Misconceptions ☯ Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg er træt af folks medlidenhed, af at alle ser mig som ’stakkels Zayn, der er forelsket i sin bedste vens kæreste’. Jeg ved, at det ikke er okay, og hvis det var nemt at glemme hende, havde jeg gjort det for længst. Men det er det ikke. Det eneste, jeg behøver, er tid, ikke folk der har ondt af mig og tvinger mig til at komme videre. Hvorfor kan de ikke forstå det? Jeg har bare brug for tid og én, der forstår.

8Likes
22Kommentarer
1812Visninger
AA

15. 13 ☯ Zayn

Var det for meget forlangt? Var det for meget at bede om en, der bedre kunne lide mig? Var det for meget at ønske at være noget specielt for en anden? Det mente jeg ikke selv, men det virkede sådan. Det var altid sådan. Jeg vidste, at jeg ikke kunne få Alex, men jeg ønskede at en skulle se på mig, som hun så på Niall, eller at en smilede til mig, som Belle smilede til Dan, eller en ligesom Phebs, hvis ansigt mildnede, når hun tænkte på Liam. Men i stedet for det havde jeg en, der næsten ikke kunne udstå mig, en der tvang sig selv til at være venlig, en der tydeligvis fortrak Harry og Liam frem for mig.

Ja, Mila var flink i lufthavnen, inden vi tog af sted, men det var tydeligt at, de smil, hun sendte mig, ikke var lige så ærlige og store, som dem hun sendte, for eksempel, Harry. Jeg sagde ikke, at jeg ønskede, at Mila havde et crush på mig eller noget i den dur, jeg ønskede bare, at en kunne lide mig bedre, og det ville være fantastisk, hvis det var hende, en der var så ærlig som hende, en der var så anderledes som hende, en der var så selvstændig som hende, en der kunne se den rigtige mig; men hun kunne ikke lide den rigtige mig, som hun kunne se. Jeg vidste, jeg vidste udmærket, at hun kunne se gennem mig og den facade, jeg viste verden, af en eller anden grund kunne hun virkelig se mig. Det havde hun kunne, siden vi mødtes første gang, hun kunne se, hvor meget jeg ønskede Alex, uden at jeg fortalte hende noget som helst.

Var jeg jaloux på Harry og Liam, der så ud til at være så tætte med Mila? Ja, for fanden. Jeg kunne ikke gøre for det, og jeg kunne ikke lyve for mig selv og påstå, at jeg ikke var. Bitterheden, der løb i mine årer, var tilsvarende den, der for gennem mig, hver gang jeg så Niall og Alex sammen. Jeg ønskede, at jeg kunne kramme Mila lige så let, som Liam kunne. Jeg ønskede at grine med hende, som Harry gjorde, jeg ønskede at ringe til hende og tale med hende hver dag, som Harry gjorde. Jeg ønskede at være hendes ven.

Ønskede jeg mere end det? Måske. Jeg var endnu ikke sikker, jeg vidste bare, at jeg ikke ville have hende til at have noget imod mig.

”Er du okay, mate? Du ser nedtrykt ud…” kommenterede Niall med en pose chips i hånden.

Jeg kiggede på den lyshårede dreng og prøvede at smile. Vi skulle være i USA i en måned, vi havde endnu ikke været der i to timer, og jeg ville allerede hjem. Jeg ville have ferien til at starte med det samme. Det var første gang, jeg ikke var begejstret over at være i USA, og jeg overvejede, om det havde noget med Mila at gøre. Hvor meget påvirkede hun mig? Hvorfor kunne jeg ikke lade være med at tænke på hende?

”Yeah, jeg tænkte bare,” svarede jeg, og han kneb øjnene lidt sammen, som om han prøvede at se mere, end jeg viste. Han tog endelig en plads ved mine side, og jeg smilede ved tanken om, at Liam blev nødt til at skifte sæde, selv hvis han ikke gad.

”Hvad tænkte du på?” Spurgte han, hvorefter han proppede en håndfuld chips i munden. ”Eller skulle jeg sige hvem? Jeg så dig tale med Mila.” Han løftede et øjenbryn og smilede fjoget. Jeg følte mig øjeblikkeligt utilpas, fordi jeg ikke kunne lide, at folk spurgte mig, hvem jeg tænkte på, når jeg ikke var sikker på mine følelser for den person. I det her tilfælde: Mila.

”Seriøst, det er lige meget,” insisterede jeg, men jeg vidste, at Niall ikke købte den.

”Kan du lide Mila? Jeg mener det seriøst. Jeg fortæller ikke drengene noget, jeg vil bare gerne vide det,” sagde han, og denne gang vidste jeg, at han var seriøs, jeg forstod det egentlig spørgsmål bag hans ord. Han ønskede at vide, om jeg endelig var kommet over Alex. Han ønskede at vide, om jeg stadig havde følelser for hans kæreste.

Havde jeg stadig følelser for Alex? Ja, selvfølgelig havde jeg det. Man kunne ikke bare glemme en person på et par dage. Forskellen lå i styrken af mine følelser for hende. Det var ikke længere Alex, jeg konstant havde i tankerne, selvom jeg stadig ville ønske, at hun var min, var det ikke det samme mere, og det var formentligt på grund af Mila, fordi den lavere pige nu havde invaderet mit hoved.

”Ærligtalt, så ved jeg det ikke,” svarede jeg og så ned på mine hænder, der var placeret i mit skød. ”Jeg tænker på hende uafbrudt, men jeg ved ikke, om det er, fordi jeg kan lide hende, eller om det er, fordi jeg ikke kan komme over det faktum, at hun ikke kan lide mig. Jeg ved ikke, om det bare er mine stolthed, eller om det er noget andet.”

Det kunne være mit sårede ego, for en af de ting, jeg tænkte mest på, var, hvorfor hun ikke kunne lide mig, og hvad jeg kunne gøre for at ændre på det. Jeg vidste ikke, om jeg tænkte på det, fordi jeg ville have Mila til at kunne lide mig, eller fordi jeg ikke kunne lide tanken om, at nogen havde noget imod mig. Jeg var ikke forfængelig, det kunne jeg ikke være. Hvis jeg var, havde Mila al ret til at hade mig. Jeg ville også hade mig. 

”Ved du, hvad Alex synes? For hun taler en del om dig på det seneste,” kommenterede han med et voksende smil, som altid når han talte om Alex. Selvom jeg ønskede at være sammen med Alex, havde hun det bedre med Niall, hun gjorde ham så latterligt glad, og jeg ønskede at se min bedste ven glad.

”Hvad?” Spurgte jeg og smilede også selv.

”Hun fortalte mig, hvorfor hun planlagde den date for dig og Mila. For det første elsker hun hende og siger, at Mila er en fantastisk pige, men hun siger også, at Mila er præcis, hvad du behøver. Jeg er ikke sikker på det, og da jeg spurgte, hvad hun mente, sagde hun bare, at hun vidste bedre, og at jeg blev nødt til at stole på hende, fordi hun kunne se noget, jeg ikke kunne. Sommetider kan Alex lide at tale i gåder og forvirre mig,” afsluttede han, så jeg klukkede lidt. Ifølge mig var det ikke noget specielt ved Alex, men bare kvinder som helhed, at tale i gåder for at forvirre os mænd.

Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på, hvad Alex mon så, og hvorfor hun mente, at Mila var, hvad jeg behøvede. Men det beroligede mig en lille smule, at hun arrangerede den blind date, fordi hun i sandhed troede på, at vi kunne være et par, og ikke bare fordi hun havde medlidenhed med mig og ville have mig til at møde en, så jeg kunne glemme hende.

”Ikke kun dig, min ven. Hun forvirre også mig! Hvordan skal jeg kunne vide, hvad hun mener med det? Hvorfor ville Mila være, hvad jeg behøver?” Spurgte jeg Niall med et smil.

Den lyshårede dreng grinede ad mig, som han åd flere chips. ”Måske finder vi snart ud af det, ikke? Vi skal trods alt også tilbringe vores ferie med Mila, og måske kan vi få Alex til at tale.”

Og lige der ønskede jeg igen, endnu mere, at de fire uger ville flyve af sted. Jeg ønskede, at vi allerede var i Harrys bungalow.

 

***

 

”Det var fandeme fedt!” Råbte Louis, som vi alle trådte ind i tourbussen, og jeg blev nødt til at indrømme, det havde været en fantastisk koncert den aften.

Vi havde været i USA i over tre uger, der havde været et par shows i nogle byer, men det vi lavede mest af var interviews, og det havde været godt indtil videre, men jeg ville stadig gerne hjem.

Jeg tog plads på den polstrede bænk i det lille køkken i bussen, og ved siden af mig sad Harry med sin iPhone i hænderne, han sms’ede, og jeg ville gerne se, om det var Mila, han skrev med. Det ville være meget ufølsomt af ham, tidsforskellen taget i betragtning. ”Hvem skriver du med, Hazza?” spurgte Liam, og jeg takkede ham indvendigt for at stille det spørgsmål, jeg ønskede svar på.

”Mila,” svarede han, så vi alle spærrede øjnene op.

”Burde hun ikke sove nu?” spurgte Niall og tjekkede sit ur. Det var den eneste grund til, han ikke ringede til Alex.

”Præcis – ’burde’. Hun læser til en eksamen og fortalte mig, at hun ikke skulle sove i nat, så hun gav mig lov til at skrive til hende, så jeg kunne hjælpe med at holde hende vågen,” forklarede den krølhårede dreng. ”Hun siger, at hun ligner en zombie, og at Moni mumler ’hjerner, hjerner’, og at hun er ved at blive bange,” tilføjede han bagefter grinende. Selv jeg grinede af det, jeg forestillede mig Moni gå rundt og spille zombie bare for at skræmme Mila.

Jeg hørte pludselig den karakteristiske lyd af et kamera, der tager et billede, og så Harry le. ”Og nu kan hun se, hvor svedige vi er efter en koncert,” kom det fra ham, og jeg fik lyst til at kaste noget efter ham. Vi var ulækre. ”Hun sagde, at vi har brug for at tage et bad,” blev han ved med at informere os, og jeg overvejede, hvorfor han gjorde det. ”Og tak Loki at hun ikke er her, for hun har ikke lyst til at vide, hvor slemt vi lugter.” Niall lugtede sig under armen og rynkede på næsen.

”Tak Loki,” mumlede ireren, før han forlod en smågrinende Liam og gik mod badeværelset.

Harry rejste sig uden et ord og var hurtigt tilbage med sin computer. ”Skype,” var det eneste han sagde, og jeg blev bare stående og så ham logge på Skype og ringe Mila op. Jeg vidste ikke, at de også skypede.

Jeg kunne ikke gøre for bitterheden, der igen boblede i mit blod, jaloux på det tætte bånd de havde opbygget, selv når vi var i et andet land.

Snart ændrede hendes billede sig, og jeg kunne se hende, sorte pose under hendes øjne, hendes hår der faldt over hendes skulder i næsten ikkeeksisterende krøller og et udmattet smil på hendes læber. ”Hej med dig, Mr. Styles,” sagde hun, før hun bemærkede mig ved siden af Harry. ”Oh, Zayn… lang tid siden, huh? Hvordan har du det?” Hendes smil var ærligt, og hun virkede ikke, som om hun ønskede, at jeg ikke var en del af hendes video-opkald med Harry, men måske var det bare, fordi hun var for træt.

”Jeg er ikke lige så træt som dig, ser det ud til,” svarede jeg, så hun grinede tørt. ”Er du okay?”

”Jeg har læst alt for meget, men jeg er næsten færdig. Jeg kommer til at sove hele vejen i gennem vinterferien, jeg sværger!”

”Åh nej, du gør ej! Du kommer til at slappe af, men vi skal lave så mange andre ting, og du skal være vågen ved de fleste,” sagde Harry, så Mila kiggede på ham med et løftet øjenbryn.

”De fleste? Harry, hvad mener du med det?” Spurgte hun, hvilket jeg også ønskede at vide.

”Du får at se,” blinkede han, ”vi er snart tilbage i England, og vi kommer til at have det så sjovt hjemme hos mig. Det bliver din bedste ferie nogensinde, det lover jeg.”

”Det håber jeg. Jeg er virkelig træt.” Og jeg troede hende, hun virkede virkelig, som om hun kunne falde i søvn når som helst, og jeg følte en trang til at være hos hende, kramme hende og vugge hende i søvn, og bagefter bære hende ind i seng og blive oppe hele natten for at holde øje med hende. Jeg havde det, som om jeg blev nødt til at passe på hende, selvom jeg vidste, at hun sagtens kunne sørge for sig selv.

”Bare rolig, det er næsten ovre. Du kan sagtens!” Støttede Harry hende, og jeg smilede, håbede på at det også opmuntrede hende.

”Go Mila!” Råbte Liam og sluttede sig til os i video-opkaldet. ”Du kan godt, du kan godt,” gentog han syngende, og Harry deltog også. Til sidst sang jeg også med, og jeg så Mila rødme og smile forlegent.

”Tak,” sagde hun. Hun så genert, men på samme tid også så glad ud, og jeg smilede stolt af mig selv. ”I tre bliver de første, der hører min karakter,” lovede hun.

”Hey! Jeg er altid den første, der får din karakter at vide!” Hørte vi én råbe i baggrunden. Det måtte være Moni. ”Du udskifter mig med lækre drenge! Det er ikke fair! Det er ikke min skyld, at jeg er født som kvinde!” Vi brød ud i grin over den kommentar, og kort efter dukkede Moni op i billedet og krammede Mila, mens hun lod som om hun græd. ”Hvorfor, Mila, hvorfor? Jeg troede, at du elskede mig mest!”

”Jeg undskylder for min ven. Hun opfører sig endnu mere sindssygt, når hun er i søvnunderskud,” grinede Mila og gengældte brunettens kram. ”Selvfølgelig elsker jeg dig mest, Moni. Ingen lækker dreng kunne ændre det.”

Måske var det fjollet af mig, men jeg smilede stort, da jeg hørte hende kalde os lækre drenge. Hun fortalte mig det ikke, men det var underforstået.

”Oh God, vi har brug for den vinterferie snarest,” kommenterede Mila og kiggede på os gennem skærmen.

”Det er snart slut,” lovede Liam. ”Semesteret er snart slut, I kan sagtens klare det, begge to.”

”Og semesterets ende betyder også, at vi kommer tilbage!” Udbrød Harry begejstret. ”I skal ikke savne os for meget.”

”Jeg lover ikke noget,” sagde Mila stadig grinende med Moni, der stadig gemte sit ansigt i hendes bryst. Måske faldt hun i søvn.

Mens jeg så på dem på skærmen, gik det op for mig, hvor meget jeg ønskede at være hjemme. 

 

Andet update i den her uge, jeg har overgået mig selv. Hvad synes I? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...