Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24457Visninger
AA

27. Chapter 25

"Hvad ... Øhm hvad mener du? " spurgte jeg og trådte et skridt tilbage i frygt for, at Collins ville gå til angreb. I dette øjeblik, var jeg ikke helt sikker på, at jeg kunne slå ham. Han var forberedt. Det var jer overbevist om. 

"Jeg kan desværre ikke tillade, at du forlader os igen. " Creepy? Helt klart!

Collins mindede mig i dette øjeblik om en ond superskurk eller en sindsyg person, hvilket næsten var det samme i dette tilfælde. Jeg havde ingen ide om, hvad han nu kunne finde på. Dog var jeg sikker på en ting. Det ville ikke være noget, der faldt til min fordel. Jeg var så godt som død...

"Behandler du mig nu som en kriminel? "

"Jeg beklager, Jackie, men du er teknisk set en kriminel i mine øjne. Derfor har jeg min ret til at anholde dig, " svarede Collins. Det mente, han ikke alvorligt vel? 

Måske var det derfor, det havde været så nemt at flygte. Måske var det hele planlagt. Måske havde mine ord slet ikke såret Adams. Hun havde bare faket hele tiden. Jeg var virkelig ved at blive paranoid. Var det okay at føle sig forrådt? For det følte jeg mig netop i dette øjeblik.

"Jeg forstår ikke, at tingene er gået så vidt. Hvad er der sket med os? " spurgte jeg.

"Du har truffet nogle forkerte valg ... Du gik over til på den forkerte side. "

"Men i det mindste er jeg ikke en lejemorder, der lader som om, jeg er din ven. " 

"Hvem har dog fået dig på de tanker, at vi prøver at slå dig ihjel? Adams nævnte noget med det, men jeg troede bare... "

"Jeg vidste det! " afbrød jeg triumferende. 

Jeg vidste, at det hele var planlagt! Der var intet, der var overladt til tilfældighederne. Collins blinkede hurtigt to gange efter hinanden, hvilket var et tegn på, at han var forvirret. Det var noget, jeg havde lært gennem årene, og det var faktisk først nu, at det var nyttigt. 

Jeg handlede hurtigt og fældede Collins. Han havde ikke forventet, at jeg ville angribe ham. Derfor faldt han til jorden. Jeg så mig snit til at løbe forbi ham. Hans sidste ord, inden jeg forsvandt var: 

"Din forræder! Det her, vil du komme til at fortryde. Det kan jeg love dig. Jeg vil følge dig til verdens ende for at få min hævn. " Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han mente det. Og det var, hvad der skræmte mig mest...

Jeg forstod ingenting længere... Havde det aldrig været hans plan at slå mig ihjel? Eller nu var det i hvert fald! Havde Luke løjet for mig hele tiden? Var jeg bare blevet paranoid! Jeg havde brug for hjælp, men jeg havde ingen ide om, hvor jeg kunne skaffe den hjælp.

Min verden var vendt på hovedet... 

De mennesker jeg troede ville mig det bedste. Dem jeg stolede blindt på. De viste sig måske eller måske ikke at være lejemordere, hvilket vil sige at de prøver at slå mig ihjel. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro.

Der er noget siger mig, at One Direction overhovedet ikke er i fare, men at det kun var en fælde for at få ramt på mig. Men hvad er der så sket med Jade Summer? Måske mistede Adams slet ikke Summer ude af syne. Måske var det også planlagt eller måske bevidst kidnapning. Dog virkede det ikke som om, at hendes bror vidste noget om planen. For en ting var sikkert; Jack Summer havde aldrig været en god skuespiller. 

Du er virkelig ved at blive paranoid, Jackie...

Jeg fortsatte med at løbe i den modsatte retning af, hvor jeg kom fra. Det ville egentlig også være dumt at løbe tilbage til, hvor jeg vidste Collins befandt sig.
 
Nu tænker du sikkert, hvorfor Collins ikke bare løb efter mig. Ja, den del har jeg nok glemt af fortælle jer. Da jeg væltede ham, satte jeg også en dims på ham, som gjorde at efter 25 sekunder ville han falde i søvn. Jeg synes altså, at det var rimelig smart gjort. På den måde ville jeg kunne slippe væk.

Tag det roligt! Han har det fint. Han vågner igen om en times tid og har det sådan nogenlunde. Måske lidt ondt i hovedet. Nok også en smule forvirret. Men for første gang siden jeg mødte Collins, var jeg fuldstændig ligeglad med ham. 

Jeg syntes, at jeg blev ved med at løbe uden rigtigst komme nogle steder hen. Hvorfor havde Adams dog ført mig til sådan et stort sted? Mon Jade også var her? 

Måske var det hele bare en test... Måske var jeg slet ikke i fare. Måske prøvede de slet ikke at slå mig ihjel i virkeligheden. Måske testede de mig bare for at se hvordan jeg klarede mig i sådan nogle situationer. Hvis de testede mig, tror jeg ikke, at jeg klarede mig særlig godt. Jeg havde mere eller mindre såret halvdelen af mit team. En sand forræder! Sådan følte jeg mig hvert fald. 

Tag dig sammen! Du skal bare finde ud herfra! Derefter skal du finde Luke, og sammen skal I finde ud af, hvad dælen der foregår. Han må vide det! Han skal vide det! 

Der! Der kun 15 meter fra mig var en dør. Måske var det den dør, der skulle føre mig ud i friheden. 
Den dør, som jeg havde ledt efter, jeg ved ikke hvor længe. For hvert skridt jeg tog, frygtede jeg, at der ville komme nogle ud af skyggerne og slå mig ned. 

Det særeste var, at det skete ikke. Jeg kunne helt uden problemer gå hen til døren. Åbne den og træde ud i friheden. Jeg var endelig fri! Efter ... jeg ved ikke hvor mange timer fanget i den bygning. Jeg forstod bare ikke, at det kunne være så let. At jeg ikke skulle kæmpe noget mere. Hvorfor var der ikke noget, der gav mening?

Drop så den paranoia! 

Jeg kiggede rundt. Jeg stod ude foran en kæmpe bygning, jeg på ingen måde kunne genkende. Hvor  havde de overhovedet ført mig hen? Hvorfor have de ført mig herhen? Jeg ved, jeg stiller mange spørgsmål, men det er en vane, når jeg ikke aner, hvad der foregår. 

Jeg kiggede på mit ur. Jeg befandt mig heldigvis stadig i London. Men det var langt væk fra, hvor jeg kom fra. Jeg må have været bevidstløs pænt længe, for mit ur sagde, at der var 4 timer og 46 minutter tilbage til One Directions lejlighed. Det var det smarteste sted at sætte min GPS til, for hvis min rute blev hacket, blev Lukes gemmested ikke fundet. Hvordan skulle jeg skaffe et lift? Jeg kunne ikke bare stjæle en bil. Eller kunne jeg? Nej! Måske burde jeg bare finde en bus...


***

5 timer og 21 minutter senere kunne jeg endelig stå af bussen tæt ved, hvor jeg mødte Adams, inden hun kidnappede mig. Det gav mig kuldegysninger. Men jeg var sluppet væk. Nu var næste step at finde Luke, og han havde ikke gjort det let for mig. Jeg kunne ikke engang spore ham på mit ur. Vi burde seriøst have aftalt, hvor vi skulle mødes, hvis vi blev væk fra hinanden. Next time...

Jeg burde gå tilbage mod hytten. Der burde Luke gemme sig, Right? Hans søster er der, eller hun var der i hvert fald da vi gik, så burde hun også være der nu. Jeg gik så afslappet og ubevidst som muligt hen mod hytten, da jeg ikke ønskede at tiltrække for meget opmærksomhed. 

Da jeg kom til skoven, kiggede jeg automatisk bagud, for at se om der var nogle, som fulgte efter mig. Det var der ikke. Så var det i hvert fald ninjaer, der fulgte efter mig.

Endelig fik jeg øje på hytten! Alligevel føltes noget forkert. Noget var ikke, som det skulle være. Jeg løb resten af vejen hen til hytten. Døren var blevet brudt op! Nogen havde været her. Det her kunne umuligt ende godt.

Jeg åbnede døren og trådte indenfor. Gulvet knirkede. Her havde helt sikkert været nogen! Møbler var væltet. Der lå blodpletter på gulvet. Man kunne se, at der var blevet gjort modstand. Hvad i alverden var der sket? Og værst, hvad var der sket med Luke? 

###

Den var straks værre, var? Det tegner sig ikke særlig godt for Jackies vedkommende? Hvad tror I, der foregår? Er Jackie ved at blive paranoid? Eller er der virkelig noget, der ikke er være som det skal være?

Undskyld for, at der er gået så lang tid siden sidst. Travlt med skolen. Det er næsten ved at blive en fast undskyldning.

Love ya, Guys <3
- Sophia The Cupcake X 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...