøs på samme tid.

Som jeg pakkede til ferien, havde jeg kun én ting i tankerne: krammet jeg delte med Mila i lufthavnen. At kramme hende føltes så anderledes, men alligevel så velkendt, som om det var det mest normale i verden at have hende i min favn. Hun føltes så lille i mine arme, men jeg følte det virkelig, som om hun hørte til der. Var det overhovedet muligt? Var det normalt, at jeg følte sådan?

Det var svært at se Niall og Alex genskabe en klassisk filmscene i lufthavnen, men med et enkelt blik fra Mila, glemte jeg alt om dem, jeg glemte, hvor meget jeg ønskede at være i Nialls sko, og det eneste jeg kunne var at stirre på Mila, se hende være i Harrys arme og ikke mine. Nogle gange overraskede det mig, hvor jaloux jeg kunne blive på Harrys og Milas forhold. De virkede så tætte, og det var tydeligt, at de begge to holdt meget af hinanden, men kunne det ende i noget, der var mere end venskab? Det var utroligt, hvor meget det spørgsmål plagede mig, og jeg hadede, at svaret muligvis kunne være ja. Jeg hadede idéen om Mila og Harry sammen, jeg hadede den så meget.

Jeg var bange for, at jeg holdt for meget af Mila, og at jeg i så fald ville ende op i samme situation som med Alex. Hun ville vælge en anden frem for mig, og jeg ville ende op alene, mens jeg længtes efter noget – nogen, jeg ikke kunne have. Jeg ville ikke gennemgå det samme på ny.

Jeg sukkede og lynede min taske, før jeg satte mig i min seng. Jeg holdt mit hoved i mine hænder og rodede i mit hår som for at rive tankerne ud af mit hoved. Jeg kunne ikke lide en pige, der skulle gøre en indsats for at være flink mod mig; jeg kunne ikke lide en pige, der tydeligvis bedre kunne lide en af mine bedste venner. Det var bare ikke muligt. Alligevel pegede alt på, at det allerede var tilfældet.  

Jeg var bange for de kommende dage. Ja, jeg glædede mig, men jeg var også bange for, at tingene ville blive mere komplicerede for mig, at mine følelser for Mila ville blive flere og dybere, og at jeg ville ende op fanget i en værre situation.

Den eneste gode ting ved det her: Alex var det mindste af mine problemer lige nu.

Hvorfor var det, at når jeg fandt en pige interessant, kunne den pige altid lide en anden? Når der endelig var en, der virkelig fangede min opmærksomhed, en der kunne se den rigtige mig, hvorfor kunne den pige så ikke også lide mig? Først Alex, nu Mila. Jeg var seriøst et uheldigt svin.

 

***

 

”Zayn, er du klar?” Spurgte Louis fra stuen. Jeg sukkede, som jeg tog min taske, svang den over min skulder og forlod mit værelse.

Dagen var kommet, vi skulle til Harrys families bungalow, og jeg havde næsten ikke lukket et øje hele natten. Jeg havde så mange spørgsmål susende rundt i hovedet, så mange ’hvad nu hvis?’, at jeg bare ikke kunne lukke øjnene i. Og det var sjældent set hos mig, der elskede at sove. At sove havde altid været let for mig. Jeg var pokkers træt efter vores flyvetur, efter turen til USA og alligevel kunne jeg ikke sove; så jeg lignede en zombie, der lige var stået op af graven. Heldigvis skulle jeg ikke sidde bag rattet den dag, ellers ville Eleanor, Louis, Liam og jeg nok være kørt galt.

Jeg var så nervøs og bekymret og begejstret og stadig en smule bange for denne tur. Vi skulle tilbringe ti dage sammen, og jeg vidste, jeg havde bare denne følelse, at mange ting ville ændre sig, og jeg var ikke sikker på, at jeg var klar på disse ændringer.

”Jeg kommer,” råbte jeg, som jeg gik mod stuen hvor Liam, Louis og Eleanor ventede på mig. Vi havde delt os i små grupper, vi skulle køre i, og vi var den ene; Alex, Niall og Phebs var en anden, og Mila, Moni og Harry var den sidste, så vi ville have tre biler i løbet af dagene i Harrys bungalow.

”Mate, du ser forfærdelig ud,” sagde Louis, da jeg mødte dem, og jeg rullede bare med øjnene.

”Nå men tak da, mand. Da jeg vågnede i dag, var det med et ønske om, at en ville fortælle mig, hvor fucking godt jeg ser ud,” vrissede jeg af ham og så derefter deres chokerede ansigtsudtryk.

”Og tilsyneladende vågnede du også mega gnaven. Jeg håber, du falder i søvn i bilen,” svarede Doncaster drengen og ignorerede mig, som han vendte rundt og tog Eleanors hånd i sin egen, hvorefter han gik ud af min lejlighed.

”Er du okay?” Spurgte Liam, nærmede sig og lagde en hånd på min skulder. Jeg rystede svagt på hovedet med lukkede øjne, før jeg svarede.

”Jeg sov ikke så godt i nat. Jetlag, tror jeg,” fortalte jeg ham, og han kiggede mistænkeligt på mig i nogle sekunder.

”Hvis du siger det. Jeg havde også en dårlig nat af samme grund. Jeg hader tidsforskelle. Godt at Louis kører, hva’?” Jeg smilede, for han havde ret, det var helt bestemt en god ting. Liam så også træt ud som sædvanlig, når vi kom hjem fra USA eller et andet land med stor tidsforskel. Jetlag er noget lort.

Vi gik ud af min lejlighed, og jeg låste døren. Da vi havde forladt bygningen, sad Louis og Eleanor allerede i bilen, så vi lagde vores bagage om bagi og skyndte at sætte os ind. ”Undskyld, Louis. Jeg havde bare en dårlig nat,” sagde jeg til Louis, og han kiggede på mig gennem bakspejlet i et par sekunder, før han smilede.

”Det er okay, jeg har vænnet mig til, at du er muggen. Jeg elsker dig stadig på trods af det,” svarede han med et stort smil, så jeg lo lidt. Så muggen var jeg heller ikke, han – og de andre drenge – kunne bare godt lide at overdrive det, ligesom de kunne med så mange andre ting om hinanden.

Han startede bilen, og snart var vi på vej til Harrys bungalow. De andre var sikkert meget tættere på vores destination, men jeg kunne bare ikke komme ud af sengen. Jeg faldt endelig i søvn ved sekstiden, og vi skulle op klokken otte.

Så træt som jeg var, faldt jeg i søvn, og det samme gjorde Liam. Vi lænede os lidt op ad hinanden, og jeg åbnede først mine øjne, da Eleanor forsigtig ruskede lidt i os. ”Drenge, vi er her. Vågn op,” hørte jeg hendes blide stemme, og jeg jamrede lidt som svar. Jeg var stadig træt. Jeg hørte hende fnise. ”Kom nu, de venter på os. I kan ikke blive her. Louis er allerede indenfor sammen med de andre,” prøvede hun igen. Hun fik endnu en gang den samme reaktion fra mig, men Liam bevægede sig, og eftersom vi lå op ad hinanden, rykkede han også på mig. Irriterende Liam!

”Ikke endnu. Mere søvn. Jeg har brug for. Nej,” mumlede jeg usammenhængende, og skubbede Liam væk, fordi han var så led.

”Zayn, let din pokkers røv og kom med ind nu,” hørte jeg, og det var ikke Eleanors rare stemme, det var en mere bestemt, men alligevel feminin stemme, og jeg kunne godt genkende den. Det var Moni. ”Mila siger, at jeg ikke må spise nogle cupcakes, før vi alle sammen er i køkkenet, og alle sammen inkludere også dig, så nu går du indenfor, eller også slæber jeg dig ind!”

Det var hverken truslen, eller det at hun nævnte cupcakes – hvilket næsten kunne få alle os drenge til at bevæge os, fordi Milas cupcakes var himmelske – men Milas navn, der fik mig til at slå øjnene op. Selvfølgelig. Harrys bungalow betød, at Mila også var her.

Var det normalt for en dreng at mærke knuden i hans mave stramme så meget? Jeg vidste ikke, hvad jeg forventede, eller hvorfor jeg var så urolig, men jeg kunne bare ikke gøre noget ved det mere.

Moni stod uden for bilen ved siden af Eleanor, der stadig fniste. Liam var ikke til at se, så jeg vidste, at de ventede på mig, kun mig. Jeg strakte mig og steg ud af bilen, mens Moni stadig holdt øje med mig, angiveligt i tilfælde af at jeg ville falde i søvn igen.

”Jeg er vågen, og jeg kommer nu. Tag det roligt,” fortalte jeg brunetten, som jeg begyndte at gå mod huset.

”Vi taler om cupcakes, Malik. Man skal ikke komme imellem mig og cupcakes, er det forstået? Gå. Hurtigere. Det ville faktisk være bedre, hvis du løber.”

Jeg grinede bare af den fjollede pige og satte farten lidt ned, bare for at irritere hende. Hun fnyste, og kort efter kunne jeg mærke hendes hænder mod min ryg, der skubbede mig, så jeg blev tvunget hurtigere fremad. Vi gik ind i køkkenet med Moni, der stadig skubbede mig og en fnisende Eleanor, der fulgte efter.

”Ha! Du skylder mig ti pund, Harry!” Råbte Mila, da hun så os. ”Jeg sagde jo, at Moni ville slæbe ham herind.” Hendes brune øjne mødte mine, og hendes smil var så oprigtigt, at jeg for første gang ikke følte, at hun blev nødt til at tvinge sig selv til at være sød mod mig. ”Hej med dig, sovetryne. Du er svær at vække, hva’?” Kom det fra hende, mens hun åbnede en boks. Moni var straks henne ved hende med store øjne, og hun lignede en hvalp, der ventede på dens mad.

”Dårlig nat. Jeg havde brug for at sove,” svarede jeg.

”Løgner. Du sover som en sten, og det kræver en hel hær at vække dig,” blandede Harry sig, så jeg stirrede morderisk på ham. Det satte mig ikke i et godt lys.

”Søvn er godt. Lad ham være,” svarede Mila, og jeg spærrede meget overrasket mine øjne op. Den sorthårede pige kiggede op på mig og sendte mig et ærligt smil. ”Cupcake? Lad os fejre, at vi alle nåede frem uden nogle ulykker, og at vi ikke farede vild. Det sidste er til ære for mig.” Moni grinede og lavede high-five med Mila, og jeg spekulerede på, hvor ofte de to farede vild, siden de fejrede det på den måde.

Det spørgsmål førte til en masse andre. Det gik op for mig, hvor lidt jeg vidste om Mila, og jeg ønskede at ændre på det. Jeg ville vide alt om hende. Jeg rystede på hovedet for at skubbe tankerne til side, jeg gad ikke forsvinde dybere i det spørgsmål. Ikke endnu.

”Selvfølgelig,” svarede jeg, som jeg så Moni tage den første cupcake. Den pige havde seriøse problemer.

Snart havde vi alle sammen fået en cupcake og noget at drikke som starten på vores ferie. Alle virkede så begejstrede og glade og klar på at have det sjovt. Ja, vi så trætte ud, men man kunne også se, at alle var i godt humør.

Efter det skulle vi fordele værelserne. Vi blev nødt til at dele. Harry og jeg var på et værelse, Liam og Niall på et andet, Louis og Eleanor sammen, Phebs og Alex, og så delte Moni og Mila et. Niall brokkede sig, fordi han ikke fik lov til at dele med Alex, men hans kæreste ville ikke lade sin veninde i stikken, så han måtte bare bide det i sig.

Vi pakkede vores ting lidt ud og, utroligt nok, blev jeg først færdig, så jeg gik nedenunder for at tage en øl i køkkenet, og der fandt jeg hende i færd med et telefonopkald.

”Yeah,  yeah. Bare rolig, det skal nok gå,” hun stoppede for at lytte til personen i den anden ende. ”Ja. God fornøjelse, pas på jer selv. Vi ses efter nytår. Hej hej.” Det overraskede mig, hvor kølig hun var. Jeg vidste ikke, hvem hun talte med, men det så ikke ud som om, hun ønskede at føre den samtale. Mila vendte sig rundt og fik øje på mig, og hendes blik viste tydeligt, at hun fik et chok. ”Zayn,” sagde hun, mens hun stadig kiggede på mig. ”Jeg hørte dig ikke.”

”Jeg er lige kommet. Øl,” forklarede jeg, og hun nikkede. ”Hvis du ikke har noget imod, jeg spørger, hvem talte du så med?” Spurgte jeg og gik hen til køleskabet for at tage en øl.

”Det gør mig ikke noget. Øhm, bare min mor,” svarede hun, så jeg blev endnu mere chokeret. ”Jeg må heller hjælpe Moni.”

Jeg nåede ikke at sige mere, før hun gik sin vej, og jeg blev stående i køkkenet og spekulerede på, hvad der foregik mellem hende og hendes familie. Hun lød virkelig som om, hun ikke gad snakke med sin mor, men hvorfor dog? Hvad var der galt? Jeg ville gerne kende svaret på alt det, men allermest ønskede jeg bare at være der for hende, hvis hun havde brug for mig, at lytte til hende, hvis hun ville tale om det. Jeg ønskede, at hun stolede på mig og ville fortælle mig, hvad end der foregik med hendes familie. 

 

Så er deres juleferie startet. Hvornår starter jeres? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...