Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24478Visninger
AA

25. Chapter 23

"Jeg skylder dig ikke noget som helst, " svarede jeg koldt. 

"Hvad sker der mellem os, Jackie? Har jeg gjort noget forkert, siden at du hader mig så meget? Sidst jeg tjekkede efter, var det ikke mig, der begyndte at hade dig, " sukkede Adams. Min samvittighed spillede mig et puds. 

"Har Collins sendt dig? " spurgte jeg og ignorerede hendes spørgmsål. Jeg skulle ikke forklare hende noget, som hun allerede vidste i forvejen. Det ville være spild af tid.

"Nej. Han ved ikke, at jeg er her. Eller det gør han nok. Collins ved alt, men det vidste du jo godt i forvejen. Medmindre du skulle have glemt det på vejen. "

"Desværre, vidste jeg godt det med Collins. Jeg har trods alt kendt ham i mange år, eller det troede jeg i hvert fald, " svarede jeg bittert. Den sidste sætning var mest henvendt til mig selv, men Adams bed vidst mærke i den. En bitter smag dannede sig i min mund.

"Hvad sker der med dig? "

"Åh du ved det ikke? Jeg har lige opdaget, at I alle sammen er nogle løgnere og forrædere. Du ved en normal torsdag. " 

"Hvad mener du? " 

"Lad hver med at spille dum. Du ved præcis, hvad jeg taler om, " snerrede jeg.

"Nej! Det gør jeg sjovt nok ikke. Hvorfor skulle vi forråde dig? Vi har jo trods alt kendt hinanden lige så længe ... som ja ... du kan huske. " Sjovt! Hun skulle absolut vade i min manglende hukommelse.

Regn begyndte at sive ned omkring os. Men i det øjeblik, hvor jeg stirrede ind i Katy Adams brune øjne, havde regnen ingen betydning. Selvom mit hår og tøj blev gennemblødt, så var det som om, at set slet ikke havde nogen betydning. Det føltes som om, at alt havde mistet sin betydning. Adams havde fundet mig. Hvem vidste, hvad hun kunne finde på at gøre med mig.

"Måske vi skulle gå et mere privat sted hen at snakke, " forslog Adams og lignede en, der var begyndt at bekymre sig om sit tøj. 

"Jeg skal ingen steder hen med dig. "

"Hvad sker der mellem os? " spurgte Adams, og så rent faktisk såret ud. Men tro mig, det var skuespil. Det måtte det være. 

"Glem det! Jeg går ingen steder. "

"Fint, hvis du ikke går med frivilligt, så bliver det på min måde. Jeg sagde fra starten af, at det skulle være på min måde, " kom det bittert fra Adams.  Da ordene sivede ind, var det for sent. Adams havde allerede slået mig ud...

***

Jeg syntes virkelig, at jeg var blevet slået meget ud i den seneste tid. Men forskellen på den her gang og alle de andre gange var, at jeg ikke denne her gang ikke vågnede op i en blød og behagelig seng, men på jorden bundet fast. 

"Jeg kan se, at du er vågen, " lød Adams stemme. Jeg kiggede på hendes sko, så hun mætte være meget tæt på. Hendes sko var faktisk ret pæne. Måske var de nye. Mon jeg kunne få et par magen til? 

Fokus Jackie!

"Du forholder dig tavs, huh? ... Jamen okay, men jeg skal nok få dig til at tale på et tidspunkt. " Jeg kunne slet ikke genkende min veninde. 

Jeg havde faktisk ikke nogle planer om at forholde mig tavs. I hvert fald ikke før, Adams nævnte, at jeg forholdte mig tavs. Den eneste grund til, at jeg ikke besvarede hende, var fordi mit fokus lå et andet sted. Og måske også fordi, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle svare hende. Jeg er ikke den eneste, der synes det vel? 

"Tving mig ikke til at gøre dig fortræd, Jackie. " 

"Hvorfor gør du det her, Katy? Hvad får du ud af det her? " fløj det ud af min mund.

"Så kunne du alligevel ikke holde mund længere, huh? " sagde Adams hånende. Der var ingen grund til at vade i det. Det var bare sårende...

"Du svarede ikke på mine spørgsmål. "

"Sikke kold og rebelsk du er blevet her på det sidste, Jackie. "

"Rebelsk? Sidst jeg tjekkede efter, var det ikke mig, der havde kidnappet dig ... jeg nævner det bare, " sagde jeg.

"Jeg gør, hvad der er nødvendigt for at beskytte vores land. " Hun lød så seriøs, at jeg rent faktisk næsten troede på hende. Kun næsten.

"Tror du jeg er kriminel? "

"Du har jo altid haft noget kriminelt over dig, har du ikke, Jackie? " Oh no! Det her kunne umuligt ende godt!

"Hvad ved du? " spurgte jeg og kneb øjnene sammen. 

"Et ord, kære Jackie. Et ord: Kyle... " 

Mine øjne må have vokset til dobbelt størrelse i det øjeblik, hun nævnte Kyle. Adams kendte til Kyle. Hvorfor kendte hun til Kyle? Hvad vidste hun om min fortid, som jeg ikke selv gjorde? I det øjeblik tvivlede jeg virkelig på, om jeg nogensinde ville komme levende herfra? 

"Er du overrasket, Jackie? Troede du ikke, at jeg kendte til Kyle? Du har noget af en fortid. Det må jeg sige. Jeg vil gerne indrømme, at jeg blev overrasket, men alligevel faldt nogle brikker på plads, da sandheden gik op for mig. Du har aldrig fortalt om din fortid. Din lille løgn med hukommelsestab var god, men desværre for opsigtsvækkende. Der er dog bare en ting jeg gerne vil vide... Hvor har du gjort af Jade Summer? " 

Hun troede virkelig, at jeg havde løjet for dem alle sammen gennem al den tid? Jeg var chokeret. Nej endnu værre. Jeg var forarget! 

"Tror du virkelig det om mig? " sagde jeg hæst. Ikke fordi jeg havde ondt i halsen, men fordi en klump havde dannet sig i min hals. 

Katy Julia Adams selvsikre udtryk var forsvundet helt fra hendes ansigt. Det eneste, som var tilbage nu var fortvivlelse. Hendes mund dannede rent faktisk et lille "O" Overvejede hun rent faktisk, om hun stolede på mig? Wow! Så meget for alle de års venskab. Vidste Adams ikke, at det største element i venskab er tillid. 

Hvor ved du egentlig det fra?

Jo ser du. Det er faktisk meget interessant ... Jeg fandt lige på det. 

"Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tro om dig, Jackie. Du har trods alt været forsvundet i nogle dage. Du kan have nået at gøre mange ting. " 

"Du tror altså helt seriøst, at jeg er kriminel? " spurgte jeg. 

"Du stak af midt om natten. Ingen af os vidste hvorhen eller hvorfor. Jeg troede rent faktisk, at du var blevet kidnappet. I hvert fald indtil Collins fortalte, at han havde set dig på en natklub. Der røg troværdigheden ... Du tog endda Phillips med dig? Hvad gjorde du med ham? Slog du også ham ihjel? " 

"Også? Hvor mange mennesker, tror du lige, jeg har slået ihjel? "

"Ud over Luke, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg holder jo ikke ligefrem regnskab, " sagde Adams.

"Luke er ikke død! " Faktisk kunne han godt være død. Jeg ville i princippet ikke vide det. 

"Hvor er han så? Var Jackie? Hvor har du ført ham hen? Hvor sidder han bundet? " Gud, hvor jeg hadede hende!

"Den eneste person jeg kender, som er bundet er mig! Og det er rent faktisk DIN skyld. Og jeg vil også gerne vide, hvor du har ført mig hen, " sagde jeg en smule bebrejdende. Okay løgn! Jeg sagde det meget bebrejdende. 

"Jeg gør det kun for at beskytte verden, og de mennesker jeg elsker. " Av! Den gjorde rigtig ondt!

Det blev for meget for mig! Jeg ved ikke helt, hvorfor det hele blev for meget for mig i dette øjeblik, og ikke alle de andre gange hun fornærmede mig. Måske var det den sidste sætning, der fik bægeret til at flyde over. 

"MEN MÅSKE ER DET IKKE MIG VERDEN SKAL BESKYTTES FRA, MEN DIG!!!! " råbte jeg. "JEG HADER DIG OVER ALT PÅ JORDEN, KATY. SKRID UD AF MIT LIV! JEG VIL ALDRIG SE DIG IGEN! SKRID AF HELVEDES TIL! " Jeg råbte ikke længere. Jeg skreg. Al min had blev sluppet løs på en gang. 

Det ville have gjort det hele meget bedre, hvis jeg kunne være skredet ud af døren. Men desværre var jeg stadig bundet fast. I det mindste forlod Adams rummet. Og det blik hun sendte mig afslørede, at jeg havde såret hende dybt. Af en mærkelig grund fik det mig til at føle en indre sejr, som jeg nok ikke burde føle. 

I det øjeblik gik det op for mig, at Katy Adams og jeg ikke var på samme side. Vi var imod hinanden...

###

Undskyld for den lange ventetid. Jeg har haft travlt her på det sidste med en masse forskellige ting, men jeg lover, at der snart kommer et nyt kapitel.

Håber I kan lide kapitlet
Love ya, Guys<3
- Sophia The Cupcake X

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...