Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24431Visninger
AA

39. Epilog

 

Jackies synsvinkel

Jeg var rimelig hurtigt ude af døren efter at have sagt farvel til drengene. Især Niall. Jeg gik ned af alle trapperne i et hastigt tempo og ud på gaden, hvor bilen holdt parkeret og ventede på mig. Jeg havde en smule travlt med at komme væk. Jeg åbnede bildøren og satte mig ind. Luke sad bag rattet og kiggede afventende på mig. Jeg spændte selen.

"Er det ordnet? " spurgte Luke.

"Alt er ordnet. Nu gælder det om at komme væk. Har du ordnet det andet? " spurgte jeg.

"Alt er ordnet, " svarede Luke og startede bilen.

Imens han bakkede bilen ud af fra den plads han holdte på, så jeg op mod Liams lejlighed. Jeg sagde farvel. For inderst inde vidste jeg godt, at jeg aldrig ville komme tilbage. At tingene aldrig ville blive som før.

"... til at savne dem? " 

"Undskyld, hvad sagde du, Luke? " spurgte jeg. 

"Jeg kan næsten gætte mig til, at du kommer til at savne de drenge, " sagde Luke.

"Ja lidt. Jeg mener, både Liam og Niall var der altid for mig. Uanset hvornår jeg kom på besøg, så tog de altid imod mig. Det er slut nu ... Snart vil de ikke vide, hvem jeg er længere. Hvis jeg dukkede op, ville de blot tro, at jeg var en sindssyg fan, " sukkede jeg.

"Jeg ved det godt. Men du har mig nu. Vi to skal nok klare den. Ingen vil huske noget om 24 timer. Du vil være en fremmed, så vi skal bare gemme os ind til da, " sagde Luke. 

Knap havde vi kørt en halv time, før Luke holdt ind til siden. Vi skulle overnatte i den hytte, vi havde gemt os i for nogle uger siden. Det var Lukes familie, der ejede hytten. Det skulle nok blive hyggeligt.

Da vi steg ud af bilen og gik om mod bagagerummet for at tage vores de ting vi havde pakket. Med vi mente jeg Luke. Han gav mig et stort kram. Alt skulle nok blive okay igen, lovede han. Vi kunne starte forfra. En ny chance...


2 måneder senere *

Alting var gået fint. De havde sandsynligvis glemt alt om Luke og jeg, men vi turde ikke tage chancen og tjekke efter. Det kunne være risikabelt. Måske var der stadig små spor af os i deres hukommelse. Især Collins. Vi havde trods alt kendt hinanden i mange år. Luke havde slettet deres minder om os, imens jeg havde slettet One Direction medlemmernes hukommelse. 

At undgå dem havde også været rimelig let. Hvis folk sandsynligvis har glemt en, leder den nok heller ikke ligefrem efter en.
"Er det sæde ved siden af dig optaget? " lød en velkendt stemme. 

Jeg kiggede op, og der stod hun. Hendes blonde hår var stadig lige så langt, som da jeg så hende sidste gang. Hun smilede til mig. Hun genkendte mig nok ikke, men jeg genkendte hende.

"Du kan bare sætte dig, " sagde jeg. Luke fik et nervøst ansigtsudtryk, men jeg klemte hans hånd, som tegn på, at det nok skulle gå.

"Tak ... der er så mange mennesker med undergrunden på det her tidpunkt, " sukkede hun. Jeg gav hende ret. Hun kiggede længe på mig. Studerede mig. "Har jeg ikke set dig før et sted? " 

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle svare. Hvad hvis hun rent faktisk genkendte mig? Huskede mig. Så havde vi et problem. Jeg nåede slet ikke at tænke mere over det, før hun fortsatte med at tale.

"Jeg hedder forresten Katy. " Det ved jeg godt, havde jeg lyst til at svare.

En del af mig råbte indvendigt, at hun skulle se på mig. Hun skulle vide, hvem jeg var. At alt skulle blive som før, men jeg vidste godt, at det ikke var tilfældet...

"Mit navn er Jackie, " svarede jeg og rakte hånden frem. Katy strakte hendes arm frem og smilede venligt til mig. "Godt at møde dig. "

Luke smilede trøstende. Han vidste, det her var svært for mig. Katy forstod intet. Vi fik hurtigt en samtale igang, og det mindede mig om før i tiden. Jeg følte, jeg kendte hende. Jeg følte, at jeg stadig havde en del af mit gamle liv med mig. 

"Vi skal af nu, " mindede Luke mig om. 

"Hav det godt. Vi ses nok snart igen, " sagde Katy og vinkede farvel...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...