Kan I høre mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Sophia er en ensom pige. Hun bor på en kostskole men har ikke nogle venner. Hun er forelsket i skolen populære, fodboldspillende dreng men han virker uopnåelig. Hun spillede tennis som lille og interessen dukker op igen.

0Likes
4Kommentarer
103Visninger
AA

4. Skolefest

I aften er der skolefest. Som hvert år brokker en masse elever sig over at der ikke må indtages alkohol til festen. Det har jeg det fint med. Jeg er ikke festtypen og vil faktisk helst være hjemme men der er mødepligt. Medmindre man er syg selvfølgelig. Jeg kan fake mig syg men den holder nok ikke da man så skal tjekkes for feber og sådan. Jeg begynder derfor at udvælge tøj. Først går jeg efter noget med farve men det vil vække for meget opsigt. Jeg ender derfor med en forholdsvis neutral blomstret nederdel, sort top og en bordeauxrød cardigan. Min hår lader jeg hænge løst med lette krøller. Jeg ser mig i spejlet for et hurtigt tjek og går derefter ud af døren. Jeg går ned ad gangen men stopper ved værelse 412. Jeg overvejer at banke på men lige som jeg skal til at gå videre bliver døren åbnet. William kommer ud iført en hvid skjorte med en grå trøje ud over og et par mørke jeans. "Så man er begyndt at lure nu?" Han griner stort til mig. Jeg giver ham bare en skub med albuen. "Skal du med eller hvad?" Jeg gør et kast med hovedet i retning af festlokalet. Uden at vente på svar tager jeg fat i hans arm og trækker ham afsted. Lidt efter giver jeg slip på ham og vi åbner døren til lokalet. Der er mørkt med lys susende hen over alt. Musikken dunker allerede for fulde drøn. William prikker mig i siden og peger over mod nogle sofaer. Jeg nikker og han trækker mig derhen. Jeg sætter mig og tager straks benene op under mig. 

~William~

Sophia sidder og kigger ud på dansegulvet. Hun er smuk. Hendes lange hår bølger på den helt rigtige måde. Det klæder hendes hjerteformede ansigt. Hendes læber er helt perfekt puffede og et kort øjeblik tager jeg mig selv i at fantasere om hvordan det må være at kysse dem. Jeg ser på hendes hånd. Jeg overvejer at tage den men lader være. En langsom sang går i gang. "Sophia!?" Jeg halvråber for at hun kan høre mig. Hun vender sig mod mig og smiler. Det søde smil der gør mig blød i knæene. "Ja?" Hun ser spørgende på mig. Jeg skal til at spørge om hun ved med ud og danse med så dukker Villads op. Han prikker til Sophia og læner sig ind mod hendes øre. Han siger noget jeg ikke kan høre. Hun ser genert ned og nikker. Hun vender sig mod mig. "Jeg går ud og danser med Villads. Kan du huske dit spørgsmål til senere?" Hun ser undskyldende på mig. "Jaeh.. Klart." Jeg viser hende ikke hvor skuffet jeg bliver. Jeg ser efter hende da hun hånd i hånd går med Villads.

~Sophia~

Jeg ser nervøst på ham. Jeg kommer i tanke om hvor dårlig jeg er til at danse. Han lægger sine hænder på mine hofter og jeg gør som pigen ved siden af mig. Placerer mine hænder på hans skuldre. Vi vugger blidt fra side til side. I et stykke tid siger vi ikke noget til hinanden. Han ser intenst på mig. Jeg føler mig utilpas. Som om jeg har gjort noget forkert. Lidt efter spørger han: "Hvem var det du sad sammen med?" Han vrider sig let ved spørgsmålet. "D. Det er bare William. Jeg spiller tennis med ham." Jeg smiler genert til ham. "Er han din." Han rømmer sig. "Er han din kæreste?" Jeg ryster på hovedet i det en ny sang starter. Slet ikke en stille sang. Han peger over mod dørene. Jeg nikker og ser over mod sofaen. William er væk. Jeg lader ham trække mig med sig udenfor. Uden et mål begynder vi at gå. Hånd i hånd. Jeg priser mig lykkelig for at jeg har en cardigan på. Jeg kan mærke at han splitter mine fingre ad og fletter sine ind mellem. Pludselig stopper han. Her hvor vi snakkede sammen første gang. "Der er noget jeg gerne vil prøve." Han ser mig i øjnene. De smukke brune øjne. Jeg står helt stille og han læner sig ind mod mig. Han er helt tæt på og han lukker øjnene. Jeg gør det også og i samme øjeblik rammer vores læber hinanden. Helt blidt. Han åbner munden en smule og bider mig let i læben. Sommerfuglene basker rundt nede i maven. Jeg sukker højt og han knuger mig tættere på. Hans lægger sine arme om min lænd og jeg mine om hans nakke. Aldrig har jeg følt mig så hel. Alt føles rigtigt i dette øjeblik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...