Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24476Visninger
AA

11. Chapter 9

"Hvor blev Nicholas af?", spurgte Harry og så forvirret rundt i cafeen.

"Ehm han venter ude på mig ude i bilen".

"Jamen så farvel da", sagde Zayn og vinkede kejtet med hånden. Louis og Niall trak mig ind i et kram. Harry og Liam gav mig hånden. Jeg vendte mig om for at gå, da jeg hørte Nialls stemme. Et øjeblik håbede jeg, han ville spørge mig, men han spurgte om noget andet:

"Hvad er det egentlig dig og Nicholas skal?". Fuck my life! 

Hvorfor skulle du også lige stille netop det spørgsmål, Niall? Men selvfølgelig kunne jeg ikke styre min store mund, og jeg endte med at udbryde:

"Vi skal til One Direction koncert". Jeg kunne slå mig selv i hovedet med en stegepande.

"Ha! Jeg sagde jo, at du var fan", udbrød Harry begejstret.

Hvad skulle jeg så svare nu? Jeg var jo ikke fan af dem. Jeg kendte ikke engang til nogle af deres sange. Desuden skulle jeg komme tæt på dem, og ikke spille fan af dem. Det var jo Summer og Adams job. Jeg skulle arbejde Backstage sammen med Phillips, der skulle være deres nye trommeslager. Jeg ved stadig ikke, hvordan Collins skaffede ham jobbet. Jeg tror ikke, jeg vil vide, hvad der skete med den gamle trommeslager. Den anden Summer skal være journalist. 

"Nej, det har jeg jo fortalt dig, at jeg ikke er. Min søster er vilde med jer, så da hun skaffede billetter, lovede jeg at tage med hende, og fordi Nicholas er sådan en fantastisk ven, har han lovet at holde mig med selskab, når min søster fangirler". Løgn på løgn. Phillips og jeg er ikke venner, og jeg har desuden heller ikke nogen søster. Eller der tror jeg da i hvert fald ikke. 

"Så dig og Nicholas er kærester?", spurgte Louis og lagde hoved på skrå. 

"Nej vi er bare venner". 

"Det var jeg næsten også overbevidst om... jeg mener ikke for at lyde led, men I opfører jer lidt sært i selskab med hinanden", fortsatte Louis. 

"Jamen når I jo alligevel kommer, kan dig, Nicholas og din søster jo komme forbi Backstage. Det vil hun nok elske. Hvad hedder din søster forreste ?", plaprede Niall løs. 

"Lad mig gætte. Sydney", jokede Harry før jeg overhovedet fik chancen for selv at svare. Det ville nok være lidt for mærkeligt, hvis jeg svarede Sydney. 

"Nej. Min søster hedder... Cassandra", svarede jeg og håbede på, at de ikke lagde mærke til min tænkepause.

"Hvor gammel er hun?", spurgte Liam.

"Hun er næsten lige fuldt 15, så koncerten var en fødselsdagsgave fra vores forældre". Løgn! Hvorfor skulle de også stille så mange spørgsmål? Måske skulle jeg bare smutte, før de besluttede sig for at stille flere.

"Jamen så ses vi jo bare i aften", sagde jeg og skulle til at gå, da Harry sagde mit falske navn. 

"Auckland, du må nok hellere få mit nummer, så kan du jo skrive, når I kommer", smilede Harry og fik røde kinder. Var jeg den eneste, der tænkte, at der var en dybere mening med det? Jeg rakte Harry min mobil, og han tastede sandsynligvis sit nummer ind. 

"Jeg skriver til dig", sagde jeg og løb ud af døren. 

Nu skulle jeg bare finde en falsk søster og finde ud af hvordan jeg kunne overbevise Phillips om at hjælpe mig i den her situation. Få ham til at være 2 steder på en gang. Jeg havde virkelig skabt problemer for mig selv.

***

"Men hvad vil du have mig til at gøre?", spurgte Collins og så opgivende på mig hjemme i hulen. "Det er jo ikke min skyld, at din løgn var for stor. Jeg tror altså ikke, at der er noget, jeg kan gøre for at hjælpe dig".

"Men der må være en løsning".

"Være bedre til at lyve". Gæt hvem den kommentar kom fra. Jep, ingen andre end Luke Phillips.

"Har du aldrig hørt, at hvis man ikke har noget pænt at sige, burde man slet ikke sige noget".

"Jo, men så burde jeg jo aldrig tale med dig, Jackie". 

"Og alligevel gør du det".

"Venner stop så! Det nytter ikke noget at skændes. I kommer til at tilbringe mange timer sammen, og Phillips du skal have en make-over, så du er klar til i aften. Emnerne må ikke genkende dig".

"Men hvad skal jeg så gøre?", udbrød jeg. 

"Kan du ikke bare sige, at Nicholas blev syg. Forresten, hvis I møder hinanden i deres selskab, så lad som om, at I ikke kender hinanden. Forstået?".

"Ja", mumlede vi begge i kor. "Det bliver heller ikke særlig svært", tilføjede jeg. Phillips vendte øjne af mig. 

"Phillips går du ned til Summer og Adams?". Phillips nikkede og forsvandt. "Vi to skal lige have os en snak", sagde Collins og afventede min reaktion

"Sig frem".

"Du må love mig ikke at blive vred. Okay?". Jeg nikkede. "Godt så. Har du følelser for Luke?". Say Whaaaa? 

"Hvorfor i alverden skulle jeg føle noget for Luke. Han er verdens største fjols, der skal blande sig i alt. Hvordan kom du dog på den ide?".

Jo ser du...", begyndte Collins, men jeg cuttede ham af.

"Du skal ikke svare på det. Du skal hjælpe mig med at finde en løsning på mit problem. Jeg siger Nicholas blev dårlig, men hvad med den søster, jeg ikke har?".

"Du har skabt dig selv nogle problemer min fine ven. Hvad har du tænkt dig at gøre?".

"Kan jeg ikke låne Summer, og så giver vi hende en    make-over for at få hende til at ligne en på 15", svarede jeg og synes, at det lød genialt, men en hvis person var uenig. Jeg nævner ingen navne.

"Det kan vi ikke. Vi er her ikke for at dække over dig. Vi er her på en mission. Kan du ikke bare sige, at din søster også blev syg".

"Er du overhovedet klar over, hvor dumt det lyder. De mennesker jeg ville tage med til koncert er "pludselig" blevet syge. Jeg kunne lige så godt lave en robot, der kunne spille min lillesøster". Sarcasm, I fucking love that shit. 

"Det er slet ikke en så dårlig ide igen". Han jokede nu, gjorde han ikke? "Lyv dog bare for dem. Det plejer ikke at være noget problem for dig. Er Jackie Sonophia Williams blevet svag?", spurgte Collins med en hånende tone. 

"Jeg er aldeles ikke blevet svag. Men du lover at være der for mig hele aftnen, Right? Hvis jeg nu skulle komme i problemer", spurgte jeg og så bedende på ham.

"Jeg skal nok være der for dig", sagde Collins.

***

Er I klar til at gå?", spurgte Collins og så spændt på os.

Den ene Summer og Adams lignede One Directionfans med garanti. De havde trøjer på med hvor der stod "1D fan nr. 1" og 1D skrevet på kinderne. De lignede i hvert fald ikke nogen på næsten 22 år. De lignede højest nogen på 17. 

Den anden Summer havde et kamera om halsen ellers bar han en skjorte og nogle almindelige sorte stramme jeans. Pigerne havde givet ham skægstubbe for at få ham til at se ældre ud. Man skulle ikke tro, at Jack og Jade var tvillinger.

Phillips lignede slet ikke sig selv længere. Hans hår var blevet mørkebrunt i stedet for lysebrunt. Permanent farve ligesom mit. Hans hår så bare mere naturligt ud. Desuden havde han fået en ny frisure. Den mindede faktisk rimelig meget om Liams, hvis jeg skulle være ærlig. Hans øjenbryn var også blevet trimmet. Hans tøj lignede noget de fleste ville betragte som nattøj. Et par joggingbukser. En tshirt og en hættetrøje.

Jeg havde ladet mit hår hænge løst for en gangs skyld. Udover det havde jeg fundet et par shorts, en løs top hvor der stod "Wild and free", og jeg havde taget en cowboyvest ud over. Mine sko var mine yndlings. Sort Vans. Og jeg havde suppleret det hele med en hat. 

"Det tror jeg", svarede jeg for os alle sammen. 

"Jamen så går det løs. Jeg håber, du er klar til din første mission, Phillips for der er ingen vej tilbage. Jeres øresnegle er tændt, urene er synkroniseret og I har jeres dingenoter til nødstilfælde". Collins skulle altid bruge ordet dingenoter, og jeg fandt det morsomt. "Jamen så er der kun tilbage og sige held og lykke, agenter". Han lød så professionel.

***

Jeg gik "tilfældigt" forbi en masse mennesker tæt på scenen. Jeg vidste, at Summer og Adams ville stå der. Jeg nikkede svagt og de gjorde det samme. Jeg tror, ikke der var nogen, som lagde mærke til det. De var alle sammen så optagede af den scene, som One Direction ville indtage om få minutter. Den scene hvor Phillips ville spille trommer.

Phillips burde tæt ved drengene, og sørgede for at der ikke skete dem noget. Han havde også Collins i sin øresnegl, hvis noget nu skulle gå galt. Ingen af os regnede med, at nogen ville slå til i aften. Her var jo for mange mennesker. For mange øjenvidner. 

Det falske Backstage - kort som Collins havde printet til mig viste sig at være en virkelig stor hjælp. Det hjalp mig i hvert fald forbi vagterne. Drengene burde være henne ved scenen, så det gav mig god tid til at snuse rundt efter beviser på, at de skulle være i fare. Hvem fjenden kunne være. 

Jeg gik ind i et form for kontor. Hvis kunne jeg ikke svare på, for One Direction havde sikkert hundrede vis af ansatte til at gøre al papirarbejdedet. Jeg gik hen mod en skuffe og begyndte at redde mellem nogle papirer, da jeg hørte en stemme, jeg var sikker på, at jeg havde hørt et sted før.

"Hey! Du må ikke være herinde". 

Jeg vendte mig rundt og så ind i nogle velkendte brune øjne. En person jeg ikke havde forventet at se kiggede også en smule chokkeret på mig.

"Austin?!!!", spurgte jeg. 

###

Who the hell is Austin? Og hvorfor er han også chokeret over at se Jackie?

Jeg ved godt, at det er VIRKELIG lang tid siden, at jeg har skrevet, og det er jeg virkelig ked af. Det kunne jeg også mærke, da jeg begyndte på kapitlet. Mit fokus har bare ligget på at færdiggøre,One Question, og det har taget al min tid. Jeg tror, at jeg fremover vil få mere tid til at skrive på Revenge, men jeg kan ikke love for meget, da jeg begynder på et nyt projekt, men der vil i hvert fald ikke gå lige så lang tid som sidste gang, før det næste kapitel kommer. 
Jeg håber, I kan bære over med mig:) Håber I stadig vil følge med.

Love ya, Guys<3
- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...