Fremtidens notesbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Færdig
Clary, en pige på 15 år, finder en dag en tyk notesbog på hendes loft. Da hun kigger i den, finder hun ud af, at dette er ting som aldrig er sket, men ting der vil ske i fremtiden. Spændt på at vide hvad der vil ske, begynder hun at læse den. Hun finder hurtigt ud af, at det er muligt at ændre fremtiden, men viser det sig hurtigt at notesbogen og dens sande ejer kræver noget til gengæld. 1. Valgmulighed til The Maze Runner Konkurrencen.

2Likes
1Kommentarer
191Visninger
AA

4. Kapitel 4

Hun havde kun lige læst, hvad der stod, da hun hørte skud, både under og omkring sig. Først nu opdagede hun den højteknologiske by, hun befandt sig i, og selvom der allerede herskede krig hvor hun var, måtte hun indrømme, at det så noget så fantastisk ud. Hun kunne ikke engang beskrive, hvordan det så ud, for hun anede ikke hvordan byen var lavet, og hvordan den fungerede.

"Nå, hvad synes du?" Lød det fra Tokai som stod lige bag hende.

"Byen ville have været meget mere vidunderlig, hvis du ikke havde tilføjet noget!" Hun sendte ham et blik, der tydeligt viste hvad hun mente om hans tilføjelse.

De stod på toppen af en enorm bygning, og havde et godt udsyn over alt det der skete. Der var ildebrænde mange steder, og selvom himlen var tusmørk, var det let at se grundet de mange bygninger der brændte. Der fløj mærkelige fartøjer rundt med en utrolig fart. De smed en form for bomber ned, som lavede massive ødelæggelser.

"Tokai... Hvorfor er det, at du ved så meget om denne notesbog?" Spurgte Clary, da hun igen kom i tanke om det spørgsmål.

"Vil du høre sandheden?" Han sendte hende et svagt smil.

"Ja, det ville være rart."

"Okay." Han holdt en lille pause, inden han fortsatte. "Det er mig der har skabt Fremtidens Notesbog. Det er derfor jeg ved så meget om, hvordan den fungerer, for det er mig der har valgt, at det skal være sådan."

Hun stirrede på ham i et par lange sekunder. "Det forklarer ikke hvorfor du ville give mig ejerskabet af den."

"Næh, men hvad kan jeg sige? Jeg er ret fascineret af dig, du er utroligt klog. Men du ønsker et utopia for Jorden, ja for hele universet, hvorimod jeg ønsker en melankolsk verden. Men til gengæld har det været sjovt, og måske kan du alligevel være til nytte senere hen." Han sendte hende et dystert smil, som spredte kuldegysninger hel vejen ned af hendes ryg.

"Dit sindssyge, koldsindige, kyniske, magtsyge fjols! Hvad helvede tænkte du på, da du lavede den notesbog?!" Skreg hun pludseligt og blev overrasket over sig selv.

Tokai så mindst lige så chokeret på hende, som hun følte sig over hendes direkte ord. "Det må jeg sige, du er utroligt ærlig." Han begyndte at le, en ond, kold latter som gav Clary en følelse af at være udenfor om vinteren i minusgrader.

Hun åbnede notesbogen for at rive siden ud, men inden hun nåede det, havde Tokai revet den ud af hænderne på hende.

"Glem det, Green, jeg kan ikke tillade dig at ændre fremtiden nu. Medmindre det gælder din død, for jeg har ikke noget imod at du forkorter eller forlænger dit liv. Du skal dog ikke regne med at du ikke dør, når denne dag endelig kommer." Hans latter skar i hendes hjerte.

"Vil du have mig til at dø?!" Hun sendte ham sit mest uskyldige ansigtsudtryk, men det fik ham bare til at le endnu højere.

"Rolig nu, Clary. Du vil nok finde en udvej."

"Tokai! Jeg vil gerne leve!" Hun prøvede febrilsk på at tage notesbogen fra ham, men til ingen nytte. Han var meget stærkere end hende, og desuden højere, så hvis han holdt notesbogen op over hovedet, ville hun på ingen måde kunne røre den.

"Du kan leve med mig. Du kan leve i den nye verden jeg skaber, og sammen kan vi leve til evig tid. Lyder det ikke fantastisk?"

Hun så ind i hans gyldne øjne der klart udstrålede at han var skingrende vanvittig. "Jeg... Det kan jeg da ikke! Denne verden, den vil du ødelægge. Tænk på hvor fantastisk den er! Vil du ødelægge sådan en fantastisk verden, for at tilfredsstille dit eget, syge ego?!" Hun endte med at råbe ham ind i ansigtet.

"Fint." Sagde han bare og trådte nogle skridt væk fra hende.

Clary stod og stirrede på ham, ude af stand til at rykke sig. Tokai åbnede notesbogen og fandt en blyant frem, for hurtigt at skrive noget ned i den. Han vendte så notesbogen mod hende, så hun kunne se hvad han havde skrevet.

Clary Howart, ejer af denne notesbog, rejser frem i tiden til den 13. September. Her møder hun en ung mand kaldet Tokai. Hun stoler fuldt og fast på ham, selvom det er ham der er skyld i hendes død.

Hun stirrede på siden i noget der føltes som en evighed. Tokai smed blyanten og notesbogen på taget af bygningen, og gik hen til hende. Hun sendte ham et nervøst smil, for hun vidste nærmest hvad der ville ske, og alligevel troede hun ikke at det ville ske. Han tog fat om hendes hals og løftede hende op i strakt arm. Han stillede sig ved tagets kant og holdt hende ud over kanten af bygningen. Langt nede under Clary, var gaden opslugt i flammer.

"Farvel, Clary Green Howart." Sagde han sagte og gav slip.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...