Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24472Visninger
AA

37. Chapter 34

 

Niall lagde rimelig hurtigt mærke til, hvordan jeg stirrede på Jackie. Jackie lagde hurtigt mærke til, hvordan jeg stirrede på Jackie. Jeg indrømmer det. Jeg overstirrede hende. Men har I aldrig været så overrasket over at se nogen I ikke havde regnet med at se? 

"Hej Liam, " sagde Jackie.

Niall rømmede sig. 

"Jo ser du, Liam, " begyndte Niall, men jeg cuttede ham af. 

"Du kendte til det her. Har jeg ret? " Niall nikkede svagt. "Niall hvordan kunne du? " Jeg var vred. Forvirret og ikke mindst fortvivlet. "Du kunne i det mindste have fortalt mig, at du kendte til Jackie. "

"Hvis det hjælper noget som helst, var jeg også vred til at begynde med, men livet er for kort til at hade. " Havde Niall lige sagt noget klogt? Det var noget nyt...

"Men du ... Du ... Du. " 

Da jeg begyndte den sætning, havde jeg følt mig så selvsikker, men du havde jeg ingen ide om, hvordan jeg skulle færdiggøre den sætning. Det irriterede mig grænseløst. Hele mit indre flippede totalt ud.

"Jeg forstår godt, at du er vred, men lad mig i det mindste forklare, " forsøgte Jackie. Hun smilede, men det smil jeg sendte tilbage, blev kun halvhjertet. Jeg nikkede som tegn på, at hun meget gerne måtte forklare.

Det må man sige, at han gjorde...

Jackie startede fra en ende af. Hun forklarede, at hun af en eller anden grund led af hukommelsestab, og stadig havde svært ved at koble nogle ting sammen. Hun forklarede, at hende og Niall havde været bedste venner, da de begge boede i Mullingar, indtil en tilfældig dag, da de begge var 9 år gamle. 

"Det er en af de ting, jeg aldrig glemmer. Det var nok ikke meningen, at jeg skulle se det, men det gjorde jeg. Det var nat. Jeg vågnede ved, at der var larm nedenunder, så jeg gik ud fra mit værelse og stillede mig på det øverste trappetrin. Der var nogle mænd i vores hus. Ikke nogle jeg kendte, men det så det ud til, at mine forældre gjorde, " forklarede Jackie og bed sig læben. "De endte med st blive ... endte med at blive ... Blive skudt. " Den måtte gøre ondt at miste sine forældre på den måde. 

Jeg kunne ikke afholde mig selv fra at spørge hvorfor og hvordan. Jackie tog det heldigvis meget pænt. Hun forklarede, at hendes far blev skudt og døde med det samme, imens hendes mor blev skudt i armen og døde af blodforgiftning.

"Jeg kunne ikke afholde mig selv fra at løbe ned til min mor, da jeg så, hvad der skete. Hun døde langsomt og smertefuldt, imens jeg sad på knæ ved siden af hende og holdt hendes hånd. Jeg bad til, at hun ikke ville forlade mig, men det gjorde hun. Hendes sidste ord, var Løb Jackie. Gem dig og kom aldrig tilbage. " Jackie græd. "Jeg kunne ikke holde det løfte. "

"Det var ikke din skyld, " sagde Niall og gav Jackies arm et klem. Det vill nok se for mærkeligt ud, hvis han gav hende et kram, når de begge sad på barstole. 

"Hvis bare... " Hun skulle helt sikkert til at sige noget mere, men hun lukkede munden. "I hvert fald. De mænd, som var i huset, de så mig og tog mig med sig. For at slette deres spor satte de ild til vores hus. 
Jeg er ret sikker på, at jeg havde en lillesøster, og hun brændte vist også inde. Hvis bare jeg havde gjort noget. " 

"De gjorde der meget godt. Hele familien blev begravet, og alle troede på, at Jackie og hendes familie var døde. Jeg var knust. Jeg havde mistet min bedste ven, " fortalte Niall. "Det var i hvert fald, hvad jeg troede. " Niall smilede til Jackie. 

Jackie forklarede videre. Hun fortalte, at mændene, der havde kidnappet hende, havde bragt hende til et sted, hvor børn blev trænet til lejemordere. De var omkring 10 børn. Jeg havde svært ved at forstille mig børn smigmyrde andre mennesker, men på den anden side, ville ingen mistænke et barn. Det gjorde mig virkelig vred, at nogle udnyttede børn på den måde.

"Der var der, jeg mødte Kyle for første gang. Kyle er to år ældre, end jeg er, så da jeg var ni år, og han var elleve, blev han som en storebror for mig. Samtidig var han også min bedste ven. Han passede altid på mig. Det hele var dog ikke lut og lagkage. Der var meget træning, og de udsatte os for en del. Jeg husker ærlig talt ikke så meget af det, men det er jeg nu ikke så ked af, " indrømmede Jackie.

På det punkt forstod jeg hende fuldt ud. Hun må være blevet udsat for en hel det. Det måtte ham Kyle også. Jeg var ikke helt sikker på, at jeg vidste, hvem Kyle var, men jeg havde da hørt hans navn før.

"Efter to år flygtede jeg. Jeg var 11 år på det tidspunkt. Jeg havde planlagt det længe, men jeg havde først fundet modet til det på det tidspunkt. Det var det helt rigtige tidspunkt. Jeg fortalte ikke nogen om det. Ikke engang Kyle. " Hun virkede næsten ked af det.

Hun blinkede et par gange med øjnene, før hun fortsatte med at fortælle. Jackie fortalte, at hun gerne ville flygte til Irland. Til hendes hjemby, men at hun aldrig kom så langt. Hun stoppede i London, og da hun gik midt på gaden, forsvandt hun pludselig fra det ene sekund til det andet.

"Jeg ved ikke helt, hvordan det skete, men en hånd blev lavt for min mund, og jeg blev puttet ind i en varevogn. Jeg er ret sikker på, at jeg blev slået bevidstløs, for det næste jeg husker er, at jeg sad i et lokale. Jeg var bundet fast til bordet og to mænd sad overfor mig i jakkesæt. De stillede en masse spørgsmål, såsom mit navn, hvor gammel jeg var, hvor jeg kom fra og så videre. Jeg skulle også sætte kryds på en skala, hvor god jeg var til nogle forskellige ting, som fx sport eller hvor klog jeg var. "

Jeg kunne næsten allerede gætte mig til, hvor historien og hvordan den ville ende. Som hun sad der og fortalte, fik det mig til at tænke over, hvor meget Jackie egentlig havde været igennem. 

Hun forklarede, at efter den samtale med de to mænd, fik Jackie ændret udseende. Hun fik farvet håret permanent rødt. En kraftig rødlig farve. Jeg fandt det imponerende, at det virkelig var permenent. Samtidig også en smule underligt. Hvis hun ikke skulle vække noget opsyn, så hvorfor farve hendes hår sådan en kraftig rød farve. Jackie vidst heller ikke hvorfor, men Niall havde haft svært ved at genkende hende, så den måtte jo virke. Ud over håret havde hun fået justeret noget ved hendes ansigt. Mere forklarede hun ikke. 

Hun forklarede videre. Det var ikke fordi, at hun fik så meget kamp eller våbentræning, da hun allerede vidste, hvordan man brugte et våben, og hvordan man kæmpede. Hun var ikke stolt af det, men sådan var det.

"Der gik ikke mere end et par måneder, før Kyle tog kontakt til mig. Han har fortalt mig, at vi mødtes et par gange om ugen og talte om, hvordan det gik. Han har fortalt mig, at en gang mødte jeg ikke op, og han blev nervøs. Han opsøgte mig og fandt ud af, at jeg ikke unge genkende ham. Min hukommelse var blevet slettet. Jeg ved ikke hvorfor, men for ikke så længe siden, fortalte Kyle mig, at det var mig, der ønskede at slette min egen hukommelse ... Desværre kan jeg bare ikke huske hvorfor, " sagde Jackie og kløede sig akavet i nakken.

Jackie forklarede videre. Det var en stor mundfuld. En lang livshistorie. I hvert fald. Hun forklarede, at der gik nogle år før Nick og hans bror Austin dukkede op. Derefter gik der et par år mere, før Katy dukkede op. Der gik nogle flere år og så dukkede tvillingerne Jack og Jade dukkede op. Da drengene og jeg så mødte Jackie, så fik de også et nyt medlem på deres hold. Luke Phillips. Som årene gik begyndte hun egentlig at holde af de her fem mennesker. Hun endte med at betragte dem som sin familie. 

"Alting virkede til at være helt okay, men tingene går aldrig helt, som jeg forventer, så da Luke dukkede op og erstattede Austin, så begyndte tingene at gå skævt. " Jackie sukkede. "Uden at gå i for mange detaljer, så blev jeg forrådt, og nu sidder jeg så her. " 

"En ting jeg ikke forstår er, hvordan opdagede du så, at Jackie ikke var død? " spurgte jeg.

 "Du har hørt om pigen, der forsvandt på åben gade, ikke? " spurgte Niall. Jeg nikkede. "Det var Jackie. På det tidspunkt, var jeg 11 år og opdagede ikke, at det var hende. Sagen blev rimelig hurtig lukket igen. Men to år efter, da Nick og Austin forsvandt, blev Jackie nævnt igen, og der opdagede jeg, at det var hende. Min bedste ven var ikke død, og det satte eftersøgningen igang, " fortalte Niall. 

Jeg kunne kun forstille mig Niall sidde foran sin computer på samme måde, som jeg havde gjort. Han havde så brugt næsten 10 år på at finde hende. Jeg fik pludselig ondt af min bedste ven...

###

Jeg undskylder meget for den lange ventetid på kapitlet, men jeg har brugt det meste af min juleferie på at læse op til Terminsprøver, og ja så er der også Terminsprøver i denne her uge, så mange ting at se til...

Igen undskylder jeg...
Love ya, Guys <3
- Sophia The Cupcake X

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...