Fremtidens notesbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Færdig
Clary, en pige på 15 år, finder en dag en tyk notesbog på hendes loft. Da hun kigger i den, finder hun ud af, at dette er ting som aldrig er sket, men ting der vil ske i fremtiden. Spændt på at vide hvad der vil ske, begynder hun at læse den. Hun finder hurtigt ud af, at det er muligt at ændre fremtiden, men viser det sig hurtigt at notesbogen og dens sande ejer kræver noget til gengæld. 1. Valgmulighed til The Maze Runner Konkurrencen.

2Likes
1Kommentarer
187Visninger
AA

3. Kapitel 3

Da Clary kom til sig selv, befandt hun sig ikke på sit værelse. Hun befandt sig...

"Hvor er jeg?!"

Hun satte sig brat op og tog sig hurtigt til hovedet da en vildsom hovedpine pludselig overraskede hende.

"Rolig, Clary." Hun genkendte med det samme Tokais lave stemme.

"Hvad har du gjort ved mig?" Spurgte hun, en smule ved siden af sig selv.

"Jeg har givet dig din straf. Du skal med dine egne øjne og krop, opleve hvad der sker med den fremtid du skriver. For eksempel, hvis du skriver at Jorden bliver invaderet af rumvæsener, vil du selv være til stede når det sker. Medmindre du er død inden." Det sidste sagde han en smule henkastet.

"Hvor er jeg så nu?"

"På hospitalet, du havde lavt blodsukker."

"Havde jeg?"

"Ja. Min skyld." Han sagde det sidste så lavt, at hun var i tvivl om han overhovedet sagde noget. Han satte sig på sengekanten og rakte hende en Cola, med et blik der sagde at hun skulle drikke den.

Hun tog en tår af den og skruede låget på bagefter. "Tak."

"Har du tænkt dig at ændre noget i notesbogen?" Spurgte han hende efter noget tids tavshed.

Det tror jeg." Hun rykkede tættere på bordet og tog notesbogen. Hun lagde begge hænder mod bogen, og pludselig var det som om, hun kendte alt indholdet i den. Hun vidste at det ville ende i en tredie verdenskrig med atombomber, og hvad der ellers ville være opfundet til den tid.

"Hvis du lader mig have indflydelse på dine beslutninger og derfor lader mig være medejer af notesbogen, så vil jeg til gengæld lade være med at kræve noget af din livslængde når du vil skriver noget i den."

Hun så ind i hans øjne og bed sig i underlæben. Han så meget seriøs ud, og noget sagde hende at han havde tænkt over det i noget tid. "Og hvad vil du have for at lade mig ændre noget i bogen?"

"Et år af dit liv per gang du ændrer noget i fremtiden." Det var tydeligvis også noget han havde tænkt over, det kunne hun se på hans blik.

"Fint, jeg lader dig være medejer af notesbogen." Sagde hun, for hun ville ikke give så meget af sit liv væk for at ændre en masse ting i fremtiden.

"Fantastisk." Han strøg hende kort over håret.

Hun fik hurtigt drukket Colaen da de ikke rigtigt havde mere at snakke om. Hun endte med at sidde og se på ham, og han på hende.

"Nå, Green, skal vi gå?" Tokai rejste sig op.

"Kaldte du mig lige Green?" Hun så en smule mistroisk på ham.

"Ja, det et godt kælenavn, grundet din grønne øjne."

"Jo, men derfor skal du ikke kalde mig det." Sagde hun en smule surt.

"Jeg gør det alligevel." Han hjalp hende op at stå med et grin.

"Ondt."

De fugltes side om side ud af døren, ned af gangen, og ud fra hospitalet. Clary tænkte på, om hun ville fortryde den aftale hun lige havde lavet. Tokai virkede okay, syntes hun, men der var noget ved ham som lod til at han ikke bare var den søde fyr, som i enhver bog, men en som havde en mørk side. Om det bare var hendes fantasi, eller om det faktisk var sandt, vidste hun ikke endnu.

 

 

En uge senere mødte Clary Tokais dystre side. De sad begge på hendes seng, og Clary var fast besluttet på at ændre fremtiden til noget bedre. Tokai havde bedt hende om at starte med at skrive simple ting, for at hun ikke skulle gøre den meget værre end den allerede ville blive. Men det kunne han da sagtens sige, når det var ham selv der havde skrevet denne fremtid, tænkte Clary.

"Hvad med at der opfindes flyvende biler?" Spurgte hun ham.

"Du skal være mere præcis end bare at skrive "Der opfindes flyvende bliver," ellers vil det bare ende galt. Ikke fordi jeg har noget imod det, jeg har selv skrevet fremtiden." Han trak på sin ene skulder. "Jeg siger bare, at du hverken skal gøre fremtiden for åben, eller for lukket, det vil bare ende galt."

Hun sendte han et irriteret blik, for sådan havde han været den sidste times tid. "Hvad med at jeg bare skriver, at overalt i verden, finder videnskabsfolk ud af flere ting inden for medicin og teknologi?"

"Gør som du vil, Green." Han himlede med øjnene af hende, og Clary blev igen irriteret, ikke kun fordi han kaldte hende Green, men også fordi han virkede fuldkommen ligeglad i sidste ende.

Clary tog sin blyant frem og begyndte at skrive.

November 2014

Videnskabsfolk i hele verden bliver bedre til alt inden for henholdsvis læge-, teknologisk- og naturvidenskab. Det går utroligt hurtigt og på under et år får de blandt andet fremstillet ny medicin.

Hun smilede for sig selv og holdt notesbogen frem mod Tokai. Han vendte sin opmærksomhed mod den og læste hvad der stod, hvorefter han tog hendes blyant og skrev videre på hvad hun havde skrevet. Hvad han skrev så hun ikke, for det sortnede pludselig for hendes øjne.

 

 

Da hun kom til sig selv, lå hun på gulvet i noget hun mente måtte være et laboratorium. Hun så forvirret rundt og fik øje på Tokai som sendte hende et smil hun ikke helt kunne tyde. Hun satte sig op og samlede notesbogen op, som lå ved siden af hende. hun bladrede frem til den side hun havde skrevet på, hvorefter hun spærrede sine øjne op.

"Hvad har du gjort?!" Udbrød hun, mens hun læste hvad hun selv havde skrevet, og hvad han havde tilføjet.

November 2014

Videnskabsfolk i hele verden bliver bedre til alt inden for henholdsvis læge-, teknologisk- og naturvidenskab. Det går utroligt hurtigt og på under et år får de blandt andet fremstillet ny medicin.

Desværre har de brugt mange penge på at fremstille disse ting, og ikke mindst på at have studeret disse ting. Derfor er der flere fattige i alle lande. Videnskabsfolkene bliver rigere og rigere, mens der bliver flere fattige. Videnskabsfolkene vil ikke give ud af deres penge, og lader i stedet de fattige sulte eller fryse ihjel.

"Nå, jeg har bare lavet en lille tilføjelse." Han sagde det med et grin i stemmen, og Clary opdagede pludselig at han måske var en anelse vanvittig. Eller måske kunne han bare godt lide at maltraktere hele verden på sin egen syge måde.

"Du er ikke normal, er du vel?" Hviskede hun, så lavt at hun var i tvivl om han overhovedet kunne høre det.

"Jeg er et menneske, ligesom dig. Selvfølgelig er jeg normal."

"Normale mennesker er ikke storhedsvanvittige." Hun stirrede ind i hans gyldne øjne, øjne som nu virkede en smule for smukke. "Er du overhovedet et menneske?"

Han ligende en der prøvede at kvæle et grin over hendes spørgsmål. "Selvfølgelig er jeg et menneske."

"Som har et kæmpe ego." Mumlede hun, og først nu opdagede hun, at selvom der var en masse mennesker i det lille laboratorium, så havde de ikke bemærket hende og Tokai. "Har de ikke lagt mærke til os, eller ignorerer de os bare?"

"De kan ikke se os. Vi har ændret fremtiden, og notesbogen lader ikke fremtiden se dem, som har ændret den."

Hun nikkede en smule. "Så... Nu hvor du har tilføjet noget, så kan vi vel godt se de fattige..?"

"Selvfølgelig. Jeg havde håbet du ville spørge. Kom." Han hev hende op at stå og trak hende med ud af døren. Han førte hende gennem adskillige gange og til sidst endte de et sted udenfor i en by. "Vi er vist i Tyskland."

"Tyskland?"

"Du havde ikke skrevet et præcist sted, så vi bliver ført til et af de steder, hvor der er sket størst ændring."

"Åhh.."

Han havde fuldstændig ret. Selvom de befandt sig i et industrikvarter, gik de hurtigt forbi et par hjemløse på vej mod byen. Det var utroligt at han vidste så meget om bogen, det var som om han kendte de fleste af dens regler og handlemåder, men om det var fordi han havde haft den utroligt længe, eller bare havde fået det at vide af den tidligere ejer, kunne hun ikke finde ud af. Hun vidste ikke helt om hun skulle spørge, men hun glemte det hurtigt da de var nået ind i den nærmeste by.

"Det her er jo.." Clary vidste ikke hvad hun skulle sige, for det her var jo sygt.

Der lå folk på de fleste bænke. Nogle gik rundt og kiggede i skraldespande eller containere, mens andre lavede indbrud, og endnu andre var oppe at skændes eller slås. En gammel kvinde blev overfaldet, og ingen lod til at ville hjælpe hende.

"Fantastisk? Fabelagtigt? Storslået? Genialt?" Foreslog Tokai.

"Jeg vil nu hellere vælge et ord som sygt eller forfærdeligt." Hun skævede kort til ham og tænkte at han da måtte være skingrende sindssyg.

Hun slog op på den side der omhandlede den fremtid de var ved nu. Tokai lagde mærke til det og gik tættere på hende, dog hverken sagde eller gjorde han noget da hun rev siden ud af notesbogen. Det blev igen sort for hendes øjne, og hun nåede, heldigvis, at gribe fat i Tokai, for ellers ville hun være faldet om.

Hendes syn blev kort efter klart igen, og nu stod hun på sit værelse. Hun blinkede et par gange og så op på Tokai, som havde en arm om hende.

"Det er utroligt at du er så svag." Sagde han med et grin.

Hun ignorerede ham dog, og slog i stedet op på en blank side i notesbogen. Tokai fjernede armen om hende, og rakte hende en blyant.

"Har du tænkt dig at tilføje noget igen, når jeg har skrevet noget?" Hun så mistænksomt på ham.

"Det kommer an på hvad du skriver." Han lød hemmelighedsfuld, hvilket fik Clary til at tro, at han lige meget hvad, ville tilføje noget.

Hun tænkte kort over hvad hun skulle skrive, inden hun gik hen og satte sig ved sit skrivebord og begyndte at skrible.

Jorden 2016

Der er blevet opfundet en masse fantastiske ting; flyvende biler, robotter der adlyder ejerens mindste vink, fantastiske former for overvågningskameraer, og meget, meget mere. Dette gælder hele verden. Folk er også begyndt at få meget bedre uddannelser, og overalt i verden er der fremskridt. Der er ingen lande, som er uvenner, generelt har alle det godt med hinanden. Verden er et fantastisk sted at leve.

Hun slap blyanten og det sortnede igen for hendes øjne. Tokai tog notesbogen og læste hvad Clary havde skrevet, inden han fortsatte nedenunder.

 

 

Da Clary igen kom til sig selv, fandt hun hurtigt notesbogen frem, og slog op på siden hun havde skrevet på. Og blev både enormt skuffet og bange, hvis ikke rædselsslagen.

Men alligevel er der folk som er kriminelle, alligevel findes folk som ikke skal være der. De befinder sig et sted under jorden, og venter bare på at gøre oprør, at få magten. Denne dag kommer den 13. September.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...