Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24464Visninger
AA

30. Chapter 28

"Hvad er der? " spurgte jeg efter den lange akavede stilhed. 

"Det bare fordi... " begyndte Liam, men lukkede så hurtigt munden igen. Jeg kiggede fra Liam til Harry for at se, om der var nogle tegn. Intet...

Hvorfor kunne de ikke bare fortælle mig, hvad der foregik? 

"Jeg tror, at der er bedst, at du går, " sagde Harry efter en akavet stilhed, hvor jeg havde kigget fra Liam til Harry. Jeg kiggede på Harry. Sådan pænt længe efter min mening. Jeg trak på skuldrene. Selv jeg havde ikke forventet den sætning.

Jeg gik ud i gangen. Underligt nok, var den sygt nem at finde. Jeg tog mine sko på og var næsten ude af døren, da Liam åbnede munden. Han havde helt sikkert fulgt efter mig.

"Vil du låne en jakke? Og måske noget rent tøj? " Hvorfor var han så venlig? 

"Må jeg godt det? " Det var faktisk ikke meningen, at jeg ville stille det spørgsmål, men det røg bare ud af munden på mig. 

"Ja ... Øhm selvfølgelig, " sagde Liam og kløede sig i nakken. "Du har også det samme tøj på som sidst vi så dig, " sagde Liam og fulgte mig gennem køkkenet. "Altså natklubben, " tilføjede han. Da jeg ikke svarede ham, sagde han: "Følg med. "

Liam fulgte mig ind til et værelse, der lignede et helt almindeligt soveværelse. Der var en seng i midten af rummet og to døre ud over den vi trådte ind af. Der var god plads rundt om sengen. Gad vide, hvad der var bag de andre to døre. Måske et badeværelse. 

Liam gik hen mod døren, der lå i højre side af rummet. Han gik som om, at det var det mest naturlige i verden. Men det kunne jo være, at Liam bare var sådan. 

Han åbnede døren for mig, og jeg trådte ind i noget, der mindede mig om en stor tøjbutik, bortset fra at der ikke stod priser på noget af tøjet. Det kunne kun betyde en ting. Liam ejede det hele. Betød det så, at det her var Liams lejlighed? Hvis det var, havde han en virkelig awesome lejlighed. 

"Noget du kunne tænke dig? " Det lød som om, at han var en sælger i en tøjbutik. "Eller skal jeg vælge noget til dig? .... Jeg tror dig og Soph bruger samme størrelse, " sagde Liam. Jeg nikkede, og han sendte mig derefter et stort smil. Han gik i gang med at lede noget af tøjet igennem. 

"Det er pænt af dig, Liam, " sagde jeg.

"Du trænger nok til et bad. Hvis du går ind på badeværelset. Det er bag den næste dør, når du kommer tilbage til soveværelset. " Liam ignorerede det, jeg lige havde sagt.

Jeg gjorde, som Liam gav mig besked på. Jeg lagde mit tøj i en bunke oven på toilettet. Det føltes rart at tage et bad. Vaske al snavset af. Prøve at vaske de grimme minder af. Prøve at glemme.
En del af mig fattede slet ikke, at Liam gjorde så meget for mig. Jeg fortjente det på ingen måde. Jeg løj ham lige op i ansigtet. En anden de, af mig var paranoid. 

Jeg fandt noget shampoo og skyllede igen. Da jeg trådte ud af badet, følte jeg mig for første gang i lang tid ren. Der lå et håndklæde på toilettet, og under lå noget tøj. Det var ikke noget, jeg havde haft på, så det kunne kun betyde en ting. Liam havde været herinde, og jeg havde slet ikke lagt mærke til det. Jeg var helt sikkert ude af træning!

Jeg tørrede min krop. Derefter kiggede jeg på tøjet. Der var et par lyseblå bukser med huller i. De passede mig faktisk ret godt. Jeg havde aldrig mødt Sophia, men jeg regnede stærkt med, at hun var Liams kæreste. Ud over det havde han fundet en sort top. Den mindede lidt om en skjorte uden ærmer. Sokkerne var bare et par helt almindelige sorte sokker. Sko havde han også fundet, men a) jeg kan ikke gå i høje hæle. b) Jeg har altid mine specielle sko på. Lad os bare sige, at de har reddet mit liv mere end en gang. Så jeg tog mine egne sko i hånden. Han havde fundet en lysebrun frakke frem og et rødt, blåt og Hvidt ternet tørklæde frem. Det tog jeg også i hånden. 

Jeg kunne ikke lade hver med at kiggede mig i spejlet. Jeg så smuk ud. Jeg følte mig rent faktisk også smuk. Jeg lod mit hår hænge løst. Hvis jeg forlod Liams lejlighed sådan her, ville chancen for at nogen ville genkende mig være mindre. 

Jeg trådte ud af badeværelset og blev mødt af Liam. Han sagde ikke noget. Han skulle lige til det, men lyden af Harrys stemme fik ham til at mumle noget med, at jeg så smuk ud. Han forsvandt i hvert fald fra soveværelset.

"Tak, " hviskede jeg, selvom han ikke hørte det. Jeg ville have lagt en seddel, men regel nummer 1 i flygtning er, at man aldrig må efterlade nogle spor. Og den regel havde jeg tænkt mig at følge. 

Jeg tog mine sko på efterfulgt af jakken og tørklædet. Jeg gik ud i gangen, hvor jeg før næsten lige var gået fra, men denne gang var jeg fast besluttet på at gå, så det gjorde jeg. Jeg åbnede døren og forsvandt ud på en trappe. Mindst 300 trin senere stod jeg i en opgang. 

På postkassen, der skulle have været Liams, stod der: James Lewis. Det var en smule sært. Jeg mener, jeg ved da godt, at han er super kendt og alt det, men seriøst! Man burde altså ikke bo i et andet navn. Alt inden i mig fortalte mig, at der var noget her, der ikke stemte efter bogen. 

Man flytter kun ind i et hus i et andet navn, hvis man er paranoid. Eller hvis mann gemmer sig for nogen. 

"Hvad gemmer du dig for, Liam? Hvad har du gjort? " hviskede jeg for mig selv. 

Jeg hørte en dør smække. Nogen holdte mig for munden. Jeg ville kæmpe imod. Jeg ville ... Men jeg var bare så træt. Jeg havde bare lyst til at sove.

Jeg husker ikke mere...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...