Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24428Visninger
AA

29. Chapter 27

 

"Auckland, hvad foregår der? " råbte Zayn. Hvis jeg skulle være ærlig, så vidste jeg det ikke engang selv.

"Jeg ved det ikke, Zayn. Prøv at bevare roen. " Det hjalp ikke. Zayn panikkede. Fedt.

"Hvad skal vi gøre? Hvad kommer der til at ske med os? Er de andre okay? Mon vi slipper ud herfra i live? ... " Zayn blev ved med at stille spørgsmål, som jeg egentlig ikke havde en jordisk chance for at svare på. 

"Zayn ...  Zayn! ZAYYYYN! " Endelig fik jeg hans opmærksomhed. "Tag det nu roligt. Der er ikke noget, vi kan gøre. Vi må bare prøve at bevare roen. Jeg tror ikke, at der er noget, vi kan gøre. Det er kun lyset, der er forsvundet. "

"Hvorfor skriger folk så? " spurgte Zayn. Denne gang lød han faktisk mere rolig. "Kan du forklare det, Auckland? " På ingen måde! 

"Måske blev de bare forskrækkede. Jeg ved ikke mere end du gør. " Løgn! Jeg havde en ide om, at det ikke var en tilfældighed. Jeg vidste ikke præcis, hvem der stod bag, og hvor galt det kunne ende. 

"Du er ellers forholdsvis rolig, " sagde Zayn skeptisk. Af en fyr, der rent faktisk ikke kunne se mig, var han rimelig god til at regne tingene ud. Men hvis han lod sin skepsis gå ud over mig, gik han jo ikke i panik.

Jeg vidste faktisk ikke hvilken side af Zayn, jeg foretrak. Når han panikkede var han pænt irriterende, men når han var skeptisk, gik han mig på nerverne. Kunne han ikke bare holde sin mund? Så ville sandsynligheden for, at han regnede det hele ud være mindre. Og jo mindre Zayn vidste, jo bedre.

Okay, det måtte være skæbnen. For Zayn holdt rent faktisk op med at tale. Men jeg kunne ikke mærke hans tilstedeværelse længere. 

"Zayn? " spurgte jeg ud i den blå luft. Der kom intet svar. Ignorerede Zayn mig nu? "Zayn? Svar mig nu. Jeg finder det altså ikke morsomt, " sagde jeg med en seriøs tone. Der kom stadig intet svar. Han kunne da ikke bare forsvinde, vel? Jeg mener godt nok, var det mørkt, men Zayn var trods alt ikke tryllekunstner. 

Min hals føltes tør. Jeg begyndte at hoste. Luften føltes anderledes. Noget var helt galt, men det havde du nok allerede regnet ud. De sidste par uger havde været lidt mærkelige. Jeg begyndte at se pletter for øjnene. Jeg havde svært ved at holde mig oprejst. Alt sortnede...


***

"Jeg tror, hun er ved at vågne, " lød en stemme. Mine øjne var stadig lukkede. Jeg ønskede nu heller ikke at åbne dem. Hvis det stod til mig, ville jeg aldrig åbne dem igen. 

"Skal jeg sørge for, at hun vågner, Chef? " 

"Nej! Jeg ønsker hende ikke død. Jeg skal trods alt bruge hende i live. " Noget afslørede, at fyren ikke kun ønskede mig i live, fordi han skulle bruge mig. "Lad mig få et øjeblik alene med hende. "

"Men chef... " Fyren nåede aldrig at tale færdigt, før han blev afbrudt.

"Jeg sagde gå! " Jeg hørte skridt og gættede på, at fyren, der blev om at gå, forlod rummet. "Jeg ved godt, at du er vågen, Jackie. " Mine øjne forblev lukkede. Jeg var bange for at åbne dem. "Det var trods alt mig, der lærte dig tricket. " 

Kyle! Det var Kyle, der havde kidnappet mig. Mon han så også havde kidnappet Zayn? Bare han ikke havde tortureret Zayn. Eller værre...

"Du har sørme været svær at finde, Jackie. Jeg har brugt meget tid på at finde dig. Du har ikke gjort det nemt for mig. " Jeg lå helt stille. "Åben nu bare dine øjne, Jackie. Vi er alene. " Jeg rørte ikke en muskel! "Har jeg nogensinde løjet for dig? " Det fik mig til at åbne øjnene!

Jeg lå på en briks af en slags. Kyle var tættere på, end jeg troede. Hans krystalblå øjne borede sig ind i mine. Han lignede sig selv rimelig meget.

"Se det fik dig til at reagere. " Kyle grinede lidt af sin egen joke. Jeg kunne ikke se det sjove i det. 

"Hvad er det, du vil? " Jeg gik lige til sagen. 

"Vi har brug for dig, Jackie! " Sikke meget info. Men det var vel typisk Kyle.

"Jeg kan ikke hjælpe dig med noget, Kyle. Det ved, du også godt ... du har altid været den bedste af os to. Du har ikke brug for mig. Du har altid kørt solo. Det ved, vi begge to. " 

"Måske. Men jeg er løbet ind i er lille problem, som jeg har brug for DIN hjælp til at løse. "

"Jeg er færdig med at hjælpe dig, Kyle. Der er en grund til, at vi ikke er på samme side længere, " sagde jeg. 

"Fordi du er en kujon, Jackie. Det er, hvad du er. Og det hat du altid været. " 

"Du er ikke særlig god, til det med at få folk overtalt til at hjælpe dig, " kommenterede jeg. Kyle sukkede. 

"Du ved godt, at det er mig, der bestemmer her. Jeg kan bestemme din skæbne for dig, Jackie. Hvis du ikke hjælper mig frivilligt, så bliver det med tvang. " 

"Du kan ikke true mig, Kyle. Jeg har ikke noget at miste. Alt hvad der nogensinde betød noget for mig er væk. Der er ikke noget, der betyder noget længere, " sagde jeg. Jeg følte altid, at jeg havde så svært ved at lyve over for Kyle. Det var som om, at han kunne se lige igennem mig. 

"Jeg mente det nu ikke sådan, kære Jackie. " Der var et glimt i hans øje, der gjorde mig bekymret. "Jeg har alligevel draget lidt erfaring ... Jeg vil give dig et valg. Enten hjælper du mig, eller jeg tvinger dig til at hjælpe mig. " Han havde på en eller anden måde, allerede fortalt mig det. Typisk Kyle. Han gjorde det altid helt klart, hvad han mente.

"Der er ingen chance for, at jeg nogensinde vil hjælpe dig. Det burde... "

"Jeg vil give dig noget tid til at tænke over det ... Jeg holder øje med dig, Jackie. Du skal ikke føle dig for tryg, " afbrød Kyle og forlod rummet. Han gik simpelthen bare. Han gav mig aldrig chancen for at svare ham. Ikke, at jeg ville ændre mit svar, men alligevel...


***

Jeg åbnede langsomt mine øjne. Lyset var skarpt, så mine øjne skulle lige vende sig til lyset. Det var først, da jeg satte mig op, at jeg lagde mærke til, at Zayn lå og sov i sofaen ved siden af mig. Jeg havde ikke drukket mig fuld igen, vel? 

En del af mig frygtede det faktisk...

Hvorfor lå jer her? Havde Kyle bare efterladt mig her? Hvor anti - kyleagtigt. Der var ikke noget, der gav mening. Men lad mig være ærlig. Mit liv giver ingen mening, og det har det aldrig gjort. I hvert fald ikke så længe jeg kan huske.  

Jeg strakte min krop. Jeg stønnede. Det fik Zayn til at røre på sig. Sig ikke, at jeg rent faktisk havde vækket ham. Det ville ikke være så godt. Ikke hvis jeg ville gå ubemærket. 

Du kan da ikke mene, at du bare vil forlade Zayn, vel? 

Det havde jeg da overvejet, indtil nu...

"Oh! Du er rent faktisk vågen. " I gætter nok, at jeg ikke fik muligheden for at flygte ubemærket. Det var Liam, der havde talt til mig. Jeg rynkede brynene. "Har du brug for noget? Vand? Piller? Rent tøj? ... " Liam blev ved med at rense ting op. Til sidst holdte jeg op med at lytte efter.

"Jeg har brug for nogle svar. " Det kom vidst hårdere ud end det skulle. Liam så også en smule forbavset ud. Han var ellers så venlig. Desuden afbrød jeg ham i hans ellers så fine opremsning.

Som du ikke hørte.

Stop det! Det er mig, der fortæller historien. Ikke dig.

"Hvad vil du gerne have svar på, Auckland? " spurgte Liam tøvende. 

"Jeg vil... " 

"Jeg vil gerne vide, hvorfor du bærer rundt på en kniv. " Denne gang vat det min tur til at blive afbrud. Denne gang af en vred Harry. Og bare lige til info. Jeg bærer rundt på mere end en kniv. 

"Man kan aldrig være for forsigtigt. " Faktisk ikke helt løgn. "Vent lidt, har I kropsvisiteret mig? " spurgte jeg forbavset. 

"Da du lå der i morges, kunne vi ikke genkende dig med den store jakke. Vi blev jo nød til at gøre noget, " forklarede Harry flovt. Tænk de så kun havde fundet det ene våben. Jeg er chokeret!
"Og I kunne ikke bare have vækket Zayn og spurgt ham? " spurgte jeg en smule irriteret. Jeg var god i den her rolle. Både Harry og Liam kiggede på mig, som om jeg lige havde sagt, at de skulle springe ud fra Tower Bridge. 

"Hvad? Jeg forstår det ikke. Hold op med at kigge sådan på mig, drenge. " 

"Sig mig engang, sagde du ikke, at du var Directioner? " spurgte Harry. 

"Nej, det har jeg aldrig påstået. Jeg sagde, at min lillesøster var fan af jer. " Lad os holde os til en løgn, Jackie. Det er nemmere at huske. De kiggede begge først på hinanden og så derefter på mig. De vidste helt sikkert noget, de ikke skulle vide. Hvad havde Kyle dog gjort? 


###

Sorry for den lange ventetid! Grunden er 1) Skole. Hader det skal fylde så meget, men det gør skoler jo desværre. 2) Har noget jeg skal ordne. Det vil fylde meget indtil 1. November. Håber I vil bære over med mig. Og 3) Jeg sidder rent faktisk i London nu, så... Ikke så meget skrivetid. 

Prøver at blive bedre. Regner med at have mere tid efter 1. November :) Skriv gerne jeres meninger :)

Love ya, Guys <3
- Sophia The Cupcake X

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...