Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24431Visninger
AA

19. Chapter 17

Alt inden i mig skreg, at jeg ikke skulle stole på Luke. At jeg ville begå en stor fejl ved at gøre det. Det var ham, der havde vendt ryggen til os alle sammen ved at forlade os. Hvem sagde, at han ikke ville gøre det igen, hvis jeg stolede på ham?

"Hvad er det her egentlig for et sted? " spurgte jeg for at tale udenom. Jeg ville egentlig også gerne vide det.

"En hytte jeg kender, " svarede Luke. Jeg håbede på, at han havde glemt alt om det med hemmeligheder, men hans blik sagde noget andet. 

"Jeg troede, vi var hjemme hos dig. "

"Gud nej! Mine forældre ved ikke noget. Jeg ville nok også have en del at skulle forklare dem. "

"Men hvem er pigen så? "

"Leah? Hun er min lillesøster. Jeg bad hende møde mig her. Jeg vidste, hun kunne hjælpe. Jeg stoler på hende. Desuden plejede vi at komme her som børn. Alligevel krævede det lidt overtalelse. Jeg tror heller ikke helt, at hun har tilgivet mig endnu, men hun skal nok blive god igen. Hun er en god søster. "

Jeg mærkede et stik i hjertet. Luke havde en sådan vidunderlig søster, der ville risikere alt for at hjælpe ham. Det ville jeg ønske, at jeg havde. Desuden havde Luke stadig hele sin familie. Hvor var livet dog unfair. 

"Men... Fortæl mig nu hvad der skete, Jackie. Hvem er den fyr, der prøvede at kidnappe dig? Jeg kan godt holde på en hemmelighed. " 

"Det hører fortiden til, " sagde jeg.

"Hvorfor er det, at du så vil glemme din fortid? Hvad har du gjort? "

"Jeg har jo fortalt dig, at jeg ikke kan huske min fortid. " Det var på en måde sandt, men så ikke helt alligevel. 

"Du minder mig hele tiden om det. Hvorfor er det noget særligt? Ingen af jer kan huske noget alligevel, " sagde Luke irriteret. 

Hvorfor var han nu irriteret? Skulle vi nu til at have den diskussion igen? Han var da også svær at finde ud af. Det ene øjeblik var han venlig og hjælpsom, og det næste øjeblik er han fjendtlig og irriterende.

"Hvorfor betyder det så meget for dig, at kende lige præcis MIN fortid, hvis de andre heller ikke kan huske deres fortid? Du ved allerede, at hele min familie er død. Det betyder ikke noget alligevel. De kommer ikke tilbage. Var det ikke, hvad du sagde til mig, Luke? Er det ikke alt, hvad der er værd at vide? " spurgte jeg, eller jeg råbte det næsten.

"De andre sagde, at de døde i en brand, men det tror jeg ikke på. Hvorfor skulle du være nået ud, men ingen andre. Du ville ikke efterlade dem, vel? Måske har du narret de andre, men du har ikke narret mig, " sagde Luke og ignorerede alt det jeg lige havde sagt. Det var åbentbart noget han gjorde, ligesom Collins havde det med at afbryde folk. 

"Du aner ikke noget som helst om, hvad du taler om, " snerrede jeg.

"Måske ikke, men jeg ved så til gengæld noget meget interessant om dine venner. " 

"Er du dobbeltagent? Var det i virkeligheden derfor, du skulle erstatte Austin? " Jeg mærkede vreden boble indeni mig. Han løj! Det var det eneste, der gav mening.

"Hvem er Austin? " Det lød som om, at Luke i et øjeblik glemte, at han var vred.

"Det er underordnet. Desuden taler du udenom. Fortæl mig sandheden, Luke,  " beordrede jeg.

"Du kan da ikke forvente, at jeg vil fortælle dig noget som helst, når du ikke selv vil fortælle mig noget. Sådan fungere verden altså ikke, Jackie. Man kan ikke forvente at få noget, hvis ikke man er villig til at give noget. "

"Jeg har givet nok i mit liv... jeg synes det er på tide, at mit livet giver mig svar. "

"Hvem er du, Jackie? " Hvorfor blev alle ved med at stille mig det spørgsmål? Først Zayn. Så Harry. Og nu stillede Luke mig også det spørgsmål. 

Da Luke stillede det spørgsmål, gik det op for mig, at jeg ikke helt var klar over svaret. Jeg vidste ikke engang, hvem jeg selv var. Jeg kunne ikke huske alle de forfærdelige, jeg havde gjort, men jeg vidste, at jeg havde gjort nogle forfærdelige ting...

"Jeg er en hemmelig agent, der beskytter et meget irriterende boyband mod en ukendt fjende. "

"Det var ikke det, jeg mente, " sagde Luke irriteret. 

"Men hvad er det så, du gerne vil vide? " 

"Hvem er du i virkeligheden, Jackie? Jeg vil vide, hvorfor du er endt her. " 

"Fordi mine forældre døde i en brand. " Det var faktisk ikke helt løgn. Der skete bare noget andet først. "De fandt mig og ja... så gik der 10 år, " sagde jeg.

"Du lyver! " konstaterede Luke. 

"Og hvordan kan du være så sikker på det? " 

"Fordi jeg kan se når folk lyver. Og du lyver helt klart. Fortæl mig det nu! Fortæl mig hvordan dine forældre døde, og så skal jeg nok fortælle noget om mig, " sagde Luke. Jeg tror rent faktisk jeg så ham smile bagefter. Wow!

"Deblevskudt. "

"Hvad? "

"DE BLEV SKUDT! JEG SÅ HVER OG EN AF DEM DØ! ER DU TILFREDS NU? " Jeg ved ikke, hvorfor jeg råbte. Det var aldrig min hensigt at råbe det, men ordene fløj bare ud af munden på mig. 

"Jeg... det er, jeg ked af. Men hvad har branden så med det hele at gøre? " 

"De satte ild til huset bagefter. Det skulle ligne en ulykke, " mumlede jeg. Jeg turde ikke møde Lukes øjne. De ville bare stråle af medlidenhed, og det var det sidste jeg ønskede. 

"Jeg... " 

"Skån mig for din medlidenhed. Medlidenhed har jeg fået nok af gennem livet, " sagde jeg og viftede afværgende med hånden. "Men nu er det din tur. Du lovede at fortælle noget om dig selv, så hvorfor stak du af? " 

Jeg kunne stille Luke en million spørgsmål, men det her havde jeg virkelig brug for at kende svaret på. I det øjeblik gik det op for mig, at jeg rent faktisk ikke kendt Luke. Det var kun meget få ting, jeg vidste om ham, men han vidste tilsyneladende rimelig meget om mig.

"Fordi jeg fandt ud af noget... " Luke tøvede. "Dine venner er ikke dem du tror de er. De er... " 
Hvorfor stoppede Luke med at tale? 

Jeg vendte mig rundt og foventede egentlig at se mine venner eller i det mindste bare nysgerrige Harry. Måske havde Kyle fundet mig. Men da jeg vendte mig rundt var der ingen. I hvert fald ikke nogen jeg kunne se. Hvad var det Luke ikke ville fortælle mig? 

"Luke? Hvad er de? "

"De er dobbeltagenter. De er puttet ind i dit liv for at... " Hvorfor blev han ved med at stoppe sine sætninger? "For at slå dig ihjel. " Det var som om, at han næsten ikke kunne udtale ordene. 

Det kunne ikke passe! Mine venner ville ikke slå mig ihjel. Hvis de ville, kunne de have gjort det for så mange år siden. De havde haft så mange chancer. Og hvorfor skulle det fortælle Luke om deres planer. Medmindre...

"Og hvordan ved du så det? Og du kunne da være ligeglad. Du har hadet mig lige fra starten. Desuden er du selv dobbeltagent, " sagde jeg. Det her kunne ikke passe. Luke løj. Det var det eneste, der gav mening. 

"Jeg er ikke dobbeltagent. Det hele er fake. De ønsker dig alle sammen død. " Han prøvede virkelig at overbevise mig.

"Come on, Luke. Hvorfor skulle de ønske mig døde? Hvad har jeg nogensinde gjort dem? "

"Intet. "

"Ha! Hvad sagde jeg. "

"Du lod mig ikke tale ud, " sagde Luke bebrejdende. "Du har ikke gjort dem noget. De er bare lejemordere trænede til at slå dig ihjel. De mennesker er ikke dine venner. "

"Du lyver! Hvorfor skulle jeg stole på dig? "

"Jeg har trods alt lige reddet dit liv. Tæller det ikke? " Luke kiggede afventende på mig. 

Den her diskussion havde udviklet sig. Hvorfor kunne han ikke bare indrømme, at han løj og fortælle mig sandheden? 

"Lad os nu sige, at alt det her passede. Hvorfor slog de mig så ikke ihjel for flere år siden. De har haft næsten 10 år til at gøre det. Hvorfor gøre sig så meget umage med at få det hele til at virke så ægte. De kunne slå mig ihjel når som helst, og ingen ville opdage det. Jeg eksisterer ikke, " sagde jeg.

"Jeg ved det ikke. Måske venter de på signal eller noget lignende... " 

"Eller måske tager du fejl, og mine venner prøver ikke at slå mig ihjel, hvilket er den del jeg vælger at tro på.  "

"Indse det nu, Jackie. Jeg lyver ikke for dig. Hvorfor stoler du ikke på mig? " spurgte Luke. Han så rent faktisk rimelig træt ud. Om det var fordi, han var træt at denne her diskussion eller om det var fordi han havd fået for lidt søvn, vidste jeg ikke.

"Hvordan kan du være så sikker? Hvordan ved du overhovedet alt det her? " spurgte jeg og ignorerede Lukes spørgsmål.

"Jeg overhørte din angriber tale i telefon med Nick, da du var slået bevidstløs. " Det forklarede stadig ikke, hvorfor min fortid interesserede ham så meget. "Han sagde, at alt gik efter planen, og du intet vidste. Og før du siger noget, så hørte jeg også Nick sige, at han personligt gerne ville slå dig ihjel. Hvad jeg ikke forstår er, hvem var den fyr, der angreb dig. "

"Og hvad jeg ikke forstår er, hvorfor min familiehistorie skal blandes ind i alt det her. "

"Jeg hørte fyren sige, at det var ham, der havde slået dine forældre ihjel. De fyre diskuterede din død, Jackie. " Lukes øjne mødte mine. Han løj ikke...

Det føltes som om en tung sten landede i min mave. Der faldt min verden for alvor fra hinanden, som tapet der kradser af væggen. 

Jeg ønskede at spole tiden to uger tilbage. Jeg ønskede at leve uviden om, hvem mine venner i virkeligheden var. I det øjeblik ønskede jeg, at Luke aldrig havde fortalt mig sandheden... 

###

Det tog vidst en ukendt drejning! Havde I set den komme? Hvad tror I der kommer til at ske? Hvad vil Jackie gøre ved alt det her? 

Og undskyld for al ventetiden...

Love ya, Guys<3
- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...