Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24474Visninger
AA

33. Chapter 30

"Jeg tror ikke, der er noget, vi kan gære for at muntre ham op, " konstaterede Louis. 

Han snakkede om Niall. Han havde været helt nede i kulkælderen den sidste uges tid. Det meste af tiden, havde han stirret ud af stuevinduet i hans lejlighed. Nu sad vi alle samlet i hans lejlighed for at muntre vores irske ven lidt op. 

Som Louis lige havde konstateret, virkede det ikke som om, at alt det vi gjorde for at muntre ham op, slet ikke havde nogen effekt. Han stirrede bare ud ad vinduet, som om han havde mistet al lyst til at leve.

Det værste ved det hele var, at han havde mistet lysten til at spise. Niall som i Niall Horan,. Vores irske bedste ven, der elskede mad mere end noget andet, havde mistet lysten til at spise. Nu stod verden da ikke længere.

"Jeg forstår bare ikke, hvorfor han ikke vil fortælle os hvorfor, " sukkede jeg.

"Han har været i dårligt humør, lige siden ham fyren dukkede op og fortalte os sandheden om Auckland, " sagde Harry med et fnys. En del af mig, vidste han havde ret. Men så alligevel ikke... Den aften Auckland eller Jackie eller hvad hun nu hed forsvandt, så jeg helt sikkert noget den aften, jeg nok ikke burde have set.

Verden kendte stadig ikke til Auck ... Jackies forsvinden. Det virkede næsten som om, at der slet ikke var nogen, der lagde mærke til, at hun var væk. Det var som om, at hun slet ikke havde eksisteret....

"Liam! " sagde Zayn og knipsede foran mit ansigt. 

"Hva ... Hvad sagde I? Hvad gik jeg glip af? 

"Du faldt i staver, mand, " sagde Zayn og klappede mig på skulderen.  

"Det er jeg ked af. Jeg har bare haft meget at tænke på her på det sidste, " sagde jeg og forsøgte at smile.

Hvis jeg skal være ærlig over for jer, så har jeg ikke sovet den sidste uge. Jeg har ligget vågen hver nat. Det var som om, at uanset hvad jeg gjorde, så var min krop ikke i stand til at slappe af. Det forklarede i hvert fald de dybe raner under mine øjne. Drengene troede bare, at det var stress, men jeg følte mig ikke stresset... I hvert fald ikke på den måde de troede.

"Problemer med Sophia? " spurgte Harry og så bekymret på mig. Det kunne man i hvert fald ikke sige, at vi havde.

"Nej, det går fint mellem mig og Soph. Vi har det rimelig godt sammen, især nu hvor vi er tilbage i London, " svarede jeg. Det var i det mindste ikke en løgn!

"Er der noget galt, Liam? " Alt er galt. ALT! Men det kunne jeg ikke fortælle dem. De ville ikke forstå det. Det var der ingen, der kunne. 

"Nej, jeg er bare lidt træt. " 

De så ud til at købe den, og det var, hvad der gjorde mest ondt. Mine bedste venner kunne ikke se, hvad der virkelig foregik. De lod i hvert fald emnet ligge og fortsatte med at snakke om den fyr, vi havde haft besøg af i sidste uge. 

Han havde opsøgt os efter en koncert, hvor ham havde fortalt os "sandheden" omkring Auckland ... jeg mener Jackie. Jeg har stadig svært ved at vænne mig til tanken. 

Han fortalte os blandt andet, at hun havde løjet for os i al den tid for at komme tæt på os. Hun var en morder, der var ude på at slå os ihjel. Hun var kun ude efter at vinde vores tillid, så hun derefter kunne slå os ihjel, men at hun heldigvis var død nu. Det havde berørt Niall mest. Det kunne vi alle sammen se. Han var blevet meget vred.

Jeg havde kun svært ved at forstå det. Hun havde på ingen måde virket som om, at hun ønskede at slå os ihjel. Niall havde nok også svært ved at fatte det. Men hun måtte vel bare være rigtig god til at skjule det. Forræderi er det, der gør mest ondt. Man føler sig svigtet. 

Da Harry efter noget tid spurgte, hvem fyren var, svarede han blot, at han kom fra MI6. Han sagde, at han havde brugt flere år på at eftersøge Jackie, men hun havde været god til at skjule sig. Han spurgte meget ind til vores forhold til hende. Måske mere, end han burde.

Der var noget ved den fyr, der virkede bekendt, men jeg kunne ikke helt sætte en finger på, hvad det var. Det virkede som om, at jeg havde set ham før. At jeg allerede kendte ham.

"Jeg tror, jeg trænger til lidt frisk luft, " sagde jeg og rejste mig fra Nialls sofa. "Vil du med Niall? " 

Jeg spurgte faktisk kun, om han ville med af ren høflighed. I virkeligheden ønskede jeg gerne være lidt alene, men jeg var 99% sikker på, at Niall ville sige nej. Derfor var det den eneste grund til, at jeg spurgte ham.

"Jeg springer over, " kom det henne fra vinduet af. 

Det var mit stikord til at gå. Ingen af de andre drenge kom med nogle indvendinger om min exit. Jeg lovede at være tilbage til aftensmad, da vi alle havde aftalt at spise hos Niall. Mest fordi, at vi gerne ville sørge for, at Niall fik noget at spise. 

Jeg tog mine sko på og greb derefter min jakke og forsvandt udenfor. Den kølige luft føltes behagelig. Det kommer nok heller ikke som en overraskelse, at jeg ikke havde været så meget udenfor på det seneste. 

Jeg gik virkelig længe. Flere timer faktisk, før jeg besluttede at gå ind på den nærmeste Starbucks for at drikke en kop kaffe. Mine hænder var efterhånden blevet rimelig kolde, så jeg trængte til at få varmen tilbage i min krop. 

Heldigvis var der ikke specielt lang kø, så jeg fik hurtigt bestilt og fundet bord, hvor jeg kunne sidde lidt og nye min alenetid. Nu må I endelig ikke misforstå mig, for jeg elsker at være sammen med drengene. Vi har det godt sammen. Men efter alt det med Jackie, havde jeg brug for at tænke nogle ting igennem. 

Det var imens, jeg sad og drak min kaffe i det fjerneste hjørne af Starbucks, at jeg fik øje på hende. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Det kunne umuligt være hende ... men det var det. Det meste af hendes hår var blevet klippet af. Hun bar en hvis blomsterkrans i håret og var klædt i hvidt. Måske lignede hun ikke sig selv, men jeg genkendte hende.

Jeg forstod bare ikke, hvorfor hun befandt sig her. Lige her, hvor jeg var. Hvorfor hun havde opsøgt mig netop nu? Måske var det en del af hendes forskruede plan om at slå mig ihjel? Eller måske befandt jeg mig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt...

***

Måske ikke det mest spændende kapitel, men det er en start. Det her er del to, og den kommer til at foregå fra Liams synsvinkel. Håber I kan lide det :)))

Jeg opdagede også for lidt siden, at det i onsdags var et år siden, at jeg publicerede denne Movella. 

Love ya, Guys <3
- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...