Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24450Visninger
AA

21. Chapter 19

Ja sådan endte det med, at jeg lånte en af Lukes skjorter og tog de bukser på, jeg kom i. Ganske enkelt fordi, at jeg skulle lukke munden på en berømt popstjerne, der havde set for meget. Bare rolig venner, vi havde ikke tænkt os at slå ham ihjel, hvis I var bekymret for det. 

Jeg ville egentlig have lånt en af Leahs kjoler i stedet for at tage skjorte og bukser på, men hun havde ikke rigtig nogle på sig, siden vi befandt os i en hytte. Desuden havde Luke og jeg lidt travlt i forhold til Harry, så hun kunne ikke nå hjem og hente en desværre.

Det var kun et spørgsmål om tid, før han forlod klubben, og uanset hvor meget jeg havde lyst til at bryde ind i hans hus, regnede jeg ikke ligefrem med, at det var nemt. Drengen havde jo røven fuld af penge og frygten for teenagepiger. 

"Er du klar til at gå? " spurgte Luke.

"Det tror jeg. " 

"Så hvad er planen så, når vi finder Styles? " spurgte Luke.

"Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg ved kun, at vi skal have fat i ham, før han sladre. Længere er jeg ikke kommet. "

"Seriøst Jackie? " 

"Desværre ja, " sukkede jeg. "Det ville være så meget nemmere, hvis vi bare kunne slå ham ihjel. "

"Kan vi ikke det? "

"Nej, selvfølgelig kan vi ikke det, Luke. Medmindre du ønsker alle jordens teenagepiger efter dig. Desuden er der for mange vidner, " sagde jeg.

"Teenagepiger? Dem kan vi da sagtens klare, " grinede Luke.

"Jeg tvivler. Directioners kan være virkelig skræmmende. Virkelig skræmmende. " 

"Hvis de skræmmer dig, må de være slemme. " Jeg nikkede. "Så vi finder Styles og undgår at slå ham ihjel. God plan, Jackie. "

"Har du da en bedre en? " spurgte jeg en smule fornærmet. 

"Nej. "

"Jamen godt, så holder vi os til min. Lad os komme afsted, " sagde jeg og følte en indre sejr. 1 - 0 til Jackie. 

Inden vi gik sagde vi farvel til Leah og sagde, at hun ikke skulle holde sig vågen, men hun insisterede. Det med at være stædig måtte ligge til familien.

***
Musikken kunne høres på lang afstand. Der var skruet op for bassen. Luke parkerede lidt på afstand, da man åbentbart ikke kunne parkere tæt på. Det ville ellers havde været smart, når vi skulle væk derfra. 

I det mindste havde jeg ikke højhælede på. Det gør det svært at flygte, hvilket jeg regnede med, at vi skulle på et tidspunkt i løbet af aftnen. 

Efter at have set de store vagter, der bevogtede klubben, besluttede Luke og jeg, at det var nemmere at finde en alternativ indgang. Klubbens bagindgang var låst, hvilket nok var rimelig smart i sig selv, hvis man tænker over antallet af vagter. 

Det var dog ikke særlig praktisk, hvis der skulle komme brand, hvilket jeg bad til, at der ikke ville komme i aften. Brand var noget af det sidste, jeg havde brug for. Men hvis I kender mig ret, er jeg ikke en specielt heldig person, når det kommer til stykket. 

"Hvad gør vi? " spurgte Luke. "Jeg tror ikke, at vi kan komme gennem luftskakten, og jeg ved ikke med dig, men jeg kan altså ikke teleportere mig andre steder hen. "

"Jeg har en plan, " sagde jeg og trak en hårnål ud af mit hår. Måske var det lidt en kliché, når man tænkte over det, men Whatever. Hvis det kunne skaffe os ind på klubben, betød det ikke noget, vel? 

"Kan det rent faktisk lade sig gøre? " spurgte Luke dumt.

"Selvfølgelig kan det det, hvis man ved hvordan man gør, " svarede jeg og dirkede låsen op. Luke så forbløffet til.

"Okay, det trick bliver du seriøst nød til at lære mig en dag. " Jeg nikkede. En dag skulle han nok lære det...

Da jeg trådte ind af døren dunkede musikken i mine øre. Der var virkelig skruet højt op. Det var jo slet ikke til at høre, hvad man selv tænkte. Men taget i betragtning af, at man kunne høre musikken på gaden, gav det mening, at den var så høj. 

Nu gjaldt det bare om at finde Harry, før det var for sent...

"Jeg kan næsten gætte mig til, at du ikke er vant til at feste, " smågrinede Luke. 

"Nej det er jeg ikke, " mumlede jeg.

"Har du nogensinde været til en fest? "

"Ja klart. Masser. " Det var faktisk ikke helt løgn.

"Som ikke har været på grund af dit arbejde. Har du nogensinde festet bare for hyggens skyld? " fortsatte Luke.

"Nej! Jeg kan nok heller ikke komme ind nogle steder. For i princippet finde jeg slet ikke. " Den første del var rent faktisk en løgn. Hvis jeg virkelig ønskede at feste, kunne jeg i princippet bare skaffe et falsk Id - kort. Ikke at jeg gjorde det. 

"Jamen så er du gået glip af en del. " Jeg er gået glip af virkelig mange ting, kære Luke. Flere ting end du kan forstille dig. "Hvordan finder vi Styles? "

"Lad os kalde ham emnet fra nu af. Bare så folk ikke fatter mistanke. Desuden er det bedst, jeg snakker med ham. Han kan sandsynligvis genkende dig. Så hold dig til at skygge ham, hvilket minder mig om noget, " sagde jeg og fandt et par falske briller frem fra min taske. Jeg gav dem til Luke.

Jeg havde altid et par på mig, i tilfælde af, at jeg skulle gemme mig. Man kunne aldrig være for forsigtig. 

Du er virkelig blevet paranoid! 

"Er det sådan nogle super seje spionbriller, der kan... "

"Det er bare et par falske briller, " afbrød jeg. 

"Så de kan ikke scanne folk eller... "

"Nej, det er bare falske briller, " afbrød jeg igen. Denne gang sukkende. Luke brummede utilfreds og tog brillerne på. "Bare for en sikkerheds skyld. Hvis nu, " sagde jeg. 

"Skal vi dele os op? " spurgte Luke.

"Det er nok bedst. Så er der større chance for, at vi finder ham. " Desuden ønskede jeg ikke, at have en amatør rendende efter mig. Måske var det ikke en god ide, at lade ham rende rundt på egen hånd, men jeg tog chancen. "Hold mig opdateret, " sagde jeg.

Vi gik længere ind på klubben, og lige inden Luke forsvandt ind i mængden gav jeg ham thumbs up.   Han skulle nok klare sig. Bare han ikke afslørede sig selv. Det var dog kun en af de ting, der bekymrede mig. Kyle og kidnapning var to andre. Og at Collins eller nogle af de andre kunne finde frem til, hvor Luke og jeg befandt os. 

Siden hvornår var mit liv blevet så kompliceret? 

Jeg bevægede mig gennem mængden af glade og dansende unge. De fleste var nok også godt fulde, men intet af det interesserede mig specielt meget. Lige nu gjaldt det kun om at find Harry. Men det viste sig at være lidt kompliceret at finde en fyr med krøller blandt mængden. Der var virkelig mange mennesker. Det var lige til at blive klaustrofobisk af. 

Jeg bevægede mig op mod baren, da det måske ville give mig et bedre overblik over stedet. Flere af dem, der dansede på dansegulvet sendte mig onde blikke, da jeg maste mig forbi dem. Det her var nok den mest hektiske mission jeg nogensinde havde været på. 

Langt om længe nåede jeg til baren. Jeg satte mig på en af de stole, der var sat frem. Det gættede jeg på, at man gerne måtte. Ellers ville de ikke sætte dem frem vel?

"Har jeg ikke set dig før? " 

Jeg så til venstre for mig, hvor en dreng med brunt strithår sad. Hans grå/blå øjne borede sig ind i mine. Han virkede bekendt. Men hvor havde jeg set ham før?

Du milde havmåge! Det var jo Louis Tomlinson!

"Louis! " 

"Ja, det er mig. Men du virker bekendt. Hvad hedder du? " Oh no! Hvad skulle jeg nu gøre! 

"Det kan være, at du har set mig til jeres koncert. Jeg stod oppe foran. " 

"Ahaa ... det giver mening... " Okay jeg vil gerne indrømme, at Louis ikke var en forfærdelig løgner. Hvis man var helt skudt i ham, hvilket jeg bestemt ikke var, ville man nok tro på ham. Måske skulle jeg bare spille med. "Det var godt at se dig igen. " Løgn! 

"Jamen i lige måde, Louis, " sagde jeg. 

Jeg rejste mig fra stolen og skulle lige til at forsvinde i mængden, så jeg senere kunne følge efter Louis. Jeg nåede bare aldrig så langt, for Louis greb fat i min arm, da jeg var hoppet ned fra stolen. Han sendte mig et stort tandpasta smil.

"Vil du ikke med over og sidde med mig og resten af mit band? " spurgte Louis. Det ville være dumt at sige nej.

"Øhm... okay, " sagde jeg og fulgte efter Louis hen til et bord i hjørnet. Okay, det ville jeg nok aldrig have fundet på egen hånd. Louis satte sig ned ved siden af Niall. Tilfældigvis satte jeg mig ned ved siden af Harry. Og jeg mener, at det rent faktisk var tilfældigt.

"Hey lads! " råbte Louis næsten. "Se hvem jeg har fundet, " sagde Louis og pegede på mig.

"Auck... " mere nåede Harry ikke at sige, før jeg havde presset mine læber mod hans.

###

Hey Guys! 

Jeg undskylder for, at der er gået så lang tid, før det her kapitel kom ud. Det er jeg ked af, men her er der så et ekstra langt kapitel. Jeg håber I kan lide det...

Men hvad sker der lige for det kys til sidst? Hvorfor kan Louis ikke se, at det er Jackie? Og hvad med Jackie og Luke? Er de blevet venner? 

Love ya, Guys <3
- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...