Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24464Visninger
AA

23. Chapter 21

Jeg vågnede op med den største hovedpine. Det føltes som om, at jeg var blevet slået i hovede med et baseballbat gentagende gange. Jeg kunne ikke tænke klart. Jeg havde en smerte i min højre arm. Mit syn glippede. Jeg ville bare blive liggende her for evigt på den her sofa!

To sekunder! Hvis sofa lå jeg på? Og hvor?

Hvad skete der overhovedet i går aftes? Jeg husker kun at jeg kyssede med Harry, hvor vi derefter snakkede men mest skændtes. Derefter kyssede han mig. Jeg drak en eller anden drink, og hvad skete der så bagefter? Drak Harry mig virkelig fuld? 

"Tror du, at hun er vågen nu? " lød en stemme. Jeg genkendte ikke stemmen, kan jeg hilse og sige. Jeg kunne ikke engang fortælle, hvor den kom fra. Jeg mener, her var jo ingen dør!

"Jeg tjekkede for omkring 20 minutter siden. Der var hun ikke vågen, men jeg kan da godt tjekke en gang til, hvis du synes, " lød det sukkende fra en anden stemme.

Fodtrin lød. Jeg indså, at stemme nummer 2 kom ind til, hvor jeg lå. Dog var det ikke helt så tæt på, som jeg troede, for pludselig råbte stemmen:

"Jeg tror, hun er vågen nu. " 

Lyden eller råberiet hjalp ikke yderligere på min hovedpine. Den gjorde den rent faktisk værre. Jeg tog mig til hovedet, som om det ville hjælpe. Desværre var heldet virkelig ikke på min side. 

"Jeg tror, de her vil hjælpe dig. "

Overrasket over hvor tæt på stemmen lød satte jeg mig op rimelig hurtigt. Men det skulle jeg nok aldrig have gjort, for nogen var parat til at smadre mit hoved med et baseballbat. Ikke bogstavelig talt! Bare rolig venner. Det føltes bare sådan.

"Dum ide, men bare rolig. De her vil altså hjælpe på det hele. " 

Det var først nu, at jeg indså, at jeg stod ansigt til ansigt med Liam Payne. Han smilede venligt og rakte mig et glas vand og to hovedpinepiller. Jeg tog imod glasset og pillerne og fik mumlet et tak til Liam. Jeg tog pillerne i munden og tog en tår af vandet. 

Desværre forsvandt hovedpinen ikke! Jeg sukkede. 

"Tag det roligt. Der går lige et øjeblik før pillerne virker. Har du aldrig taget hovedpinepiller før, Auckland? " Niks, det tror jeg ikke. Ligesom det med at drikke mig fuld.

"Det må være flere år siden. "

"Så jeg gætter på, at du heller ikke drikker specielt meget. Du drak virkelig meget i nat, " pointerede Liam. 

"Holdte du øje med mig? " 

"Nej, men du fortalte glædeligt hvor mange "glas farverige væsker" du drak. " Sig det løgn! Bare jeg ikke afslørede noget dumt!

"Nævnte jeg andet? " 

"Det ved jeg ikke. Det var Niall, der fandt dig. Han nævnte noget om en dreng, du talte med. Husker du overhovedet noget fra i nat? " 

"Intet, " sagde jeg. "Men må jeg stille dig et spørgsmål? " 

"Selvfølgelig må du det, Auckland. " 

"Hvorfor ligger jeg på en sofa hos jer? "

"Harry ville gerne have dig med hjem. " Mine øjne voksede til dobbelt størrelse, da jeg hørte Liams ord. "Bare rolig, der skete ikke noget. Harry var også rimelig fuld selv, så du skal ikke tage hans ord bogstaveligt. " Jeg nikkede. Helt tryg følte jeg mig i hvert fald ikke ved den her situation. "Men jeg tror nu, at det er min tur til at stille dig et spørgsmål, Auckland. " Han lød rimelig bestemt. 

"Spørg løs. " Please lad vær med at spørge mig om, hvem jeg er. Please Liam! Så vil jeg gøre alt for dig! Alt! Okay, jeg begynder og blive desparat her. Sådan virkelig. 

"Hvad lavede du overhovedet på den natklub alene? " 

"Ehm... jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra det hele, " mumlede jeg. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i? 

"Du gik i hvert fald til den, " kom det fra en ny stemme. Jeg kiggede til siden, og så at Louis træde ind i stuen, hvor jeg lå på sofaen og Liam sad på kanten.

"Tak, det har jeg efterhånden forstået, " sukkede jeg og tog mig til hovedet.

Min hovedpine var efterhånden forsvundet, eller det meste af den i hvert fald. Det gjorde i hvert fald ikke lige så ondt, som da jeg vågnede, og smerten i min højre arm var desuden også forsvundet.  Hvorfor havde jeg haft ondt i den, da jeg vågnede.

"Du ser da heller ikke for godt ud selv, " sagde jeg og hentydede til Louis blege ansigt og hans strittende frisure. Louis mund forvandlede sig til en lige streg. Havde jeg seriøst lige vundet over Louis. Sejr til Jackie!

"Vidste du godt, at du er meget snaksaglig, når du er fuld? " Godt emneskift, Louis. Og hvis I skulle være i tvivl, var det sarkastisk. Jeg lukkede øjnene og bad til, at jeg ikke havde sagt noget virkelig dumt.

"Nej desværre. Jeg får jo ikke så meget glæde af det, Louis ... Fortalte jeg dig noget spændende? " spurgte jeg og prøvede at få det til at lyde som om, at jeg ikke havde noget at skjule.

"Du talte meget om en fyr ved navn Collins, du havde mødt. " 
Nej! Nej nej nej nej nej... jeg kan ikke have mødt Collins. Det er umuligt! Han vidste jo ikke, hvor jeg befandt mig. Eller det gjorde han så åbenbart. Hvorfor havde han så ikke slået mig ihjel, når vi jo alligevel havd mødtes?

Åhh nej, hvad havde mit møde med Collins betydet? Hvad havde jeg rodet mig ud i? En ting var sikkert, han måtte helt sikkert vide, hvor jeg befandt mig. Derfor kunne jeg ikke tage tilbage til Luke. Jeg måtte kontakte Luke, før det endte galt!

"Kan man virkelig hedde Collins? " spurgte Liam og løftede det ene øjenbryn.

"Jeg må have ment Collin. Sagde jeg noget andet om Collin? " Måske lidt risikabelt at tale med Louis og Liam om det, men jeg havde brug for at vide det.

"Du husker virkelig intet fra i går, " konstaterede Liam. "Det må være hårdt for dig. " 

Det er bare hverdag kære Liam. Jeg ved i virkeligheden ikke særlig meget om mig selv, men jeg tror, at jeg er ved at huske mere. Mine drømme fortæller mig noget!

"Nej desværre. "

"Så lad mig opsummere det for dig, " sagde Louis begejstret. Det her kunne Umuligt ende godt! "Du blev ved med at fable om, hvor glad du var for at se ham. Du nævnte noget med, at I var bedste venner, og at han gjorde noget med din højre arm. Desværre nævnte du ikke noget om, at du kyssede med ham, " sukkede Louis. 

"Hvad gjorde han ved min arm? Jeg kan nemlig føle smerte i den. "

"Det ved jeg ikke. Du ville ikke fortælle os det, " sagde Louis og tog sine hænder op i forsvar. Jeg bandede indvendigt. Hvorfor havde jeg ikke fortalt dem noget? Og hvad havde Collins gjort ved mig. 

"Jeg troede din bedste ven hed Nicholas. "

"Man kan godt have flere bedste venner. I drenge er jo også hinanden bedste venner. " 

"Touche, " sagde Louis og Liam nikkede sig enig. 

"Jeg kan ikke fatte, at hun vågnede før jeg gjorde, " kom det sukkende fra en tredje stemme. "Hun var langt mere fuld, end jeg var. "

"Og godmorgen til dig, Niall, " sagde Liam. Niall svarede ikke, men forsvandt bare ud i køkkenet.

"Hvem har tisset på hans sukkermad? " spurgte jeg.

"Jeg ved det ikke. Han har været i det humør, siden vi kom hjem i går, " sagde Liam.

"Lad mig snakke med ham. Det kan jo sagtens være, at det er min skyld, " sagde jeg og rejste mig fra sofaen og gik ud i køkkenet til Niall. 
"Hvad så, Niall? " spurgte jeg afslappet. Han var i gang med at riste noget brød. Niall svarede mig ikke. "Undskyld Niall. Jeg er ked af, hvis jeg har gjort noget forkert. "

Det tiltrak i hvert fald Nialls opmærksomhed, for han vendte sig rundt på et splitsekund og borede sine blå øjne ind i mine. Hans øjne var faktisk ret pæne. 

"Du er ked af det! " Niall råbte næsten ad mig. "Er det alt, hvad du har at sige. " Okay, hans dårlige humør var helt sikkert min skyld. 

"Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort galt. Eller rettere sagt, jeg kan ikke huske det, " sukkede jeg.

"Så du husker mig slet ikke? " Niall lød faktisk såret. Var jeg den eneste, der var forvirret her? 

"Øhm ... jeg forstår vidst ikke helt, hvad du mener. "

"Vi to. Vi var bedste venner, før du forsvandt. "

"Forsvandt? Hvis du snakker om i går, så var jeg vidst ikke ved mine fulde fem. "

"Jeg snakker ikke om i går. Jeg snakker om dengang, vi var børn. Før du forsvandt mit på gaden. Vi var bedste venner, Jackie. Jeg har bare først indset, hvem du var nu, " sagde Niall.

Jeg var lamslået! 

###

Okay, hvad sker der her? Har Niall og Jackie virkelig været venner? Eller lyver Niall for hende? Hvordan endte Jackie hjemme hos drengene fra One Direction? Og hvad med Collins? Og Luke?

Love ya, Guys <3
Sophia The Cupcake X

 

PS. Glædelig første skoledag, til jer der starter i dag:) Det gør jeg desværre også:(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...