Revenge (One Direction)

Jackie Williams, Katy Adams, Nick Collins, Jade Summer og Jack Summer er hemmelige agenter. Dog har de fået et nyt medlem med. Luke Phillips, en Jackie ikke bryder sig synderligt meget om, da han ikle gør andet end at gå i vejen for hende. Dog bliver Luke interesseret i, hvem der var medlem før ham, men det skulle han ikke være begyndt at rode med. De 6 agenter sætter deres liv på spil, så andre er i sikkerhed. Det viser sig så, at deres næste opgave bliver at beskytte selveste One Direction, mod en de ikke havde regnet med at møde igen. En kun Jackie havde en mistanke til slet ikke var død. Hævn ønskes mere end noget andet, og han ønsker at vende alle dem Jackie kender mod hende, så hun ikke har en chance, da hun afslog hans tilbud... En masse løgne bliver skabt, og det viser sig at være mere kompliceret at beskytte 5 verdenskendte drenge imod fare, end de nogensinde havde troet.

28Likes
22Kommentarer
24428Visninger
AA

3. Chapter 1

Lyden af mit ur der bippede, gav mig altid meget opmærksomhed. For hvor mange ure kunne egentlig sige sådan. Ikke mange. Jeg trykkede på knappen på uret og øresneglen. Lyden af Collins stemme fyldte mine øregange.

"Williams, forstyrrer jeg?". Lyden af mit efternavn, gav mig længsel efter at se de andre igen. I denne branche var efternavne det vi brugte.

"Lidt, hvorfor?".

"Jeg er ked af at spolere din ferie, men vi har sådan lidt en nødsituation". Sagde Collins nervøst.

"Hvilken form for...", jeg nåede ikke at gennemføre sætningen før Collins tog ordet igen.

"Jeg forklarer alt, når vi alle er samlet i hulen i London".

"Mener du at....". Det var typisk Collins at afbryde. Det var yderst sjælendt, jeg fik chancen for at gennemføre mine sætninger.

"Ja, vi skal mødes så hurtigt som muligt det haster! Jeg har kontaktet Adams og Summer - tvillingerne, de er på vej".

"Jeg har lidt problemer med at komme hjem".

"Det kan jeg sagtens klare for dig... intet problem... du er i Sydney Right?".

"Du skal ikke spørge, når du allerede kender svaret Collins... vent har du allerede kontaktet de andre... så jeg var den sidste... ville I helst undgå mig?".

"Slet ikke... det gik faktisk ret hurtigt op for os, at vi behøvede dig... vi tænkte bare du havde brug for så meget ferie som muligt efter...". Denne gang var det min tur til at afbryde ham.

"Jeg ved det, bare lad vær med at nævne det, okay?".

"Forstået! Tag hjem fra stranden og pak dine ting, jeg kontakter dig så snart jeg har fundet ud af noget. Send mig lige koordinaterne".

"Klart... Hey hvordan vidste du jeg var på stranden?".

"Heldig gæt". Jeg kunne se på uret, at  Collins smilte.

"Gud var det ej, du udspionerer mig!".

"Og som spion er det jo det jeg er bedst til, ikke sandt?".

"Klart, jeg må løbe", sagde jeg og lagde på. 

Det var ingen overraskelse, at Collins blev kaldt den kloge i vores lille gruppe. Collins gjorde et arbejde fantastisk med teknikken. Imens Adams, Summer - tvillingerne og jeg arbejdede i marken. Vi beskyttede andre, selvom de ikke altid var klar over det. Hemmelige agenter eller spioner, som de fleste ville sige. 

"Var det en hyggelig samtale med dit ur?", spurgte en stemme, og jeg vendte mig forskrækket rundt. Han skulle passe på hvad han sagde, for jeg har våben han helst ikke vil se. Jep jeg har våben med, selv med på ferie.

"Niall", sagde en brunette med brune øjne, til drengen der lige havde spurgt, som nok hed Niall. Han slog Niall i siden. Kort tid efter ankom tre andre forpustede drenge også.

"Hvad, jeg spørg jo bare... det er en smule mistænksomt... giv mig nu bare ret drenge", sagde Niall stædigt.

Jeg ved ikke rigtig om det var gået op for dem, at jeg stadig stod her, eller om de rent faktisk var ligeglade. Men de gav sig i hvert fald til at diskutere om mig. Måske kunne jeg bare gå, og de ville ikke opdage, at jeg var væk. Lige da tanken havde strejfet mig, og jeg var ved at gå stoppede drengene deres diskussion og kiggede på mig. Jeg ved ikke hvad, der havde fået dem til at stoppe, før det gik op for mig at....

"Måske skal du tage dit ur", sagde den anden brunette.

"Det er altså min telefon der ringer", løj jeg. I starten af min karriere havde jeg det dårligt med at lyve, men nu var det blevet så almindeligt, at jeg ikke længere tænkte over det.

"Men hvorfor blinker dit ur så?".

"Det er gået i stykker". Og med det som mine afskedsord forsvandt jeg.

"Hun er spion... jeg er sikker", var det sidste jeg hørte. 

###

Her er det første kapitel til Revenge, jeg vil meget gerne høre hvad I syntes. Var der for meget information eller?

Men hvem tror I sagde det sidste?

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...