Misconceptions ☯ Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2014
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
Jeg er træt af folks medlidenhed, af at alle ser mig som ’stakkels Zayn, der er forelsket i sin bedste vens kæreste’. Jeg ved, at det ikke er okay, og hvis det var nemt at glemme hende, havde jeg gjort det for længst. Men det er det ikke. Det eneste, jeg behøver, er tid, ikke folk der har ondt af mig og tvinger mig til at komme videre. Hvorfor kan de ikke forstå det? Jeg har bare brug for tid og én, der forstår.

8Likes
22Kommentarer
1813Visninger
AA

3. 1 ☯ Zayn

”Kom nu, Zayn. Det skal nok gå fint!” bad hun, så jeg sendte hende himmelvendte øjne, som jeg gik mod køkkenet. Niall var lige bag os med sit smørrede smil klistret til sit ansigt, tydeligvis fornøjet over hele situationen. Jeg ville bare ligge i min seng og sove hele aftenen.

Jeg var træt, vi havde haft mange interviews den dag plus et par små optrædener, og sådan nogle ting udmattede mig virkelig. ”Alex, jeg har sagt det til dig. Jeg gider ikke i byen i aften, og jeg er bestemt ikke i humør til en blind date.”

”Men du vil elske hende! Hvordan kan du bare afslå uden overhovedet at give hende en chance? Du ved ikke, hvor svært det var at få hende til at sige ja. Please!” tiggede den sorthårede pige endnu en gang. Vandet i kedlen kogte allerede, og jeg ville bare have min te.

Alex og Niall, det glade par, var i min lejlighed for at prøve at overtale mig til at tage med til en eller anden ny natklub, hvor jeg skulle møde en af Alex’ venner. En pige hvis navn jeg ikke kunne huske; ikke at jeg lyttede, da Alex fortalte mig om hende. Hver gang, hun snakkede til mig, gjorde jeg mit bedste for ikke at kigge hende i øjnene eller at være for tæt på hende. Hun var Nialls kæreste, og det var tydeligt, at de var vilde med hinanden. Jeg havde intet at gøre mellem dem, og jeg vidste, at jeg blev nødt til at glemme Alex, komme mig over alle mine følelser for hende, men det var lettere sagt end gjort. Vi kom så godt ud af det med hinanden, vi havde så mange ting til fælles, hun var så smuk, så sjov, så klog, og så utrolig, og jeg ønskede hele tiden at være Niall, jeg ønskede at være den, der kyssede hende, den, der kunne kramme hende uden nogen bekymringer.

Der var gået et par måneder, siden jeg havde mødt Alex og nej, mine følelser var ikke lige så stærke som før. Jeg accepterede, at hun aldrig ville elske mig på den måde, men jeg kunne stadig lide hende.  

”Jeg har sagt det til dig. Jeg gider ikke i byen,” gentog jeg sukkende, men jeg kunne mærke hendes hånd om min arm, hendes grønne øjne prøvede at fange mine.

”Please, vil du ikke nok?” prøvede hun endnu en gang med sine hundeøjne, som jeg bare ikke kunne sige nej til. Jeg stønnede, og et grin kom fra Niall, der var på vej mod mit køleskab for at finde noget lækkert. ”Jeg lover, at det bliver sjovt. Hun er utrolig! Jeg holder virkelig af hende, og jeg er sikker på, at du også vil elske hende. Du kan endda tale om tegneserier med hende!”

Jeg rullede med øjnene, jeg vidste, at jeg var snøret, jeg kunne ikke sige nej til Alex, selv hvis jeg prøvede. Jeg havde virkelig ikke lyst til at tage på den blind date med den navnløse pige, og jeg havde i hvert fald heller ikke lyst til at se Niall og Alex sidde at kysse eller opføre sig helt forelskede, men Alex var stædig, hun ville aldrig godtage nej som et svar.

”Okay,” stønnede jeg, så hun bogstavelig talt begyndte at hoppe af glæde. Hun klappede endda, som om det var noget af det bedste, jeg nogensinde kunne have sagt. Hun var så speciel. Nogle gange kunne hun være en meget stærk og selvstændig kvinde, og det næste øjeblik var hun som et barn, og efter det var hun en meget skrøbelig pige, der behøvede dig, mere end hun ville indrømme.

Hvem kunne hun introducere mig til, der kunne være bedre end hende? Hvem kunne holde mig underholdt ved bare at tale om hvad som helst, hvis det ikke var hende?

Jeg gav mig selv en mental lussing. Sådan skulle jeg ikke tænke. Hun var Nialls; jeg kunne ikke have den slags følelser for hende. Jeg blev nødt til at begrave dem dybt, så ingen kunne vide noget om dem. Drengene vidste, at jeg havde ’et crush’ på Alex, men de troede, at jeg var fuldstændig ovre det, hvilket jeg overhovedet ikke var, men jeg lod som om, jeg bildte dem ind at jeg var kommet over hende, at jeg ikke havde den slags følelser for hende mere, og selv Alex troede på det. Den eneste, der virkelig kendte til det her, var mig.

”Men jeg lover ikke, at jeg vil være sød mod din ven,” advarede jeg hende, og hun så rent faktisk såret ud.

”Men Mila er fantastisk! Du bliver nødt til at være sød mod hende, ellers dræber hun mig. Vil du gerne se mig død?” de pokkers hundeøjne igen. Well, i det mindste vidste jeg så, at hendes navn var Mila. ”Hun er lille, men hun har et problem med sin vrede, og hun har den her veninde, som jeg er ret sikker på, kan finde ud af at slå fra sig. Zayn!” hvinede hun.

Jeg lo, for hun overreagerede sikkert bare, så jeg ville føle mig tvunget til at opføre mig ordentligt. Men jeg kunne ikke være flink mod hende, selv hvis denne pige var virkelig fantastisk. Jeg vidste, at Alex kun planlagde hele den her blind date, fordi hun havde ondt af mig. Hun havde det stadig dårligt over, at hun ikke gengældte mine følelser. Hun havde det dårligt over, at jeg elskede hende, men hun elskede Niall. Måske vidste hun, at jeg stadig havde følelser for hende, og det her var hendes måde at hjælpe mig med at glemme hende. Og den idé hadede jeg. Jeg ville ikke have hendes medlidenhed. Jeg vidste, at vi ikke kunne være kærester, men jeg ønskede, at hun i det mindste var min ven.

”Jeg vil gøre mit bedste. Hvis hun stadig vil have sin veninde til at dræbe dig, så fortæl mig det, og vi kan hyre nogle bodyguards til dig,” drillede jeg hende, krammede hende kort og kyssede hende i panden.

”Niall! Fortæl ham, at han bliver nødt til at være sød!” protesterede hun og kiggede på sin kæreste. Den blonde, irske fyr smilede bare, stadig meget underholdt af situationen, og så trak han på skuldrene.

”Jeg vil virkelig gerne beholde min kæreste, Zayn. Kan du ikke, please, være sød mod Mila, så Alex ikke kommer i fare?” bad Niall pænt og tog en bid af en pizzarest, han havde fundet i mit køleskab. Jeg tror, at jeg havde haft den pizza i et par dage. Åh, den dreng, altså…

Jeg rystede bare på hovedet og lod Alex gå, hun skyndte sig hen til den lyshårede dreng og svang sine arme om hans liv, før hun stillede sig på tæer og tog en bid af pizzaen. Ugh, de to kunne spise hvad som helst. ”Gør dig klar, vi tager af sted om en time,” fortalte hun mig, mens hun stadig tyggede på maden i sin mund.

Jeg nikkede og forlod køkkenet for at tage et bad og skifte tøj. Jeg vidste ikke, hvor denne nye natklub lå, og om der ville være mange mennesker, men jeg ville altid se ordentlig ud, og det tog tid.

 

***

 

At føle mig som det tredje hjul var ikke ligefrem noget, jeg holdt af, og af den grund var jeg allerede i et dårligt humør. Ingen af vores andre venner havde lyst til at tage med, og jeg hadede dem for bare at efterlade mig alene med det glade par og den her pige, Mila. Det efterlod mig uden en grund til at undgå hende. Jeg havde det som om, det ville blive en dårlig aften.

Alex så så glad ud, og det samme gjorde Niall. Men han så altid glad ud, når hun var i nærheden. De havde et fantastisk forhold. Ja, de skændtes sommetider, men de blev hurtigt venner igen. De brugte så meget tid sammen, som de kunne. Når vi var udenbys, talte de i mobil mindst en time hver dag. Men de lød aldrig alt for cheesy, Alex var trods alt ikke den klæbrige type –noget af det jeg allerbedst kunne lide ved hende- og de snakkede en del, fordi de også var bedste venner. Når de talte over telefonen, var det meste, man kunne høre, deres grin.

Jeg ønskede at have noget som det, de havde.

Et suk undslap mine læber, som vi trådte ind på natklubben. Den var helt ny, og ikke mange kendte til den. Og det bedste af det hele? Paparazziene vidste ikke, at vi var her, så Alex var virkelig glad og opførte sig totalt ubekymret. Medierne kendte til Niall og Alex, men for det meste lod de hende være, både fordi hun ikke var kendt, og fordi hun prøvede at undgå alt, hvad der havde med pressen at gøre. Den eneste grund til at folk kendte til hende var, at hun datede Niall Horan fra One Direction.

”Hvordan har du hørt om det her sted?” spurgte jeg hende, som vi alle satte kursen mod baren for at bestille noget at drikke. Jeg havde brug for en drink, hvis jeg skulle kunne klare en blind date og det lykkelige par. Måske var denne pige endda en fan. Ugh, jeg var ikke i humør til at være sammen med en, der ville sidde og fangirle hele aftenen.

”Belle,” svarede hun med en fnisen, og jeg smilede. Den pige var fantastisk; hun kendte altid til de bedste steder at gå ud uden nogen problemer.

Stedet var virkelig fedt, og musikken var en blanding af pop, hiphop og electronic. Det var moderne og enkelt, men stilrent. Borde med tilhørende siddepladser omringede dansegulvet, og der var en anden etage, hvor dj’en spillede. Baren var gigantisk og enormt skinnende, og to bartendere stod bag disken.

”Jeg ringer til Mila. Hun må være her,” informerede Alex og trak sin mobil op af lommen –hun hadede at bruge en taske, når hun skulle i byen- og ringede, hvem jeg ville gætte på var hendes veninde, op. Imens bestilte Niall tre øl, men ændrede det til fire, efter at have modtaget et tegn fra Alex. ”Er du her?” spurgte hun ind i mobilen, og jeg stod bare og ventede indtil bartenderen endelig rakte Niall vores øl. ”Super! Vi er i baren, skynd dig!” Alex lød virkelig begejstret. Jeg troede på hende, når hun sagde, at hun virkelig holdt af den her pige.

Niall lagde sin arm om Alex’ talje, som han gav hende hendes øl, og hun lagde sin mobil tilbage i lommen. Jeg sukkede igen, jeg vidste at pigen var på vej, og at jeg blev nødt til at opføre mig ordentligt. Jeg havde ikke lyst til at være sød, jeg ville bare fortælle hende, at jeg ikke behøvede hendes medlidenhed, at jeg havde det fint, at jeg ikke behøvede en date for at glemme Alex. Jeg kunne godt selv klare det.

Niall hviskede noget i Alex’ øre, da jeg så hende. Hun var bleg. Hendes let krøllede, sorte hår faldt fint over hendes skuldre, og hendes pande var delvist dækket af pandehår. Hun havde briller, der indrammede hendes brune øjne, et varmt smil prydede hendes feminine ansigt, og hendes fremtrædende kindben klædte virkelig hendes hjerteformede ansigt. Hun var lav, nok et hoved lavere end mig, havde en smal talje og hofter, der bevægede sig fra side til side, med hvert skridt hun tog tættere på os. Hun gik i stiletter, havde tætsiddende, sorte bukser på og en sort-og-hvid stribet top, der sad perfekt på hendes overkrop. Hun var smuk på en meget speciel måde; jeg kunne bare ikke tage blikket fra hende. Mens jeg iagttog hende, ønskede jeg, at jeg ikke havde den blind date, så jeg kunne byde hende en drink.

Pigen kom nærmere og nærmere; hendes smil blev større, som hendes blik faldt på Niall og Alex. Var hun en fan? Måske kunne jeg prøve at introducere mig selv til hende og så fortælle Alex, at jeg ikke kunne møde hendes veninde alligevel.

Hendes brune øjne mødte mine i et par sekunder, og hendes smil forsvandt. Et udtryk af overraskelse og koncentration krydsede hendes bedårende ansigt, og jeg smilede kækt. Jeg fangede hendes opmærksomhed.

Hun stoppede ved siden af det glade par, men hendes øjne hvilede stadig på mig. ”Alex!” overraskede pigen mig ved at udbryde.

Alex kiggede på hende og glemte alt om, hvad end Niall var i gang med at fortælle hende. Smilet på hendes læber var utroligt. Man skulle næsten tro, at hun lige havde mødt Matt Bellamy – en af hendes yndlings sangere.

Pigerne krammede hinanden, hvilket indikerede, at de kendte hinanden. Niall så på dem med et smil, men jeg var stadig forvirret.

”Det er så godt at se dig! Tak fordi du gad komme,” lød det fra Alex, da de trak sig fra hinanden. Den lavere pige smilede igen det varme smil.

”Yeah, det her sted er fantastisk, men jeg var begyndt at kede mig lidt, du ved,” Alex fniste som om det i virkeligheden betød noget andet, som vi andre ikke var en del af.

”Lad mig introducere dig for drengene,” sagde Alex og lagde en hånd på den anden piges skulder, så de begge stod med fronten mod os. ”Det her er Niall, min kæreste. Ham ved du hvem er. Og det her er Zayn, som jeg har fortalt dig om. Drenge, der her er min veninde Mila.”

Og jeg tabte kæben. Hun var Alex’ ven, min blind date, pigen der kun var der af medlidenhed, bare fordi Alex tryglede hende om at møde mig. Ja, hun var smuk, hun havde noget specielt, der fangede min opmærksomhed fra det øjeblik, jeg så hende, men hun var der kun, fordi hun havde ondt af mig, fordi hun gjorde Alex en tjeneste.

”Godt at møde jer begge to,” sagde hun og rakte først Niall sin hånd og derefter mig, men jeg nægtede at tage imod den. Ikke flere kække smil, ikke flere blikke der betragtede hende og intet andet. Jeg ville ikke have hendes medlidenhed, og jeg havde ikke tænkt mig at acceptere den, selvom hun havde fanget min opmærksomhed i starten.

Niks.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...